Hvad er det der sker med folk, når de går ind i Apple-verdenen og køber en iMac eller iPhone? Bliver de hjernevaskede? Det er som om de bliver medlem af en loge for mennesker som er helt specielle og bedre mennesker. Der er næsten noget religiøst over det. Jeg er ked af at sige det til disse mennesker, men det er altså kun villigheden til at betale ca. dobbelt så mange penge for jeres udstyr, der gør jer værdige til dette loge-medlemskab – der er ikke nogen der har givet jer en blåstempling af jeres personlighed.

Man må jo tage hatten af for Apple’s markedsføring. Alle disse rygter og opbygning af spænding op til lancering af nye produkter, som nu igår hvor den her iPad bliver præsenteret. Det er sgu’ meget godt klaret at de kan få Twitter til at flyde fuldstændig over med privat markedsføring. En anden éen kan gøre sig sine tanker om deres evner, når man end ikke kan gå ind på deres hjemmeside og se giraffen – siden kunne stort set ikke vises og var uendelig tid om at reagere.

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke kender produkterne særlig godt. For det første er jeg ikke villig til at give så mange penge for noget man har kunnet få i årevis fra andre producenter. Og for det andet bliver jeg altså lidt stædig når mine ‘frelste’ venner viser mig deres hvide blanke æsker som var det en fornem antikvitet de selv havde gravet op i en ægyptisk pyramide. Behold den bare for dig selv, når nu du er så glad for den, jeg har mit eget udstyr som dækker mit behov.

Men jeg kan altså ikke lade være med at grine lidt i skægget når jeg hører udtalelser om at iPhone er så dejlig fordi man kan gå på nettet på den. Ja, det har man kunnet på f.eks. Sony Ericsson-telefoner i mange år, ligesom man har kunnet sende MMS og tage billeder. Gud ved om begejstringen for iPad er lige så latterlig – det ser ud til bare at være en kæmpe-iPhone? 

Ligesom jeg er glad for at jeg ikke i gymnasiet blev indfanget af vanen med at tage på skiferie hver vinter (for det ville have drænet mit feriebudget fuldstændig) så er jeg glad for at jeg ikke er med på den Apple-vogn. De Apple-fans jeg kender får straks reaktionen “Må have!” når der kommer nye produkter, men hvad skal man med alle de dimser…. Udover at man kan købe sig fattig, så ender man jo med en kæmpe maskinpark, hvor funktionaliteten i høj grad overlapper hinanden. Så vil jeg altså hellere bruge pengene på en ny lænestol, hvor jeg kan sidde med min Dell laptop blogge eller min Sony Ericsson-mobil og SMS’e.

Tags : Penge, Shopping, Undren

København er på den anden ende pga. klimatopmødet. Alting summer af klimatanker. Jeg har lige set dagens TV-Avisen, hvor der var rapporter fra den helt store demonstation i København. Anslået 100.000 demonstranter fra ind- og udland har været igang hele dagen. I næste uge kommer en masse statsleder, her iblandt den amerikanske præsident Barack Obama, for at lave en aftale om tiltag der kan bremse klimaforandringerne.

Samtidig sidder jeg og chatter med min bror, som bor i Californien. Han sidder i sin Hummer og venter på at komme igang med Tustin Hummer Toys for tots event, hvor 70 Hummer’e skal køre igennem 2 byer med legetøj til hjemløse og fattige familier som ikke har råd til julegaver.

Kontrasten er stor. Hvor vi i Danmark vasker tøj ved temperaturer der ikke er høje nok til at slå smitstoffer ihjel og har tænd/sluk-ure på vores 9 watts LED-julebelysning så det kun lyser i få timer i døgnet, ser man det i Californien som helt naturligt at et velgørenheds-arrangement kan gennemføres ved at 70 af de mest forurenende biler i verden bringer legetøj frem til børn.

Tags : Miljø, Undren

Nogengange bliver jeg forundret over hvad man betragter som over og under bagatelgrænser i medier og blandt politikere. Har lige hørt en nyhed i radioavisen om at det koster ½-1 kr. mere i minuttet at ringe til Politiet på tlf. 114 hvis man bruger Telia. Helt ærligt – hvor tit ringer man dog til Politiet så det kan blive et økonomisk problem for forbrugerne?

På den anden side kan uretfærdigheder på tusindvis af kroner bliver fejet af bordet som småting eller slet ikke blive behandlet. F.eks. det dybt uretfærdige i at man ved huskøb nu skal betale tingslysningsafgift af vurderingsprisen og ikke den faktiske handelspris, fordi vurderingen er højest. Dette ville betyde en forskel på 4.800 kr. for en køber hvis jeg skulle finde på at sælge mit hus. Det er da mange penge for de fleste. Og alligevel udtaler Skatteministeren at ejendomsvurderingerne ikke har nogen praktisk betydning.

Sådan kan man finde massevis af eksempler på store og små ting der får uforholdsmæssigt stor eller lille opmærksomhed i medierne og/eller af politikerne. Det handler nok for begges vedkommende om at udvælge historier/sager som de kan få optimale seer/lyttertal på, og her vejer det nok tungere at det er hurtigt og nemt at forstå og formidle, end hvor stor en uretfærdighed der er tale om.

Tags : Penge, Tanker, Undren

Før sommerferien fik jeg udbetalt mine SP-penge. Det var min plan med pengene at købe en ny PC, og efter sommerens hektiske sommerhuskøb har jeg nu fået ro til at finde den rigtige PC og få den bestilt. Jeg har været tilfreds med min Dell Inspiron som jeg har haft i 4 år, og da Dell nu i nogle år har solgt bærbare PC’er med farver på, var jeg ret sikker på at det skulle være en Dell igen – farver er vigtige!

Mit møde med Dell har givet anledning til visse tanker. Pressen skrev tidligere på året om fyringer i Dell Danmark, og med det i baghovedet kan jeg godt blive helt i tvivl om firmaet overhovedet findes i virkeligheden – i hvert fald i Danmark.

I salgs-situationen virker Dell egentlig meget nærværende. En dansksproget hjemmeside og en firma-adresse på Arne Jacobsens Allé på Amager gør, at man føler at det her er en dansk afdeling af et globalt firma, og man føler at man som dansk kunde har rygdækning. Jeg har haft et par spørgsmål til valg af produkt og har i den forbindelse både ringet til Dell og brugt deres support-chat. Godt nok talte de svensk dem som jeg kom i kontakt med, men der er rigtig mange svenskere der arbejder på Amager, så det var ikke så mistænkeligt.

Men så snart jeg afgav min ordre, følte jeg at en mur blev opbygget mellem mig og Dell – som om at jeg nu er fuldstændig uinteressant og at man slet ikke vil kommunikere med mig. Jeg skal bare sætte mig ned og vente og gøre som der bliver sagt.

Min ordre bestod af en bærbar PC og en mus. Denne ordre valgte Dell så at dele op i 2 ordrer, sikkert fordi musen er en lagervare og PC’en skal bygges først. Men da det viste sig at de havde tænkt sig at levere de 2 ting i 2 forskellige leverancer, og at fragtfirmaet forlangte at skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage en mus (!), hvorefter jeg formentlig en dag i ugen efter vil skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage PC’en, synes jeg det blev lidt bøvlet.

Jeg ville derfor kontakte Dell eller fragtfirmaet for at arrangere at jeg kunne få begge tingene samtidig. På min ordrebekræftelse fra Dell står en mail-adresse og et telefonnummer - ”det må kunne bruges” tænkte jeg. Naivt.

Først prøvede jeg at ringe på telefonnummeret på Dells ordrebekræftelse. Efter at have tastet mig igennem 3 forskellige menuer fik jeg besked om at dansk kundesupport ikke er til rådighed. Jeg kunne vente lidt og blive stillet om til engelsktalende support, men det virker jo absurd når det handler om den fysiske leverance i Danmark. Jeg har prøvet at ringe flere gange og det er altså ikke bare fordi de er optaget på telefonen, der er simpelthen ingen danske eller skandinaviske Dell-medarbejdere sat af til at tale med kunder der HAR afgivet bestilling!

Dernæst sendte jeg så en mail til den opgivne mailadresse, hvorefter jeg fik en automail med flg. besked:

Kontakt til denne anden mailadresse har ikke givet noget svar.

Fragtfirmaet opgav ingen kontaktinformation på den leveringsopdatering jeg modtog vedr. musen, og angav at afsender-mailadressen ikke kunne kontaktes. Via firmaets hovedside fandt jeg et telefonnummer vedr. Dell-ordrer som var identisk med det fra ordrebekræftelsen – altså helt ubrugeligt. Jeg endte med at bruge deres officielle e-mailadresse, og fik endelig kontakt med fragtfirmaet. Det blev dog bare til en besked om at de ikke kunne håndtere at slå de 2 ordrenumre sammen i 1 leverance, da de ikke havde fået ordredata på PC’en.

Min tillid til Dell er væsentligt mindre efter denne oplevelse. Jeg er glad for at vi har de regler for dansk udstedte kreditkort som vi har, for ellers ville jeg være alvorligt bange for at være blevet lokket i en fælde med dette online køb. Et firma som er fuldt tilgængeligt lige indtil du har afgivet din ordre, og som derefter forsvinder som dug for solen med hensyn til kontaktmuligheder – det lugter langt væk af fusk. Hvis ikke det var fordi jeg tidligere har købt en PC samme sted, og at Dell er en veletableret aktør på markedet, ville jeg være rigtig nervøs for om jeg nogensinde ville se de ting jeg har bestilt.

Tags : Frustration, Tillid, Undren

En af de ting vi debatterer her i sommeren er det stigende antal enlige kvinder som vælger at få barn ved insemination. For et par år siden blev det, takket været bla. Jens Rohde, lovligt for læger at behandle enlig og lesbiske kvinder med kunstig befrugtning, og siden er der sket en udvikling som nu tages op til debat.

Emnet diskuteres også i blog-verdenen. På bloggen Ordet Rundt har der i denne uge både været et indlæg der fokuserer på kvindens situation, og et indlæg der adresserer den økonomiske side.

Jeg synes der er et aspekt af denne diskussion som burde stoppe alle andre spekulationer; hensynet til det barn, der kommer ud af det. Jeg synes det er indlysende at det er psykologisk usundt for et barn kun at have 1 forælder, og det underbygges da også af forskning. Hvordan kan vi dog tillade, at man på et ufødt barns vegne, fravælger en far?

Jeg er klar over at det sker hele tiden at børn mister en forælder på en eller anden vis – men ligefrem med vilje, på forhånd, at bestemme at det her menneske skal være uden en far hele sit liv, det synes jeg er grusomt og afspejler at ønsket om at få et barn i denne situation er ufattelig egoistisk.

Tags : Børn, Forargelse, Kæpheste, Psykologi, Undren

Hvilken dag er det egentlig idag?

I kalenderen står der Grundlovsdag. OK. Hvad betyder så det? Udover at vi fejrer at vi har en Grundlov….

• Butikkerne har lukket.
• Bankerne har lukket.
• Busserne kører efter søndagskøreplan.
• Togene kører efter lørdagskøreplan.

Folk der arbejder i butikslivet og den finansielle sektor har tilsyneladende fri hele dagen, mens visse andre ikke har. Er det en helligdag eller en hverdag? Jeg synes det er forvirrende.

På min arbejdsplads er Grundlovsdag en halv fridag. Det betyder at man skal møde normalt kl 8, men kan gå hjem kl 12. Kantinen har åbent, men serverer kun 1 sandwich til dem der har givet besked om at de kommer på arbejde.

Jeg gætter på at der er ret stille derinde. Jeg er ikke på arbejde idag, og der er nok mange andre der har gjort som jeg. På min mands arbejdsplads er Grundlovsdag en hel fridag, og jeg har derfor bedt om at bruge nogle flextimer så jeg kan holde hele dagen fri sammen med ham.

Som jeg husker det skete der for nogle år siden noget med lukkeloven, så butikkerne ikke længere holder åbent feks. 24. december og Grundlovsdag. Siden da har jeg været forvirret over disse dage. Der snakkes altid over frokosten på arbejde om har vi nu helt eller halvt fri, og har butikkerne åbent eller ej.

Jeg har både arbejdet steder hvor disse dage var halve og hvor de var hele fridage. Jeg må indrømme at jeg har følt mig lidt til grin de dage hvor jeg så er taget afsted på arbejde og hele Danmark ligger og sover. Der er helt dødt på veje og i offentlig transport, og jeg føler mig som den eneste i hele landet der skal på arbejde.

Måske skyldes denne forskel på arbejdsmarkedet traditioner, måske er det – som i mit tilfælde – fordi nogen områder ikke er dækket af overenskomst og at der derfor ikke findes et forum at aftale den slags ting i. Derfor er mit eneste håb at arbejdsgiverne reviderer deres syn på disse halv-helligdage og giver os helt fri. Der kommer jo alligevel ikke ret mange medarbejdere på arbejde. Det er vel lige før at det ikke kan betale sig at have virksomhedens bygning i drift (kantine, ventilation, varme osv.) i forhold til den ret begrænsede produktion de fremmødte medarbejdere kan præstere på disse halve dage. Det er vel ikke længere fordi forretningen er åben for kundehenvendelser pga. lukkeloven, og det ville helt sikkert give nogle gladere medarbejdere hvis disse dage var hele fridage.

Tags : Frustration, Undren, Ærgrelse

Jeg er målløs over at vi stadig ikke har fundet en balanceret kultur omkring brug af mobiltelefoner. Vi har haft mobiltelefoner siden slutningen af 1990′erne – nu må vi da snart kunne finde ud af at bruge dem på en hensynsfuld, relevant og trafiksikker måde?

Jeg er dybt forarget over hvor mange mennesker der taler i håndholdt mobiltelefon mens de kører bil. Det er jo fastslået at man er lige så ringe bilist som hvis man var alkohol-påvirket, og det er da også helt tydeligt i trafikken. Det er efterhånden rimelig ilde set at køre spritkørsel, men moralen er ikke fulgt med når det handler om mobiltelefon.

Da mobiltelefonerne boomede i 1990′erne blev der også installeret håndfrit udstyr i bilerne – hvor er det udstyr blevet af? Siden er Bluetooth-teknologien kommet, den burde også have givet muligheder for at gøre det let at tale håndfrit hvis det endelig skal være. Se så at komme igang!

Tags : Forargelse, Undren

Så rykkede jeg ind i et nyrenoveret kontor på arbejde. Storkontor. Igen.

Storkontorer kan være rigtig gode for medarbejdergrupper, der har løbende personlig kontakt med hinanden og har brug for at koordinere de opgaver der varetages i løbet af dagen. F.eks kan man ikke forestille sig at medarbejderne i en helpdesk sidder i individuelle kontorer. Her er et storkontor et tilvalg man gør for at dækker et behov.

Hvis der derimod ikke er et arbejdsmæssigt behov for at sidde i storkontor, er det min helt klare erfaring at man formindsker medarbejdernes effektivitet drastisk. Støj, trafik og en øget falden i snak tager tid væk fra arbejdet, og de gentagne brud på koncentration mindsker effektiviteten yderligere.

Min funktion hører til i sidste kategori. Min primære opgave er at skrive og tilrettelægge forskellige typer dokumentation, og jeg har ikke nogen arbejdsmæssig nytte af at sidde sammen med de andre grupper i afdelingen. De kolleger jeg har mest brug for at have kontakt med er afdelingens mellemledere og leder, men de kommer alle til at sidde i individuelle kontorer, så dér er ikke nogen synergieffekt for mig at hente.

På arbejdspladser hvor det er ens for alle at man sidder i storkontor må man bare affinde sig med det. Men på min arbejdsplads er der nogen der sidder i enmandskontorer og nogen der sidder i storkontor, og så må jeg indrømme at jeg ærgrer mig over at det ikke er faldet i mit lod at komme til at sidde alene. Jeg føler at jeg kunne arbejde mere effektivt på den måde. Men jeg er ikke blevet inddraget i beslutningen og jeg må bare konstatere at min ledelse ser anderledes på den sag. Øv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på vores teambuilding-aktiviteter i efteråret, hvor vi arbejdede med bevidstheden om vores forskellige personligheder. Især MBTI-profilens fokus på om man er introvert eller extrovert kunne man have brugt direkte, da man tog stilling til hvordan kontorlandskabet skulle fordeles – hvis man ellers havde ønsket at fokusere på effektivitet og jobtilfredshed. I stedet har man i min afdeling valgt at sætte samtlige introverte medarbejdere i storkontorer. Ironisk nok er de få, der får enkeltmandskontor, allesammen extroverte personligheder. Denne gruppe er ved et pudsigt sammentræf beslutningstagerne selv; cheferne

Tags : Frustration, Migselv, Psykologi, Undren, Ærgrelse

Jeg har en Sony Ericsson w910i, som jeg er glad for. Jeg bruger den meget, bla. til underholdning på min lange transporttid hver dag. Derfor har jeg købt nogle programmer og spil online via telefonen. Jeg har f.eks. købt spil som Zookeeper og Tetris, og jeg har også købt Politikens Mobilordbog så jeg kan slå spanske ord op når jeg er på ferie. Programmerne koster 30-50 kr. pr. styk.

Min telefon har altid haft nogle software-fejl. Af og til genstarter den spontant, hvorefter temaet på telefonen bliver sat tilbage til det som det blev leveret med. Her på det sidste er det blevet oftere og oftere, og det udløses af websider som før har virket. Jeg besluttede mig for at opgradere telefonens software via  Sony Ericsson Update Service.

Jeg vidste godt at denne opdatering ville omfatte mange ting på telefonen, så jeg tog backup af så meget som jeg nu engang kunne ved hjælp af Sony Ericssons eget backuprogram. Jeg sikrede mig at programmer, spil og musik udelukkende lå på hukommelseskortet, for det skulle ikke blive omfattet af nulstillingen. For at være helt sikker fjernede jeg endda hukommelseskortet fra telefonen da jeg foretog opdateringen.

Så var det ellers igang med kablet og Sony Ericsson Update Service – den bekræftede at der var kommet en ny version af software, og efter at have siddet og holdt c-knappen på telefonen nede i noget der mindede om en halv time var telefonen opdateret.

Jeg lagde mine kontakter på telefonen igen og konstaterede til min glæde at jeg nu kunne gå på de websider jeg havde problemer med før. Telefonen virkede også hurtigere og der var endda allerede lavet definitioner til internetforbindelse og MMS-afsendelse.

Men men men – som man nok kan fornemme efter denne lange opbygning – alle mine programmer og spil var væk! Hvordan kan det dog ske, når de ligger på hukommelseskortet?

Jeg har kommunikeret med Sony Ericssons kundesupport, og de afviser sådan set bare at hjælpe da jeg i opdateringsprocessen har accepteret nogle vilkår hvor de fraskriver sig ansvaret for datatab. Når jeg går dem på klingen siger de at når man køber programmer og spil så lægges en del på hukommelseskortet, og når den del der ligger på telefonen fjernes af opdateringsprogrammet er det købte ubrugeligt. Jeg tror der er tale om en form for licens/rettighedsstyring der lægges på telefonen.

Det der gør situationen meget ironisk er at mange af disse programmer og spil er købt hos Sony Ericsson selv. Jeg kan ikke begribe hvordan de kan synes det er fair at sælge programmer og spil til deres egne telefoner, og samtidig designe en opdateringsfunktion til telefonerne som gør det købte ubrugeligt. Opdatering er jo nødvendigt fordi de selv har lavet for dårligt telefonsoftware til at starte med.

Jeg føler at jeg har garderet mig så godt som jeg kunne og taget alle forholdsregler. Men jeg er også godt klar over at jeg accepterer alle mulige langtrukne vilkår når jeg bruger disse tjenester, og jeg kan godt se at jeg har tabt i den her. Tilbage er så bare at forsøge at advare andre forbrugere i håb om at de ikke kommer ud for samme dårlige oplevelse.

Tags : Frustration, Shopping, Undren, Ærgrelse

I anledning af min mands fødselsdag var jeg på restaurant idag . Vi gik på den nye Restaurant Rosetti i Holte, som ligger på samme adresse som Restaurant Buonasera gjorde. Vi har været en del gange på den gamle restaurant og var lidt vemodige over at den var lukket. Men vi var spændte på hvad den nye restaurant mon tilbød. Det viste sig dog at der ikke var så stor en forandring fra det gamle.

Det fik mig til at tænke på en programserie på TV3 som vi har fulgt med i: Med Kniven for Struben. Her kommer kokken Bo Bech ud til restauranter i hele landet og hjælper dem med komme til at fungere bedre og få mere succes. Programmet har været rigtig spændende at følge med i, fordi man får et helt andet indblik i hvordan tingene foregår på en restaurant, et miljø man ellers føler man kender.

Et af de tilbagevendende elementer i programmerne er at Bo Bech laver et nyt menukort til restauranten, hvorefter restauranten genåbner og relanceres. Pointen med det nye menukort er oftest forenkling og bedre kvalitet. Mange restauranter har tilsyneladende tendens til at tage alt for mange retter på kortet i et forsøg på at ramme så mange forskellige menneskers smag som muligt. Desværre giver det ofte anledning til kaos i køkkenet, som skal lave for mange forskellige ting med dårlig kvalitet til følge.

Det var ikke den slags forandring der var sket for vores restaurant i Holte. Man har relanceret restauranten i lokalavisen som om det var en helt ny restaurant; den er så ny at man ikke kan finde en hjemmeside eller et telefonnummer på den.

Men i virkeligheden er det nøjagtig den samme restaurant der har fået ny gulvbelægning. Lokalets indretning er den samme, tjenerne er de samme, stolene er de samme – og menukortet er efter min hukommelse stort set det samme. Lige med den undtagelse at priserne har fået et nøk opad. Forretter og pastaretter koster nu omkring 100 kr, og samtlige kødretter omkring 200 kr.

Vi sad og spekulerede meget over hvad mon formålet med at lave sådan en ændring er. Når man lancerer en ny restaurant så tager man en chance synes jeg. Man beder ligesom om en frisk start, og i og for sig skiller man sig af med stamkunderne, når man ikke signalerer at det er de samme mennesker der står bag. Ikke desto mindre vil der jo nok være nogle stamkunder som kommer, og de vil jo genkende menukortet og maden som vi gjorde og se at den eneste forskel er flisegulv og højere priser. Gør man sådan en manøvre udelukkende for at kunne tjene flere penge på restauranten? Vil man appellere til et andet publikum via de høje priser?

Jeg ved i hvert fald at jeg følte mig skuffet over at få samme gamle menukort og samme kvalitet af mad, når nu jeg havde forventet en ny restaurant. Og så hjælper det jo ikke at man ovenikøbet skal betale mere for at spise der end man plejer. Når nu der skal ske noget nyt så synes jeg det kunne være spændende med nogle nye retter, en ny farve på væggen, nogle nye møbler eller lignende. De lover simpelthen mere end de kan holde med sådan en ‘nyåbning’.

Tags : Restaurant, Tanker, Undren