38 er nu et pænere tal

Igår havde jeg fødselsdag, jeg blev 38 år gammel. Det var sørme dejligt, nu har jeg gået et helt år og hadet tallet som var min alder: 37. Jeg har et eller andet med tal, hvordan de passer sammen, noget med tværsum og hele og ulige tal – og også fordi de har farver i mit hovede. Og her er 38 altså et  pænere tal end 37 for mig.

Det var ellers en fantastisk dejlig fødselsdag.

Indtil igår har vejret i november været ganske forfærdeligt med ganske få solskinstimer og eller bare gråvejr, regn og blæst. Det er jo meget normalt for november, og jeg kan med ingen realisme forvente decideret godt vejr på min fødselsdag når dagen nu engang ligger i slutningen af november. Men igår lykkedes det faktisk så godt som det nok er muligt! Det var solskin fra solen stod op til solen gik ned – i hvert fald der hvor jeg var (Dragør, på arbejde). Det var lunt – omkring 13 grader, ikke for meget vind og ingen regn. Det føltes som en stor gave at have så fint vejr på sin fødselsdag, som om det var MIT solskinsvejr 🙂

Efter at have nydt en smuk solopgang på vejen til arbejde, blev jeg mødt af flag på bordet, blomster – og endda en fødselsdagssang til fredagsmorgenmaden på arbejde. I løbet af dagen indløb der en masse hilsner på SMS og Facebook, og da jeg kom hjem stod der på trappestenen dels en buket blomster fra min bror  i Californien og dels sad den sødeste bamse af mos og vinkede til mig – det var min søde svigermor som havde lavet den til mig! Indendøre ventede min mand med tændte stearinlys i den flag-pyntede stue og en dejlig gave: weekend-taske til når vi skal i sommerhus.

Om aftenen havde jeg inviteret min mand og min gode veninde til middag på Haiku Sushi. Vi bestilte Omakase/Chefs Choise og fik 2 store fade med blandet sushi, alle meget avancerede ruller med toppings og specielle saucer osv. Vi spiste og snakkede i et par timer, og vendte derefter næserne hjemad igen. Jeg elsker bare Københavns indre by, synes simpelthen det er så skønt med de gamle bygninger og stemningen. Jeg bliver igen og igen positivt overrasket over hvor nemt det er for os at smutte derind i bilen, og hurtigt hjemme igen – vi kunne lige nå at se hvem der vandt Vild med Dans og derefter nyde Casper Christensens live-shows på TV.

En fredag aften er for en på 38 år, som står op kl 5:40 og bruger 50 timer om ugen på job & transporttid, ikke en aften der varer til midnat – ved 23-tiden var jeg for længst faldet i søvn på sofaen, og kort efter lå jeg i min seng på vej til drømmeland – glad og lykkelig ovenpå en fantastisk dag.

Lignende indlæg:

Kom lad os brokke os

Igår var jeg sammen med min gode veninde, vi spiste sushi og snakkede som så mange gange før. Det var rigtig hyggeligt. Idag er jeg dog kommet til at tænke på, at jeg vist har brugt det meste af tiden vi var sammen på at brokke mig? I hvert fald handlede det meste af det som kom ud af min mund om de ting som IKKE fungerer optimalt i mit liv. Oplevelser fra arbejds- og fritidslivet blev luftet, og de indeholdt næsten alle noget jeg var utilfreds med.

Det irriterer mig at tænke tilbage på sådan en hyggelig aften og så alligevel konstatere at jeg ikke har sagt ret mange positive og glade ting. For jeg er i grunden rigtig glad for det meste – ja faktisk vil jeg betegne migselv som lykkelig. Og godt humør og glæde smitter jo, det ville vel være en god ting at udbrede glæde til sine venner.

Hvorfor brokker jeg mig til min veninde, selvom jeg er glad for mit liv? Hun må jo få et indtryk at jeg ikke er særlig glad, og det er jo helt forkert!

Jeg er kommet til at tænke på at det måske er fordi det virker lettere at brokke sig, end at fortælle om dejlige oplevelser. Det er nemmere at skildre en situation hvor man bliver behandlet dårligt og så blive enige om at det er for dårligt.

Men hvis jeg hele tiden fortæller hvor glad jeg er for min mand, eller hvor spændende jeg synes det er at tænke på at vi måske køber et sommerhus, så føler jeg pludselig at jeg overskrider nogle grænser. Som om jeg blærer mig med min lykke? Jeg føler nok det er lidt tabu.

Mon det er derfor at vi har sådan en brokke-kultur i Danmark? Man føler at man lettere kan blive enige om det man er utilfreds med, og det at have en fælles ‘fjende’ giver et fællesskab. Og måske er vi bange for at gøre hinanden kede af det ved at snakke om de ting som gør os lykkelige? I så fald bunder det jo faktisk i et ønske om tage hensyn til hinanden, og så har man jo gode hensigter. Men man spreder jo ikke glæder til hinanden på den måde.

Lignende indlæg:

Så sidder man der igen

I mandags var Mads og jeg til frokost hos et vennepar, der lige har fået deres første barn. 2½ måned er deres lille pige. Og så kom spørgsmålet “Vil I stadig ikke have børn?”

Igen hørte jeg mig selv forsøge at svare. Svaret var ikke bare “Nej”. Igen følte jeg at jeg var nødt til at forklare hvorfor vi ikke ønsker børn. Det er ikke fordi at folk stiller os til regnskab og spørger hvorfor – de virker bare så undrende når man siger nej.

Selve det med at forklare hvorfor man ikke vil et eller andet – hvordan gør man det? Prøv at tænke over det – hvordan ville du forklare hvorfor du ikke vil have røde døre i dit hus, hvorfor du ikke vil have en krokodille som kæledyr, hvorfor du ikke vil et eller andet som ligger dig meget fjernt? Bliver man ikke fristet til at stille modspørgsmålet “Hvorfor skulle jeg det?”

Måske skulle jeg bare vænne mig til at nøjes med det enkle “Nej”. For man kan jo ikke begynde at spørge hvorfor folk gerne vil have børn. Og da slet ikke om de stadig gerne vil have børn, nu hvor de har fået den første :-s

Lignende indlæg:

Styr på

Så er der vist ved at være lidt mere styr på tingene end der var for et par dage siden.

  • Vi fik tilkalde køleskabsmontør og repareret køleskabet, og selvom det var 10 dage siden at garantien udløb, så sendte de alligevel regningen til køleskabsproducenten i stedet for at lade os betale. Flinke folk.
  • Vi har endevendt soveværelset, støvsuget hver en sprække og vasket gulvet grundigt – og ikke fundet væggelus. De skulle iflg. Statens Skadedyrslaboratorium være 4-5 mm store, så dem skulle man kunne se hvis de er der. Det må være en eller flere lopper som driller mig – og de kan ikke trives i/hos mennesker i længden, så det burde stoppe af sig selv.
  • Mads har fået bestilt en ny cykel og venter i skrivende stund på at forretningen i Roskilde bliver færdig med at bygge den til ham.
  • Naturgasfyret er efterset og det blev ikke fundet noget galt. Nu kan vores serviceaftale med HNG starte.
  • Mads har fået sit ur tilbage fra urmageren. Det var en pakning i uret der var knækket, det må den have været allerede da han fik det. Så alt er godt igen.
  • Billetter ER bestilt til premiere på Flammen og Citronen på fredag. Desværre var vores yndlingspladser på bagerste række udsolgt, så det bliver næstbagerste række – men det er stadig utrolig charmerende at være i Reprisen i Holte
  • Jeg tog endnu en arbejde-hjemme-dag tirsdag før påske, og efter frokost cyklede jeg lige en tur ned til Virum Torv og købte ind til påske. Vi er nu nået til Påskedag uden at sulte.
  • Jeg fik lavet krukken med løgplanter og lidt stedmoderblomster og kørte i ly af mørket over med den til vores vennepar med baby’en søndag aften. Jeg tror de blev glade for den.

De andre ting gælder stadig, men nu er der mindre på listen. Til gengæld er der kommet nye ting til, så jeg skal have lavet aftale med Heidi om shopping i Næstved, wii-spilleaften med Margit og Jacob og jeg vil også gerne prøve at lave en pigeaften med Kirsten og Margit. På lørdag kommer Mads’ ene søster med familie og spiser. Jeg har på fornemmelsen at det bliver en socialt og hyggeligt forår.

Lignende indlæg:

Babyboom

Hvor 2007 åbenbart var året hvor alle skulle giftes, ser 2008 ud til at bliver året hvor alle skal have børn. I Mads og min vennekreds er der allerede født 2 børn i år, og der er mindst 3 mere på vej. Ikke at det er 10 år siden der kom børn i min omgangskreds, ligesom som med bryllupperne. Og det er heller ikke fordi jeg er overrasket, det er jo meget naturligt i vores alder. Men nu er vi nået hen til den situation som jeg beskrev sidste år, hvor alle i omgangskredsen – undtagen en enkelt single-veninde og vores forældre – er småbørnsfamilier. Jeg er allerede ved at være i god form til at diskutere fødsler, børns udvikling og fædreorlov!

Havde faktisk en rigtig god oplevelse i går, hvor vi var hjemme hos et par med en 2-årig datter. Vi spiste sammen, hun legede lidt og så kom hun i seng. Derefter kunne de voksne snakke og spille spil og grine alt det vi ville.

Lignende indlæg:

Endnu en verdensborger

Så blev min ældste ven  far. Efter en lang optakt gik det pludselig hurtigt, og en baby på over 4 kg kom til verden natten mellem 2. og 3. januar. Det er selvfølgelig en hård tid for de 2 forældre. For første gang i mit liv fik jeg lov at besøge nybagte forældre på hospitalet og se det lille vidunder. Det slår mig hvor hårdt naturen dog har skruet det sammen, når en kvinde skal igennem en fødsel som stort set altid beskrives som ekstremt smertefuld, dræner hende fuldstændig for kræfter og efterlader hende fysisk og psykisk udmattet – og så kan hun ikke få lov at sove bagefter! Da vi var på besøg på hospitalet var det 20 timer siden atbarnet var kommet til verden, og da havde både far og mor kun fået 2 timers søvn. Stakkels mennesker. Men de er selvfølgelig lykkelige og nyder denne første tid med deres søde lille baby, og så får man nok ekstra kræfter.

Lignende indlæg:

Status 2007

Så skiftede året, og vi har nu 2008. Jeg har skiftet den fælles kalender i køkkenet, skrevet alle familiemedlemmer og venners fødselsdage ind og dannet mig et overblik over hvornår der er fridage i sigte næste gang – det glæder mig at påsken falder tidligt i år så der er helligdage allerede i marts, og de øvrige forårsfridage fordeler sig på april, maj og juni.

2007 blev et år med mange begivenheder i samfundet, men ikke så voldsomt mange i mit lille liv. En enkelt begivenhed blev dog for mig et jobskifte pr. 1. september, hvilket har været en rigtig dejlig omvæltning. Nu bruger jeg mine kvalifikationer langt bedre, og jeg arbejder i en virksomhed hvor der er plads til livsglæde og medmenneskelighed. Det har gjort min hverdag mere glad.

Til gengæld har jeg været vidne til ekstraordinært mange begivenheder i andres liv. Min veninde Mette fejrede i starten af året sin kommende kandidatgrad samtidig med sin 32-års fødselsdag ved en stor fest, og kronede senere værket med et 13-tal da hun var oppe og forsvare sin hovedopgave. Sommeren kom til at stå i kærlighedens tegn idet min ældste ven, min fætter, min veninde og min kusine blev gift. I alt 4 bryllupper, hvoraf jeg var gæst til de 3. Samme fætter fik også en søn i sommers, og i efteråret har Mads og jeg fulgt min ven og hans kones venten på deres lille datter – hun kommer formentlig til verden indenfor de næste 24 timer. Med et smil på læben kan man sige at det har været et år på tilskuer-rækkerne som har været dyrt på gave-kontoen!

Lignende indlæg:

Om at få børn

Nu får alle jeg kender børn. Ikke at det er noget nyt med børn i omgangskredsen, i mange år har venner og familiemedlemmer haft børn. I de seneste år er der kommet flere og flere, og når min ven får barn til januar har ALLE i min omgangskreds, på nær éen single-veninde, små børn. Jeg glæder mig selvfølgelig på deres vegne, for det er jo ønskebørn. Men det kommer også til at ændre på måden jeg kan være sammen med mine venner på.

Jeg ved godt at det er mig og min mand der er afvigende, når vi ikke ønsker os børn. For det gør vi ikke. Ret tidligt i vores forhold afslørede vi for hinanden, at ingen af os ønsker børn. Det var med den forståelse vi flyttede sammen, købte hus og etablerede os. Og med enigheden om dette emne var det endnu lettere at beslutte at det var os to for resten af livet.

Ikke desto mindre betyder denne forskel at vi er på vej ind i en udvikling hvor vi nu markant skiller os ud fra næsten alle vores venner. De går ind i en ny fase af deres liv og bliver forældre. Det er noget de brændende har ønsket sig, det er noget opsluger dem helt, og noget der forandrer meget for dem i deres hverdag, på det personlige og følelsesmæssige plan. Og Mads og jeg fortsætter vores liv på samme måde som hidtil. Jeg håber at det kan lade sig gøre at bevare venskaberne på trods af denne forskel.

Lignende indlæg:

Livet er godt

Tid til endnu en opdatering. Det er ikke så længe siden jeg skrev sidst, men jeg har så mange positive ting at fortælle. Jeg er lykkelig! Jeg har et helt utrolig dejligt parforhold. Mads og jeg har været sammen i mere end 3 år og vi bliver bare ved og ved med at være helt vilde med hinanden. Vi passer bare så godt sammen, at jeg aldrig troede det muligt. Vi stimulerer hinanden på så mange områder – intellektuelt, praktisk, følelsesmæssigt. Det er fantastisk at blive elsket – og lige så fantastisk at have en at elske. Vores lille 2-personers familie i vores lille rækkehus er en dejlig base som giver så meget energi og overskud til hverdagen.

Der er også andre ting at være glad for. Det er sommer – og i øjeblikket en for mig mere udholdelig temperatur. Regnen? Den er supergod for min have! Jeg har fundet mig en rigtig dejlig hobby i havearbejdet, det er meget meget dejligt at have sådan en interesse at gå op i. Det er også meget rekreativt og afstressende.

Arbejdsmæssigt går det rigtig godt. Jeg er netop sluppet af med en sekretær-tjans som jeg aldrig rigtig ønskede mig, men som jeg bare tilfældigt gled ind i og blev siddende. Fremover skal jeg lave projektadministration for 2 forskellige projekter. Ikke nok med det – jeg har tilmed fået en henvendelse fra en tidligere kollega, som sidder som IT-chef i et helt 3. firma. Han skal oprette af en kvalitetsafdeling, og 6 år efter at vores veje skiltes er han kommet i tanke om mig og mine evner for at lave dokumentation og procedurer. Vi er i øjeblikket i dialog omkring muligheden for at jeg kan komme til at arbejde for dem. Det vil i givet fald blive et job i en helt anden type virksomhed – en branche jeg aldrig har beskæftiget mig med – superspændende!
Som tidligere nævnt så går det også rigtig godt for mine venner og familiemedlemmer. Idag har min fætter Jacob fået en lille søn, han skal hedde William. I lørdags var jeg hjemme hos min veninde Heidi og se hendes nye hus – hun og hendes kommende mand strålede af lykke over at have fået de perfekte rammer for deres familie. Og igår ringede min ven begejstret og fortalte at han havde været med sin forlovede til scanning – og alt var fint for deres baby på vej. Nu skal vi snart hjem og se deres nye køkken i deres nye hus og få et måltid mad. Min veninde Mette har haft en skøn koncert med Justin Timberlake i lørdags og jeg har anbefalet hende til et job hun har søgt i mit firma. Det er bare så skønt at være med i mine venners og families liv, dele deres lykke og opleve det hele sammen med dem.

Lignende indlæg: