Anmeldelse af Sony Xperia XZ1

Efter 2½ lykkelige år med Sony Xperia Z5 Compact, er det blevet tid til ny mobiltelefon for mig. Z5 har virkelig tjent mig godt, og der er sådan set heller ikke noget galt med den – batteriet er bare ved at være gammelt og holder ikke så længe.

Til min store glæde fortsætter Sony med at lave mobiltelefoner – på et tidspunkt var der ellers snak om at de ville nedlægge den del af forretningen. Sony er efter min mening stadig helt med fremme både hvad angår ydeevne og design. Farver er vigtige for mig, og da Sony stadig er så dejlige at tilbyde deres produkter i flere farver, var det helt oplagt for mig at lede efter min nye telefon blandt Sonys modeller.

De nyeste telefoner på markedet ser i øjeblikket meget ens ud, fordi de lader skærmen gå helt ud til kanten, og der er ingen knapper på forsiden. Mange har fingeraftryks-læser på bagsiden og intet jack-stik til hovedtelefoner. Dette design er jeg ikke helt klar til. På min Z5 sidder fingerlæseren på siden, og jeg kan ikke helt forestille mig at det vil føles intuitivt for mig at finde den på bagsiden.

Men mest af alt generer det mig at måtte undvære stik til hovedtelefoner. Jeg har lige fået en iPhone 8 på arbejde, og det irriterer mig at jeg må vælge imellem at oplade og at bruge hovedtelefoner. Det er også et irritationsmoment at der skal en adapter på stikket når jeg bruger hovedtelefoner.

Efter 3 compact-modeller er jeg nu klar til en større telefon. Med mine 46 år gamle øjne er det efterhånden svært at se teksten på den lille skærm. Da jeg stadig kun bruger briller når jeg sidder ved en skærm, ville det være dejligt hvis jeg kunne se bedre på mobiltelefonen når jeg er på farten. Jeg forestillede mig, at jeg kunne gøre tekst større på en stor skærm og dermed have større læsekomfort.

Ud fra disse ønsker faldt mit valg på Sony’s næst-nyeste model Sony Xperia XZ1. Den nyeste model XZ2 blev fravalgt på baggrund af manglende jack-stik og det lidt karakterløse udseende. Med Xperia XZ1 får jeg stort set samme tekniske specifikationer til en pris lige under 3000 kr. – det halve af prisen for en XZ2. Jeg er sådan set enig med anmeldelser der siger, at udseendet af XZ1 er en anelse gammeldags i forhold til det sidste nye, men det kan jeg godt leve med. Jeg vil i stedet glæde mig over, at den tykkere kant rundt om skærmen viser lidt mere af den flotte lyserøde farve, jeg har valgt telefonen i.

Tidligere har jeg syntes det var smartest at købe den nyeste model af hensyn til have en tidssvarende telefon så længe som muligt. Men jeg må sige at det byder mig imod at give 6000 kr. for sådan en lille bærbar ting, som så nemt kan tabes, gå i stykker eller bliver stjålet. Prisen vejet op imod specifikationer og mine ønsker betød, at vægtskålen tippede til fordel for Xperia XZ1.

Jeg var meget i tvivl om mit behov for cover eller etui til min nye telefon. Indtil nu har jeg anvendt mine Sony-telefoner uden cover, men haft et lille etui når telefonen skulle ned i tasken. Compact-telefonerne ligger rigtig godt i hånden og i lommen på mig, men XZ1 er en noget større telefon. Den føles mere som en plade og jeg oplever den som mere udsat for stød og ridser. Efter at have brugt den nye telefon et par dage, besluttede jeg mig for at anskaffe et cover.

Mobiltelefoner sælges meget på design og udseende, og det virker nærmest grotesk for mig at anskaffe sig en flot ny telefon, for straks derefter at smække et cover på der i de fleste tilfælde enten ødelægger eller skjuler hele fremtoningen og designet af den dyre elektronik. Jeg kan godt forstå at man vil beskytte sin investering, når man har givet 6-8000 kr. for sin gadget, men der er også noget fjollet ved at gemme den væk, så man kan tage en ridsefri telefon ud af coveret når den skal på pension en dag.

Igen var jeg heldig med Sony. De har nemlig produceret et cover, som ikke går på kompromis med telefonens design. Sony Style Cover Touch er et nyskabende cover, der understøtter designet af telefonen, samtidig med at det ikke reducerer funktionaliteten af telefonen. Takket være en gennemsigtig forside, som man kan betjene skærmen igennem, er det muligt at besvare opkald og tage billeder uden at skulle have forsiden flaprende ud fra telefonen. Der er virkelig kælet for kvaliteten, så der er ikke noget der knirker eller vipper, og farven matcher telefonens farve perfekt.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Anmeldelse af Sony Xperia Z5 Compact

Her ser du Sony Xperia Z1, Z3 og Z5 Compact ved siden af hinanden. Den hvide til højre fik jeg i bryllupsdagsgave af min mand sidste weekend, og den er min tredje telefon på mindre end 2 år.

Den limegrønne fik jeg lige da vi var flyttet til Birkerød, da jeg helt udmattet simpelthen stod og tabte forgængeren ud af hånden, mens flyttemændene tømte rækkehuset i Virum. Stress og belastning gør mig klodset, og det varede desværre ikke længe før jeg kom til at tabe en Global-kniv ned på skærmen af den nye. Stor ærgrelse! Efter et stykke tid kunne jeg ikke holde ud af se på det dybe mærke midt i det hele. Den tjener idag som firmatelefon for husbond.

Den orange har jeg haft i et år. Her er det ikke min egen klodsethed, der gør det af med den. Bagsiden er begyndt at krakelere, en revne ad gangen, der bare pludselig er der når jeg tager den op af tasken, uden at den har været udsat for overlast. Kameraet laver nu et hvidt skær når jeg fotograferer min hvide hund. Jeg kan se på nettet, at der er mange Z3-købere som har oplevet at bagsiden revner, men desværre bliver de afvist når de benytter reklamationsretten.

Om lidt starter jeg på et nyt job og et nyt hverdagsliv. Det kommer til at foregå med en ny, hvid telefon i lommen. Der er ikke den helt store forskel på de 3 ‘søskende’ her, men jeg er faldet for Sonys verden. Det er unikt at få en telefon i det lille format uden neddroslet kapacitet, og jeg vil ikke undvære kamera-knap og andre Sony-features. Den nye telefon har dog et betydelig bedre kamera, så jeg kan godt mærke at jeg har fået ny telefon. Jeg er rigtig glad for den, jeg prøve at passe bedre på den.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Sony Xperia Z1 Compact

Jeg havde kun sovet 3 timer natten før vi skulle flytte. Mens flyttemændene tømte vores rækkehus i Virum, stod jeg i køkkenet og stenede og kiggede på min smartphone. Og så hoppede den ligesom ud af hånden og ned på trægulvet. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, jeg plejer ikke at være så fumlefingret, men mit hoved var nok ikke helt på toppen i den kaotiske tid omkring flytningen.

Telefonen tog ikke umiddelbart skade, skærmen var hel og det hele så ud til at virke. Men det var pludselig blevet meget sværere at tiltrække mobilsignal, der var ‘rødt kryds’ oppe ved indikatoren for mobilsignal næsten hele tiden. Fordi vi flyttede til en anden adresse lige netop den dag var det svært at afgøre, om det var en fejl på telefonen, eller om det bare var fordi der var dårligt signal på den nye adresse, det ligger lige op ad en skov.

Dagen efter måtte jeg dog erkende, at der må være gået noget i stykke da jeg tabte telefonen, og før vi tog til Virum for at gøre rent efter flytningen, kørte vi i El-giganten og købte en Sony Xperia Z1 Compact til mig.

Den nye telefon ligner meget den gamle, og med synkroniseringen med Google-konti mærker man næsten ikke at man har fået ny telefon – man har i bund og grund de redskaber man plejer at have når man lige har sat sim- og hukommelseskort i, og det er ikke meget opsætning man skal gøre.

Jeg har været rigtig glad for min tidligere telefon. Den har fungeret fint og har indeholdt alt hvad jeg skulle bruge. At den ikke havde top-specs når det kommer til processorstørrelse mv. gjorde ikke noget, telefonen kunne det jeg havde brug for, og jeg savnede aldrig hastighed, plads eller anden kapacitet.

Min nye telefon har til gengæld top-specs. Den har samme bestykning som Sonys topmodel Xperia Z1, pånær at det er en mindre skærmstørrelse, hvilket giver rigeligt med kapacitet. Jeg valgte den, fordi det var det bedste bud på en 4,3″-telefon fra Sony lige på det tidspunkt.

Måske er det fordi man hurtigt vænner sig til noget godt/bedre, men jeg tænker ikke så meget over at den har en hurtigere processor. Kun når det kommer til kameraet mærker jeg tydeligt forskel: det er langt hurtigere at få kameraet startet op, og telefonen reagerer også hurtigere når man tager et billede, hvilket giver bedre billeder når man arbejder med motiver i bevægelse som f.eks. min dejlige hund.

Det er også dejligt at få kamera-knappen tilbage. På mange af mine tidligere Sony-telefoner har der været en kamera-knap som dels kunne bruges til at ‘kalde’ på kameraet, og dels som udløser når man tog billeder. Det var der dog ikke på Xperia V’eren. Jeg blev aldrig rigtig glad for det med at skulle trykke på skærmen på iPhone-maner når jeg skulle tage billeder.

En bonus ved denne telefon er, at jeg kunne få den i andet end sort og hvid. Denne model fås både i lime og lyserød. Jeg var fristet af den lyserøde, men ekspedienten kunne ikke vise mig farven og heller ikke love mig at den ikke var rigtig chocking pink, så jeg valgte den lime-farvede. Det er en nydelse i min hverdag at se på den friske farve.

Som vurdering får telefonen selvfølgelig 5, fordi den holder hele vejen på specifikationer, Sony er som sædvanlig super på brugeroplevelsen og så kan den fås i en farve. Mine behov er fuldt dækket ind med Sony Xperia Z1 Compact, og en pris på under 3500 kr. er helt passende.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Anmeldelse af Sony Xperia V

Jeg har fået ny smartphone. Det er sket lidt udenfor nummer, for det var egentlig meningen at min Arc S, der var en topmodel da jeg fik den i 40-års fødselsdagsgave, skulle kunne holde noget længere – især efter at jeg den blev ‘levetidsforlænget’ ved at jeg fik min Nexus 7. Men jeg begyndte at få nogle hardwareproblemer som var for irriterende i længden, og så fristede den nuværende topmodel fra Sony fælt.

Som det måske fremgår af ovenstående billede ligner designet Arc S’en en del med den elegante kurvede bagside, der er så behageligt i både hånd og lomme. Fronten adskiller sig dog og nærmer sig desværre iPhones monotone & monokrome look, men heldigvis bryder metalkanten symetrien på en elegant måde.

Det piner mig lidt at måtte pensionere min Arc S, for den holder faktisk stadig teknologisk på mange punkter. F.eks. er skærmstørrelsen på min nye telefon den samme, og de har begge HD-teknologi på skærm og kamera. Men der er nu alligevel kommet mange nye ting til.

Denne model er en del af en ny tendens hos Sony, hvor man nu gør mange telefoner vandtætte. Det er ikke fordi det er håndværker-telefoner der kan tåle al mulig hård medfart, men man skulle kunne putte telefonen i et glas vand i ½ time uden at den tager skade. Ikke at jeg skal bade med telefonen, men almindelige smartphones kan faktisk ikke tåle en hverdagsforteelse som at man taler i den i regnvejr, og garantien dækker ikke hvis den har fået fugt. Vandtætheden i Xperia V gør, at indgange til strøm og hovedtelefoner er dækket af små dæksler, hvilket kan være en anelse irriterende at skulle lukke op og i. Men da husbond også har investeret i denne model har vi købt en dock, som kan lade telefonen op uden at man skal åbne dæksler, så det er til at komme over.

En anden ny teknologi er NFS – Near Field Communication. Telefonen leveres med 2 brikker som kan aktivere en lang række funktioner når man fører telefonen forbi dem. Indtil videre har jeg sat en brik op på arbejde, så et ‘checke ind’ på arbejde udløser lydløs tilstand. Også placering i oplader, tilslutning af headset eller alene et bestemt tidspunkt kan udløse diverse apps mv. Man kan f.eks. sætte den op til at være på lydløs om natten, hvilket kan være nyttigt hvis man er typen som ikke slukker telefonen om natten og måske endda bruger den som vækkeur. Jeg glæder mig til at udforske perspektiverne yderligere.

Telefonen er en LTE-telefon, dvs. den kan bruge det nye mobilnetværk kaldet 4G. Jeg har dog ikke haft mulighed for at prøve det, da min teleudbyder Telmore ikke udbyder dette endnu.

Det er en fornøjelse at have Xperia V i hånden. Alting går lynhurtigt og skærmen er fremragende. Sony er som sædvanlig nyskabende og banebrydende når det kommer til brugervenlighed. Nu hvor jeg kender den originale android-platform fra min Nexus, kan jeg tydeligt se alle de steder Sony går ind og forbedrer brugeroplevelsen. Det gælder bla. tastatur og features til indretning af skærmbillederne. Det er stadig utrolig nemt og ligetil at skrive beskeder på Sony Xperia V. Foruden apps, temaer og widgets leverer Sony nu mini-apps, som ses når man trykker på task manager-knappen. Det er små ting som et stopur og en lommeregner, som kommer op som en post-it ovenpå skærmbilledet. Det er nu også muligt at få mere end de 5 hjemmeskærme.

Telefonen er i skrivende stund topmodellen hos Sony, men der er en større model på vej. Her i marts kommer Xperia Z, som har 5″-skærm og quad core-processor i modsætning til V’s dual core. Jeg vidste godt at den var på vej, da jeg købte Xperia V, men her kommer min snusfornuft op i mig. Som jeg tidligere har argumenteret for, synes jeg at man skal overveje hvad man får for pengene når det kommer til disse gadgets til mange tusinde kroner. Får man virkelig så meget mere værdi ud af at have de dyreste telefoner i toppen af markedet? Xperia Z kommer vist nok til at koste ca. 2000 kr. mere end Xperia V og der dermed prissat som en iPhone. Når jeg har min Nexus 7 føler jeg ikke at jeg har brug for den større skærm og den kraftigere processor. Det er jo ikke fordi Xperia V er en low-end telefon, hvor jeg giver ikke afkald på en masse nye smarte features. De 2000 kr. i prisforskel kunne jeg bruge på en Nexus 7, hvis ikke jeg allerede havde sådan en, en ny lækker vinterfrakke eller et wellness-ophold med min elskede.

Jeg kan på det kraftigste anbefale Xperia V. Det eneste der ærgrer mig i forhold til den kommende topmodel er, at den kommer til at kunne fås med farve på (lilla). Xperia V er lidt trist at se på, når man bare betjener den almindeligt og ser den lige forfra. Den ligner en iPhone eller en anden smartphone uden personlighed, og jeg savner at se noget andet end sort. Derfor bliver det også kun til 4 stjerner. Men det skyldes ikke performance eller målbare specs – kun et spørgsmål om personlig smag mht. udseende.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

Anmeldelse af Sony Ericsson Xperia Arc S

Det tog mig noget tid at hoppe med på smartphone-bølgen. Jeg har i mange år brugt mine mobiltelefoner intensivt. De første år hvor smartphones kom frem synes jeg simpelthen ikke at de dækkede mit behov. F.eks. brugte jeg meget FM-radio ifm. offentlig transport, og det var svært at finde hos smartphones. Og når udseendet også skulle have noget at sige, blev det helt umuligt.

Min seneste ‘almindelige’ mobiltelefon havde GPS, wifi og både Facebook- og Twitterapps, og jeg har brugt mine seneste 3 mobiltelefoner til at gå på nettet med. Det var først da jeg begyndte at bruge Foursquare, og ikke kunne få min Sony Ericsson Hazel til at bruge telefonens GPS til checkins, at jeg indså at nu var udviklingen af almindelige mobiltelefoner gået i stå til fordel for smartphones.

Den første smartphone jeg prøvede var en HTC Wildfire. En af de mindste og billigste på markedet, som jeg fik stillet til rådighed af min arbejdsgiver. Det var en god begynder-telefon, som gav appetit på mere. Da jeg skiftede job i oktober fik jeg udleveret en iPhone af min nye arbejdsplads, og her fik jeg lov til at se hvad det var alle snakkede så meget om.

Jeg blev dog hurtigt klar over at jeg gerne ville have en privat telefon med privat abonnement, og det skulle være en Android smartphone. Jeg undersøgte markedet og ønskede mig en Sony Ericsson Arc S i fødselsdagsgave da jeg fyldte 40. Og det fik jeg!

Jeg har nu haft den i 2 uger og er rigtig glad for den, så derfor kommer her en lille anmeldelse med sammenligninger til de 2 andre smartphones jeg har prøvet.

Design

Det første jeg begejstres over med Arc S, er at skærmen er stor og at designet er behageligt. iPhone virker i sammengligning som en mursten eller glas-klods, der er tung og gammeldags i designet i forhold til Arc S. Den er let og ligger godt i min hånd, jeg er langt mindre bange for at tabe den end med iPhone. Arc’s skærm går helt ud til kanten, hvor iPhone har en del ’spildplads’ rundt om skærmen, og det får den til at virke lille når man håndterer den efter at have brugt Arc S.

Beskeder

Dernæst opdager jeg at Arc S er meget nem at skrive på. Det irriterede mig med iPhone at bogstaverne på tastaturet er VERSALER, uanset om den var på Caps Lock eller ej, og så var det til at blive sindssyg af, at der hverken var punktum eller komma på den forreste tastaturside. Med Arc har man det mest almindelige lige ved hånden, og man kan nemt se om man skriver med store eller små bogstaver. Pga den store skærm er det yderst komfortabelt at skrive på qwerty-tasturet med to tommelfingre i landscape-position. Endelig har Arc’en en fin lille pil som gør det uendelig meget lettere at rette et ord man har skrevet forkert. Med både iPhone og Wildfire har jeg haft svært ved navigere i tekstfeltet man skriver i.

Integration med sociale medier

Når jeg så begynder at bruge telefonen i hverdagen bliver jeg imponeret over hvordan alting er godt integreret. Jeg er storforbruger sociale tjenester og nyder at f.eks. kontakter, kamera og musikafspiller er integreret med SMS, Facebook og Twitter. Det virker meget gennemarbejdet. iPhone har først lige nu med IOS5 fået integration til Twitter, men endnu ikke til Facebook.

Performance

Der er en 1,4 ghz processor i Arc’en – single core. Der kommer utvivlsomt dualcore og quadcore i mange telefoner i det nye år, men jeg ved ikke hvor meget det betyder. Arc’en kører tilfredsstillende for mig, savner ikke mere tænkekraft. Jeg synes den aflader batteriet meget hurtigt, men jeg bruger den også rigtig meget og giver den fuld skrue med animeret baggrund osv. – en ting som heller ikke er muligt med iPhone.

Android vs. IOS

Det minder om en religions-krig om man er til Android eller IOS, og her vil jeg undlade at missionere. Så vidt jeg kan bedømme er der fordele og ulemper ved begge dele. Jeg kan godt se at iPhone er godt gennemarbejdet og brugervenlig, så selv folk der ikke interesserer sig for teknik kan bruge den. Men det er jo ikke alle som har problemer med teknik, så det er ikke en parameter der tæller på plussiden for mig.

Konklusion

I forhold til HTC’en tror jeg at jeg mærker at Arc S’en er Sony Ericssons nuværende topmodel, hvor Wildfire er en af de mindste på markedet. Arc’en er mere intuitiv, det kører ligesom mere ‘smooth’ og der er lidt mere styr på tingene. Med HTC’en kom jeg nemt til at ringe nogen op ved en fejl, og SMS’erne var svære at holde styr på. Det oplever jeg slet ikke med Arc’en. Jeg gætter på at en high-end HTC vil have en bedre brugeroplevelse end Wildfire, men noget af det kan måske også skyldes forskellen mellem Sony’s og HTC’s fortolkning af Android.

Mht. iPhone synes jeg at Arc’en er bedre for mig på ovennævnte kerneområder. iPhone er en af de mest hypede smartphones på markedet, men set med mine øjne er den bagefter på en række områder. Den fungerer udmærket som arbejdstelefon, hvor den synkroniserer mails og telefonbog fint med firmaets systemer. Men til privat brug er den slet ikke frisk nok til mig, og da slet ikke når den koster så meget mere end telefoner, der har det jeg efterspørger.

Lignende indlæg: