Mit møde med Dell har givet anledning til visse tanker. Pressen skrev tidligere på året om fyringer i Dell Danmark, og med det i baghovedet kan jeg godt blive helt i tvivl om firmaet overhovedet findes i virkeligheden – i hvert fald i Danmark.

I salgs-situationen virker Dell egentlig meget nærværende. En dansksproget hjemmeside og en firma-adresse på Arne Jacobsens Allé på Amager gør, at man føler at det her er en dansk afdeling af et globalt firma, og man føler at man som dansk kunde har rygdækning. Jeg har haft et par spørgsmål til valg af produkt og har i den forbindelse både ringet til Dell og brugt deres support-chat. Godt nok talte de svensk dem som jeg kom i kontakt med, men der er rigtig mange svenskere der arbejder på Amager, så det var ikke så mistænkeligt.

Men så snart jeg afgav min ordre, følte jeg at en mur blev opbygget mellem mig og Dell – som om at jeg nu er fuldstændig uinteressant og at man slet ikke vil kommunikere med mig. Jeg skal bare sætte mig ned og vente og gøre som der bliver sagt.

Min ordre bestod af en bærbar PC og en mus. Denne ordre valgte Dell så at dele op i 2 ordrer, sikkert fordi musen er en lagervare og PC’en skal bygges først. Men da det viste sig at de havde tænkt sig at levere de 2 ting i 2 forskellige leverancer, og at fragtfirmaet forlangte at skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage en mus (!), hvorefter jeg formentlig en dag i ugen efter vil skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage PC’en, synes jeg det blev lidt bøvlet.

Jeg ville derfor kontakte Dell eller fragtfirmaet for at arrangere at jeg kunne få begge tingene samtidig. På min ordrebekræftelse fra Dell står en mail-adresse og et telefonnummer - ”det må kunne bruges” tænkte jeg. Naivt.

Først prøvede jeg at ringe på telefonnummeret på Dells ordrebekræftelse. Efter at have tastet mig igennem 3 forskellige menuer fik jeg besked om at dansk kundesupport ikke er til rådighed. Jeg kunne vente lidt og blive stillet om til engelsktalende support, men det virker jo absurd når det handler om den fysiske leverance i Danmark. Jeg har prøvet at ringe flere gange og det er altså ikke bare fordi de er optaget på telefonen, der er simpelthen ingen danske eller skandinaviske Dell-medarbejdere sat af til at tale med kunder der HAR afgivet bestilling!

Dernæst sendte jeg så en mail til den opgivne mailadresse, hvorefter jeg fik en automail med flg. besked:

Kontakt til denne anden mailadresse har ikke givet noget svar.

Fragtfirmaet opgav ingen kontaktinformation på den leveringsopdatering jeg modtog vedr. musen, og angav at afsender-mailadressen ikke kunne kontaktes. Via firmaets hovedside fandt jeg et telefonnummer vedr. Dell-ordrer som var identisk med det fra ordrebekræftelsen – altså helt ubrugeligt. Jeg endte med at bruge deres officielle e-mailadresse, og fik endelig kontakt med fragtfirmaet. Det blev dog bare til en besked om at de ikke kunne håndtere at slå de 2 ordrenumre sammen i 1 leverance, da de ikke havde fået ordredata på PC’en.

Min tillid til Dell er væsentligt mindre efter denne oplevelse. Jeg er glad for at vi har de regler for dansk udstedte kreditkort som vi har, for ellers ville jeg være alvorligt bange for at være blevet lokket i en fælde med dette online køb. Et firma som er fuldt tilgængeligt lige indtil du har afgivet din ordre, og som derefter forsvinder som dug for solen med hensyn til kontaktmuligheder – det lugter langt væk af fusk. Hvis ikke det var fordi jeg tidligere har købt en PC samme sted, og at Dell er en veletableret aktør på markedet, ville jeg være rigtig nervøs for om jeg nogensinde ville se de ting jeg har bestilt.

I vores område er der en del trick-tyverier, hvor udlændinge forsøger at lokke især ældre mennesker til at invitere dem indenfor, hvorefter de stjæler kontanter og andre ting fra deres hjem. Derfor var min første reaktion selvfølgelig rimelig skeptisk. På den anden side vil jeg gerne møde fremmede mennesker med tillid og åbent sind, og da hun ikke forlangte at komme indenfor lyttede jeg til hvad hun havde at sige.

Israeleren begyndte på trappestenen at vise en lang række malerier. Nogle var abstrakte, nogle var naturalistiske, farve, stil og materiale var meget forskellige. De var allesammen flot lavet, nogle var kopier af kendte maleres værker eller deres stil. Der var et par stykker som jeg rigtig godt kunne lide.

Da hun havde gennengået alle malerierne, spurgte hun selvfølgelig om der var nogen af dem vi var interesserede i. Så kommer tidspunktet hvor man skal beslutte om man skal engagere sig yderligere. Hvis hun var hvad hun udgav sig for at være, var det en fin mulighed for at få nogle flotte malerier til en fornuftig pris. Vi mangler noget til at hænge på væggene. På den anden side bryder jeg mig ikke om at træffe beslutninger på stående fod, jeg er altid bange for at der er noget jeg ikke har gennemskuet og har en stor trang til at trække mig tilbage og tænke over det der er sket.

Hun tilbød dog at vi kunne have malerierne stående til næste dag for at se dem i dagslys og tænke over det. Det endte med at hun lod 4 malerier stå hos os uden nogen form for pant eller sikkerhed. Hun gav os priserne på billederne – fra 800 til 1200 kr. for billeder på ca 50 x 70 cm - og så ville hun komme igen dagen efter. På den måde synes jeg ikke vi udsatte os selv for risiko, udover at vi var nødt til at invitere hende indenfor da det pludselig begyndte at tordne med dertil hørende kraftig regn. Det skete der dog ikke noget ved – hun viste os tillid, og vi fik mulighed for lige at tænke situationen igennem.

Idag har vi tænkt meget over de 4 malerier, og faktisk fundet frem til at vi er interesseret i 3 af dem. Den israelske maleri-sælger ringede til eftermiddag og kom efterfølgende forbi. Vi aftalte en pris for de 3 malerier, og så handlede vi simpelthen. Vores sælger foretog lige et lidt kikset opkald til en ‘professor’, der accepterede en rabat fordi vi var ‘særligt flinke mennesker’ som havde ‘lidt problemer med økonomien’, men slutresultatet er altså at vi nu er i besiddelse af 3 stk. lærreder med maling på.

Jeg sidder tilbage med en lidt mærkelig fornemmelse over at blive opsøgt på den måde. Det er vist ikke rigtig lovligt, er der ikke noget der hedder dørsalgs-loven? Men også en positiv oplevelse på en måde. Jeg ved ikke om vi har forkøbt os eller gjort en god handel. Det er måske også mindre vigtigt når vi synes at malerierne var pengene værd i vores øjne, og vi ikke har lidt nogen overlast iøvrigt. Du kan se de 3 billeder nedenfor:

Vi startede med at se svinene der hvor de kommer ind, når de bliver leveret af landmændene. De kom ind i en stor stald hvor man havde indrettet miljøet fuldstændig efter hvordan svin foretrækker det, både mht temperatur, fugtighed, hvor mange man står sammen med osv. Der var bemærkelsesværdigt roligt i den hal – ingen skrig og hvinen som grise jo ellers gerne udskryder. Formålet var at gøre grisene rolige inden de skulle slagtes.

Vi så også selve slagtningen. Vi så hvordan svinene CO2-bedøvede svin hængende i bagbenene kørte på samlebånd hen til manden med kniven – han stak den i halspulsåren og dyret døde af hjertestop efter at have mistet ca 3,5 liter blod. Jeg var overrasket over at slagtemetoden faktisk var død ved forblødning; selvom dyret er bedøvet så virker det ikke som den hurtigste død man kan få. Men det er der sikkert både lovgivning og andre overvejelser der regulerer.

Derefter gik vi igennem den moderne bygning og kiggede igennem vinduer på produktionen. Vi så hvordan tungen blev skåret ud af hovederne, hvordan tarmene renses og fik forklaret hvordan slimen mellem tarmene bliver brugt til blodfortyndende medicin. Vi så medarbejderne hænge udskæringer på ‘juletræer’ og robotarmene lægge de forskellige dele på køl i hvide plastkasser.

Det var en meget anderledes oplevelse, og ikke lige sådan en dag på seminar el.l. starter normalt. Det var rart at konstatere at hygejnen er så høj på sådan et moderne slagteri, jeg er fuld af tillid til de produkter der kommer derfra. Jeg synes også etikken virker OK omkring håndtering af dyrene, det var ikke uværdigt. Alt i alt en meget spændende oplevelse som jeg er glad for at have fået.