Min kollega blev fyret idag

Jeg er helt rundt på gulvet. Da jeg startede i mit nuværende job, skulle jeg sidde i en nyoprettet funktion sammen med en fyr som har været i firmaet i 10 år og som kender forretningen rigtig godt. Idag blev han fyret, fordi hans stilling er nedlagt. Jeg er rystet.

Lignende indlæg:

Hjem kontra arbejde

Nu hvor der lige har været 2 lange weekender i træk, er jeg igen kommet tæt på de tanker jeg har haft så mange gange de sidste par år: jeg kan bedre lide at være hjemme end at gå på arbejde. Det lyder måske banalt, hvem vil ikke hellere have fri end at gå på arbejde – især hvis man har en stresset situation på arbejde.

Men jeg har egentlig gjort ret meget de sidste par år for at få et godt arbejdsliv. Det er nødvendigt at tjene penge for at leve, og man bruger en meget stor del af sin tid på det – så synes det værd at prøve at gøre det så behageligt som muligt. Jeg har flere gange indenfor de sidste ca. 3 år skiftet job/funktion i et forsøg på at finde den rette hylde for mig. Nu har jeg fundet et job hvor jeg udnytter mine kompetencer optimalt, jeg bruger min uddannelse og mine evner meget mere end jeg har gjort i andre jobs, og rent menneskeligt og job-kulturelt er det også bedre end det jeg har oplevet de sidste 3 år.

Alligevel kan jeg mærke, at jeg føler mig LANGT mere inspireret og engageret, når jeg er hjemme. Det er her jeg får tonsvis af ideer, det er her jeg bliver kreativ, det er her jeg får lyst til at øve indflydelse og lave forbedringer. Og jeg får lyst til at bruge meget mere tid herhjemme.

Befinder jeg mig i en helt forkert branche? Eller hænger det mon sådan sammen at nogen mennesker bare trives bedre med det arbejde der hører med til at have et hjem? Er det ikke lidt tabu? Er det fordi at tingene derhjemme er mere nærværende end IT-kontrakter og compliance, som jeg arbejder med?

Lignende indlæg:

Så sidder man der igen

I mandags var Mads og jeg til frokost hos et vennepar, der lige har fået deres første barn. 2½ måned er deres lille pige. Og så kom spørgsmålet “Vil I stadig ikke have børn?”

Igen hørte jeg mig selv forsøge at svare. Svaret var ikke bare “Nej”. Igen følte jeg at jeg var nødt til at forklare hvorfor vi ikke ønsker børn. Det er ikke fordi at folk stiller os til regnskab og spørger hvorfor – de virker bare så undrende når man siger nej.

Selve det med at forklare hvorfor man ikke vil et eller andet – hvordan gør man det? Prøv at tænke over det – hvordan ville du forklare hvorfor du ikke vil have røde døre i dit hus, hvorfor du ikke vil have en krokodille som kæledyr, hvorfor du ikke vil et eller andet som ligger dig meget fjernt? Bliver man ikke fristet til at stille modspørgsmålet “Hvorfor skulle jeg det?”

Måske skulle jeg bare vænne mig til at nøjes med det enkle “Nej”. For man kan jo ikke begynde at spørge hvorfor folk gerne vil have børn. Og da slet ikke om de stadig gerne vil have børn, nu hvor de har fået den første :-s

Lignende indlæg:

Firmajulegave

Jeg var ret overrasket da jeg fik at vide at det firma jeg arbejder i nu, ikke giver medarbejderne en julegave.  Efter 11. september 2001 holdt man op med at give medarbejderne gave, og har altså valgt at fortsætte på den måde. Jeg har tænkt meget over det siden.

Hvorfor mon jeg synes det er så bemærkelsesværdigt? Det er første gang jeg oplever at være ansat i en privat virksomhed som ikke giver julegave, og jeg kan ikke huske at jeg har hørt om venner eller familie som ikke fik julegave af deres arbejdsgiver – kun hvis de har været ansat i det offentlige. Der ligger en form for gavmildhed i det når en arbejdsgiver giver en gave uden at være nødt til det, og jeg tror at jeg føler at det kompenserer for at der nogle gange trækkes store veksler på en som medarbejder.

Så er spørgsmålet hvordan man skal balancere disse ting når man ved at firmaet ikke giver julegave.

Lignende indlæg: