Gennemse Tag

Tanker

Opgørelse af mit 2012

Igen er vi nået til et årsskifte, det 42. for mit vedkommende. Det er tradition her på bloggen at jeg gør året op, og det vil jeg også gøre i år selvom jeg har faktisk har opsummeret meget af det i et blogindlæg for kun 3 måneder siden.

De sidste 3 måneder har jeg ikke skrevet ret meget her på bloggen, og det skyldes at jeg er kommet ind i en lidt forvirret periode i mit liv. Det startede med nogle fysiske ting som svimmelhed, feberfornemmelse, hjertebanken og hyletone i hovedet. Jeg troede først det skyldtes skift af forebyggende medicin for den migræne, som jeg ellers har ret godt under kontrol. Så begyndte jeg at føle mig energiforladt og tungsindig, og da jeg begyndte at få problemer med koncentration, overblik og hukommelse på arbejde talte jeg med lægen, som mente at jeg havde stress.

Jeg blev sygemeldt og startede behandlingsforløb hos psykolog. Psykologen mente at jeg havde en reaktion på langvarig stress i form af en midlertidig hjerneskade, hvilket var årsagen til mine symptomer. Det at blive sygemeldt er et administrativt helvede, men efter 4 ugers sygemelding er jeg begyndt at have det bedre. De fysiske symptomer er stort set væk, og efter nytår begynder jeg på arbejde med en gradvis optrapning af arbejdstiden.

Det har ikke været en af den slags stressbelastninger, hvor man er helt nedbrudt, græder og ikke kan stå ud af sengen. Derfor kom det også bag på mig at få at vide at jeg havde stress. Jeg har prøvet det for 6 år siden pga. organisationsændringer på min daværende arbejdsplads, og dengang var det ret indlysende for mig hvorfor jeg blev syg. Det var det ikke helt denne gang. Nu hvor jeg er ved at få det bedre ser jeg sådan på det, at den mentale rygsæk simpelthen var fyldt op.

Som jeg beskriver i “Sikke et år” har der været nok at se til, og der er ingen tvivl om at nyt job og ny hund har været  store følelsesmæssige påvirkninger i mit liv. Selvom begge dele har været positive forandringer, har det været store forandringer. Langsomt har jobskiftet vist sig at være et større kulturchok end jeg i første omgang vurderede. Og det at få hund indebærer også en stor portion bekymring, pligtfølelse og angst for at der skal ske den elskede hund noget. De samme to ting har øget den loyalitetskonflikt, der altid vil være mellem arbejde og privatliv.

Overskriften for mit 2012 blev helt klart indfrielsen af drømmen om at få hund og den lykkelige historie om hvordan Mads og jeg blev Adinas nye familie. Det har præget hele året at Adina er kommet ind i vores liv. Vores hverdag er anderledes, vores prioriteringer er anderledes og vores følelsesliv er forandret.

Samtidig blev det en understregning af behovet for at have styr på sine prioriteringer. Det arbejder jeg, ligesom for et år siden, stadig med, og det har psykolog-behandlingen også givet mig et nyt perspektiv på. I disse krisetider er det nemt at komme til at fokusere på ting man er bange for og kun ville konsolidere og bevare – mentalt som materialistisk. Men for at leve livet må man også turde tænke på muligheder og de ting der gør éen glad. Det vil jeg prøve i 2013.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

Lignende indlæg:

Lang weekend

Nu kommer den herlige periode i foråret, hvor der er mange lange weekender. St. Bededag, Kr. Himmelfart, pinse – og for mig er der oveni købet en lang weekend der ikke plejer at være der, da jeg i første gang i ca. 10 år har fri på Grundlovsdag. Den ligger på en tirsdag, og Mads og jeg har taget fri om mandagen – dermed har vi 4 dages weekend dér i starten af juni. Mmmmmmmm………. dejligt!

Jeg bringer lige en af mine gamle travere. Folk der har spist frokost med mig på arbejdspladser ved, at det er en af mine kæpheste det med lange weekender. Jeg synes at det passer SÅ meget bedre i mit liv med 3 dages weekend og 4 dages arbejde. I hverdags-fritiden er der ikke tid til ret meget andet end sove, spise og gå tur med hunden, så weekenderne skal bruges til alt det andet. Alt det praktisk man ikke når til hverdag, alt det sociale der kræver så meget tid, og så til at restituere fra alt det jeg lige har nævnt. Det er hele 3 ting – og det er svært at nå på 2 dage.

Når man har 3 dages weekend, er arbejdsugen jo tilsvarende kortere. Jeg kan tydeligt mærke når disse skønne forårsweekender og korte arbejdsuger har været der, at jeg er mindre træt. På den måde får man både i pose og i sæk ved at have 3-dages weekend.

Åh, sådan skulle det altid være.

Lignende indlæg:

Om at fortryde

I øjeblikket går jeg i overvejelser om at anskaffe mig hund – en drøm jeg har haft siden jeg var helt lille. Der er forskellige bekymringer og omkostninger omkring det at have hund, som jeg skal tænke over. Man er f.eks. mere bundet til at være hjemme, og man skal overveje om hunden kan trives med at man er nødt til at forlade den for at gå på arbejde. Der er mange der har gode råd, og det er vigtigt at tænke det hele godt igennem, for tænk nu hvis man skulle fortryde. Så står man med ansvaret for et levende væsen i en ikke optimal situation, hvor man ikke bare kan gøre det gjorte u-gjort.

Men selve det med at fortryde….. Er der ikke altid en risiko for at fortryde? Man kan fortryde at man gjorde det – eller man kan fortryde at man IKKE gjorde det. Hvad er værst?

Jeg har tit hørt argumentet om at være bange for at fortryde at man IKKE gjorde det, i forbindelse med store livsvalg. Det kan være i forbindelse med rejse- eller jobmuligheder, hvor der er noget på spil, og hvor man i givet fald opgiver noget for at opnå noget andet, der ikke helt er garanteret. Disse mennesker kan finde på at bruge det som argument for at tage imod muligheden, at man er bange for at fortryde at man ikke sprang ud i det. Det bliver tit sagt som det ultimative argument, der ikke kan eller må modsiges. Det er som om det er en universel værdi at tage en chance.

Men det omvendte gælder vel også; at man kan fortryde at man GJORDE det? Hvem siger at det ikke kan ske, at man fortryder at man tog chancen? Hvis det f.eks. handler om at forfølge en jobmulighed i udlandet, kan det have konsekvenser både økonomisk og socialt, og det kan være svært at rulle sit valg tilbage uden omkostninger eller brændte broer.

Som frivilligt barnløs oplever jeg også tit argumentet, når man debatterer at vælge at få børn contra ikke at vælge børn. “Tænk hvis du fortryder at du ikke fik børn, når du er blevet ældre og ikke længere KAN få børn!”. Det er som om det er et fuldstændigt tabu at tænke den tanke, at man kunne komme til at fortryde at børn. Jeg ved godt at biokemi og meget andet gør, at selv en uønsket graviditet som oftest resulterer i stor forældrekærlighed, men alligevel – det er vel teoretisk muligt og dermed noget der bør tages med i betragtning?

Det er nok unødvendigt at skrive, at jeg ikke har tænkt mig at få børn alene for at sikre mig mod den eventuelle situation, at jeg skulle fortryde at jeg ikke fik dem. Men i det hele taget synes jeg at det er et skrøbeligt argumentet at hænge en beslutning op på, da det omvendte også gælder. For mig er det umuligt at afgøre, hvad der vejer tungest; fortrydelse ved at gør et eller andet, eller ved ikke at gøre det. At tage chancer rangerer ikke højere i værdi for mig end at undgå andre slemme konsekvenser.

Jeg er nu ret afklaret med at jeg gerne vil have hund. Jeg føler stærkt, at gevinsterne er større end omkostningerne. Og hvis vi skal være helt ærlige, så tror jeg at det er den følelse som ligger til grund for mange beslutninger. Det er og bliver en følelsesmæssig afvejning. Og jeg tror også at det er det bedste udgangspunkt, når man skal stå på mål for evt. konsekvenser. Rationelle argumenter omkring frygt for at fortryde sit valg eller ikke-valg kan man bruge til at retfærdiggøre sin beslutning. Men da argumentet kan bruges begge veje, tror jeg aldrig at det kan blive afgørende for en stor livsbeslutning. Og derfor er det også svært at bruge til noget for dem der lytter.

Lignende indlæg:

Opgørelse af mit 2011

Året 2011 blev et dramatisk år i blogland. Blandt de blogs jeg følger, er der en der har fået diagnosen sclerose, en har langt om længe fået tildelt førtidspension, en har fået sit første barn og der er også en der har fået en ordentlig omgang hjertesorg efterfulgt af en kæmpe omgang stress. Bølgerne er gået højt, og for flere af de omtalte var 2011 et år de glædede sig til at sige farvel til.

For mig har det heldigvis primært været gode ting der er sket, selvom der også har været omvæltninger i mit 2011. Allerede 3 dage inde i året fik jeg en fornemmelse af at 2011 skulle blive MIT år. Og det blev det på flere måder.

Nyt job

Efter i hele 2010 at have søgt job, søgt job og søgt job uden noget resultat, og tilmed set min mand og 2 nærmeste venner gafle lækre jobs efter kun en enkelt ansøgning, håbede jeg at 2011 skulle blive året hvor jeg slap af med min daglige transporttid på 3 timer. Midt på året blev det virkelighed, og jeg fik et drømmejob med højere løn, bedre vilkår og endda i cykelafstand fra mit hjem. En kæmpe succes, som jeg stadig glæder mig over. Endelig!

Oplevelser

Der sker jo mange ting i løbet af et helt år, og jeg har haft en masse oplevelser i 2011:

  • Jeg har været på bilferie for første gang som voksen.
  • Vores lokalområde fik besøg af VM i landvejscykling, og det var spændende at have sådan en verdensbegivenhed helt tæt på.
  • I efteråret fyldte jeg 40 år, og det fejrede jeg på min helt egen måde.
  • Jeg har fået 2 nye katte-venner.
  • Jeg måtte indse at jeg skal leve med en rød regering i en tid.
  • Jeg har været på Langeland.
  • Det blev til flere gode arrangementer i netværket af frivilligt barnefri, hvoraf jeg selv arrangerede det ene, og vi havde mange gode debatter online.
  • Værdikuponer købt på Downtown og andre tilbuds-sites gav også en masse dejlige gastronomiske oplevelser med min mand, mine forældre og svigerforældre.
  • Et værdikuponbesøg på indisk restaurant 2. juli betød evakuering i bare tæer med kun en forret i maven.
  • Jeg gik over til smartphone.
  • Det løbende projekt med at opdatere vores hjem har budt på ny seng og nyt spisebord samt udendørs betonfornyelse af skorsten og dørtrin.
Styr på prioriteterne

2011 blev også året hvor jeg blev mere bevidst om mine egne grænser. Inspireret af teorien om positiv psykologi valgte jeg at koncentrere mig om de mennesker og aktiviteter som gør mig glad, og lade være med at bruge så meget energi på dem som gør mig ked af det. Jeg begyndte at twitte om de ting jeg er taknemmelig for, og prøvede at lade være med at brokke mig så meget. Jeg synes det har gjort mig mere glad og tilfreds med mit liv.

Jeg øver mig i at sige min mening mere direkte, og jeg er også begyndt at sige mere fra. I den virtuelle verden har det bla. afstedkommet vrede kommentarer på min blog, hatemail og diskussioner på Twitter, og det har også givet nogle sammenstød på det personlige plan. Det er hårdt ind imellem, men det føles rigtigt at turde stå ved sine holdninger og sig selv.

Da jeg forlod mit tidligere job fik jeg i afskedsgave et gavekort til en boghandel, og for det købte jeg bogen ‘Mit liv som mundlam‘ af Majse Njor. Den handler netop om at lære at sige fra, og jeg glæder mig til at læse den, så jeg kan arbejdere mere med den side af mig selv.

Det nye år

I 2012 håber jeg fortsat at kunne høste frugterne af 2011’s store succes; det nye job. En mere ukompliceret og behagelig hverdag med mere nattesøvn og bedre kost skulle gerne resultere i mere overskud til at leve livet. Jeg ved allerede nu, at jeg skal på wellness/gourmetophold i Jylland, til Elvis-koncert og spise frokost på en god restaurant – disse er nemlig gaver jeg har fået til fødselsdag og jul, og som bare ligger og venter på at blive oplevet.

En anden ting jeg ved der skal ske i 2012 er, at mine forældre flytter ‘hjemmefra’. De har købt en lejlighed og skal i foråret forlade det hus som de har boet i i næsten 30 år, og som var mit barndomshjem fra jeg var 10 til jeg var 20 år. Jeg vil gøre mit bedste for at støtte dem og hjælpe dem med det praktiske, så det bliver en god oplevelse for dem.

Ellers vil jeg fortsætte med at vende blikket indad og arbejde med mig selv – med psykisk og fysisk sundhed. På min ønskeseddel i 2011 var en yogamåtte, fordi jeg gerne vil igang med at lave De 5 Tibetanere. Jeg håber at dette fokus fortsat kan give mig nye perspektiver på livet og lade mig møde nye spændende mennesker.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

Lignende indlæg:

Er vi kedelige?

Jeg har lige læst Berlingske-blogindlægget Så ens, så danske, så selvfede af Anne Sophia Hermansen. Det handler om at vi danskere har nogle meget ens liv, og det synes hun er lidt kedeligt. Det provokerede mig lidt, for jeg er både enig og uenig med hende.

Min første reaktion er at tænke “Det passer ikke”. Jeg kan ikke genkende migselv i de stereotyper som beskrives, og det gør jo at man straks tænker at forfatteren tager fejl. Når der kan findes sådan en som mig, så er vi ikke alle ens. Den første kommentar til blogindlægget rammer meget plet i den observation: måske er det fordi forfatteren selv lever et sted hvor man ligner hinanden meget, at hun laver denne generalisering.

Men så alligevel. Jeg tror Anne Sophia Hermansen har ret i at vi kopierer hinanden i stort omfang. Jeg kan også selv undre mig over at ALLE skal have en Weber-grill, når nu der findes et dansk kvalitets-produkt der er meget bedre. Jeg har også her på bloggen skrevet om hvordan mange mennesker får nøjagtig ens bryllupper, selvom traditionen ikke giver mening. Og jeg må indrømme at jeg griner genkendende indvendig, når Anne Sophia Hermansen beskriver hvordan vi – selv i et forsøg på at skille os ud – alle går ud og får tatoveringer osv.

Alle kender nok hvordan man kan blive helt bjergtaget over den mangfoldighed der findes i naturen. Så mange forskellige fugle, blomster, insekter, så mange forskellige måder de formerer sig på, så mange forskellige klimaer de lever i. Jeg oplever den samme fascination når det gælder mennesker. Når man graver lidt i et menneskes historie, så finder man altid en eller anden specialitet. En der dyrker softball, en der kan lave ballondyr, en der har været dykkerinstruktør på Malta.

Selvom man kan lave statistikker og markedsanalyser, der viser at vi har nogle bestemte mønstre, så er det jo ikke hele sandheden. Det, at der er mange der har en Weber-grill, en tatovering og som går med Tom Ford-solbriller, er jo ikke det samme som at det enkelte menneske gør alle 3 ting.

Min pointe er, at det er ikke det samme som at danskerne er kedelige. Det enkelte menneske er jo ikke KUN sammensat af alle klicheerne. Alle mennesker har en speciel historie som gør dem unikke – og dermed ikke kedelige. Det er relevant for medier og politikere at have fokus på generelle træk og tendenser, men der findes også andre facetter. Disse nuancer kommer frem når man interesserer sig for detaljer, afvigelser og individer, og jeg synes det er berigende. Det kan godt være at danskerne som folkefærd er kedelige, men det enkelte menneske er ikke.

Lignende indlæg:

Overvejelser om en fødselsdag

Om ca. et halvt år fylder jeg 40 år. Jeg har lyst til at markere det på en eller anden måde, og mine tanker flyver i alle mulige retninger.

I første omgang tænker jeg over hvem jeg gerne vil fejre det sammen med. Der er mine nærmeste: min mand, mine forældre, min veninde. Og så er der bekendte og familien iøvrigt. Min totale familie er spredt over både flere dele af Danmark, forskellige lande og sågar kontinenter, og det gør det lidt kompliceret at invitere dem alle. Når folk kommer langvejs fra, har jeg mest lyst til at byde på mere end et enkelt måltid. Dertil kommer spørgsmålet om rejsen og indkvartering.

Så er der tankerne om hvordan det skal fejres. Skal jeg holde noget hjemme, eller skal jeg finde et sted at holde det? Jeg har både overvejet selskabslokaler, restauranter, hoteller – jeg har sågar overvejet rejser til New York, Miami eller et sted i Europa. Det kommer selvfølgelig også an på hvem der skal med.

Jeg er ikke nået til nogen konklusion endnu. Det er selvfølgelig vigtigt for mig, at fejringen bliver på en måde som jeg godt selv kan lide. Men samtidig vil jeg også gerne tage hensyn til dem jeg skal fejre dagen sammen med. Da jeg blev 30 år inviterede jeg hele min familie til frokost, og dagen efter alle mine venner til brunch. Nu 10 år efter er der sket en masse. Jeg har færre venner, familien er blevet større og jeg bor i en mindre bolig. Og jeg er selv blevet 10 år ældre.

Jeg skal lige tænke lidt mere før jeg er klar til at beslutte noget.

Lignende indlæg:

Påskeferie 2011 – del 1

Da påsken nærmede sig i år, havde jeg en hel uges ferie tilovers. Jeg kunne derfor holde fri både de 3 hverdage før påske og 2 dage efter. Jeg tog hjem fra arbejde fredag inden påske og kunne se frem til 12 hele fridage i træk. Fantastisk!

Weekenden forløb nogenlunde som en normal weekend. Min mand havde ikke fri i hverdagene op til påske, så der var ikke den helt store feriestemning. Jeg havde forsøgt at danne mig et overblik over alle de praktiske ting der trængte til at blive gjort i hjemmet og haven, og allerede i weekenden fik vi bla. gjort rent og ordnet en masse.

Da det blev mandag morgen oplevede jeg denne velsignede situation, at det er hverdag, men at jeg ikke skal på arbejde. Det giver mig altid en helt utrolig lykkefølelse. Normalt når man har fri i en weekend eller på en helligdag så er alting lukket og alle har fri. Eller også har man en eller flere ugers ferie sammen med sin familie, og så skal der ske noget helt andet. Men når man har fri alene på en hverdag, så kan man gøre en masse ting man ellers ikke kan gøre. Man kan gå i butikker, på posthuset, på planteskole – man kan ringe til virksomheder og organisationer som man har et eller andet ærinde med. Det er et af de store afsavn ved det sædvanlige 8-16-job, at man ikke kan administrere sit liv, fordi alting kun er åbent når man er på arbejde.

Lige til at starte med ramte jeg dog ind i en rastløshed. Jeg havde alle tingene på listen som skulle gøres i huset og haven, ting det ellers er svært at få tid til. På den anden side havde jeg 3 hverdags-fridage helt for mig selv, hvor jeg kunne gøre lige hvad jeg ville.

Når min mand har fri uden at jeg har fri, så er det ikke for at passe have og vaske tøj, så er det for at dyrke sin fritidsinteresse sammen med sine venner. Og han havde også opfordret mig til at hygge mig og ikke lade det hele gå op i pligt. Men jeg kunne ikke mærke hvad jeg havde LYST til! Mine tanker pendulerede imellem pligt og lyst – og nogle af pligterne havde jeg jo også lyst til at udføre, om ikke andet så for at få dem ordnet.

Rastløsheden fik jeg dog skudt til side, så tiden trods alt ikke blev brugt til ingenting, og dermed hverken lyst eller pligt blev tilgodeset. Det blev til en god blanding. Af pligterne blev det til noget havearbejde (som nu også er meget sjovt når man først er igang), en række praktiske småting samt oliering af træterrasse. Af lyst-tingene blev det til madlavning (banankage & hummus), en cykeltur, shopping og sushi med hjem til frokost.

Det var tankevækkende for mig at opleve, at jeg faktisk havde svært ved administrere at have fri. Til hverdag navigerer jeg efter rammer der primært omhandler arbejde og måltider. Og jeg længes hele tiden efter at have nogle dage fri til at lave alt det, der ikke er plads til i hverdagen. Men når der så endelig kom et par hverdags-fridage, blev jeg helt rundt på gulvet.

Sådan har jeg ikke haft det før – måske er det fordi jeg har haft ekstra travlt på arbejde, og dermed havde sværere ved at slippe den disciplinerede tilgang til opgaver. Eller også er det fordi der bare er så utrolig meget at gøre OG at nyde her i foråret.

Lignende indlæg:

Positiv tænkning

For noget tid siden så jeg Karen Thisted på Talkshowet Meyerheim (ja, jeg ser TV2 Charlie engang imellem selvom jeg ikke er fyldt 40 endnu). Karen Thisted fortalte om humørets op- og nedture, og nævnte et godt råd, som hun havde fået af Johannes Møllehave. Det handlede om at man hver dag inden man gik i seng skrev ned eller på anden måde noterede sig 3 ting som var sket den dag, og som havde gjort én glad. Hun oplevede at det hjalp på dårligt humør.

Det må vist høre ind under det man kalder positiv psykologi, hvor forskning peger på at hvis man fokuserer på de positive ting i ens liv, så bliver man sundere og gladere, også selvom der er dårlige og sørgelige ting i éns liv. Jeg hørte lidt om det på et mindfulness-kursus for et år siden. Teorien går bla. ud på at man kan øve hjernen og biokemien i at være glad ved at tænke på de gode ting i ens liv.

På den anden side fortalte Lise August fra Sensitiv Balance på et foredrag i starten af dette år, at man ved at særligt sensitive mennesker kan blive frustrerede og deprimerede af at ensidigt fokusere på den del af livet der er positivt, simpelthen fordi den særligt sensitive gerne vil have alle nuancer med.

Personligt er jeg træt af mig selv når jeg brokker mig og fokuserer på det negative. Jeg kan godt sympatisere med tanken om at skubbe alle de negative ting væk, for i virkeligheden nytter de tanker og brokkeriet ikke så meget, de gør ligesom ikke godt for noget. Men jeg tager det som et tegn på at jeg ikke er i mental balance, når mit fokus går i den retning, for grundlæggende er jeg en glad og positiv person. Og i den situation føler jeg ikke det er sundt ikke at bearbejde eller tage stilling til dem.

Ikke desto mindre har jeg besluttet mig for som et eksperiment at gøre som Karen Thisted og Johannes Møllehave. Jeg gør det på Twitter; hver aften skriver jeg ‘Dagens 3 gode’. Det betyder også at jeg i løbet af dagen går og tænker over når der sker noget godt, for at lave en mental note om at det skal med i aftenens tweet. Her er et par eksempler:

Dagens 3 gode: rolig morgen med god tid, forårsstund på bænk i Ørstedsparken, skøn tapas-middag med danskere+svenskere+nordmænd+englændere
24. marts

Dagens 3 gode: har set årets første vibe, aftensmad på 10 minutter takket være den lokale kineser, oplevede godt sammenhold i min familie.
29. marts

Dagens 3 gode: reklamer fra hele 3 forskellige sushisteder i lokalavisen, mor er vel hjemme fra hospitalet, opdaget Ubuntu for netbook
30. marts

Dagens 3 gode: mange hakker på to-do listen på job, hurtig frokostaftale med veninden på søndag, hyggeligt stop forbi hos mor og far
1. april

Dagens 3 gode: succesfuld shoppingtur, dejlig middelhavsbuffet til frokost, æbletræer befriet i sommerhushaven af far og mor
2. april

Det er jo ikke alle dage man synes alting har været godt, og i den periode hvor jeg har prøvet denne praksis af har der da også været dage hvor jeg har haft svært ved at finde 3 gode ting. Den aften hvor min mor måtte overnatte på hospital var jeg ikke specielt glad, men da jeg tænkte godt efter en gang til, var der selvfølgelig også sket små gode ting, selvom min mors sygdom overskyggede dem. Men de var ikke desto mindre små gode oplevelser.

Jeg vil bruge denne praksis til at huske på de gode ting. Jeg vil ikke fornægte de dårlige ting, dem tror jeg stadig at jeg har brug for at bearbejde og gøre noget ved. Men jeg vil ikke lade dem skubbe de gode ting af vejen, og med en lille note hver aften om 3 gode ting jeg har oplevet, prøver jeg om jeg kan lægge mere vægt på de positive ting og få en bedre balance mellem de to.

Lignende indlæg:

Dødsfald udenfor familien

Igår døde DJ og radiomand Kjeld Tolstrup. Igen bliver jeg ramt af en tristhed, selvom jeg ikke kender ham personligt. Igen, fordi det er ikke første gang jeg bliver trist over, at mennesker jeg ikke kender personligt, dør. 1. januar var det Flemming ‘Bamse’ Jørgensen der sagde farvel og gjorde dagen lidt mindre glad for mig, og det er sket flere andre gange. Selvom man ikke kender disse mennesker personligt, så har man alligevel et forhold til dem – eller til den del de lægger frem i offentligheden.

Kjeld Tolstrup var en mand med en rar stemme i bilradioen, når min mand og jeg fredag aftener kører ud på indkøb. Han spillede elektronisk musik som jeg ikke vidste at jeg var vild med. Min mand og jeg er ofte blevet siddende i bilen på parkeringspladsen ved Kvickly for lige at høre resten af et fedt nummer, før vi gik ind og købte ind. Programmet Unga Bunga, som han lavede sammen med Le Gammeltoft, er også fast på radioen når vi kører på weekend i sommerhuset. Vi forbinder det med fri, weekend og glæde.

Bamses sange har været der igennem hele mit liv, og jeg har altid holdt meget af hans stemme. Han virkede også som et rart menneske at dømme efter interviews. Disse ting alene var nok til at jeg følte et tab da han døde.

Det jeg beskriver her har selvfølgelig intet at gøre med den sorg man føler, når et familiemedlem eller en person tæt på én går bort, og det er intet at regne for den smerte som den afdødes nære føler. Men det påvirker mig alligevel noget. Den lille flig af personen som var i det offentlige rum er væk, og det er sørgeligt. Man ved at man kommer til at savne den musik/kreativitet som man har nydt så meget. Det handler meget om ens egne associationer og minder. Det hele bliver forstærket af at læse meldinger fra personens venner, kolleger og fans på Twitter og Facebook – tænk hvor mange mennesker der er kede af det samtidig.

I nogle tilfælde bliver jeg også ramt af en tragisk følelse over den pågældendes skæbne. Kjeld Tolstrup blev kun 45 år gammel, og er måske død af en medfødt hjertefejl. Jeg skrev også et blogindlæg dengang Michael Jackson døde, fordi det var så trist at tænke på et liv der gik fuldstændig skævt efter en barndom med både psykisk og fysisk vold. I hans tilfælde kunne man næsten glæde sig over at han fik fred, men tænk at det skulle ske så direkte ved at han var nødt til at lade sig bedøve for at udholde livet.

Livet går videre. Efterhånden som man bliver ældre oplever man flere og flere dødsfald, der findes mange ulykkelige skæbner og der er nok at være trist over. Når jeg på fredag kører ud og køber ind med min mand, håber jeg at Le Gammeltoft og P3 sender Unga Bunga til ære for Kjeld Tolstrup, og så vil vi sende ham mere end éen taknemmelig tanke. Og så vil vi ellers hygge os og have en god weekend som vi plejer.

Lignende indlæg:

Drevet af drømme

Drømme er vigtige. Drømme betyder at man har håb. Drømme kan være udtryk for at have ambitioner, at tænke ‘ud af boksen’ eller at ville gøre sit liv til noget ganske specielt. Og det er en værdi vi sætter højt i denne tid.

Men skal man lade drømme styre sit liv? Og hvad nu hvis man ikke har nogen særlig store drømme?

Fra barndommen har mine drømme handlet om at få sin egen lejlighed, at blive sekretær og at få en hund. Førstnævnte har været den største drivkraft hos mig – det at få selvstændighed og lov til at bestemme over mit eget liv har virkelig været noget jeg har stræbt efter. En lille ordveksling mellem mig og min mormor omtales stadig indimellem i familien og siger noget om hvor vigtigt det har været for mig: Min mormor bemærkede at jeg lagde meget vægt på at spare de penge op, som jeg tjente ved fritidsarbejde mens jeg gik i skole. Hun spurgte om noget i retning af hvad jeg dog skulle bruge alle de penge til, og jeg svarede meget insisterende: “Det er til mit LIV, mormor!”

Det med at blive sekretær nåede jeg også, men det viste sig ikke at være så attraktivt i virkeligheden, og jeg ændrede kurs. Da jeg mødte min mand opstod der nye drømme. De omfattede i første omgang at slå pjalterne sammen og komme til at leve sammen, og senere drømte vi om at få sommerhus – begge er det drømme vi har fået indfriet.

Min drøm om at få hund deler min mand, og denne drøm venter stadig på at blive til virkelighed. Men det er også den eneste drøm som jeg har tænkt mig at forfølge seriøst. For der er jo det med drømme, at de som regel har en pris. Man skal formentlig ofre noget tryghed, nogle relationer eller noget økonomi for at indfri drømme, og den pris er jeg ikke villig til at betale. Min mand og jeg kan godt på en mørk vinterdag drømme om at bo i Sydeuropa eller at blive selvstændige erhvervsdrivende. Men det er bare tankeeksperimenter – en flugt fra hverdagen. Jeg er simpelthen ikke villig til at ofre min gode økonomi på at blive forretningsdrivende, eller at sige farvel til familie og venner for at bo i et andet land. Så vigtigt er det bare ikke for mig.

Jeg tror faktisk ikke at drømme er den største drivkraft i mit liv mere. Jeg har fået indfriet en del af mine barndomsdrømme og de nye der opstod da jeg forelskede mig, og nu er det vigtigere at have en god hverdag. At leve i nuet og nyde livet med min mand – og så forhåbentlig en hund en dag.

Lignende indlæg: