På rette kurs?

Det er længe siden jeg har skrevet på bloggen. Som jeg skrev 22. januar har jeg måttet indse, at jeg ikke blev rask af min stress-sygdom på 6 uger.

Sammen med den stress-coach som min arbejdsgiver har tilbudt mig, og i samråd med min læge, blev jeg i slutningen af januar fuldtids-sygemeldt igen. Denne gang med besked om at forholde mig fuldstændig i ro, hvile mig og sove eftermiddagslur. Det gjorde jeg så.

Jeg prøvede at minimere de input jeg fik. Ikke noget med at have fjernsynet tændt mens jeg lavede mad eller sidde med tabletten mens jeg så fjernsyn. Jeg mediterede, lyttede til afslappende musik og var opmærksom på mit åndedræt. Jeg cyklede ikke, og jeg lod husbond tage flere gåture med hunden. Efter 3 uger havde jeg det bedre. Jeg holdt derefter den planlagte uges vinterferie med familien, hvilket nok er noget af det mest velgørende for mig. Og for 2 uger siden startede jeg så igen på arbejde. Denne gang med kun 3 timer 3 gange om ugen; mandag, onsdag og fredag.

Jeg har det bedre. Jeg har taget 2 kg. på og er ude af form, men det går meget bedre med at tænke, koncentrere sig, have overblik. De fysiske symptomer er stort set væk – kun hyletonen er der stadig konstant med forskellig intensitet. Stresscoachen siger at den nok kommer til at være der længe endnu. Mentalt har jeg det også bedre, omend ikke helt stabil. Jeg svinger imellem at have meget energi og glæde til at være meget træt og ked af det. Jeg håber at det er en fase der leder henimod mere stabilitet.

Når man går til lægen i Danmark og får at vide at man har stress, så har lægen ikke noget behandlingstilbud. Han kan ikke henvise til en specialist, og han har ikke selv noget bud på hvad der skal til for at få det bedre. Det er der til gengæld mange andre der har.

Via den helbredsforsikring jeg har gennem mit arbejde har jeg fået kontakt med en psykolog. Min arbejdsgiver har som sagt stillet en stress-coach til rådighed. Og senest har min kommune tilbudt mig et stress-forløb som inddrager kroppen. I tirsdags mødte jeg derfor på Skodsborg Spa og Fitness. Først klædte jeg om og gik i deres varmtvandsbassin, hvor jeg sammen med 8 andre lavede nogle øvelser i en halv time. Derefter klædte vi om igen og gik hen til en sal, hvor vi i en time lavede afspænding på en yoga-måtte. Efter en spisepause gik vi til et mødelokale, hvor der var teoriundervisning om stress. Forløbet indeholder også 3 personlige samtaler med coaching efter behov.

Det kan godt være forvirrende at møde så mange forskellige behandlingstilbud, for de har alle forskellige indfaldsvinkler til stress. Jeg synes det er er ufatteligt, at sundhedssystemet i Danmark ikke har et officielt behandlingstilbud til stressramte, taget i betragtning hvor mange der rammes og hvor dyrt det er for samfundet. Men når nu det er som det er, så er jeg taknemmelig for alle de tilbud jeg har fået, og nu hvor jeg har det bedre synes jeg godt at jeg kan sortere i de forskellige input og tage det til mig som jeg kan bruge.

Jeg længes efter at få en normal hverdag igen. Jeg er ved at være lidt træt af den her patient-rolle, som indebærer en følelse af sårbarhed og en konstant selvransagelse. Man skal hele tiden passe på ikke at overbelaste, hvilket det svingende humør og energi nok er et tegn på at jeg ikke er så god til – jeg vil bare gerne være glad og leve livet. Og så er det hårdt at skulle erkende og arbejde med sine personlige fejl, det er også med til at gøre mig ked af det i perioder.

Det er ved at være 3½ måned siden at jeg blev sygemeldt – lang tid i forhold til de planer der lå i starten om at starte på job straks eller efter få uger. Og det føles som virkelig lang tid siden når jeg tænker på at det var mørk vinter og jul. Men der er mange der er syge i meget længere tid; lederen af det kommunale stresstilbud så det ikke som specielt længe at være syg i 3 måneder.

Fremtiden byder på optrapning af arbejdstiden. Først øges arbejdstiden de 3 dage jeg arbejder nu, og derefter kommer de 2 andre ugedage på skemaet. Jeg ved ikke hvornår jeg er tilbage på fuld kraft, tempoet af optrapningen afgøres fra gang til gang ved møder med stresscoach. Jeg håber at jeg er på rette kurs mod fuldtidsarbejde (og dermed mindre risiko for at blive fyret) og personligt overskud, så jeg kan nyde foråret og lyset.

Idag har jeg lyst til at skrive, så her på bloggen vil følge indlæg om nye gadgets. I den forgangne uge har en kendt og meget populær blogger skrevet og tegnet rammende og vedkommende om hvordan hun oplevede det at få stress. Det indlæg kan jeg stærkt anbefale og linker til det her: Stinestregen. Selvom stress ytrer sig forskelligt, genkender jeg meget.

 

Lignende indlæg:

Dell – en fiktiv virksomhed?

Før sommerferien fik jeg udbetalt mine SP-penge. Det var min plan med pengene at købe en ny PC, og efter sommerens hektiske sommerhuskøb har jeg nu fået ro til at finde den rigtige PC og få den bestilt. Jeg har været tilfreds med min Dell Inspiron som jeg har haft i 4 år, og da Dell nu i nogle år har solgt bærbare PC’er med farver på, var jeg ret sikker på at det skulle være en Dell igen – farver er vigtige!

Mit møde med Dell har givet anledning til visse tanker. Pressen skrev tidligere på året om fyringer i Dell Danmark, og med det i baghovedet kan jeg godt blive helt i tvivl om firmaet overhovedet findes i virkeligheden – i hvert fald i Danmark.

I salgs-situationen virker Dell egentlig meget nærværende. En dansksproget hjemmeside og en firma-adresse på Arne Jacobsens Allé på Amager gør, at man føler at det her er en dansk afdeling af et globalt firma, og man føler at man som dansk kunde har rygdækning. Jeg har haft et par spørgsmål til valg af produkt og har i den forbindelse både ringet til Dell og brugt deres support-chat. Godt nok talte de svensk dem som jeg kom i kontakt med, men der er rigtig mange svenskere der arbejder på Amager, så det var ikke så mistænkeligt.

Men så snart jeg afgav min ordre, følte jeg at en mur blev opbygget mellem mig og Dell – som om at jeg nu er fuldstændig uinteressant og at man slet ikke vil kommunikere med mig. Jeg skal bare sætte mig ned og vente og gøre som der bliver sagt.

Min ordre bestod af en bærbar PC og en mus. Denne ordre valgte Dell så at dele op i 2 ordrer, sikkert fordi musen er en lagervare og PC’en skal bygges først. Men da det viste sig at de havde tænkt sig at levere de 2 ting i 2 forskellige leverancer, og at fragtfirmaet forlangte at skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage en mus (!), hvorefter jeg formentlig en dag i ugen efter vil skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage PC’en, synes jeg det blev lidt bøvlet.

Jeg ville derfor kontakte Dell eller fragtfirmaet for at arrangere at jeg kunne få begge tingene samtidig. På min ordrebekræftelse fra Dell står en mail-adresse og et telefonnummer – “det må kunne bruges” tænkte jeg. Naivt.

Først prøvede jeg at ringe på telefonnummeret på Dells ordrebekræftelse. Efter at have tastet mig igennem 3 forskellige menuer fik jeg besked om at dansk kundesupport ikke er til rådighed. Jeg kunne vente lidt og blive stillet om til engelsktalende support, men det virker jo absurd når det handler om den fysiske leverance i Danmark. Jeg har prøvet at ringe flere gange og det er altså ikke bare fordi de er optaget på telefonen, der er simpelthen ingen danske eller skandinaviske Dell-medarbejdere sat af til at tale med kunder der HAR afgivet bestilling!

Dernæst sendte jeg så en mail til den opgivne mailadresse, hvorefter jeg fik en automail med flg. besked:

Tak for din mail.
Dette er en standard mailserver og derfor vil din mail desværre ikke blive behandlet.
Har du spørgsmål vedr. din ordre bedes du sende en mail til kundeservice:
DK_CC_HSB_DHS_PRE@dell.com
På forhånd tak
Dell

Kontakt til denne anden mailadresse har ikke givet noget svar.

 

Fragtfirmaet opgav ingen kontaktinformation på den leveringsopdatering jeg modtog vedr. musen, og angav at afsender-mailadressen ikke kunne kontaktes. Via firmaets hovedside fandt jeg et telefonnummer vedr. Dell-ordrer som var identisk med det fra ordrebekræftelsen – altså helt ubrugeligt. Jeg endte med at bruge deres officielle e-mailadresse, og fik endelig kontakt med fragtfirmaet. Det blev dog bare til en besked om at de ikke kunne håndtere at slå de 2 ordrenumre sammen i 1 leverance, da de ikke havde fået ordredata på PC’en.

Min tillid til Dell er væsentligt mindre efter denne oplevelse. Jeg er glad for at vi har de regler for dansk udstedte kreditkort som vi har, for ellers ville jeg være alvorligt bange for at være blevet lokket i en fælde med dette online køb. Et firma som er fuldt tilgængeligt lige indtil du har afgivet din ordre, og som derefter forsvinder som dug for solen med hensyn til kontaktmuligheder – det lugter langt væk af fusk. Hvis ikke det var fordi jeg tidligere har købt en PC samme sted, og at Dell er en veletableret aktør på markedet, ville jeg være rigtig nervøs for om jeg nogensinde ville se de ting jeg har bestilt.

Lignende indlæg:

Israelsk kunstsalg dør til dør

Igår aftes ringede det på døren midt i aftensmaden. Udenfor stod en ung dame der på engelsk med accent præsenterede sig som kunststuderende fra Israel. Hun sagde at hun gik fra dør til dør for at vise sine medstuderendes kunst og måske sælge noget af det.

I vores område er der en del trick-tyverier, hvor udlændinge forsøger at lokke især ældre mennesker til at invitere dem indenfor, hvorefter de stjæler kontanter og andre ting fra deres hjem. Derfor var min første reaktion selvfølgelig rimelig skeptisk. På den anden side vil jeg gerne møde fremmede mennesker med tillid og åbent sind, og da hun ikke forlangte at komme indenfor lyttede jeg til hvad hun havde at sige.

Israeleren begyndte på trappestenen at vise en lang række malerier. Nogle var abstrakte, nogle var naturalistiske, farve, stil og materiale var meget forskellige. De var allesammen flot lavet, nogle var kopier af kendte maleres værker eller deres stil. Der var et par stykker som jeg rigtig godt kunne lide.

Da hun havde gennengået alle malerierne, spurgte hun selvfølgelig om der var nogen af dem vi var interesserede i. Så kommer tidspunktet hvor man skal beslutte om man skal engagere sig yderligere. Hvis hun var hvad hun udgav sig for at være, var det en fin mulighed for at få nogle flotte malerier til en fornuftig pris. Vi mangler noget til at hænge på væggene. På den anden side bryder jeg mig ikke om at træffe beslutninger på stående fod, jeg er altid bange for at der er noget jeg ikke har gennemskuet og har en stor trang til at trække mig tilbage og tænke over det der er sket.

Hun tilbød dog at vi kunne have malerierne stående til næste dag for at se dem i dagslys og tænke over det. Det endte med at hun lod 4 malerier stå hos os uden nogen form for pant eller sikkerhed. Hun gav os priserne på billederne – fra 800 til 1200 kr. for billeder på ca 50 x 70 cm – og så ville hun komme igen dagen efter. På den måde synes jeg ikke vi udsatte os selv for risiko, udover at vi var nødt til at invitere hende indenfor da det pludselig begyndte at tordne med dertil hørende kraftig regn. Det skete der dog ikke noget ved – hun viste os tillid, og vi fik mulighed for lige at tænke situationen igennem.

Idag har vi tænkt meget over de 4 malerier, og faktisk fundet frem til at vi er interesseret i 3 af dem. Den israelske maleri-sælger ringede til eftermiddag og kom efterfølgende forbi. Vi aftalte en pris for de 3 malerier, og så handlede vi simpelthen. Vores sælger foretog lige et lidt kikset opkald til en ‘professor’, der accepterede en rabat fordi vi var ‘særligt flinke mennesker’ som havde ‘lidt problemer med økonomien’, men slutresultatet er altså at vi nu er i besiddelse af 3 stk. lærreder med maling på.

Jeg sidder tilbage med en lidt mærkelig fornemmelse over at blive opsøgt på den måde. Det er vist ikke rigtig lovligt, er der ikke noget der hedder dørsalgs-loven? Men også en positiv oplevelse på en måde. Jeg ved ikke om vi har forkøbt os eller gjort en god handel. Det er måske også mindre vigtigt når vi synes at malerierne var pengene værd i vores øjne, og vi ikke har lidt nogen overlast iøvrigt. Du kan se de 3 billeder nedenfor:


Lignende indlæg:

En dag på slagteri

Idag har jeg været på besøg på Danish Crowns svineslagteri i Horsens. Jeg kom der for at holde møde, men før vi gik igang fik vi en rundvisning på slagteriet.

Vi startede med at se svinene der hvor de kommer ind, når de bliver leveret af landmændene. De kom ind i en stor stald hvor man havde indrettet miljøet fuldstændig efter hvordan svin foretrækker det, både mht temperatur, fugtighed, hvor mange man står sammen med osv. Der var bemærkelsesværdigt roligt i den hal – ingen skrig og hvinen som grise jo ellers gerne udskryder. Formålet var at gøre grisene rolige inden de skulle slagtes.

Vi så også selve slagtningen. Vi så hvordan svinene CO2-bedøvede svin hængende i bagbenene kørte på samlebånd hen til manden med kniven – han stak den i halspulsåren og dyret døde af hjertestop efter at have mistet ca 3,5 liter blod. Jeg var overrasket over at slagtemetoden faktisk var død ved forblødning; selvom dyret er bedøvet så virker det ikke som den hurtigste død man kan få. Men det er der sikkert både lovgivning og andre overvejelser der regulerer.

Derefter gik vi igennem den moderne bygning og kiggede igennem vinduer på produktionen. Vi så hvordan tungen blev skåret ud af hovederne, hvordan tarmene renses og fik forklaret hvordan slimen mellem tarmene bliver brugt til blodfortyndende medicin. Vi så medarbejderne hænge udskæringer på ‘juletræer’ og robotarmene lægge de forskellige dele på køl i hvide plastkasser.

Det var en meget anderledes oplevelse, og ikke lige sådan en dag på seminar el.l. starter normalt. Det var rart at konstatere at hygejnen er så høj på sådan et moderne slagteri, jeg er fuld af tillid til de produkter der kommer derfra. Jeg synes også etikken virker OK omkring håndtering af dyrene, det var ikke uværdigt. Alt i alt en meget spændende oplevelse som jeg er glad for at have fået.

Lignende indlæg: