En sensitiv aften

Igår var jeg til FOF-foredrag om at være særligt sensitiv – et fænomen man også kalder HSP. Jeg hørte første gang om begrebet da en kommentator ved navn Marianne skrev om det i forbindelse med mit blogindlæg Introvert og extrovert. Siden har jeg kigget lidt på www.sensitiv.dk, været på deres mailingliste og tænkt lidt over om jeg mon havde træk der mindede om dette fænomen. Da der i FOF-kataloget for efteråret pludselig var mulighed for at høre lidt mere om det, sprang jeg til.

Det handler simpelthen om at ca. 20% af befolkningen har en øget sensitivitet på visse områder. Som jeg forstå det, så tager særligt sensitive mennesker flere impulser ind end de resterende 80%, hvilket kan være en stressfaktor og påvirke ens adfærd i sociale relationer. Pointen er, at hvis man er opmærksom på det, så kan man måske indrette sig efter det og på den måde undgå at få problemer af det.

Man inddeler sensitiviteten i 5 grupper. Der er det fysiske område, hvor man f.eks. kan være særligt følsom overfor støj eller lugte. Der er det sociale område, hvor man f.eks. kan blive mere end normalt påvirket af andre menneskers følelser og holdninger. Så er der et område man kalder det personlige, som handler om ens egne følelser og tanker, som kan fylde mere hos særligt sensitive personer. Endelig er der det ideologiske område, hvor en særligt sensitiv person kan blive stresset over uretfærdigheder og f.eks. dyrevelfærd, og til sidst er der den spirituelle sensitivitet hvor nogen bla. oplever at deres intuition er stærkere end hos andre. Man kan både opleve at have træk fra et enkelt eller flere af disse områder.

Vores foredragsholder Heidi Schønberg gennemgik disse 5 områder, og kom undervejs med en beskrivelse af nogle af de karaktertræk som særligt sensitive kan have. Rent fysisk nævnte hun, at de har en tynd hud som derfor ikke får så mange rynker og folder, hvilket gør at særligt sensitive ofte ser yngre ud end de egentlig er. De har også ofte en stor iris, således at det hvide i øjnene ikke fylder nær så meget som hos andre. I løbet af aftenen kom hun ind på, at særligt sensitive har tendens til at være indadvendte og trække sig lidt tilbage, men samtidig har stort behov for berøring, en stor nysgerrighed og stor ide-rigdom.

Hun sluttede af med at give nogle gode råd til dem som føler at de har disse sensitive træk. Hun opfordrede til at man så det som en gave, noget man skulle være glad for og udnytte fordelene af. Man skal stå ved at man har disse træk og finde ud af hvad ens værdier er i den sammenhæng og så respektere sine egne grænser. Det kan være vigtigt at finde ud af hvad der giver éen sindsro og prioritere det. Det er ligeledes vigtigt at acceptere, at andre ikke altid forstår en person der har disse træk.

Jeg vil ikke trætte mine eventuelle læsere af denne blog med en psykoanalyse af migselv, blot konstatere at jeg godt kan genkende mange af af de træk der ligger i begrebet HSP, og måske kan det forklare visse ting i mit liv. Samtidig kan jeg ikke lade være med tænke på astrologi når jeg hører disse beskrivelser – det er vel i virkeligheden almindeligheder som de fleste kan nikke genkendende til og som kan give éen en aha-oplevelse og måske et tilhørsforhold når man hører at man hører til en særlig gruppe som hedder noget bestemt. Vores underviser var selv inde på at man skal passe på med ikke at sygeliggøre sig selv og andre med at bruge sådan nogen ‘labels’, og hun opfordrede til at have selvironi og grine lidt af det hele. Det er jeg meget enig med hende i.

Uanset hvad, så var det rigtig spændende at tilbringe 2 timer i et undervisningslokale i FOF Lyngby sammen med en masse engagerede mennesker og en god foredragsholder. Dejligt med en masse input og stof til eftertanke.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

En forretningsrejse

Igår var jeg i London for at deltage i et møde. For mange i min omgangskreds var første reaktion noget i retning af ‘Nej hvor dejligt med en tur til London’ når de hørte jeg skulle afsted. Men der er ikke ret meget rekreativ oplevelse ved sådan en tur, og jeg vil derfor gerne fortælle hvordan dagen forløb for mig.

Mødet startede kl 10, og jeg var blevet booket til en afgang kl 7:20 fra Københavns Lufthavn. Selskabet jeg skulle flyve med ud tilbyder ikke online check-in, hvilket betød at jeg skulle være i lufthavnen i god tid. Jeg skulle derfor op kl 4:45 for at nå det til tiden. Morgenmad blev en sandwich og en croissant købt i terminalen inden jeg gik den lange vej ud til C40. Jeg kunne lige nå at sluge halvdelen inden vi skulle board’e, og spiste så resten ombord på flyet.

Flyet landede i Gatwick nogenlunde til tiden, og så havde jeg 1 time og 45 minutter til at finde ind til London centrum. Jeg havde i forvejen undersøgt transportmulighederne og fundet ud af at turen fra lufthavnen til en central station i byen kunne klares på 30 minutter med Gatwick Express, så jeg tænkte at jeg havde rimelig god tid. Desværre var der igen ekstremt langt fra gate’n til der hvor toget afgik, toget blev forsinket og det tog tid at få en taxa, som iøvrigt ikke kendte adressen, så jeg kom 5 minutter for sent til mødet.

På taxa-turen fra London Victoria kørte jeg forbi Buckingham Palace og Westminster Abbey. Kontorbygningen hvor mødet skulle holdes lå lige ved siden af Tower Bridge. Det var hvad jeg så af London.

Da jeg ankom var mødet så småt gået igang og de øvrige deltagere havde tømt bordet med drikkevarer. Normalt ville jeg have sørget for at have en flaske vand med i tasken hjemmefra, men det kan man jo ikke når man skal flyve. Så jeg måtte forsøge at følge med i første time af mødet i tørstig tilstand.

Mødet foregik på engelsk og var et møde mellem repræsentanter fra alle dele af koncernen. Der var tyskere, canadiere, irere, svenskere og belgiere. Mødet var det tredje i en række, men det var første gang at jeg var med, så de andre kendte hinanden og var inde i terminologi og jargon samt hele baggrunden for møderækken. Jeg var med for at forstå hvad der forventes af os i den sammenhæng. De var alle meget imødekommende og forstående overfor at jeg havde brug for at spørge en del for at forstå de præcise sammenhænge. Men det er klart at jeg er meget ‘på’ i den situation, og jeg skulle også give en præsentation af forholdene i vores del af organisationen, så det er en type møde som kræver en del af mig.

Pauser var der ikke mange af. I den første pause blev vi dog inviteret op på toppen af bygningen for at få et vue udover London. Efter få minutter genoptog vi arbejdet. Frokost bestod af trekant-sandwich, og jeg nåede ikke at spise færdig før det var tid for min præsentation.

Da mødet var slut, gik turen mod lufthavnen igen. Jeg havde 2½ time til denne tur, og til flyrejsen hjem var det lykkedes mig at checke ind om morgenen i Københavns Lufthavn, så jeg troede ikke jeg havde særlig travl. Faktisk havde jeg troet, at jeg kunne nå at få et måltid mad i lufthavnen inden jeg skulle flyve. Men sådan blev det ikke.

Denne gang skulle jeg via Heathrow, og jeg fulgtes med min svenske kollega, som skulle samme vej. Han har været afsted til dette gentagende møde 2 gange før og foreslog at vi tog undergrundsbanen hen til express-toget, der skulle køre os i lufthavnen. Det tog lidt over en time at komme til Paddington Station i et skrumlende, ekstremt varmt undergrundstog, der bestemt ikke kan måle sig med vores metro i stand og udseende. Herefter skulle det tage 21 minutter til Heathrow, men igen blev toget forsinket og jeg rullede ind i Terminal 5 ca. 10 minutter før at gate’n iflg. mit boardingpass skulle lukke.

Så var det bare med at kridte løbeskoene og komme afsted, for jeg kunne ikke overskue at skulle misse mit fly. Det skulle afgå kl 18:55 og jeg vidste ikke om der var flere fly til København den aften. Og hvem betaler en ny billet? Jeg var træt efter en lang dag og ville bare hjem.

Heldigvis gik det hurtigt at komme igennem paskontrol og security, og derfra løb jeg videre til terminalområdet for at se hvilken gate mit fly holdt ved. På tavlerne stod der bare ‘Please Wait’. Hvad betød det – var de ved at lukke gate’n eller hvad?

Kort efter blev der sagt i højttalerne at passagerer til mit fly bedes komme til gate A4 da flyet board’er nu. Igen satte jeg det lange ben foran og styrtede nogle etager ned for at opdage, at der var IT-tekniske problemer og at flyet selv var sent på den. De øvrige passagerer havde først fået besked på dette tidspunkt, og efter at være blevet skippet ombord på en bus der kørte i 10 minutter var jeg faktisk den første ombord på flyet. Pyha – jeg nåede det!

Aldrig har jeg været så glad for et fly der var forsinket fra afgang. Der var tændt for aircon da jeg kom ind i flyet, så jeg slap for det værste svedeture ovenpå min totalt uvante løbetur, og ovenikøbet kom der ikke nogen og sad i sædet ved siden af mig, så jeg havde god plads og kunne slappe godt af. Der var god tid til at sende SMS til min mand om at jeg nåede flyet, men at han nok skulle forvente at det var forsinket. Faktisk gik der en hel time før vi var i luften i forhold til oprindeligt afgangstidspunkt.

Aftensmad blev det jo så ikke til i lufthavnen, og da hjemturen denne gang ikke foregik med et lavpris-selskab, var det IKKE muligt at købe mad ombord. Turen fra London til København er kun 1 time og 55 minutter, så British Airways serverer drinks og en lille pose chips eller en småkage. Klokken var efterhånden 21 dansk tid, hvilket jo er det ur som min mave henholder sig til, så jeg var efterhånden godt sulten.

Piloten var i stand til at indhente noget af det tabte, og omkring kl halv elleve gik jeg ud af svingdøren i Terminal 3 i Københavns lufthavn og ind i armene på min dejlige mand, som insisterede på at hente mig selvom det var så sent og han skulle op og på arbejde næste morgen. Lidt i 23 var jeg hjemme. Jeg tror det er den længste arbejdsdag jeg nogensinde har haft – der kommer 16 timer på tidsregistreringen og dertil kommer så transport til/fra lufthavnen som sædvanlig.

Sådan en dag består af adskillige stress-faktorer for mig:

  • at stå op før fanden får sko på (og før jeg er udhvilet)
  • afhængighed af en lang række transportled som jeg ikke er herre over
  • møde med folk jeg ikke kender, en sammenhæng jeg ikke er fortrolig med og på et andet sprog end mit eget
  • stress over at nå hjem igen samme aften
  • ringe understøttelse af fysiske behov (pauser, sult, tørst)

De enkelte elementer er ikke noget problem normalt – jeg taler gerne engelsk til møder og jeg er fortrolig med at flyve. Men når der er så mange på en gang, er det f.eks. helt umuligt for mig at nyde synes at Buckingham Palace på vej hen til mødet – der er simpelthen fyldt op på alle hylder med ting jeg skal bruge mentale kræfter på.

Lignende indlæg:

Hjem kontra arbejde

Nu hvor der lige har været 2 lange weekender i træk, er jeg igen kommet tæt på de tanker jeg har haft så mange gange de sidste par år: jeg kan bedre lide at være hjemme end at gå på arbejde. Det lyder måske banalt, hvem vil ikke hellere have fri end at gå på arbejde – især hvis man har en stresset situation på arbejde.

Men jeg har egentlig gjort ret meget de sidste par år for at få et godt arbejdsliv. Det er nødvendigt at tjene penge for at leve, og man bruger en meget stor del af sin tid på det – så synes det værd at prøve at gøre det så behageligt som muligt. Jeg har flere gange indenfor de sidste ca. 3 år skiftet job/funktion i et forsøg på at finde den rette hylde for mig. Nu har jeg fundet et job hvor jeg udnytter mine kompetencer optimalt, jeg bruger min uddannelse og mine evner meget mere end jeg har gjort i andre jobs, og rent menneskeligt og job-kulturelt er det også bedre end det jeg har oplevet de sidste 3 år.

Alligevel kan jeg mærke, at jeg føler mig LANGT mere inspireret og engageret, når jeg er hjemme. Det er her jeg får tonsvis af ideer, det er her jeg bliver kreativ, det er her jeg får lyst til at øve indflydelse og lave forbedringer. Og jeg får lyst til at bruge meget mere tid herhjemme.

Befinder jeg mig i en helt forkert branche? Eller hænger det mon sådan sammen at nogen mennesker bare trives bedre med det arbejde der hører med til at have et hjem? Er det ikke lidt tabu? Er det fordi at tingene derhjemme er mere nærværende end IT-kontrakter og compliance, som jeg arbejder med?

Lignende indlæg: