Gennemse Tag

Undren

Dell – en fiktiv virksomhed?

Før sommerferien fik jeg udbetalt mine SP-penge. Det var min plan med pengene at købe en ny PC, og efter sommerens hektiske sommerhuskøb har jeg nu fået ro til at finde den rigtige PC og få den bestilt. Jeg har været tilfreds med min Dell Inspiron som jeg har haft i 4 år, og da Dell nu i nogle år har solgt bærbare PC’er med farver på, var jeg ret sikker på at det skulle være en Dell igen – farver er vigtige!

Mit møde med Dell har givet anledning til visse tanker. Pressen skrev tidligere på året om fyringer i Dell Danmark, og med det i baghovedet kan jeg godt blive helt i tvivl om firmaet overhovedet findes i virkeligheden – i hvert fald i Danmark.

I salgs-situationen virker Dell egentlig meget nærværende. En dansksproget hjemmeside og en firma-adresse på Arne Jacobsens Allé på Amager gør, at man føler at det her er en dansk afdeling af et globalt firma, og man føler at man som dansk kunde har rygdækning. Jeg har haft et par spørgsmål til valg af produkt og har i den forbindelse både ringet til Dell og brugt deres support-chat. Godt nok talte de svensk dem som jeg kom i kontakt med, men der er rigtig mange svenskere der arbejder på Amager, så det var ikke så mistænkeligt.

Men så snart jeg afgav min ordre, følte jeg at en mur blev opbygget mellem mig og Dell – som om at jeg nu er fuldstændig uinteressant og at man slet ikke vil kommunikere med mig. Jeg skal bare sætte mig ned og vente og gøre som der bliver sagt.

Min ordre bestod af en bærbar PC og en mus. Denne ordre valgte Dell så at dele op i 2 ordrer, sikkert fordi musen er en lagervare og PC’en skal bygges først. Men da det viste sig at de havde tænkt sig at levere de 2 ting i 2 forskellige leverancer, og at fragtfirmaet forlangte at skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage en mus (!), hvorefter jeg formentlig en dag i ugen efter vil skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage PC’en, synes jeg det blev lidt bøvlet.

Jeg ville derfor kontakte Dell eller fragtfirmaet for at arrangere at jeg kunne få begge tingene samtidig. På min ordrebekræftelse fra Dell står en mail-adresse og et telefonnummer – “det må kunne bruges” tænkte jeg. Naivt.

Først prøvede jeg at ringe på telefonnummeret på Dells ordrebekræftelse. Efter at have tastet mig igennem 3 forskellige menuer fik jeg besked om at dansk kundesupport ikke er til rådighed. Jeg kunne vente lidt og blive stillet om til engelsktalende support, men det virker jo absurd når det handler om den fysiske leverance i Danmark. Jeg har prøvet at ringe flere gange og det er altså ikke bare fordi de er optaget på telefonen, der er simpelthen ingen danske eller skandinaviske Dell-medarbejdere sat af til at tale med kunder der HAR afgivet bestilling!

Dernæst sendte jeg så en mail til den opgivne mailadresse, hvorefter jeg fik en automail med flg. besked:

Tak for din mail.
Dette er en standard mailserver og derfor vil din mail desværre ikke blive behandlet.
Har du spørgsmål vedr. din ordre bedes du sende en mail til kundeservice:
DK_CC_HSB_DHS_PRE@dell.com
På forhånd tak
Dell

Kontakt til denne anden mailadresse har ikke givet noget svar.

 

Fragtfirmaet opgav ingen kontaktinformation på den leveringsopdatering jeg modtog vedr. musen, og angav at afsender-mailadressen ikke kunne kontaktes. Via firmaets hovedside fandt jeg et telefonnummer vedr. Dell-ordrer som var identisk med det fra ordrebekræftelsen – altså helt ubrugeligt. Jeg endte med at bruge deres officielle e-mailadresse, og fik endelig kontakt med fragtfirmaet. Det blev dog bare til en besked om at de ikke kunne håndtere at slå de 2 ordrenumre sammen i 1 leverance, da de ikke havde fået ordredata på PC’en.

Min tillid til Dell er væsentligt mindre efter denne oplevelse. Jeg er glad for at vi har de regler for dansk udstedte kreditkort som vi har, for ellers ville jeg være alvorligt bange for at være blevet lokket i en fælde med dette online køb. Et firma som er fuldt tilgængeligt lige indtil du har afgivet din ordre, og som derefter forsvinder som dug for solen med hensyn til kontaktmuligheder – det lugter langt væk af fusk. Hvis ikke det var fordi jeg tidligere har købt en PC samme sted, og at Dell er en veletableret aktør på markedet, ville jeg være rigtig nervøs for om jeg nogensinde ville se de ting jeg har bestilt.

Lignende indlæg:

Om at blive forælder som single

En af de ting vi debatterer her i sommeren er det stigende antal enlige kvinder som vælger at få barn ved insemination. For et par år siden blev det, takket været bla. Jens Rohde, lovligt for læger at behandle enlig og lesbiske kvinder med kunstig befrugtning, og siden er der sket en udvikling som nu tages op til debat.

Emnet diskuteres også i blog-verdenen. På bloggen Ordet Rundt har der i denne uge både været et indlæg der fokuserer på kvindens situation, og et indlæg der adresserer den økonomiske side.

Jeg synes der er et aspekt af denne diskussion som burde stoppe alle andre spekulationer; hensynet til det barn, der kommer ud af det. Jeg synes det er indlysende at det er psykologisk usundt for et barn kun at have 1 forælder, og det underbygges da også af forskning. Hvordan kan vi dog tillade, at man på et ufødt barns vegne, fravælger en far?

Jeg er klar over at det sker hele tiden at børn mister en forælder på en eller anden vis – men ligefrem med vilje, på forhånd, at bestemme at det her menneske skal være uden en far hele sit liv, det synes jeg er grusomt og afspejler at ønsket om at få et barn i denne situation mest handler om moderens egne behov og dermed er ufattelig egoistisk.

Lignende indlæg:

Hvaffor en dag

Hvilken dag er det egentlig idag?

I kalenderen står der Grundlovsdag. OK. Hvad betyder så det? Udover at vi fejrer at vi har en Grundlov….

  • Butikkerne har lukket.
  • Bankerne har lukket.
  • Busserne kører efter søndagskøreplan.
  • Togene kører efter lørdagskøreplan.

Folk der arbejder i butikslivet og den finansielle sektor har tilsyneladende fri hele dagen, mens visse andre ikke har. Er det en helligdag eller en hverdag? Jeg synes det er forvirrende.

På min arbejdsplads er Grundlovsdag en halv fridag. Det betyder at man skal møde normalt kl 8, men kan gå hjem kl 12. Kantinen har åbent, men serverer kun 1 sandwich til dem der har givet besked om at de kommer på arbejde.

Jeg gætter på at der er ret stille derinde. Jeg er ikke på arbejde idag, og der er nok mange andre der har gjort som jeg. På min mands arbejdsplads er Grundlovsdag en hel fridag, og jeg har derfor bedt om at bruge nogle flextimer så jeg kan holde hele dagen fri sammen med ham.

Som jeg husker det skete der for nogle år siden noget med lukkeloven, så butikkerne ikke længere holder åbent feks. 24. december og Grundlovsdag. Siden da har jeg været forvirret over disse dage. Der snakkes altid over frokosten på arbejde om har vi nu helt eller halvt fri, og har butikkerne åbent eller ej.

Jeg har både arbejdet steder hvor disse dage var halve og hvor de var hele fridage. Jeg må indrømme at jeg har følt mig lidt til grin de dage hvor jeg så er taget afsted på arbejde og hele Danmark ligger og sover. Der er helt dødt på veje og i offentlig transport, og jeg føler mig som den eneste i hele landet der skal på arbejde.

Måske skyldes denne forskel på arbejdsmarkedet traditioner, måske er det – som i mit tilfælde – fordi nogen områder ikke er dækket af overenskomst og at der derfor ikke findes et forum at aftale den slags ting i. Derfor er mit eneste håb at arbejdsgiverne reviderer deres syn på disse halv-helligdage og giver os helt fri. Der kommer jo alligevel ikke ret mange medarbejdere på arbejde. Det er vel lige før at det ikke kan betale sig at have virksomhedens bygning i drift (kantine, ventilation, varme osv.) i forhold til den ret begrænsede produktion de fremmødte medarbejdere kan præstere på disse halve dage. Det er vel ikke længere fordi forretningen er åben for kundehenvendelser pga. lukkeloven, og det ville helt sikkert give nogle gladere medarbejdere hvis disse dage var hele fridage.

Lignende indlæg:

Mo-BIL-telefon

Jeg er målløs over at vi stadig ikke har fundet en balanceret kultur omkring brug af mobiltelefoner. Vi har haft mobiltelefoner siden slutningen af 1990’erne – nu må vi da snart kunne finde ud af at bruge dem på en hensynsfuld, relevant og trafiksikker måde?

Jeg er dybt forarget over hvor mange mennesker der taler i håndholdt mobiltelefon mens de kører bil. Det er jo fastslået at man er lige så ringe bilist som hvis man var alkohol-påvirket, og det er da også helt tydeligt i trafikken. Det er efterhånden rimelig ilde set at køre spritkørsel, men moralen er ikke fulgt med når det handler om mobiltelefon.

Da mobiltelefonerne boomede i 1990’erne blev der også installeret håndfrit udstyr i bilerne – hvor er det udstyr blevet af? Siden er Bluetooth-teknologien kommet, den burde også have givet muligheder for at gøre det let at tale håndfrit hvis det endelig skal være. Se så at komme igang!

Lignende indlæg:

Storkontor

Så rykkede jeg ind i et nyrenoveret kontor på arbejde. Storkontor. Igen.

Storkontorer kan være rigtig gode for medarbejdergrupper, der har løbende personlig kontakt med hinanden og har brug for at koordinere de opgaver der varetages i løbet af dagen. F.eks kan man ikke forestille sig at medarbejderne i en helpdesk sidder i individuelle kontorer. Her er et storkontor et tilvalg man gør for at dækker et behov.

Hvis der derimod ikke er et arbejdsmæssigt behov for at sidde i storkontor, er det min helt klare erfaring at man formindsker medarbejdernes effektivitet drastisk. Støj, trafik og en øget falden i snak tager tid væk fra arbejdet, og de gentagne brud på koncentration mindsker effektiviteten yderligere.

Min funktion hører til i sidste kategori. Min primære opgave er at skrive og tilrettelægge forskellige typer dokumentation, og jeg har ikke nogen arbejdsmæssig nytte af at sidde sammen med de andre grupper i afdelingen. De kolleger jeg har mest brug for at have kontakt med er afdelingens mellemledere og leder, men de kommer alle til at sidde i individuelle kontorer, så dér er ikke nogen synergieffekt for mig at hente.

På arbejdspladser hvor det er ens for alle at man sidder i storkontor må man bare affinde sig med det. Men på min arbejdsplads er der nogen der sidder i enmandskontorer og nogen der sidder i storkontor, og så må jeg indrømme at jeg ærgrer mig over at det ikke er faldet i mit lod at komme til at sidde alene. Jeg føler at jeg kunne arbejde mere effektivt på den måde. Men jeg er ikke blevet inddraget i beslutningen og jeg må bare konstatere at min ledelse ser anderledes på den sag. Øv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på vores teambuilding-aktiviteter i efteråret, hvor vi arbejdede med bevidstheden om vores forskellige personligheder. Især MBTI-profilens fokus på om man er introvert eller extrovert kunne man have brugt direkte, da man tog stilling til hvordan kontorlandskabet skulle fordeles – hvis man ellers havde ønsket at fokusere på effektivitet og jobtilfredshed. I stedet har man i min afdeling valgt at sætte samtlige introverte medarbejdere i storkontorer. Ironisk nok er de få, der får enkeltmandskontor, allesammen extroverte personligheder. Denne gruppe er ved et pudsigt sammentræf beslutningstagerne selv; cheferne 🙂

Lignende indlæg:

Pas på med at købe programmer og spil til mobilen

Jeg har en Sony Ericsson w910i, som jeg er glad for. Jeg bruger den meget, bla. til underholdning på min lange transporttid hver dag. Derfor har jeg købt nogle programmer og spil online via telefonen. Jeg har f.eks. købt spil som Zookeeper og Tetris, og jeg har også købt Politikens Mobilordbog så jeg kan slå spanske ord op når jeg er på ferie. Programmerne koster 30-50 kr. pr. styk.

Min telefon har altid haft nogle software-fejl. Af og til genstarter den spontant, hvorefter temaet på telefonen bliver sat tilbage til det som det blev leveret med. Her på det sidste er det blevet oftere og oftere, og det udløses af websider som før har virket. Jeg besluttede mig for at opgradere telefonens software via  Sony Ericsson Update Service.

Jeg vidste godt at denne opdatering ville omfatte mange ting på telefonen, så jeg tog backup af så meget som jeg nu engang kunne ved hjælp af Sony Ericssons eget backuprogram. Jeg sikrede mig at programmer, spil og musik udelukkende lå på hukommelseskortet, for det skulle ikke blive omfattet af nulstillingen. For at være helt sikker fjernede jeg endda hukommelseskortet fra telefonen da jeg foretog opdateringen.

Så var det ellers igang med kablet og Sony Ericsson Update Service – den bekræftede at der var kommet en ny version af software, og efter at have siddet og holdt c-knappen på telefonen nede i noget der mindede om en halv time var telefonen opdateret.

Jeg lagde mine kontakter på telefonen igen og konstaterede til min glæde at jeg nu kunne gå på de websider jeg havde problemer med før. Telefonen virkede også hurtigere og der var endda allerede lavet definitioner til internetforbindelse og MMS-afsendelse.

Men men men – som man nok kan fornemme efter denne lange opbygning – alle mine programmer og spil var væk! Hvordan kan det dog ske, når de ligger på hukommelseskortet?

Jeg har kommunikeret med Sony Ericssons kundesupport, og de afviser sådan set bare at hjælpe da jeg i opdateringsprocessen har accepteret nogle vilkår hvor de fraskriver sig ansvaret for datatab. Når jeg går dem på klingen siger de at når man køber programmer og spil så lægges en del på hukommelseskortet, og når den del der ligger på telefonen fjernes af opdateringsprogrammet er det købte ubrugeligt. Jeg tror der er tale om en form for licens/rettighedsstyring der lægges på telefonen.

Det der gør situationen meget ironisk er at mange af disse programmer og spil er købt hos Sony Ericsson selv. Jeg kan ikke begribe hvordan de kan synes det er fair at sælge programmer og spil til deres egne telefoner, og samtidig designe en opdateringsfunktion til telefonerne som gør det købte ubrugeligt. Opdatering er jo nødvendigt fordi de selv har lavet for dårligt telefonsoftware til at starte med.

Jeg føler at jeg har garderet mig så godt som jeg kunne og taget alle forholdsregler. Men jeg er også godt klar over at jeg accepterer alle mulige langtrukne vilkår når jeg bruger disse tjenester, og jeg kan godt se at jeg har tabt i den her. Tilbage er så bare at forsøge at advare andre forbrugere i håb om at de ikke kommer ud for samme dårlige oplevelse.

Lignende indlæg:

Tanker om restauranter

I anledning af min mands fødselsdag var jeg på restaurant idag . Vi gik på den nye Restaurant Rosetti i Holte, som ligger på samme adresse som Restaurant Buonasera gjorde. Vi har været en del gange på den gamle restaurant og var lidt vemodige over at den var lukket. Men vi var spændte på hvad den nye restaurant mon tilbød. Det viste sig dog at der ikke var så stor en forandring fra det gamle.

Det fik mig til at tænke på en programserie på TV3 som vi har fulgt med i: Med Kniven for Struben. Her kommer kokken Bo Bech ud til restauranter i hele landet og hjælper dem med komme til at fungere bedre og få mere succes. Programmet har været rigtig spændende at følge med i, fordi man får et helt andet indblik i hvordan tingene foregår på en restaurant, et miljø man ellers føler man kender.

Et af de tilbagevendende elementer i programmerne er at Bo Bech laver et nyt menukort til restauranten, hvorefter restauranten genåbner og relanceres. Pointen med det nye menukort er oftest forenkling og bedre kvalitet. Mange restauranter har tilsyneladende tendens til at tage alt for mange retter på kortet i et forsøg på at ramme så mange forskellige menneskers smag som muligt. Desværre giver det ofte anledning til kaos i køkkenet, som skal lave for mange forskellige ting med dårlig kvalitet til følge.

Det var ikke den slags forandring der var sket for vores restaurant i Holte. Man har relanceret restauranten i lokalavisen som om det var en helt ny restaurant; den er så ny at man ikke kan finde en hjemmeside eller et telefonnummer på den.

Men i virkeligheden er det nøjagtig den samme restaurant der har fået ny gulvbelægning. Lokalets indretning er den samme, tjenerne er de samme, stolene er de samme – og menukortet er efter min hukommelse stort set det samme. Lige med den undtagelse at priserne har fået et nøk opad. Forretter og pastaretter koster nu omkring 100 kr, og samtlige kødretter omkring 200 kr.

Vi sad og spekulerede meget over hvad mon formålet med at lave sådan en ændring er. Når man lancerer en ny restaurant så tager man en chance synes jeg. Man beder ligesom om en frisk start, og i og for sig skiller man sig af med stamkunderne, når man ikke signalerer at det er de samme mennesker der står bag. Ikke desto mindre vil der jo nok være nogle stamkunder som kommer, og de vil jo genkende menukortet og maden som vi gjorde og se at den eneste forskel er flisegulv og højere priser. Gør man sådan en manøvre udelukkende for at kunne tjene flere penge på restauranten? Vil man appellere til et andet publikum via de høje priser?

Jeg ved i hvert fald at jeg følte mig skuffet over at få samme gamle menukort og samme kvalitet af mad, når nu jeg havde forventet en ny restaurant. Og så hjælper det jo ikke at man ovenikøbet skal betale mere for at spise der end man plejer. Når nu der skal ske noget nyt så synes jeg det kunne være spændende med nogle nye retter, en ny farve på væggen, nogle nye møbler eller lignende. De lover simpelthen mere end de kan holde med sådan en ‘nyåbning’.

Lignende indlæg:

Apples produkter er vist lidt for populære

I den forgangne uge skulle jeg købe en fødselsdagsgave til en ven, og han ønskede sig en dock til sin nye iPhone. Jeg gik derfor i Humac på Lyngby Hovedgade, hvor man kan købe Apple-produkter og tilbehør. Her fik jeg en så elendig betjening, at jeg håber at jeg aldrig er nødt til at gå derind igen.

Da det blev min tur i køen henvendte ekspedienten sig til mig ved at kigge på mig med løftede øjenbryn.

Da manden ikke sagde et ord, begyndte jeg at forklare hvad det var jeg kom for at købe.

Hertil svarede han kun med at ryste på hovedet.

Da han igen ikke “sagde” mere end det, spurgte jeg uddybende om det betød at de ikke havde den pågældende vare, hvorefter han vendte sig om og begyndt at gå på en hjemmeside på en pc ved siden af. Endelig åbnede han munden og sagde at han lige skulle se om jeg kunne købe den online, hvortil jeg måtte svare at det var en gave jeg skulle give om få dage så online-køb var ikke aktuelt.

Det sidste jeg fik ud af ham var at “så er løbet kørt” – sagt i en arrogant tone som om at det var jeg selv ude om.

Den fåmælte mand sagde herefter ikke mere, og jeg måtte så bare sige “så må jeg jo gå igen” hvortil svaret lød “Ja”.

Jeg er godt klar over at alt hvad der har med Apple og specielt iPhone i øjeblikket går som varmt brød. Det er virkelig en række produkter som har succes, og tillykke med det. Men når man så ikke formår at have varerne i sin butik, så synes jeg nærmere man burde beklage overfor sine kunder, end at behandle dem som undermennesker der selv er ude om at de ikke kan få lov til at købe varen. Det må da være dejligt at arbejde med succesfulde produkter, hvorfor dog ikke et lille smil eller lidt imødekommenhed?

Mage til arrogant behandling har jeg dog sjældent oplevet. Det kan godt være man slipper afsted med den opførsel i opgangstider, men hvad vil de gøre den dag det går den anden vej?

Lignende indlæg:

Jeg er en afviger

Det går mere og mere op for mig at jeg på mange punkter adskiller mig fra det normale:

  • Jeg drikker ikke alkohol.
  • Jeg drikker ikke kaffe.
  • Jeg har aldrig gået i børneinstitution.
  • Jeg ønsker ikke at få børn.
  • Jeg drikker ikke light-sodavand.
  • Jeg er ikke medlem af folkekirken.
  • Jeg har ikke en prinsessedrøm.
  • Jeg læser ikke bøger.

Mange kan nok være med på et par af punkterne, men dem alle? Alt i alt tilhører jeg nok et ret lille mindretal. Eller hvad?

Jeg har egentlig altid følt mig som et meget almindeligt menneske med almindeligt job, almindelig bolig, almindelige familieforhold. Men det er som om afvigelserne hober sig op.

Da jeg var lille var jeg en af de eneste der ikke gik i børnehave, da jeg var ung var jeg en af de få der ikke skulle konfirmeres, i tyverne var jeg den underlige til festerne der ikke drak og nu hvor jeg er i trediverne skiller jeg mig meget ud fordi jeg ikke vil have traditionelt bryllup og ikke ønsker mig børn. Efterhånden føler jeg mig decideret kontroversiel. Jeg er vist blevet sær med årene!

Lignende indlæg:

Weber contra Dancook

Man hører ofte folk sige “Jeg vil jo gerne have en Weber”, når de snakker om hvilket udstyr der skal til for at grille i haven. Det sker gerne iført kender-mine og modtages normalt af indforståede nik. Weber er nemlig det ypperste indenfor kuglegrill. Det eneste rigtige valg, vil mange sige. Jeg er ikke enig.

Vi har en Dancook kuglegrill, har haft den i 3 år og har været meget glade for den. Jeg må nok indrømme at vi primært købte den fordi vi var lidt trætte af de monopol-agtige forhold der hersker på markedet, i og med at Weber virker som det eneste valg blandt kvalitetsprodukter.

Jeg havde for nylig lejlighed til at betjene en Weber, og blev opmærksom på en del ting hvor jeg synes at vores DanCook er bedre. Håndtaget på Weber’en var temmelig varmt at holde på – det var lige før man synes man skulle have en grydelap eller handske. Selve kvaliteten af metallet er lang ringere på en Weber, den emaljerede overflade ligner noget der vil springe af så snart en ridse lader vand trænge ind og lave rust, hvilket også vil gøre lågets håndtag løst. Den tynde rist ser heller ikke langtidsholdbar ud.

Som du nok kan læse ud af det jeg skriver forholder det sig ikke sådan med Dancook, der udmærker sig ved at være lavet i lækre rustfri materialer. Derudover synes jeg at Dancooks design er langt mere moderne og skandinavisk.

Her er nok den største kilde til undren; mine jævnaldrende, der ellers sætter en ære i at skaffe sig 7’er stole, elipseborde og ægge-lænestole så hurtigt som muligt, foretrækker tilsyneladende et gammeldags amerikansk design som sandsynligvis ikke egner sig til dansk klima?

Lignende indlæg: