Et nyt kapitel

Da jeg vendte hjem til Danmark fra Californien, var jeg klar til at se min nye virkelighed i øjnene. Nu skulle der søges job. Jeg greb det an med ydmyghed og systematik. Jeg skubbede den dårlige oplevelse på det seneste job i baggrunden og fokuserede på mine succesoplevelser på arbejdsmarkedet. Det rustede mig med selvtillid.

Det gik over al forventning. I løbet af et par uger søgte jeg en række jobs og oplevede god respons. Det andet sted jeg var til samtale tilbød de mig jobbet, og jeg måtte efterfølgende melde fra til 2 andre jobsamtaler.

Efter en periode som hjemmegående, er jeg nu startet i et nyt job, der indfrier en masse ønsker og endda et par drømme. Jobindholdet er en god fortsættelse af de emner jeg gerne vil beskæftige mig med. Branchen har jeg erfaring med og jeg føler mig godt tilpas på denne type arbejdsplads. Det føles som at ‘komme hjem’.

Med udgangspunkt i en opsagt stilling var jeg klar over at jeg kunne komme i en situation, hvor jeg var nødt til at overveje et job med lang transporttid eller lavere løn. Sådan endte det heldigvis ikke.

Hele denne kolbøtte har resulteret i en situation, der er langt bedre end før. Mange stressfaktorer er fjernet fra min hverdag, og økonomien har ikke lidt under det. Hvor jeg i vinter måtte vælge mellem pest eller kolera, føler jeg nu at jeg har fået både i pose og sæk.

Jeg sidder med en stor taknemmelighed over den medvind og hjælp jeg har oplevet. Familie og venner har virkelig støttet mig så det kunne mærkes. Og jeg må sige, at jeg også føler en stolthed over min egen håndtering af hele forløbet.

Undervejs har både tidligere og nuværende arbejdsgiver omtalt mig som følsom, og her på bloggen har jeg skrevet en del om at være sensitiv. Når jeg opruller hele historien, ser jeg det egentlig som noget der har været mig til gavn.

Jeg oplever at mit detalje-orienterede sanseapparat har hjulpet mig til at håndtere denne krise. På ret kort tid har jeg overkommet svære følelser og tilpasset mig en ny virkelighed. Min familie og mit netværk har hjulpet og støttet mig helt enormt, bla. fordi jeg har været i stand til at sætte ord på hvad der skete og at bede om hjælp.

 

Lignende indlæg:

Ny frisure

I ca. 15 år har jeg haft halv-langt hår med sideskilning. At få stress, være sygemeldt og få professionel hjælp har givet mig en masse nye input og jeg har lavet en del ændringer i tankesæt og hverdag. Det virkede derfor naturligt for mig at skifte frisure. Jeg har længe gerne villet være korthåret, og nu skulle det være.

Jeg bestilte en tid hos en ny frisør og 20. februar faldt lokkerne. Jeg var rigtig glad for det. Rent praktisk er det meget lettere at være korthåret; hårvask og hårtørring går meget hurtigere, og når man tager cykelhjelmen af når man ankommer på arbejdspladsen sidder håret fint. Jeg synes selv at det klæder mit ansigt med det korte hår, jeg føler mig skarp og frisk.

Reaktionerne har været blandede. Min mand har altid sagt, at han synes jeg skulle være langhåret, og har været nervøs hver gang jeg tog til frisør og sagde jeg ville have det hele klippet af. Men han tog godt imod mig, da han så mig med kort hår. Han vænnede sig hurtigt til det, og kan ikke forestille sig mig med langt hår i dag. Det er klart at man får reaktioner på en så stor forandring i udseendet, og kolleger, familie, svigerfamilie har naturligvis kommenteret mit hår. De fleste nøjes med at konstatere “Du er blevet korthåret!”. Enkelte siger at de synes det er pænt, jeg kan ikke rigtig finde ud af om det mest af høflighed. Måske er der nogen der ikke synes det er pænt til mig. Nogen har beundret mit mod. Kun min svigerfar har overbevisende sagt at han synes det er flot.

Men jeg kan mærke, at det ikke gør så meget, hvis der er nogen der ikke kan lide det. Det er noget jeg har gjort for mig selv. Det har givet mig ekstra energi at lave den forandring i mit udseende, og det har været med en brik i den udvikling jeg har været igennem i år. Jeg oplever at det giver mig selvværd at stå ved sådan et valg, fordi jeg oprigtigt synes at det er det pæneste til mig, og jeg nyder følelsen af at være ligeglad med hvad andre synes. På den måde bliver det en god psykologisk øvelse.

I fredags var det igen tid til at blive klippet, og den frisør der hidtil har vedligeholdt det korte hår havde ferie. Jeg snakkede om hvordan mit pandehår skulle være med den kollega der i stedet skulle klippe mig, og hun kom med den ide at flytte skilningen over i den anden side. Jeg sagde straks ja, og her i denne weekend går jeg og vænner mig til at håret vender den anden vej. Det er en mærkelig følelse. Jeg har altid haft skilningen i venstre side, og når håret vender den anden vej føles det pr. refleks som om der er noget der sidder forkert. Men jeg skal nok vænne mig til det. Og jeg synes det ser ret godt ud. Så godt, at jeg faktisk har fået min mand til at tage et billede af mig, og det har  jeg brugt som nyt profilbillede på diverse sociale tjenester, og jeg har også lagt det på min Om-side her på bloggen. Kig selv!

Lignende indlæg:

Om at søge job

Det har taget mig flere år at finde det her nye job. Som nævnt har udbudet af relevante jobs været væsentligt mindre end jeg kunne ønske mig. Jeg har specialiseret mig og dermed indsnævret mulighederne de seneste år, og når man har et job i forvejen søger man jo ikke hvad som helst. Men det til trods synes jeg det har været svært, også at komme til samtale når man så endelig har fundet en stilling man kan søge.

Det er første gang det har været så svært for mig at finde et nyt job. I min 20-årige karriere har det sværeste job at lande været mit allerførste fuldtidsjob som piccoline, hvor jeg kom direkte fra skolen uden erfaring. Her sendte jeg så vidt jeg husker 20-30 ansøgninger, og gik til samtale adskillige steder før det lykkedes. Siden har jeg haft det ret nemt. Jeg har tit fået bid efter ganske få ansøgninger, nogle gange har jeg endda kunnet vælge og takke nej. Efterhånden som jeg har fået opbygget et netværk har dette også hjulpet mig til at komme til samtale, ofte på jobs der ikke var opslået.

Tålmodighed er en dyd, og det skal jeg love for at jeg har måttet arbejde med. Samtidig med at jeg har ventet på at få svar, komme til samtale eller få afslag på den ene ansøgning efter den anden, har jeg selvfølgelig passet mit nuværende arbejde samvittighedsfuldt. Så udover tålmodighed med en lang jobsøgningsproces, har jeg også skullet mobilisere kampgejst i forhold til både transporttiden, men også til opgaver der ikke gav mig tilfredsstillelse, organisationsændringer og meget andet.

Til gengæld er glæden større når det endelig lykkes. Rekrutteringsforløbet til mit nye job har også krævet lidt tålmodighed; det har taget lang tid og jeg har været til mange samtaler og tests. Men jeg slap igennem ‘nåleøjet’ udelukkende på baggrund af min egen ansøgning, hvordan jeg præsenterede mig og testresultater. Mit netværk trak jeg kun på i form af referencer.

Jeg er stolt af at jeg klarede den. Både over at det lykkedes mig at holde gejsten oppe på det gamle arbejde og faktisk levere en engageret indsats, stolt over at jeg holdt modet oppe i jobsøgningsprocessen, og over at jeg fik det nye job. Følelse af mindreværd banker uungåeligt på, når man igen og igen får afslag på sine ansøgninger. Man fristes til at stille spørgsmålstegn ved egne evner, kvaliteten af ansøgningen og en masse andet. Men i virkeligheden ved man jo ikke hvorfor det ikke lykkes, og det er slet ikke sikkert at det er fordi der er noget galt med en selv. 

Der er i hvert fald ikke noget galt med mig. Jeg fik endda en god ‘fjer i hatten’ i form af stor ros for min ansøgning af både Mercuri Urval-konsulenten og den ansættende direktør i det nye firma. Jeg føler mig styrket af at have været denne periode igennem, og jeg går ud i verden med oprejst pande og høj selvtillid – klar til de nye udfordringer. Jeg er sikker på at jeg skal klare de fremtidige udfordringer fint.

Lignende indlæg:

Første måned med sommerhus

Idag er det en måned siden vi fik nøglerne til vores sommerhus. Det har været en sjov men travl måned. Vi har fået lavet rigtig meget ved huset og haven, nu mangler der ikke ret meget før vi har et fuldt funktionsdygtigt og næsten vedligeholdelsesfrit hus.

Ting vi kan gøre nu i sommerhuset efter en måneds arbejde:

  • sidde ned
  • overnatte
  • opbevare madvarer
  • tilberede måltider
  • se TV (også efter 1. november)
  • høre radio og musik
  • gå i bad
  • køre ind i indkørslen
  • gå rundt på græsplænen (uden at falde over højt græs, selvsåede træer og myretuer)
  • se fliserne på terrassen
  • gå rundt på terrassen (uden at snuble over knæhøj padderokke og selvsåede træer)
  • se ud af vinduerne
  • vide at det ikke skader huset at det regner (tagrende fixet)
  • sidde ned udendørs

Vi mangler nu at udbedre nogle få K2/K3’ere fra tilstandsrapporten, men alt i alt er huset til at holde ferie i. Så er det bare spørgsmålet hvornår vi kan komme til det.

Lignende indlæg:

Grå hår

Vi bliver jo ikke yngre. Et helt konkret tegn for mig på at jeg nærmer mig de 40 år, er de grå hår der er begyndt at melde deres ankomst i min hovedbund. Stive, grove hvide/grå hår, der står i skarp kontrast til mit ellers kastanje-brune hår.

Jeg ved godt at vi piger er mest kendt for konstant at kritisere vores udseende, men der er faktisk et par ting ved mit udseende som jeg GODT kan lide. Min hårfarve er en af dem. Jeg synes den brune farve, der får et rødt skær i lys, er ret flot. Derfor er det på en måde en sorg på sigt at skulle sige farvel til den.

Spørgsmålet melder sig nok for mange i denne alder – skal man få gjort noget ved disse aldringstegn? Som Annette f.eks. beskriver konfrontationen med forslag om botox for at fjerne rynken i panden, eller mænd der får lavet hårtransplantationer. I mit tilfælde kunne man begynde at få farvet håret.

Aldringstegn er naturlige og siger noget om erfaring og pondus. Jeg kan godt mærke at de truer min forfængelighed. Men jeg har ikke lyst til at bruge en masse tid og penge på at få hældt kemikalier i hovedet til skade for både mig, frisøren og miljøet. Og så tror jeg at de grå hår kan hjælpe mig med at opnå mere gennemslagskraft og respekt for mine kompetencer. Når jeg tænker over det, så glæder jeg mig egentlig til at blive ældre!

Lignende indlæg:

5-årsdag

Idag er det 5 år siden at Mads og jeg blev kærester. Jeg er så lykkelig og stolt over hvor godt vi har det sammen. På mange måder har vi det stadig som da vi var nyforelskede.

Vi prioriterer stadig samværet med hinanden meget højt. Vi finder nærhed og lader op ved er at tilbringe tid sammen i vores hjem, eller på en gåtur, i TIVOLI, på ferie eller andre steder hvor vi kan skabe vores eget rum.

En af de ting som jeg tror gør vores forhold stærkt er, at vi ser os som et team: vi står sammen mod resten af verden. Hverdagens modgang, stress og frustration giver ikke anledning til stridigheder eller skænderier imellem os. Derimod føler vi en fælles modstand mod det som går os på, og det kan vi så være sammen om.

Selvom vi lige har haft bryllupsdag skal vi markere dagens jubilæum. 5 år er lang tid at holde sammen i en verden hvor alting er i forandring, og hvor man siger at 7-årskrisen er afløst af 4-årskrisen. Vi fejrer dagen med en rigtig lækker middag hjemme i Virum.

Lignende indlæg:

Med til cykelløb

Udover vores dejlige vinterferie er der ikke sket ret meget i vores liv i årets første måneder. Min mand og jeg har et billedsite hvor vi lægger billeder af både hverdag og fest, og da jeg lagde et par billeder derop idag kunne jeg se at der i år kun har været hverdagsbilleder fra en ting, nemlig cykelløb.

Min mand er begyndt at konkurrere i sin store passion, mountain-bike. I starten er det foregået forår, sommer og efterår og lige i nærheden, og så er han bare lige trillet afsted til et løb og kommet hjem igen et par timer efter. Men her til vinter er løbene foregået i Korsør, på Amager og idag i Frederiksværk, og der har jeg været med. Dels for at vi kan få oplevelsen sammen, og dels for at kunne hjælpe med det praktiske. Når det er 2 grader skal man have noget overtøj på mens man venter på at løbet starter, og så er det smart at der er nogen der lige kan holde det når man så skal igang.

Det er gået rigtig godt til vinterens løb, faktisk har min mand haft sine bedste resultater når jeg har været med. Det betyder åbenbart noget at der står nogen og venter ved målstregen. Det er dejligt at kunne gøre en forskel for den man elsker, så jeg er stolt og glad over at dele disse oplevelser med ham.

Lignende indlæg:

Surpriseparty

Så fik vi endelig udløst spændingen, der har været bygget op igennem 2 måneder. Timevis af mange menneskers forberedelser kom endelig til sin ret. Hemmeligheder og hvide løgne blev endelig afsløret. Igår afholdt vi surpriseparty for min mor. Et snedigt komplot blev gennemført så min mor kunne blive fejret på behørig vis.

Da min mor sammen med min far kom herhjem igår, troede hun at hun bare skulle spise en uformel frokost med mig og min mand i anledning af hendes 65 års fødselsdag. Men så så hun at der var dækket op til 12, og hendes bror og hele hans familie sad og ventede på hende i stuen. Der var pyntet op med guirlander og balloner og champagne-glas ventede på en skål. Og ikke nok med det – hendes søn (min bror) stod også i stuen. Han bor ellers i Californien, og hun havde lige talt med ham i telefon i den tro at han var derovre, så det var lidt af en overraskelse.

Vi fik en rigtig hyggelig eftermiddag med vietnamesiske forårsruller til frokost efterfulgt af lagkager og kaffe. Mine fætres børn legede sødt og alle snakkede og grinede. Måneders praktiske forberedelser kulminerede i et ret vellykket arrangement. Jeg håber og tror at min mor har fået en sjov oplevelse hun vil huske længe.

Lignende indlæg:

En anderledes weekend

Så er vi hjemme igen. Begge to. Mads har kørt solo-klassen i Nordic24 og fik en flot placering i Top 30 ud af 80 deltagere, på trods af at det er første gang han stiller op i den kategori. Han var oppe imod folk som har sponsorer, klubber og supportere til at hjælpe sig igennem de 24 timer – Mads sørger for alting selv; vaske cykel, skifte dæk, hente mad og drikke osv. Jeg er utrolig stolt af ham.

Jeg har støttet Mads dels hjemmefra og dels ved at cykle op til Rudegårds Stadion et par gange med forplejning og omsorg. Jeg kunne dog ikke være med fra starten, da jeg lige skulle overvære hans ene søsters vielse på Gladsaxe Rådhus og deltage i efterfølgende reception lørdag formiddag.

Det kunne jeg jo også godt nå når jeg var hjemme fra koncert allerede halv et fredag aften.

Pyha, det er sjældent at der sker så mange unikke ting i éen weekend. Jeg er helt fyldt op af gode oplevelser. Nu synes jeg at jeg har fortjent at slappe af og være lidt indadvendt indtil det bliver mandag morgen.

Lignende indlæg: