Nu er jeg færdig med at tænke over hvordan jeg vil fejre min 40 års fødselsdag. Det bliver en kombination.

En af de ting jeg allerbedst kan lide i hele verden, er at gå ud og spise noget dejlig og spændende mad med folk jeg holder af. Så jeg har valgt at invitere mine helt nære til en lækker middag på Restaurant Umami lørdag aften, dagen før fødselsdagen. Vi mødes i baren, hvor jeg tror jeg skal smage den famøse cocktail Ginger Passion, som lyder helt fantastisk. Og derefter skal vi have noget lækkert at spise. Måske Omakase-menu, hvor kokken egenrådigt bestemmer hvad man skal spise. Temaet er japansk, og sushi er en del af repertoiret.

På selve fødseldagen, som er en søndag, har jeg inviteret den nærmeste familie hjem til mig. Her bruger jeg ordet ‘nærmeste’ i geografisk forstand, idét jeg har inviteret den del af min familie, som bor i en afstand, hvor jeg tør håbe på at de gider at køre til Virum for en eftermiddag. Det er min morbrors familie i Næstved som er inviteret til sandwich, boller og lagkage hjemme i Virum.

Jeg bager selv bollerne, og så bestiller jeg sandwich og nogle fine lagkager hos nogen professionelle, måske Grannys House i Søborg. Egentlig elsker jeg selv at lave lagkager, men jeg må også erkende, at jeg kan få stresset mig selv ret meget, når jeg skal have huset fuldt af gæster. Og så gælder det om at uddelegere det man kan.

Jeg er overbevist om at at fejring på denne måde er den bedste måde for både mig og for festen og gæsterne. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til en gourmet-oplevelse og noget familiehygge med nogle af de mennesker der gør mig allermest lykkelig.

I første omgang tænker jeg over hvem jeg gerne vil fejre det sammen med. Der er mine nærmeste: min mand, mine forældre, min veninde. Og så er der bekendte og familien iøvrigt. Min totale familie er spredt over både flere dele af Danmark, forskellige lande og sågar kontinenter, og det gør det lidt kompliceret at invitere dem alle. Når folk kommer langvejs fra, har jeg mest lyst til at byde på mere end et enkelt måltid. Dertil kommer spørgsmålet om rejsen og indkvartering.

Så er der tankerne om hvordan det skal fejres. Skal jeg holde noget hjemme, eller skal jeg finde et sted at holde det? Jeg har både overvejet selskabslokaler, restauranter, hoteller – jeg har sågar overvejet rejser til New York, Miami eller et sted i Europa. Det kommer selvfølgelig også an på hvem der skal med.

Jeg er ikke nået til nogen konklusion endnu. Det er selvfølgelig vigtigt for mig, at fejringen bliver på en måde som jeg godt selv kan lide. Men samtidig vil jeg også gerne tage hensyn til dem jeg skal fejre dagen sammen med. Da jeg blev 30 år inviterede jeg hele min familie til frokost, og dagen efter alle mine venner til brunch. Nu 10 år efter er der sket en masse. Jeg har færre venner, familien er blevet større og jeg bor i en mindre bolig. Og jeg er selv blevet 10 år ældre.

Jeg skal lige tænke lidt mere før jeg er klar til at beslutte noget.

Krise og utryghed

Jeg sluttede sidste år af med lidt dystre tanker om krise og arbejdsløshed, fordi Mads havde fået varsel om fyringer på sit arbejde. Denne bekymring slap vi heldigvis af kort inde i det nye år, da Mads fandt et nyt arbejde. Truslen var dog reel; fyringsrunden er blevet gennemført i slutningen af året, og når vi hører hvem som er blevet fyret, så lyder det som om Mads også kunne have været blandt de fyrede.

På mit eget arbejde har der også været krise, idét askeskyen i april måned gjorde at vi ikke kunne gøre vores arbejde i mange dage. Jeg var på et tidspunkt alvorligt bekymret for mit job, men koncernen offentliggjorde endnu et milliard-overskud ved regnskabsårets afslutning i efteråret, så helt galt gik det ikke.

Nye oplevelser

Året 2010 har for mit vedkommende stået i oplevelsernes tegn. Jeg har i år gjort en ekstra indsats for at komme ud og se og opleve noget – og gerne noget nyt. Jeg er blevet storkunde hos FOF og har været til foredrag om Blekingegadebanden, Brdr. Price og særligt sensitive mennesker. Det er også blevet til et par kurser i mindfulness, hvor jeg bla. har lært lidt om at meditere. Jeg har også været på Arken, set Skt. Hans-bål på Marienborg og til cykelløb i nærområdet, og i november gik jeg med til mit første blogtræf og mødte en masse nye mennesker.

Rejser

Der blev derimod ikke er så mange rejser at rapportere fra i år. I starten af året havde vi planer om at tage til Tromsø med min veninde, men det blev i første omgang udskudt pga fyringstruslen på Mads’ arbejde. Efter den utrolig lange vinter havde vi pludselig ikke så meget lyst til at tage en tur nord for polarcirklen, og vi besluttede i stedet at tage en uge til Mallorca. Vi havde en fantastisk tur i september, hvor vi bare nød solen og vandet – jeg tør godt sige at batterierne virkelig blev ladet op igen for os alle 3.

Sommerhus

En væsentlig grund til at vi ikke har rejst så meget i år, er selvfølgelig at vi har anskaffet os vores sommerhus. En del af de penge, vi ellers ville bruge på at rejse, skal nu gå til driften af dette lille hus. Det føles nu ikke så hårdt rent økonomisk at have sommerhuset – vi føler faktisk ikke at vi har mærkbart færre penge i hverdagen.

Til gengæld er glæden ved at have sommerhuset kæmpe stor! I 2010 har vi holdt både vinterferie, sommerferie og adskillige weekender i sommerhuset, og vi elsker det hver gang vi åbner døren og træder ind i stuen deroppe. I juni holdt vi en yderst vellykket familiefrokost med mine forældre, min morbror og hans kone. Alt var bare perfekt og vejret var super skønt, så vi havde en rigtig dejlig dag. Senere på året har vi også fejret min mors fødselsdag deroppe.

Det har dog ikke kun været fest; der bliver også ordnet nogle pligter deroppe. Huset og især haven var jo meget misligholdt da vi overtog det, og der har også i 2010 været en del ting som skulle ordnes. I foråret begyndte ukrudtet igen at spire, og vi indså at trods en masse timers arbejde med ukrudtsbekæmpelse måtte vi ned under fliserne på terrassen for at komme det helt til livs. Vi tog simpelthen alle fliserne op, fjernede rodnet, lagde ukrudtsdug og lagde alle fliserne igen – et kæmpe arbejde! Ved samme lejlighed lagde Mads en helt ny trappe fra terrassen ned i haven. I september malede vi huset og garagen med hjælp fra mine forældre. Nu står huset da også i en relativt god stand med kun få udestående reparationsarbejder tilbage.

Det nye år

Alt i alt har det været et dejligt år med en masse dejlige oplevelser. Jeg har forsøgt at tænke nyt og prøve at komme lidt ud af  mine sædvanlige cirkler ved at opsøge nye fora og nye oplevelser. Og jeg har dyrket mine nære relationer ved at have oplevelser sammen med mine yndlingsmennesker. Hvad det nye år byder på aner jeg ikke, men jeg går det i møde med optimisme og gå-på-mod.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

13. november var jeg til blogtræf, som tog os til Green Sushi i Grønnegade. Jeg har spist sushi i mere end 10 år og gør det flere gange om måneden, så det var ikke som sådan ny mad for mig, men jeg bliver ALDRIG træt af sushi. Lige den restaurant havde jeg ikke prøvet før, og det var interessant at se et menukort med vegansk sushi, og hvor man endda kunne få brune ris i sin sushi. Jeg sprang dog begge dele over – har hørt blandede anmeldelser af de brune ris, og for mig handler sushi rigtig meget om fisken og skaldyrene, så dem ville jeg ikke undvære.

Lørdagen efter var det min fødselsdag, og den fejrede jeg også gastronomisk. Jeg inviterede min mand og min veninde på TIVOLI’s Det Japanske Tårn hvor man både kan få sushi og wokretter. Min mand er vild med wokmad, og min veninde er min faste ledsager når der skal spise sushi. Det endte med at vi alle 3 fik sushi. Menukortet var ikke helt så omfattende som på andre sushi-restauranter, men de variationer der var, var meget velvalgte, og kvaliteten var meget høj. Det var en dejlig oplevelse.

Igår gik turen så igen til en restaurant – denne gang i selskab med et andet online netværk jeg deltager i. Vi startede aftenen på L’Education Nationale, en lille fransk restaurant/bistro i Larsbjørnsstræde. Al maden på menuen er klassisk fransk, og man kunne vælge mellem 4-5 forretter, hovedretter, oste og desserter. Jeg valgte dagens ret, som var skaldyr. Bare skaldyr. Sådan får man det åbenbart i Frankrig – ingen grøntsager, ingen ris, ingen sovs – bare mayonnaise, brød og smør. Og så en kæmpe tallerken med alskens skaldyr.

Jeg er en stor skaldyr-elsker, men her var ting som jeg aldrig har smagt, og det var faktisk ikke det hele der faldt i min smag. Øverst var 4 rå østers. Jeg har aldrig smagt rå østers, og synes ikke de lyder særlig tiltalende, men jeg tænkte at jeg måske havde potentiale til at kunne lide dem siden jeg elsker skaldyr så meget. Jeg spiste 3 østers, og ventede på at vænne mig til smagen, men det kom ikke. I stedet kastede jeg mig over nogle snegle, som jeg efter et par stykker meget godt kunne lide, især hvis de blev dyppet lidt i mayonnaisen. Jeg prøvede også nogle små muslinger som også var rå – dem kunne jeg heller ikke rigtig lide. Men de 2 jomfruhummere, krabbe-armen og rejerne kunne også sagtens gøre mig mæt. Mens de andre ved bordet stadig var småsultne efter deres hovedret, var jeg godt mæt da min fantastiske Crème Brûlée blev serveret.

Nu kommer så december med al dens julemad. Så er vi hjemme i den danske madkultur igen, og det er også meget hyggeligt. Jeg holder meget af sild og meget af det andet kolde mad der hører til på julefrokostbordet, men de varme ting er ikke så spændende for mig. Jeg kan godt lide lidt flæskesteg en enkelt gang imellem, men så er det også nok. Jeg kan godt finde på at lave ris a’la mande til mig selv et par gange i løbet af december, så spiser jeg det som aftensmad med masser af kirsebærsovs uden bær. Selve juleaften er det lidt utraditionelt i min familie – menuen lyder på skinke med smørristede kartofler, ærter og champignonflødesauce. Men vi får dog ris a’la mande som de fleste andre familier.

Efter julen har min sushi-spisende veninde og jeg tit fået nok af den danske julemad, og har flere år brugt en eftermiddag mellem jul og nytår på at lave en ordentlig omgang sushi hjemme i mit køkken. Det har vi også talt om at gøre i år. Og december sluttes af med en nytårsaften hvor alt kan ske rent gastronomisk – jeg ved ikke i skrivende stund hvad jeg skal lave og hvad menuen bliver, men det skal nok blive godt.

Dagen startede med at jeg fik besked på at sove ekstra længe, mens Mads hoppede ud i bilen efter morgenmad. Han kom tilbage, ikke bare med dejligt bagerbrød, men også med en flot buket fuld af roser i mange farver. Fantastisk – jeg ELSKER at få blomster.

Efter en hyggelig og afslappet formiddag tog vi ind til byen, hvor vi fik en let frokost og kiggede lidt på butikker. Ud på eftermiddagen gik vi hen til Grand Teatret og hentede billetter til filmen Tommy og i ventetiden fik vi en kop te og brownie i den hyggelige lounge. Filmen var god og rørende.

Til aften gik vi i TIVOLI, hvor der var virkelig smukt pyntet med lys og glaskugler. Kl. 19 mødtes vi med Mette og indtog vores bestilte bord på Det Japanske Tårn – nok restaurantens bedste bord med fantastisk udsigt over TIVOLI-søen og alle lysene. Vi hyggede med suppe, sushi og Crème Brûleè i timevis og havde en rigtig dejlig aften.

Her søndag har vi så haft mine forældre på besøg til lidt lagkage og mere hygge. I aften skal jeg bage lidt mere kage, som jeg vil tage med på arbejde imorgen, og sørme om vi ikke tager en lille hyggestund mere i denne anledning.

Når jeg tænker på mit liv på den måde, så giver det mening at jeg nogen gange føler mig lidt i et vadested. For jeg har sluppet en del af mine roller, og der er ikke kommet nær så mange nye til.

Ven

I løbet af de sidste mange år har min rolle overfor en lang række mennesker ændret sig meget. Over årene er ret mange mennesker gået fra at have mig som ven til at have mig som bekendt. Der er ikke så mange der er gået den anden vej. Rollen som ven har jeg idag kun overfor ganske få mennesker.

Søster

For 10 år siden flyttede min bror til USA. Efterhånden som årene er gået, har det vist sig at det er en permanent situation, og min rolle som søster eksisterer derfor næsten ikke idag. Jeg er jo stadig hans søster sådan rent biologisk/familiært, men vi er ikke en del af hinandens liv til hverdag og kun sjældent til fest og andre særlige begivenheder. Så i praksis er min søster-rolle blevet meget lille.

Studerende

I mange år har jeg uddannet mig ved siden af mit fuldtidsjob. Da jeg blev færdig som Datanom var jeg egentlig glad for at lægge rollen, som en person der uddanner sig, på hylden. Det var svært at rumme sammen med alle de andre roller.

Medarbejder

Jeg har været på arbejdsmarkedet siden jeg var 19 år. Min faglige rolle har udviklet sig. Jeg startede som piccoline og idag er jeg intern konsulent. Som mit nuværende job er skruet sammen, er det ikke helt klart hvad min rolle er. De forudsætninger, som var sat op for stillingen da jeg startede, er ret udviskede pga. organisationsændringer. Idag varetager jeg så vidt forskellige opgaver, at jeg nogengange har svært ved at finde ind i en rolle omkring mit job.

Datter

En rolle som jeg har haft hele mit liv og forhåbentlig har et godt stykke tid endnu, er rollen som datter. Jeg har et godt forhold til mine forældre, bor ret tæt på dem og vi er en stor del af hinandens liv. Rollen har naturligvis ændret fra at være et barn i en familien til at være en voksen person der har sit eget selvstændige liv og sin egen lille familie. Men det er en ny rolle som jeg befinder mig godt med.

Partner

I 2004 mødte jeg min mand, og efter 10 års singletilværelse fik jeg langsomt en ny rolle i mit liv; rollen som partner/kæreste/ægtefælle. Det er idag en rolle som fylder meget for mig. Det beriger mit liv uendelig meget. Og det stiller nogle krav til mig, som jeg gør mig meget umage for at leve op til.

Når jeg gør det op sådan her, så tror jeg at jeg er i noget man kunne kalde rolleunderskud. På trods af de nye roller som partner og voksen datter, så tror jeg at jeg har mistet mere ved ikke længere at være søster for min bror og en del af en vennekreds. Når jeg samtidig har svært ved identificere min rolle på arbejde, så er der meget at forholde sig til.

Det er ikke fordi det er et problem hele tiden, men jeg kan godt mærke at det er en frustration ind imellem. Jeg kan godt få en følelse af at det hele er ligegyldigt, af ikke at høre til og jeg kan savne at betyde noget for de mennesker som har valgt mig fra.

Kan man gøre noget ved det? Jeg må acceptere de forandringer som skyldes andre menneskers valg. Men man kan være opsøgende omkring nye roller. Jeg kan mærke at jeg søger henimod nye roller i forskellige sammenhænge, f.eks. blogger, FOF-kursist, sommerhusejer. Jeg tror egentlig at der i fremtiden skal komme masser af nye roller. Jeg har lyst til at få nye roller. Mulighederne er jo uendelige, det er bare om at få øjnene op for dem.

Som noget nyt havde vi valgt at rejse fredag eftermiddag. De charterrejser, jeg har været på før, har haft afgang lørdag morgen ved 6-7-tiden. Det betyder at man skal op kl 3 om natten for at nå i lufthavnen i tide. En halveret nattesøvn kombineret med almindeligt rejsestress gør, at selvom man er relativt tidligt på destinationen, så er dagen lidt ødelagt. På denne rejse kunne vi sove længe og bruge formiddagen på at pakke kufferten stille og roligt. Vi var på hotellet kl 21:30, og det var egentlig helt fint. Hotellets restaurant stillede endda lidt mad frem til os. Vi var så også hjemme igen fredag aften, så vi havde både lørdag og søndag til at omstille os fra ferie-mode til hverdag, hvilket vi alle 3 så som en fordel. Det ‘koster’ så en feriedag mere at rejse på den måde, men jeg synes personligt at fordelene opvejer det.

Det var også nyt at være 3 afsted. Jeg har rejst med både min mand og min veninde adskillige gange før, men vi har aldrig været afsted alle 3 sammen. Det giver en større fleksibilitet i forhold til temperament og lyster. I starten af ferien var jeg temmelig forkølet og havde lidt feber om morgenen, så jeg havde ikke lyst til at hoppe i Middelhavet fra morgenstunden. Men så kunne min mand og min veninde gøre det sammen i stedet for måske at skulle gøre det alene hvis vi kun havde været 2. Og sådan var der mange situationer hvor vi kunne imødekomme de enkeltes ønsker mere fleksibelt – det var rigtig godt. Jeg er meget taknemmelig over at mine 2 yndlingspersoner i hele verden havde lyst til at rejse på denne måde.

Nå, men hvad lavede vi så på ferien? Tja, vi lavede egentlig ikke andet end at bade, spise, slappe af og køre et par ture på øen.

Det var ellers en fantastisk dejlig fødselsdag.

Indtil igår har vejret i november været ganske forfærdeligt med ganske få solskinstimer og eller bare gråvejr, regn og blæst. Det er jo meget normalt for november, og jeg kan med ingen realisme forvente decideret godt vejr på min fødselsdag når dagen nu engang ligger i slutningen af november. Men igår lykkedes det faktisk så godt som det nok er muligt! Det var solskin fra solen stod op til solen gik ned – i hvert fald der hvor jeg var (Dragør, på arbejde). Det var lunt – omkring 13 grader, ikke for meget vind og ingen regn. Det føltes som en stor gave at have så fint vejr på sin fødselsdag, som om det var MIT solskinsvejr

Efter at have nydt en smuk solopgang på vejen til arbejde, blev jeg mødt af flag på bordet, blomster - og endda en fødselsdagssang til fredagsmorgenmaden på arbejde. I løbet af dagen indløb der en masse hilsner på SMS og Facebook, og da jeg kom hjem stod der på trappestenen dels en buket blomster fra min bror  i Californien og dels sad den sødeste bamse af mos og vinkede til mig – det var min søde svigermor som havde lavet den til mig! Indendøre ventede min mand med tændte stearinlys i den flag-pyntede stue og en dejlig gave: weekend-taske til når vi skal i sommerhus.

Om aftenen havde jeg inviteret min mand og min gode veninde til middag på Haiku Sushi. Vi bestilte Omakase/Chefs Choise og fik 2 store fade med blandet sushi, alle meget avancerede ruller med toppings og specielle saucer osv. Vi spiste og snakkede i et par timer, og vendte derefter næserne hjemad igen. Jeg elsker bare Københavns indre by, synes simpelthen det er så skønt med de gamle bygninger og stemningen. Jeg bliver igen og igen positivt overrasket over hvor nemt det er for os at smutte derind i bilen, og hurtigt hjemme igen – vi kunne lige nå at se hvem der vandt Vild med Dans og derefter nyde Casper Christensens live-shows på TV.

En fredag aften er for en på 38 år, som står op kl 5:40 og bruger 50 timer om ugen på job & transporttid, ikke en aften der varer til midnat – ved 23-tiden var jeg for længst faldet i søvn på sofaen, og kort efter lå jeg i min seng på vej til drømmeland – glad og lykkelig ovenpå en fantastisk dag.

Det irriterer mig at tænke tilbage på sådan en hyggelig aften og så alligevel konstatere at jeg ikke har sagt ret mange positive og glade ting. For jeg er i grunden rigtig glad for det meste – ja faktisk vil jeg betegne migselv som lykkelig. Og godt humør og glæde smitter jo, det ville vel være en god ting at udbrede glæde til sine venner.

Hvorfor brokker jeg mig til min veninde, selvom jeg er glad for mit liv? Hun må jo få et indtryk at jeg ikke er særlig glad, og det er jo helt forkert!

Jeg er kommet til at tænke på at det måske er fordi det virker lettere at brokke sig, end at fortælle om dejlige oplevelser. Det er nemmere at skildre en situation hvor man bliver behandlet dårligt og så blive enige om at det er for dårligt.

Men hvis jeg hele tiden fortæller hvor glad jeg er for min mand, eller hvor spændende jeg synes det er at tænke på at vi måske køber et sommerhus, så føler jeg pludselig at jeg overskrider nogle grænser. Som om jeg blærer mig med min lykke? Jeg føler nok det er lidt tabu.

Mon det er derfor at vi har sådan en brokke-kultur i Danmark? Man føler at man lettere kan blive enige om det man er utilfreds med, og det at have en fælles ‘fjende’ giver et fællesskab. Og måske er vi bange for at gøre hinanden kede af det ved at snakke om de ting som gør os lykkelige? I så fald bunder det jo faktisk i et ønske om tage hensyn til hinanden, og så har man jo gode hensigter. Men man spreder jo ikke glæder til hinanden på den måde.