Hvad nu hvis….

I øjeblikket står flyene stille i Københavns Lufthavn. Tidspunktet for, hvornår flyvninger kan genoptages, udskydes til kl 12, kl 18, kl 2 i nat….. En masse mennesker er strandet i lufthavne eller har udsigt til ikke at kunne komme afsted på planlagte rejser.

Jeg arbejder i IT-afdelingen i et luftfartsselskab og følger derfor med på nærmeste hold. Vores forretning står stille, og det er bestemt ikke godt. Det er naturligt at tænke på hvor længe det mon varer. Meldingerne fra meteorologer er meget vage, og der er i virkeligheden ikke nogen der for alvor afviser, at det her kan fortsætte i lang tid. Og så begynder det at ligne noget der ændrer samfundet ret meget.

Hvad nu hvis det ikke stopper i løbet af et par dage? Hvad hvis Katla går i udbrud og disse problemer fortsætter i årevis? Hvad sker der egentlig?

Hvis mit firma ikke kan flyve med sine fly, så forsvinder grundlaget for forretningen. Så ryger grundlaget for mit job. Københavns Lufthavn er en arbejdsplads med 22.000 medarbejdere. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange mennesker der er beskæftiget med luftfart i Nordeuropa. Hvad betyder det for samfundet hvis så mange mennesker pludselig bliver ledige på en gang?

Dertil kommer hvad der sker med naturen. På Island vil det være en helt direkte påvirkning. Så kan menneskerne på Island måske komme ned og bo hos os. Men det vil måske også betyde syreregn, askenedfald og fluorforgiftninger der vil ødelægge natur og give problemer for dyr og mennesker andre steder på kloden.

På en måde er det meget sejt at naturen løfter sin pegefinger og siger ‘Hov hov – det er i sidste ende mig der bestemmer’. Man kunne tage det som en magtdemonstration fra naturens side. En lærestreg for alt det vi har gjort ved naturen? Måske ender vi med at forstå at vi ikke er nødt til at flyve rundt på hele kloden for at blive lykkelige mennesker, og finder andre måder at holde ferie og drive forretning på.

Lignende indlæg:

Hvem har magten?

Når man snakker om magt i det danske samfund, så er der jo den klassiske 3-deling: lovgivende, udøvende og dømmende magt, og her menes Folketing, regering, politi og domstole. Nogen gange omtales pressen om en 4. magtfaktor i samfundet. Mon det er disse instanser man mener, når man bruger ordet ‘magthavere’ ?

Jeg har sådan en fornemmelse af at ordet tit bruges af venstrefløjen, og måske også med sympati for den såkaldte arbejderklasse. Det ligger også lidt i luften at store erhvervsvirksomheder og erhvervsledere har magt, og ordet ‘magthaverne’ har sådan en lidt negativ klang, som om det er onde mennesker som gør noget dårligt ved samfundet.

Når man tænker over det, så er der mange måder at se på magt. Jeg synes der er mange i vores samfund som har meget magt over andre. I virkeligheden har vi nok allesammen magt på en eller anden måde?

Tænk f.eks. på når buschaufførerne strejker. Når de nægter at køre deres ruter, bestemmer de samtidig over en hel masse mennesker. De bestemmer at disse mennesker enten ikke skal på arbejde, eller skal have udgift til en taxa for at komme på arbejde, eller i det hele taget skal have problemer med at komme på arbejde og måske have ballade med deres arbejdsgiver. Måske er der folk der skal til jobsamtale som kommer for sent og dermed bliver sat i en meget uheldig situation i forhold til at få det job, som de måske har hårdt brug for. Strejker er i det hele taget udøvelse af magt, og påvirker som regel rigtig store dele af samfundet. Meningen med strejker er jo også et forsøg på at påvirke beslutninger og situationer, faktisk en slags terrorisme.

Vi kender det også fra skranke-mennesker. Folk der står i en butik, en offentlig servicefunktion eller en check-in skranke i lufthavnen. Alle disse mennesker har en magt over den person der henvender sig, og kan i høj grad bestemme om det bliver en god oplevelse for vedkommende. Her er det magt på det individuelle plan, hvor 1 menneske kan gøre livet surt for 1 andet menneske. Men det er stadig magt.

Jeg har også selv magt en gang imellem. Det er sket at jeg har haft indflydelse på ansættelse af nye medarbejdere, og nogen gange er det f.eks. også op til mig om jeg vil betale skat af et gode som skattevæsenet ikke ved jeg har fået. Jeg har aldrig haft mulighed for at strejke, og hele situationen hvor man IKKE har magt over situationen er særdeles frustrerende og nok en af de store udfordringer man skal lære at håndtere i livet. Men når man HAR magt – så synes jeg det er vigtigt at man sørger for at holde styr på hvad der er vigtigt, ikke kun for en selv men også for dem som er påvirket af ens valg. Med magt følger ansvar, og det gælder i alle situationer, ikke kun for politiet eller politikerne.

Lignende indlæg:

Udvidet stemmeret

Jeg kan jo godt lide at sige min mening – deraf undertitlen på denne blog “oplevelser og meninger“. Jeg plager gerne mine læsere med kæpheste og yndlings-ofre her på bloggen, twitter og facebook, men det nytter jo ikke meget. Der er begrænset hvor mange der læser det, og jeg tror ikke jeg får dem i tale som kan lave om på det jeg brokker mig over.

Så er det jo godt at man har sin stemmeret til folketings-, kommunal- og europaparlamentsvalg. Et andet sted hvor jeg mener man faktisk kan påvirke beslutninger, er gennem diverse meningsmålinger. Så meget at man faktisk kan kalde det udvidet stemmeret.

Vi kender jo alle hvordan en sag kan få opmærksomhed fra politikere hvis den kommer i medierne, og disse medier benytter sig ofte af meningsmålinger. Det behøver ikke kun at være om politiske emner, også forbrugerstof og andre emner kan komme frem via disse kanaler.

Mange irriteres over at blive ringet op midt i aftensmaden af Gallup. Men jeg er med tiden blevet tilmeldt diverse meningsmålingsbureauer og markedsundersøgelser online, og så får man bare en mail og kan svare når det passer éen. Og man kan jo også sagtens springe over hvis der er en undersøgelse man ikke gider at deltage i. Nemt og effektivt!

Lignende indlæg:

Valgtvivl

Uha, så skal vi stemme på tirsdag….. Jeg er meget i vildrede. Først og fremmest aner jeg ikke hvem jeg skal stemme på, jeg har ikke engang nogen idé om hvilket parti det skal være.

En ting der rumsterer meget i hovedet på mig er hvad kriteriet for mit kryds skal være. Da jeg ikke er den store aftager af kommunal service har jeg meget svært ved at identificere mig med de sager som diskuteres. Jeg har hverken børn i institutioner eller forældre i ældrepleje, så de områder har jeg ikke indblik i, ej heller en mening om. Jeg aner ikke hvordan man skal håndtere madordning i institutionerne eller om ældre er tjent med 2 værelses lejligheder på plejehjemmene.

Der er dog visse områder hvor jeg påvirkes af kommunens beslutninger. Det er på udgifts-siden, hvor jeg de sidste 2 år har modtaget en ejendomsskattebillet der var 20% højere end året før. Kommunen er simpelthen ‘på røven’ for nu at sige det som det er – der er virkelig økonomisk krise så det batter. Igen og igen skal der gennemføres besparelser på 2-cifrede millionbeløb, senest med det resultat at der ikke længere er filial-biblioteker i kommunen og de grønne arealer bliver ikke holdt.

Men er det fair at jeg stemmer efter de ting som jeg mærker? Er det alligevel ikke vigtigere at børnene og de ældre har det godt, end at man kan gå på biblioteket eller gå en tur på de grønne arealer? Og hvis min grunds værdi skal udgøre 80% af hele ejendommens værdi for at kommunen kan kradse flere skattekroner ind, er det så ikke OK i forhold til hensynet til menneskers trivsel?

Jeg overvejer også at sætte krydset udfra kriterier som køn, alder eller ansvar for den økonomiske ruin – men her ved jeg heller ikke rigtig hvad der er det bedste. Helt galt er det med valget til Regionsrådet – jeg har heller ingen kontakt med sygehusene og derfor slet ingen idé om hvad der er rigtigt og forkert i den verden. Jeg er virkelig i vildrede, og seriøst i tvivl om det giver mening at jeg forsøger at afgive stemme på dette grundlag.

Lignende indlæg:

Bagatelgrænser

Nogengange bliver jeg forundret over hvad man betragter som over og under bagatelgrænser i medier og blandt politikere. Har lige hørt en nyhed i radioavisen om at det koster ½-1 kr. mere i minuttet at ringe til Politiet på tlf. 114 hvis man bruger Telia. Helt ærligt – hvor tit ringer man dog til Politiet så det kan blive et økonomisk problem for forbrugerne?

På den anden side kan uretfærdigheder på tusindvis af kroner bliver fejet af bordet som småting eller slet ikke blive behandlet. F.eks. det dybt uretfærdige i at man ved huskøb nu skal betale tingslysningsafgift af vurderingsprisen og ikke den faktiske handelspris, fordi vurderingen er højest. Dette ville betyde en forskel på 4.800 kr. for en køber hvis jeg skulle finde på at sælge mit hus. Det er da mange penge for de fleste. Og alligevel udtaler Skatteministeren at ejendomsvurderingerne ikke har nogen praktisk betydning.

Sådan kan man finde massevis af eksempler på store og små ting der får uforholdsmæssigt stor eller lille opmærksomhed i medierne og/eller af politikerne. Det handler nok for begges vedkommende om at udvælge historier/sager som de kan få optimale seer/lyttertal på, og her vejer det nok tungere at det er hurtigt og nemt at forstå og formidle, end hvor stor en uretfærdighed der er tale om.

Lignende indlæg:

Grå hår

Vi bliver jo ikke yngre. Et helt konkret tegn for mig på at jeg nærmer mig de 40 år, er de grå hår der er begyndt at melde deres ankomst i min hovedbund. Stive, grove hvide/grå hår, der står i skarp kontrast til mit ellers kastanje-brune hår.

Jeg ved godt at vi piger er mest kendt for konstant at kritisere vores udseende, men der er faktisk et par ting ved mit udseende som jeg GODT kan lide. Min hårfarve er en af dem. Jeg synes den brune farve, der får et rødt skær i lys, er ret flot. Derfor er det på en måde en sorg på sigt at skulle sige farvel til den.

Spørgsmålet melder sig nok for mange i denne alder – skal man få gjort noget ved disse aldringstegn? Som Annette f.eks. beskriver konfrontationen med forslag om botox for at fjerne rynken i panden, eller mænd der får lavet hårtransplantationer. I mit tilfælde kunne man begynde at få farvet håret.

Aldringstegn er naturlige og siger noget om erfaring og pondus. Jeg kan godt mærke at de truer min forfængelighed. Men jeg har ikke lyst til at bruge en masse tid og penge på at få hældt kemikalier i hovedet til skade for både mig, frisøren og miljøet. Og så tror jeg at de grå hår kan hjælpe mig med at opnå mere gennemslagskraft og respekt for mine kompetencer. Når jeg tænker over det, så glæder jeg mig egentlig til at blive ældre!

Lignende indlæg:

Hvem er de rige?

Her i marts måned har der været snakket rigtig meget om skat: topskat, multimedie-skat og meget andet. Anledningen har været regeringens udspil til, og senere forlig om, en reform af skattesystemet. Aviser, TV-nyheder og blogs flyder over med meninger om beskatning.

Et af de tilbagevendende temaer i debatten omtale af ‘de rige’ i vores samfund. Vi har brug for at vide hvem der er de rige, for at kunne afgøre hvilke der er ‘de bredeste skuldre’ – altså hvem kan yde mest til samfundet. Er det dem der betaler topskat? Er det dem der ejer deres bolig?

Jeg vil vove at påstå at man ikke kun kan se på indkomstens størrelse, når man afgør om borgeren bør bidrage mere til samfundet. Det er min opfattelse at de danske borgeres økonomi er vidt forskellig, men det handler ikke kun om hvorvidt man betaler topskat eller ej. En meget afgørende faktor er simpelthen hvad det koster at bo.

familie

Som man kan se på denne illustration fra Ritzau er familiers økonomi meget forskellig i forskellige dele af landet, selvom de tjener det samme og har samme type bolig. Præmissen er et par med 2 børn, som begge tjener 275.000 kr. om året om som bor i et hus på 140 kvm. Dette par vil have næsten dobbelt så mange penge til rådighed efter bolig- og børneudgifter hvis de bor i Jylland end hvis de bor i Storkøbenhavn. (Faktisk vil jeg tvivle på at en familie med den indkomst overhovedet vil kunne have råd til at købe et hus på 140 kvm i Storkøbenhavn idag.)

I en tid hvor der er finanskrise og stigende arbejdsløshed, får vi fokus på at leve fornuftigt, og folk der lever eller driver virksomhed over evne er ilde set. Vi kan godt få en fordømmende attitude og pege fingre ad dem, fordi de risici de tager kan gå ud over andre. Måske er det derfor jeg synes jeg hører en skinger tone overfor topskatteydere. Min pointe med dette indlæg er, at levestandarden i de forskellige landsdele er meget forskellig, og det skyldes ikke kun størrelsen på borgernes indtægter, men i høj grad hvad det koster at bo.

Lignende indlæg:

Voksen-point

Forleden hørte jeg udtrykket ‘voksen-point’ for første gang. Det gav med det samme indlysende mening hvad det handlede om. Et familiemedlem fortalte om sin datter, der er gift og har hus, barn, volvo og sommerhus, og kom derefter med bemærkningen at hun har mange voksen-point. Jeg synes det er et sjovt begreb, som har en god selvironi i sig.

Det har fået mig til at tænke på om jeg mon har mange voksen-point? Mine forældre har altid sagt at jeg var meget voksen allerede som barn, og jeg husker også tydeligt hvordan mit primære mål med livet netop var at blive voksen. Jeg fik da også fast ejendom som 21-årig og pensionsopsparing som 25-årig.

Nu sidder jeg så som 37-årig og er gift, skylder 2 millioner i huset, har haft pensionsordning i 12 år, og har været på arbejdsmarkedet i 17 år. Jeg kan finde på at udtale mig om emner som ejendomsskat og boligmarkedet. Det kunne umiddelbart lyde som om det er noget der giver voksen-point? På den anden side har jeg også mange u-voksne træk.

Når jeg google’r ordet voksenpoint er der også nogen der er inde på at det også handler om modenhed. Jeg har ikke været igennem alvorlig sygdom eller andre kriser og jeg har ikke taget andre spring end ud i det før beskrevne voksenliv med fast ejendom og prioritetsgæld. Især den sidste bemærkning hos Fru Jensen berører mig: jeg er IKKE god til at sige fra og sætte grænser.

Jeg tror ikke at jeg er enig i at det er et spørgsmål om voksenhed/modenhed at være social og udadvendt, det er nok nærmere noget med personlighedstyper (som jeg også har været inde på tidligere her på bloggen).

Men jeg synes det er interessant at tænke på personlig udvikling i stedet for alle de ydre symboler, der trods alt nærmest kommer af sig selv. For nogen er det måske et udtryk for personlig udvikling at etablere sig privat og erhvervsmæssigt. Men for sådan en som mig, der bare har gået og ventet på at kunne komme igang med den slags, er der ikke nogen egentlig bedrift i det. Jeg vil gerne have en bedre personlig gennemslagskraft – og jeg tror det er en bedre parameter for voksenhed for mig.

Lignende indlæg:

Tanker om restauranter

I anledning af min mands fødselsdag var jeg på restaurant idag . Vi gik på den nye Restaurant Rosetti i Holte, som ligger på samme adresse som Restaurant Buonasera gjorde. Vi har været en del gange på den gamle restaurant og var lidt vemodige over at den var lukket. Men vi var spændte på hvad den nye restaurant mon tilbød. Det viste sig dog at der ikke var så stor en forandring fra det gamle.

Det fik mig til at tænke på en programserie på TV3 som vi har fulgt med i: Med Kniven for Struben. Her kommer kokken Bo Bech ud til restauranter i hele landet og hjælper dem med komme til at fungere bedre og få mere succes. Programmet har været rigtig spændende at følge med i, fordi man får et helt andet indblik i hvordan tingene foregår på en restaurant, et miljø man ellers føler man kender.

Et af de tilbagevendende elementer i programmerne er at Bo Bech laver et nyt menukort til restauranten, hvorefter restauranten genåbner og relanceres. Pointen med det nye menukort er oftest forenkling og bedre kvalitet. Mange restauranter har tilsyneladende tendens til at tage alt for mange retter på kortet i et forsøg på at ramme så mange forskellige menneskers smag som muligt. Desværre giver det ofte anledning til kaos i køkkenet, som skal lave for mange forskellige ting med dårlig kvalitet til følge.

Det var ikke den slags forandring der var sket for vores restaurant i Holte. Man har relanceret restauranten i lokalavisen som om det var en helt ny restaurant; den er så ny at man ikke kan finde en hjemmeside eller et telefonnummer på den.

Men i virkeligheden er det nøjagtig den samme restaurant der har fået ny gulvbelægning. Lokalets indretning er den samme, tjenerne er de samme, stolene er de samme – og menukortet er efter min hukommelse stort set det samme. Lige med den undtagelse at priserne har fået et nøk opad. Forretter og pastaretter koster nu omkring 100 kr, og samtlige kødretter omkring 200 kr.

Vi sad og spekulerede meget over hvad mon formålet med at lave sådan en ændring er. Når man lancerer en ny restaurant så tager man en chance synes jeg. Man beder ligesom om en frisk start, og i og for sig skiller man sig af med stamkunderne, når man ikke signalerer at det er de samme mennesker der står bag. Ikke desto mindre vil der jo nok være nogle stamkunder som kommer, og de vil jo genkende menukortet og maden som vi gjorde og se at den eneste forskel er flisegulv og højere priser. Gør man sådan en manøvre udelukkende for at kunne tjene flere penge på restauranten? Vil man appellere til et andet publikum via de høje priser?

Jeg ved i hvert fald at jeg følte mig skuffet over at få samme gamle menukort og samme kvalitet af mad, når nu jeg havde forventet en ny restaurant. Og så hjælper det jo ikke at man ovenikøbet skal betale mere for at spise der end man plejer. Når nu der skal ske noget nyt så synes jeg det kunne være spændende med nogle nye retter, en ny farve på væggen, nogle nye møbler eller lignende. De lover simpelthen mere end de kan holde med sådan en ‘nyåbning’.

Lignende indlæg: