Matematisk contra sproglig

Dengang jeg gik i skole, fik jeg gode karakterer i både matematik og dansk. Ja, jeg fik vist generelt gode karakterer, jeg var en meget artig skolepige som lavede sine lektier og fulgte med i timerne.

Da jeg skulle vælge retning i gymnasiet, diskuterede jeg det med mine forældre. Jeg havde valget mellem sproglig og matematisk linje. Min mor er sproglig student og sygeplejerske, ikke særlig interesseret i matematik. Min far er matematisk student og har arbejdet med tal hele sit arbejdsliv, men har også en stor sproglig begavelse. Jeg kan huske at mine forældre hver især argumenterede for, at jeg skulle vælge den retning de selv havde valgt. Ikke at de pressede mig, men de følte hver især, at jeg ville kunne klare mig godt i den retning de pegede på.

Firsernes store ungdomsarbejdsløshed påvirkede beslutningen meget. Som jeg husker det, var muligheden for at få job en vigtig parameter når man snakkede om valg af uddannelse. Min far vandt, og jeg startede på matematisk linje, samfundsfaglig gren på Virum Gymnasium i sommeren 1987.

Det gik også godt for mig i gymnasiet. Jeg blev matematisk student med gode karakterer, min højeste karakter var dog i engelsk. Siden tog jeg endnu en tal-orienteret uddannelse; Højere Handelseksamen, og mens jeg tog et sabbatår og arbejdede som piccoline i COWIconsult, tog jeg mere matematik om aftenen og troede jeg skulle læse statistik på universitetet.

Sådan blev det dog ikke. Jeg tog en kontoruddannelse; en læretid på 2 år, hvoraf det ene år foregik på regnskabsgangen. Jeg fik job som sekretær, hvor jeg også brugte mine sproglige evner, men efter et par år blev jeg træt af at mange af opgaverne var mine, alene fordi jeg skulle aflaste nogen højere betalte specialister, og ikke fordi jeg havde en faglig kompetence selv. En ven fik en trainee-stilling i IT-verdenen, og det gik op for mig, at det var den vej jeg ville gå.

IT hører jo til i den naturvidenskabelige verden, det er meget logisk og matematisk. Undervejs i mine hidtil 12 år i branchen har jeg dog arbejdet mig hen til noget mere sprogligt. Sproget har været en nødvendig og vigtig følgesvend hele vejen, om det så handlede om en support-situation over telefonen eller at beskrive en fejl fundet ved test af software. Langsomt er det gået op for mig, at jeg rigtig godt kan lide selve det at skrive og formidle. Jeg skrev speciale i formidling på min IT-uddannelse, og idag arbejder jeg med mange forskellige opgaver, hvor jeg beskriver og formidler IT. Og jeg får endda af og til ros for det jeg laver.

Også i privatlivet skriver jeg mere end jeg regner. Mit bloggeri udspringer meget af en stor lyst til at skrive. Jeg overlader gerne hovedregningen til min mand – og jeg gider simpelthen ikke lave en sudoku. På en måde føler jeg, at jeg er konverteret fra matematisk til sproglig. I virkeligheden har interessen nok ligget der hele tiden, men været undertrykt af, at det matematiske var mere fornuftigt at koncentrere sig om.

Lignende indlæg:

Udseendet betyder noget

Her på det seneste har jeg oplevet flere situationer, hvor jeg har måttet stille spørgsmålstegn ved den gamle lærdom om at udseendet ikke betyder noget.

Jeg ved egentlig ikke hvor det kommer fra, men jeg tror at det er noget der har ligget i tiden der i 1970’erne og 1980’erne, hvor jeg voksede op. Det handlede vel især om at menneskers udseende ikke betyder noget i forhold til om de er søde og rare – og at man ikke må dømme folk på deres udseende. Og det er jeg helt enig i.

Alligevel føler jeg at det har smittet af på andre facetter af mit liv. I mange sammenhænge er udseendet ikke er min første prioritet, jeg vægter praktiske hensyn først. Når jeg vælger bolig. Når jeg indretter min bolig. Når jeg vælger tøj. Men jeg har opdaget at det at ting eller omgivelser er smukke gør en kolossal forskel for mig.

I oktober opholdt jeg mig en hel arbejdsdag på Schæffergården i Gentofte. Min chef havde booket et arbejdsrum, for at en arbejdsgruppe som jeg indgik i kunne arbejde koncentreret med noget strategiarbejde. Schæffergården er et smukt sted. Bygningen er smuk, og omgivelserne er smukke. Indenfor er der også smukt. Og så var det ovenikøbet en smuk solskinsdag. Jeg opdagede, at jeg havde glædet mig til dagen, fordi jeg vidste der var smukt. Og jeg nød faktisk dagen, selvom det var en fortravlet dag uden pauser og med hårdt tænke-arbejde. Jeg havde en følelse af tilfredshed da jeg kom hjem.

Samme følelse fik jeg i den forgangne weekend, da jeg var i TIVOLI. Der var så smukt udsmykket med både lys, gran og glaskugler – i farver som jeg rigtig godt kunne lide. Jeg kunne slet ikke få nok af det og gik rundt og rundt, og kiggede og kiggede på det hele. Udsigten fra restauranten hvor vi spiste nød jeg også – jeg nærmest inhalerede det hele.

Glæden ved at befinde sig i smukke omgivelser eller at omgive sig med smukke genstande er stor. Større end jeg egentlig troede. Jeg kan mærke at jeg har undervurderet betydningen af smukhed. Det må jeg huske. Det kan blive et vigtigt nyt aspekt af at nyde livet!

Lignende indlæg:

Mallorca pro og contra

Ting der er godt ved at være hjemme fra ferie på Mallorca:

  • man kan drikke vandet i hanen
  • bløde varme trægulve i stedet for klinker
  • håret er ikke tørt og stift af konstant badning i havvand og pool
  • optimale køkkenfaciliteter
  • der er ikke sand på badeværelset, ved min seng, i mine hjemmesko, allevegne…
  • intet guide-show udenfor vinduerne når man vil sove

Ting der er skidt ved at jeg ikke længere er på Mallorca og holder ferie:

  • der kommer ikke nogen og gør rent efter mig
  • man kan ikke gå i vandet lige når man har lyst
  • det er mindst 10 grader koldere
  • der er slet ikke nok blomstrende hibiscus og bougainvillea
  • jeg skal selv lave morgen- og aftensmad HVER dag
  • der er ikke mentalt overskud til at tænke over sit liv

Lignende indlæg:

Når jeg bliver millionær…

Jeg har lige checket vores Lotto-kupon på www.danskespil.dk. Ingen gevinst. Som sædvanlig. Vi har en kupon som betales over Betalingsservice, og det betyder at vi er med hver lørdag med 10 rækker. 1 af rækkerne indeholder tallene fra vores mærkedage,  en anden éen er udfyldt af vores meget heldige nevø, som meget ofte vinder i konkurrencer han deltager i. Resten er automatisk genererede tal. Vi har ca. 4 gange om året 4 rigtige, som giver en gevinst på 38-42 kr. Så det kan ikke betale sig. Men håbet lever!

Ind imellem kommer jeg til at tænke på hvad jeg og vi egentlig ville gøre, hvis vi vandt en stor gevinst. Sådan, flere millioner – noget der kan ændre ens liv?

Jeg tror ikke det er godt at lave alting om i sit liv. Jeg frygter at man vil miste sit ståsted. Men visse ting ville jeg helt sikkert lave om på.

Jeg er ret sikker på at jeg ville sige mit arbejde op. Hvis jeg havde den luksus, ville jeg elske at arbejde tættere på hvor jeg bor og i færre timer. Måske noget frivilligt arbejde, måske noget mere nært og vedkommende. I hvert fald kunne det være fantastisk at bruge færre kræfter på at arbejde og mere tid på at leve.

En af de ting jeg godt kunne tænke mig at bruge mere tid på er hjem og familie. Jeg kunne tænke mig at lave en anden stor forandring i mit familieliv: jeg ville anskaffe mig en hund. At få hund er en drøm jeg har haft siden jeg var barn og den drøm SKAL bare gå i opfyldelse hvis jeg kommer i en mere priviligeret situation.

Umidddelbart tror jeg at vi ville beholde vores rækkehus og  sommerhus. Det fungerer meget godt og dækker vores behov, også hvis vi får hund. Hvis man køber noget større vil man straks få større udgifter, og hvis planen er at arbejde mindre så vil det nok være smart at holde de løbende udgifter nede.

Tanken om at forlade Danmark dukker indimellem op herhjemme. Især når vejret skuffer. Jeg tror ikke jeg ville have lyst til at bo permanent i udlandet, i hvert fald ikke så længe jeg har mine forældre. Men et landsted i Italien eller Spanien kunne jeg godt være fristet af, bare noget af tiden. Til om vinteren – ja, eller hvilken som helst årstid.

Suk, ja nu drømmer jeg. Virkeligheden er at jeg bruger ca. 55 timer om ugen på at arbejde incl. transport, hvilket efterlader mig med 4-5 timers fritid på hverdage og tit alt for lidt nattesøvn. I min fritid har jeg dog et dejligt familieliv sammen med min mand, hvor der både er plads til at rejse ind imellem og at have et sommerhus. Det er slet ikke så slemt. Men drømme kan man jo altid, og det vil mennesker nok altid gøre.

Hvad ville du gøre hvis du vandt mange millioner lige pludselig?

Lignende indlæg:

Min mening om genopretningsplanen

Så kom regeringen og Dansk Folkeparti med en genopretningsplan, som skal gøre at Danmark lever op til EU’s krav om økonomisk stabilitet. Den indeholder en blandet landhandel af nedskæringer, og de debatteres ivrigt i forskellige medier. Jeg har også lyst til at give min mening tilkende.

Dagpengeperioden halveres

Ja det føles jo imiddelbart meget utrygt, især når arbejdsmarkedet er som det er i øjeblikket. Vi har været vant til 7 år, så fire år – og nu er det så kun 2 år på dagpenge. Jeg kan godt se at 2 år også er lang tid, når man sammenligner med udlandet.

Nogengange kan jeg godt komme til at tænke på hvad der ville ske, hvis jeg selv blev arbejdsløs. Først at skulle gå ned på dagpenge – det er slemt nok. Måske kunne vi blive boende i vores rækkehus i en kortere periode, men nok ikke hvis det trækker ud. Det er svært at vurdere om det er realistisk at finde et job for mig indenfor 2 år, det jeg laver er ikke så nemt at kategorisere. Men at skulle på kontanthjælp lyder slemt – dels er det vel endnu færre penge, og dels så skal man vist realisere alle sine værdier (ejerbolig, bil osv) før man kan få den hjælp. Og er der ikke også noget med at man skal betale den tilbage når man så kommer i arbejde igen?

Skattelettelser udskydes

Der er ikke så mange detaljer om hvad dette indebærer. For et år siden lancerede regeringen jo Forårspakke 2.0, som indeholdt dels nogle skattestigninger (multimedieskat, grønne afgifter, forringet befordrings- og rentefradrag) og dels nogle skattelettelser som var større end stigningerne. Man glemte lidt stigningerne, da nettoresultatet var et øget rådighedsbeløb for mange lønmodtagere. Jeg kan sådan set godt leve med at undvære de planlagte skattelettelser, men jeg kan ikke forestille mig at man også sætter skattestigningerne i bero, så alt i alt betyder det nok et lavere rådighedsbeløb, selv før inflation.

Indtil nu har jeg under denne finanskrise tænkt meget på at prøve at fortsætte den forbrugeradfærd jeg havde. Ikke noget med at spare penge op og ikke bruge dem – jeg har brugt rub og stub hver måned. Jeg har tænkt, at når nu jeg stadig har mit arbejde og samme købekraft som før, så skal det ikke være min skyld at virksomheder lukker og folk mister deres job. Men hvis jeg går ned i rådighedsbeløb er jeg nødt til at bruge færre penge, og det gælder jo rigtig mange borgere. Jeg frygter at det i sig selv vil forværre arbejdsløsheden og krisen generelt.

Overførselsindkomster skal fortsat stige

Regeringens oplæg indeholdt en fastfrysning af overførselsindkomsternes satser, sådan at folk på dagpenge, folkepension, SU og andre ydelser ikke skulle få automatisk ‘lønstigning’ de næste par år. Det er ikke blevet en del af den endelige pakke.

Jeg synes ikke der er noget odiøst i at foreslå dette. Det sker også for folk med lønindkomster at lønnen slet ikke stiger i flere år i træk – det har både jeg og min mand prøvet. Jeg kunne tillige se en fordel ved at alle i Danmark blev berørt på deres købekraft af besparelserne. Jeg tænker at det kunne det have påvirket inflationen, så priserne ikke ville stige helt så meget. Men sådan bliver det jo ikke.

Loft over børnepenge

Man sætter et loft på hvor mange penge man kan få i børnefamilieydelse. De fleste børnefamilier som jeg kender trækker lidt på skulderen af disse børnepenge og siger at det ikke dækker hvad det koster at have børn. Da jeg hørte grænsen på de 30.000, tænkte jeg at det nok var for dem med virkelig mange børn, det kan ikke være mange der bliver ramt af det. Men jeg blev godt nok ret rystet over at høre tallene bag denne ordning. 160.000 familier i Danmark får mere end 30.000 kr. i børnepenge. Og her skal man huske at pengene er skattefri, det er mere end 2500 kr. udbetalt hver måned. Og dertil kommer så de familier som får mindre end 30.000 kr. – alt i alt en temmelig stor udgiftspost på statens regnskab.

Jeg synes det er en luksus i vores samfund at man får statsstøtte til at føde børn. Staten sørger jo i forvejen for infrastruktur omkring et barn (skoler, pasningsordninger osv.). I sparetider synes jeg det er OK at se på om der kan spares på det kontante tilskud, men jeg synes ikke det virker rigtigt at gøre det på den måde som man er blevet enig om her. Jeg synes det ville give mere mening at gøre det indkomst-afhængigt. Børnepenge udbetales jo idag til ALLE der har børn, uanset om lønsedlen lyder på 20.000, 40.000 eller 60.000 om måneden. Jeg synes at de højeste indkomster kunne undvære disse penge.

Lignende indlæg:

Hvad nu hvis….

I øjeblikket står flyene stille i Københavns Lufthavn. Tidspunktet for, hvornår flyvninger kan genoptages, udskydes til kl 12, kl 18, kl 2 i nat….. En masse mennesker er strandet i lufthavne eller har udsigt til ikke at kunne komme afsted på planlagte rejser.

Jeg arbejder i IT-afdelingen i et luftfartsselskab og følger derfor med på nærmeste hold. Vores forretning står stille, og det er bestemt ikke godt. Det er naturligt at tænke på hvor længe det mon varer. Meldingerne fra meteorologer er meget vage, og der er i virkeligheden ikke nogen der for alvor afviser, at det her kan fortsætte i lang tid. Og så begynder det at ligne noget der ændrer samfundet ret meget.

Hvad nu hvis det ikke stopper i løbet af et par dage? Hvad hvis Katla går i udbrud og disse problemer fortsætter i årevis? Hvad sker der egentlig?

Hvis mit firma ikke kan flyve med sine fly, så forsvinder grundlaget for forretningen. Så ryger grundlaget for mit job. Københavns Lufthavn er en arbejdsplads med 22.000 medarbejdere. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange mennesker der er beskæftiget med luftfart i Nordeuropa. Hvad betyder det for samfundet hvis så mange mennesker pludselig bliver ledige på en gang?

Dertil kommer hvad der sker med naturen. På Island vil det være en helt direkte påvirkning. Så kan menneskerne på Island måske komme ned og bo hos os. Men det vil måske også betyde syreregn, askenedfald og fluorforgiftninger der vil ødelægge natur og give problemer for dyr og mennesker andre steder på kloden.

På en måde er det meget sejt at naturen løfter sin pegefinger og siger ‘Hov hov – det er i sidste ende mig der bestemmer’. Man kunne tage det som en magtdemonstration fra naturens side. En lærestreg for alt det vi har gjort ved naturen? Måske ender vi med at forstå at vi ikke er nødt til at flyve rundt på hele kloden for at blive lykkelige mennesker, og finder andre måder at holde ferie og drive forretning på.

Lignende indlæg:

Hvem har magten?

Når man snakker om magt i det danske samfund, så er der jo den klassiske 3-deling: lovgivende, udøvende og dømmende magt, og her menes Folketing, regering, politi og domstole. Nogen gange omtales pressen om en 4. magtfaktor i samfundet. Mon det er disse instanser man mener, når man bruger ordet ‘magthavere’ ?

Jeg har sådan en fornemmelse af at ordet tit bruges af venstrefløjen, og måske også med sympati for den såkaldte arbejderklasse. Det ligger også lidt i luften at store erhvervsvirksomheder og erhvervsledere har magt, og ordet ‘magthaverne’ har sådan en lidt negativ klang, som om det er onde mennesker som gør noget dårligt ved samfundet.

Når man tænker over det, så er der mange måder at se på magt. Jeg synes der er mange i vores samfund som har meget magt over andre. I virkeligheden har vi nok allesammen magt på en eller anden måde?

Tænk f.eks. på når buschaufførerne strejker. Når de nægter at køre deres ruter, bestemmer de samtidig over en hel masse mennesker. De bestemmer at disse mennesker enten ikke skal på arbejde, eller skal have udgift til en taxa for at komme på arbejde, eller i det hele taget skal have problemer med at komme på arbejde og måske have ballade med deres arbejdsgiver. Måske er der folk der skal til jobsamtale som kommer for sent og dermed bliver sat i en meget uheldig situation i forhold til at få det job, som de måske har hårdt brug for. Strejker er i det hele taget udøvelse af magt, og påvirker som regel rigtig store dele af samfundet. Meningen med strejker er jo også et forsøg på at påvirke beslutninger og situationer, faktisk en slags terrorisme.

Vi kender det også fra skranke-mennesker. Folk der står i en butik, en offentlig servicefunktion eller en check-in skranke i lufthavnen. Alle disse mennesker har en magt over den person der henvender sig, og kan i høj grad bestemme om det bliver en god oplevelse for vedkommende. Her er det magt på det individuelle plan, hvor 1 menneske kan gøre livet surt for 1 andet menneske. Men det er stadig magt.

Jeg har også selv magt en gang imellem. Det er sket at jeg har haft indflydelse på ansættelse af nye medarbejdere, og nogen gange er det f.eks. også op til mig om jeg vil betale skat af et gode som skattevæsenet ikke ved jeg har fået. Jeg har aldrig haft mulighed for at strejke, og hele situationen hvor man IKKE har magt over situationen er særdeles frustrerende og nok en af de store udfordringer man skal lære at håndtere i livet. Men når man HAR magt – så synes jeg det er vigtigt at man sørger for at holde styr på hvad der er vigtigt, ikke kun for en selv men også for dem som er påvirket af ens valg. Med magt følger ansvar, og det gælder i alle situationer, ikke kun for politiet eller politikerne.

Lignende indlæg:

Udvidet stemmeret

Jeg kan jo godt lide at sige min mening – deraf undertitlen på denne blog “oplevelser og meninger“. Jeg plager gerne mine læsere med kæpheste og yndlings-ofre her på bloggen, twitter og facebook, men det nytter jo ikke meget. Der er begrænset hvor mange der læser det, og jeg tror ikke jeg får dem i tale som kan lave om på det jeg brokker mig over.

Så er det jo godt at man har sin stemmeret til folketings-, kommunal- og europaparlamentsvalg. Et andet sted hvor jeg mener man faktisk kan påvirke beslutninger, er gennem diverse meningsmålinger. Så meget at man faktisk kan kalde det udvidet stemmeret.

Vi kender jo alle hvordan en sag kan få opmærksomhed fra politikere hvis den kommer i medierne, og disse medier benytter sig ofte af meningsmålinger. Det behøver ikke kun at være om politiske emner, også forbrugerstof og andre emner kan komme frem via disse kanaler.

Mange irriteres over at blive ringet op midt i aftensmaden af Gallup. Men jeg er med tiden blevet tilmeldt diverse meningsmålingsbureauer og markedsundersøgelser online, og så får man bare en mail og kan svare når det passer éen. Og man kan jo også sagtens springe over hvis der er en undersøgelse man ikke gider at deltage i. Nemt og effektivt!

Lignende indlæg:

Valgtvivl

Uha, så skal vi stemme på tirsdag….. Jeg er meget i vildrede. Først og fremmest aner jeg ikke hvem jeg skal stemme på, jeg har ikke engang nogen idé om hvilket parti det skal være.

En ting der rumsterer meget i hovedet på mig er hvad kriteriet for mit kryds skal være. Da jeg ikke er den store aftager af kommunal service har jeg meget svært ved at identificere mig med de sager som diskuteres. Jeg har hverken børn i institutioner eller forældre i ældrepleje, så de områder har jeg ikke indblik i, ej heller en mening om. Jeg aner ikke hvordan man skal håndtere madordning i institutionerne eller om ældre er tjent med 2 værelses lejligheder på plejehjemmene.

Der er dog visse områder hvor jeg påvirkes af kommunens beslutninger. Det er på udgifts-siden, hvor jeg de sidste 2 år har modtaget en ejendomsskattebillet der var 20% højere end året før. Kommunen er simpelthen ‘på røven’ for nu at sige det som det er – der er virkelig økonomisk krise så det batter. Igen og igen skal der gennemføres besparelser på 2-cifrede millionbeløb, senest med det resultat at der ikke længere er filial-biblioteker i kommunen og de grønne arealer bliver ikke holdt.

Men er det fair at jeg stemmer efter de ting som jeg mærker? Er det alligevel ikke vigtigere at børnene og de ældre har det godt, end at man kan gå på biblioteket eller gå en tur på de grønne arealer? Og hvis min grunds værdi skal udgøre 80% af hele ejendommens værdi for at kommunen kan kradse flere skattekroner ind, er det så ikke OK i forhold til hensynet til menneskers trivsel?

Jeg overvejer også at sætte krydset udfra kriterier som køn, alder eller ansvar for den økonomiske ruin – men her ved jeg heller ikke rigtig hvad der er det bedste. Helt galt er det med valget til Regionsrådet – jeg har heller ingen kontakt med sygehusene og derfor slet ingen idé om hvad der er rigtigt og forkert i den verden. Jeg er virkelig i vildrede, og seriøst i tvivl om det giver mening at jeg forsøger at afgive stemme på dette grundlag.

Lignende indlæg:

Bagatelgrænser

Nogengange bliver jeg forundret over hvad man betragter som over og under bagatelgrænser i medier og blandt politikere. Har lige hørt en nyhed i radioavisen om at det koster ½-1 kr. mere i minuttet at ringe til Politiet på tlf. 114 hvis man bruger Telia. Helt ærligt – hvor tit ringer man dog til Politiet så det kan blive et økonomisk problem for forbrugerne?

På den anden side kan uretfærdigheder på tusindvis af kroner bliver fejet af bordet som småting eller slet ikke blive behandlet. F.eks. det dybt uretfærdige i at man ved huskøb nu skal betale tingslysningsafgift af vurderingsprisen og ikke den faktiske handelspris, fordi vurderingen er højest. Dette ville betyde en forskel på 4.800 kr. for en køber hvis jeg skulle finde på at sælge mit hus. Det er da mange penge for de fleste. Og alligevel udtaler Skatteministeren at ejendomsvurderingerne ikke har nogen praktisk betydning.

Sådan kan man finde massevis af eksempler på store og små ting der får uforholdsmæssigt stor eller lille opmærksomhed i medierne og/eller af politikerne. Det handler nok for begges vedkommende om at udvælge historier/sager som de kan få optimale seer/lyttertal på, og her vejer det nok tungere at det er hurtigt og nemt at forstå og formidle, end hvor stor en uretfærdighed der er tale om.

Lignende indlæg: