Bilferie i Tyskland

I år havde min mand og jeg valgt, at noget af sommerferien skulle tilbringes som bilferie i Tyskland. Vi var afsted i 7 dage, hvoraf de 4 dage var køre-dage. Nu er vi kommet hjem, og jeg sidder med en række oplevelser og konklusioner vedr. bilferie.

Både min mand og jeg har som børn været på bilferie i Tyskland, så det var lidt af nostalgiske årsager at vi valgte denne ferieform i år. Mine minder om bilferie fra 1980’erne indebærer noget med at tælle og registrere tyske nummerplader og en masse underholdning på bagsædet. Af en eller anden grund kan jeg slet ikke huske noget om timelange bilkøer, hvor det står helt stille og ens medtrafikanter er nødt til at stå ud af bilerne og tisse direkte på motorvejen, fordi de ikke kan holde sig længere.

På alle 4 køredage oplevede vi kø som forsinkede os adskillige timer, nogle dage dog værre end andre. Jeg må indrømme at det var en udfordring for min tålmodighed. Især det med at stå helt stille og ikke kunne se hvad der sker var meget frustrerende, og hvis ikke jeg havde haft et par spil på min mobiltelefon tror jeg at jeg var blevet skør. Mage til spild af tusindvis af menneskers tid har jeg sjældent oplevet – det er så utrolig ueffektivt. Jeg ved godt at der er gode grunde til at køen opstår, men resultatet er godt nok meningsløst. Det i sig selv kan godt få mig til at afvise bilferie som en ferieform fremover.

Selve indholdet af ferien var fint. Vi havde en overnatning i Harzen på vej ned i Tyskland, hvor jeg havde lejlighed til at se det miljø hvor min mand boltrer sig hver Kr. Himmelfart med sine mountainbike-venner. Vores endelige destination var Assmannshausen ved Rhinen, tæt på den store turistby Rüdesheim hvor min svigerfamilie i mange år har været forbi på deres campingsvognturné i Europa. 2 af familierne havde da også valgt at lægge vejen forbi i år, så noget af ferien handlede om at hænge ud med min mands familie. Ellers fik vi besøgt forskellige byer i området, både store og små, og vi fik også set et skønt kloster og en borg med overdådige rosenbede. Ialt 3 hele dage havde vi i Rhin-området, hvor vi boede på et hyggeligt hotel med dansktalende ansatte.

Da turen gik hjemad, kørte vi på en søndag. Det var en fordel, fordi der ikke kører lastbiler på motorvejene om søndagen. Vi slap dog ikke helt for kø, og da vi nærmede os vores overnatningshotel udenfor Hamborg endte vi med at køre fra motorvejen og tage hovedveje det sidste stykke – et valg som vi blev glade for og er sikre på har sparet os for en del tid. Den sidste overnatning var på et moderne internationalt ‘Business Class’ hotel, en sjov oplevelse efter at have tilbragt ferien i klassiske turistområder. Her kunne man tale engelsk (jeg havde ellers udfordret migselv med at prøve mit skole-tysk af så godt jeg kunne, men jeg kom lidt til kort med mit ordforråd af og til, og så føles engelsk pludselig som et modersmål) og man kunne betale med kreditkort. Aftenmåltidet var en skøn tapasbuffet – noget vi heller ikke havde set i Rhinland eller Harzen.

De sidste par år er vores rejser primært gået til Spanien, henholdsvis Mallorca og Gran Canaria. Efter at have stiftet bekendtskab med Spanien som et komfortabelt rejseland er der en række ting der adskiller  sig ved at rejse i Tyskland:

  • Det med kreditkortene er nok det som undrer mig mest – at man ikke kan betale med kreditkort på alle restauranter og hoteller synes jeg er meget mærkeligt. Det føles helt old-nordisk at skulle bære rundt på så store kontantbeløb.De steder jeg har været i Spanien har jeg kunnet brug kreditkort på alle hoteller, butikker og restauranter. Her havde jeg troet at tyskerne var lige så velorganiserede.
  • En anden ting som falder i øjnene er de menukort man præsenteres for. Hvor spanierne har tilpasset menukortene til en vis grad til gæsternes smag, har tyskerne holdt fast i deres egen traditionelle mad: schnitzler og anden stegt mad. Det er dejligt med deres Pfifferlinge-menuer (kantareller), men efter et par dage længtes jeg sådan efter grøntsager, at jeg var dybt taknemmelig da svigermor inviterede på et hjemmelavet måltid i campingvognen med 3 slags grøntsager.
  • Til gengæld er det tydeligt at tyskerne har et andet forhold til deres husdyr. De holder tilsyneladende meget af deres hunde, og butikkernes udvalg af mad og udstyr til hundehold er imponerende. Svigerforældrene havde deres dejlige eurasier med, og her kunne vi se at tyskerne var meget interesserede i at komme til at hilse på hende og virkede meget kærlige. Det ser man slet ikke i Spanien, her lusker hundene bare rundt for sig selv og der virker slet ikke til at være den samme omsorg og interesse for dem.

Alt i alt sidder jeg tilbage med en brugt ferie med mange gode oplevelser, men også med visse irritationsmomenter. Efter at have haft mange flyrejser de sidste par år havde jeg lyst til noget andet, fordi jeg synes det er stressende at flyve: man skal møde op mange timer i forvejen og vente en hel masse, der er 1000 regler for pakning af bagage og håndbagage, og man sidder som sild i tønde i flyet. Når man rejser i sin egen bil eliminerer man mange af disse stressfaktorer, men man får så tilgengæld nogle andre, primært i form at bilkøer.

Hvordan ferieformen skal være fremover aner jeg ikke. Heldigvis har vi vores dejlige sommerhus, som ikke indebærer nogle af disse stressfaktorer eller frustrationer. Til gengæld har jeg altid en lyst til at se noget nyt, så mon ikke vi skal ud på noget ture også fremover? Der er stadig meget af Danmark jeg ikke har oplevet, f.eks. har jeg aldrig været på Bornholm. Måske en ferie i Danmark er et godt alternativ.

Lignende indlæg:

En våd aften

Det er ikke særlig tit at jeg gå ud lørdag aften, og det er især sjældent at min mand og jeg går ud og spiser sådan en lørdag aften. I lørdags havde vi dog bestilt bord på Restaurant Cave for at benytte en af de værdikuponer jeg jævnligt køber på Downtown og Sweetdeal o.l. Det blev ikke helt som vi havde forventet.

Det var første dag i Tour de France og en regnvejrsdag, og vi havde aftalt at vi ville have os det, som de i komedie-serien Klovn kaldte en pjække-hyggedag. Ikke at vi pjækkede fra arbejde, men vi lod hus- og havearbejde ligge og pligter være pligter. Vi havde simpelthen planlagt at dagen skulle tilbringes i sofaen foran flimmeren i behageligt tøj og med snacks og gadgets indenfor rækkevidde. Og om aftenen skulle vi så ud og spise, så ikke engang aftensmad og opvask skulle belaste os – en dag helt fri for pligter.

Om aftenen tog vi så ind til byen. Vi parkerede i Borgergade og gik hen til restauranten i St. Kongensgade lidt før kl. 19. Det begyndte at regne lige som vi trådte ind ad døren, hvilket ikke kom bag på os. Vi fik vores bord og bestilte drikkevarer: mangojuice og kildevand. Menuen var forudbestemt ved købet af tilbuddet fra Downtown, og mens vi ventede på forretten tordnede det voldsomt udenfor – det lød næsten som pistolskud i gaden.

Der kom lidt flere gæster efter os, og på et tidspunkt sagde nogen ”vi lukker lige døren” da de kom ind. Der var begyndt at komme vand ned ad trappen til restauranten, som ligger i kælderen. Der blev grinet lidt og vi tænkte at det var godt vi ikke sad tæt på døren, da vi fik vores forret.

Ud af vinduerne kunne vi se at der begyndte at være meget vand oppe på vejen, det var især tydeligt når der kørte en bil forbi: vandet stod et godt stykke op ad hjulene. Nu begyndte det at gå op for os at det var en lidt mere alvorlig situation.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=exZkCn8nHCA[/youtube]

Her er en video som Mads optog inde fra restauranten ud mod St. Kongensgade, den viser lidt om hvor meget vand der var i gaden.

Vandet begyndte at løbe kraftigere ind ad den lukkede dør, og i løbet af kort tid fossede det ind som fra et vandfald. Udenfor døren i trappeskakten stod vandet ca. 1 meter op ad døren. Både gæster og personale begyndte at tage billeder og videoer af vandet, og det dækkede hurtigt hele klinkegulvet. Vi satte tasker og sko op på borde og i vindueskarme og satte fødderne op i nabostolen.

Billedet her er desværre ikke så skarpt, men jeg håber man kan se hvordan vandet står som en stråle ind ad den lukkede dør. Måske kan man også se at vandet stod højt i trappeskakten udenfor.

Da strømmen gik, indså vi at vi ikke ville få den 5 retters menu som vi kom for. Restaurantens personale begyndte at skænke ekstra vin og serverede lidt brød for de senest ankomne, men nu vidste vi godt at vi skulle have fødderne ned i det kolde vand på gulvet og ud af bygningen på et eller andet tidspunkt. Tankerne begyndte at handle om hvordan vi skulle komme ud og hvordan der mon så ud ude i gaderne. Personalet sagde at hvis man ville gå så kunne man komme ud af bagdøren, og lidt senere sagde de at nu måtte vi nok hellere se at komme ud mens vi kunne. På det tidspunkt stod der ca. 10-15 cm. vand over hele restaurantens gulv.

Første beslutning: skal jeg gå i bare tæer eller i mine dyre MBT-sandaler med ruskindsindtræk? Det blev bare tæer. Meget mærkelig fornemmelse at gå på bare tæer i en baggård man slet ikke kender, ud på St. Kongensgade som man ikke kunne genkende, og så stå der og skulle man finde ud af at komme hjem derfra.

Det regnede og tordnede stadig kraftigt, og vi var i vores bare tæer, korte bukser, t-shirts, havde sko og taske i en sort sæk som restauranten havde udleveret og så en paraply. Vandet stod ca. 10-15 cm. højt i gaden og der var biler der var gået i stå midt på vejen. Nu skulle vi så finde ud af hvor vi skulle gå hen. Vores bil holdt i nabogaden, og der var ca. 15 km. hjem.

I første omgang løb vi over gaden til en port som stod åben. Her var ikke oversvømmelse til at starte med. Spørgsmålet var om vi ville kunne køre hjem i vores bil, eller om vi skulle traske i vandet hen til en station, og kunne togene i det hele taget køre. Selvom jeg havde en smartphone i lommen var vi ikke i stand til at danne os et overblik over trafiksituationen, så jeg ringede hjem til mine forældre for at høre om de kunne se på TV2 News el.l. om der var nogen beredskabsmeddelelser eller information om hvorvidt man kunne køre på vejene.

Mine forældre var lidt overraskede over at høre sådan en melding fra os, for i Virum, hvor både de og vi bor, havde det slet ikke regnet. På dette tidspunkt var der gået 1 time fra vi trådte ind ad døren på restauranten til dette regn-kaos. Min far undersøgte forskellige kilder og ringede derefter tilbage til os: der var ingen meldinger om oversvømmelser eller veje man ikke kunne køre på. På det tidspunkt begyndte det at hagle, så jeg kunne næsten ikke høre hvad de sagde i telefonen. Den næste beslutning blev at vente til regnen tog lidt af, og så gå hen til bilen. Der ville vi trods alt kunne holde os tørre og varme, også selvom vi ikke ville kunne køre.

Mens vi ventede på at regnen skulle tage af, kom der flere mennesker ind i porten. Folk som havde haft de samme oplevelser som os på kælder-restauranter. Nogen havde hørt i radioen at man advarede mod brønddæksler der kunne skyde op pga. vandmasserne. Der løb nogle mennesker frem og tilbage med hvad der lignede sække med ris – vist for at bruge dem som sandsække op imod døre hvor der fossede vand ind. Det virkede omsonst, lidt senere kom de sejlende ned ad vejen.

Vi stod i porten i ca. en halv time før regnen blev lidt mindre kraftig og vi besluttede os for at finde hen til vores bil. Vi kunne gå igennem baggården dermed skyde genvej hen til Borgergade. Da vi kom ud i Borgergade var der næsten lige så meget vand, og der holdt en brandbil. Lidt længere op mod Gothersgade, hvor bilen stod, var der dog ikke nær så højt vand og da vi var kommet ind i bilen besluttede vi ret hurtigt at vi ville prøve at køre stille og roligt.

Gadebilledet var præget af brandbiler med udrykning og slukkede trafiklys. Der lå vand mange steder på kørebanerne, men ikke i samme højde som i St. Kongensgade. Lige så stille kørte vi hjemad over Østerbro, Hellerup og Skodsborg, hvor vi troede vi var sikre, for derefter går det kun opad. I radioen kunne vi høre at politiet frarådede at man kørte ud, men vi havde ikke så meget valg i vores situation. Da vi nåede til Nærum var vi meget tæt på hjem, men desværre stødte vi der på en kæmpe vandpyt vi ikke kunne køre igennem, så vi var lige nødt til at køre en omvej over Gl. Holte.

Det tog os omkring 45 minutter at komme hjem, ca. det dobbelte af normalt. Men hjem kom vi, og så ventede det næste spørgsmål: var vores kælder mon oversvømmet? Det var med betydelig lettelse at vi kunne konstatere at det var den ikke. Kl. 22 havde vi vasket det blandede regn- og kloakvand af os og var kommet i noget tørt tøj. Roen faldt på, og adrenalinen forlod kroppen. Nu kunne vi mærke trætheden og sulten – vi havde jo ikke fået anden aftensmad end den lille forret på restauranten. Det blev til lidt koldskål, brød med pålæg og nogle chips. Og så på hovedet i seng med nogle hoveder fulde af undtagelsestilstand og nødberedskab.

Med en frisk bemærkning kan man sige, at så kan vi lære at blive hjemme i vores forstadsidyl som vi plejer lørdag aften, og ikke at gå ud at spise og sådan noget pjat. Der skete jo ikke noget med os – vi fik os en lidt speciel oplevelse og beskidte tæer, det overlever vi nok. Men jeg tænker på den restaurant-ejer vi forlod, som står med et forretningslokale der var helt oversvømmet. Hvornår mon hun igen kan åbne butikken, og hvad mon det koster hende i hårdt arbejde og finansielt at det her er sket? Og sådan er der jo nok masser af små butikker der står i en dum situation. Jeg tænker også meget på de mennesker som rent privat står vandfyldte kældre med store ødelæggelser til følge. Det er jo alvorligt nok, især når man tænker på fremtidsperspektiverne.

Lignende indlæg:

Start på ferietiden

I torsdags, igår og idag har gaderne lydt og genlydt af hujende unge mennesker, der kører rundt i hestevogne og lastbiler for at fejre, at de har fået en studenterhue på hovedet. Selvom det er 21 år siden at det var mig, husker jeg tydeligt hvor glad jeg var. Der er ikke noget som disse dage, der kan skyde sommerferien igang for mig.

Der er stadig lidt tid til jeg har sommerferie, men jeg er begyndt at glæde mig. Jeg skal nemlig have 3 ugers ferie i træk i år – det er nogle år siden jeg har haft det sidst, men jeg tror det er sundt at tage en god lang pause fra hverdagen. Og allerede nu begynder man at kunne mærke ferietiden. Veje og toge er knap så fyldte, gangene på arbejde er mere stille og aktivitetsniveauet er påvirket af at forskellige kolleger er væk på deres ferie.

Min mand og jeg skal holde en lidt anderledes sommerferie i år. Pga. mit arbejde har vi været på mange charterferie, men i år havde vi lyst til noget andet. Vi har snakket om det længe, og i år bliver det så til virkelighed: en bilferie til Tyskland. Vi har begge været på sådan nogle ferier i vores barndom, og jeg tænker tilbage på disse ture med glæde. Jeg husker tyskerne som meget gæstfrie og venlige. Mads og jeg har booket os ind på et feriested i Rhin-området, og har en overnatning på vej ned og på vej hjem.

Vi skal ikke være afsted i alle 3 uger – resten af tiden skal tilbringes hjemme og i sommerhuset. Selvom vi også bruger sommerhuset udenfor feriesæsonen, lykkedes det os sidste år virkelig at trække stikket ud og komme ned i et meget langsommere tempo, da vi holdt sommerferie i sommerhuset sidste år. Jeg satser hele butikken på at det også sker i år.

Lignende indlæg:

Om at foretrække skygge

Jeg indrømmer ærligt: jeg er ikke meget for at opholde mig i solen. Som jeg har skrevet om før, så skal temperaturen ikke meget over 20 grader (i skyggen) før jeg synes det er ubehageligt at være i solen i længere tid. Det er noget jeg har følt mig lidt alene med, for alle synes at ville ligge eller være i solen når det er så fint vejr som idag.

På arbejde spiser jeg frokost alene hvis jeg vil spise indenfor, og jeg oplever ofte at hvis jeg beder om at sidde i skygge på restauranter el.l. så føler jeg mig som en særling.

Men jeg begynder at tro, at det handler om et tabu. At der er mange flere end mig der har det sådan, de siger det bare ikke. I går havde jeg gæster og vi sad på terrassen. Det var omkring 25 grader og skyfrit. Ved hjælp af markise og parasol kunne jeg skabe skygge for alle, i hvert fald de første timer. Da solen begyndte at krybe forbi markisen, var der kun 1 i selskabet som var OK med at sidde i solen. I dette fortrolige selskab med intellektuelt ‘højt til loftet’ indrømmede 6 ud af 7 at de foretrak temperaturer omkring 20 grader.

Der er nok en tendens til at vi nordboere higer efter sol, fordi vi ikke har så meget af den. I Sydeuropa og andre dele af verden med megen sol og varme, kan man se på både arkitektur og beklædning at solen ikke kun er en ven. Man skærmer sig mod den og opsøger den ikke på samme måde. I Danmark vil vi have store vinduespartier og hopper i shortsene midt i marts hvis der er solskin og 15 grader. Måske er det derfor at det ikke er velset at sige fra overfor solen.

Dette blogindlæg skrives fra min liggestol på min terrasse. Altså den terrasse vi har på østsiden af huset, hvor der er skygge om eftermiddagen. For i stuen er der alt for varmt, og på terrassen på vestsiden er der kogende hedt. Jeg har for længe siden fundet ud af at indrette mig så det er behageligt, og man kan sagtens nyde solen, den blå himmel og fuglenes sang fra skyggen. Her er dejligt! Og faktisk får man omkring 50% af solens stråling selvom man sidder i skyggen, så man er ikke helt afskåret fra at få en smule kulør.

 

Lignende indlæg:

Eftersommer

Nu går vi ind i eftersommeren. Denne særlige tid, hvor ferien stadig ruller i blodet på os og nogen stadig har ferie, men mange er tilbage på arbejdet og de fleste børn i skole igen. Vi har fået sat livet i perspektiv, nogen overvejer om de skal skilles, rejse jorden rundt eller bare finde et nyt job. Vejret er stadig rimelig godt, og sandalerne er ikke sat væk endnu. Efter forårets blomstring kommer nu den frugtbare høsttid.

For mig er det begyndelsen på en ny sæson af oplevelser. I foråret tilmeldte jeg mig et FOF-kursus i Mindfulness, og det var en stor succes. Det gav mig rigtig meget efter arbejde at skulle ind til Rosenborggade og reflektere over nogle helt andre ting end min hverdag ellers byder på. Se nogen helt nye ansigter og tænke helt nye tanker. Det har givet smag for mere, og her i eftersommeren har jeg tilmeldt mig 4 foredrag/kurser. Mere om mindfulness og meditation, 2 psykologi-foredrag og så et foredrag med brødrene Price. Jeg glæder mig til det hele.

I fjernsynet starter også en ny sæson. Væk er genudsendelserne – som jeg nu ikke har så meget imod, for der er mange gode ting jeg ikke fik set første gang – og snart starter forhåbenlig nye afsnit af Aftenshowet, Liebhaverne, Bonderøven, Annemad og Spise med Price og alt muligt andet godt og mindre godt fjernsyn. Jeg synes det er dejligt at så mange gode mennesker bruger deres kreativitet på at lave noget god fjernsyn til os seere.

Af de mere jordnære ting byder eftersommeren også på en del opgaver med hus og have. En af de store ting er at vi gerne vil male sommerhuset. Det er en tidskrævende opgave, som mine forældre heldigvis gerne vil give en hånd med. Men hvordan ordner vi det sådan at det ikke regner i nogle dage?

Ellers håber jeg at der snart er nogle chili der modner i drivhuset, og det æbletræ som vi fik i bryllupsgave af Mads’ familie har 2 fine æbler på i år for første gang.

Lignende indlæg:

Sommerferie 2010

Jeg er hjemme fra ferie og på mandag starter arbejdet igen. Det har været en afslappet og indadvendt ferie. Efter en heftig start på sommeren med utrolig mange sociale arrangementer og derefter 11 dage fra hinanden havde min mand og jeg brug for at trække stikket ud og bare være os selv – os to. Selvom vi er under 50 km fra vores hjem når vi er i sommerhus, ville vi gerne føle at vi var VÆK på ferie. Det lykkedes.

Ferien har bestået af en del afslapning og nogle rolige oplevelser. Vi har sovet middagslur og siddet på terrasse og nydt det gode vejr, vi har tændt bål om aftenen og gået ture ud til kysten og set på solnedgang. Tiden har stået stille mens vi har spist is og været ude og bade, og vi har været på smutture til nabo-byerne.

Alting er foregået i et behageligt tempo – det tror jeg vi havde brug for. Jeg besluttede at være offline fra de sociale medier og kun sporadisk gå på nettet når der var noget der skulle undersøges. Mine Facebook-venner og Twitter-followers har sikkert også været glade for en pause fra alle mine opdateringer.


Lignende indlæg:

Nu starter min sommerferie

Imorgen formiddag kommer min elskede hjem til mig igen efter 11 dage i alperne. (Hvis man er nysgerrig kan man læse om hans tur på hans egen blog – det er mig der skriver.) Nu skal vi holde ferie sammen i 2 uger. Det glæder jeg mig til.

Jeg regner også med at holde ferie her på bloggen, men jeg kan ikke afvise at jeg i ferien får idéer, tanker eller oplevelser som giver anledning til et enkelt blog-indlæg. Men ellers er jeg tilbage 9. august. Vi ses!

Lignende indlæg:

Frokostpause – så skal vi ud!

På både på min nuværende og tidligere arbejdspladser har der været mulighed for at spise sin frokost udendørs i sommerhalvåret. Alle steder har arbejdsgiveren investeret i anlæg af en fin terrasse og købt borde og stole.

Desværre er der ikke nogen af de omtalte arbejsgivere der har investeret i parasoller, så frokosten skal indtages lige under middagssolen. Det afspejler nok også hvad de fleste af mine kolleger kan lide. Der er kun ganske få der sidder indendøre i kantinen på sådan en sommerdag, og de få skyggepladser udenfor er ikke besat.

Som jeg skrev om tidligere på ugen, trives jeg ikke så godt med meget høje temperaturer. Det handler dels om at jeg ikke har det godt kropsligt med at være varm, men også solen i sig selv er et problem. Mit mørke hår gør at jeg bliver brandvarm oveni hovedet, og det giver mig hovedpine og gør mig ør. Dertil kommer at min hud bliver nemt skoldet og jeg får nemt soleksem.

“Så kunne du jo tage solcreme på” vil nogen indvende. Ja, og solhat, solbriller og lange ærmer. Men det vil ikke ændre på at jeg ville blive mere varm end rart er for mig. I bund og grund hader jeg at have solcreme på, jeg har endnu ikke fundet et mærke som man ikke bliver lidt fedtet/klistret af. Og så må jeg sige at jeg synes både varm og kold mad meget hurtigt bliver uappetitlig når den står midt i solen.

Alt i alt har jeg mange grunde til ikke at spise frokost i solen. Jeg har for flere år siden taget en beslutning om ikke at sætte mig udenfor i frokosten. Jeg får frisk luft og lys hver dag på mine cykelture morgen og eftermiddag, hvor UV-indexet er lavere. Når det ikke er for varmt går jeg ofte en lille tur rundt om bygningen efter frokost. Og hjemme kan jeg sidde udenfor i skygge.

Det er en model der passer mig meget bedre. Jeg bliver endda lidt brun på armene af det. Men det betyder også, at jeg spiser frokost alene en del dage, når det er en solrig sommer som i øjeblikket. For jeg vil selvfølgelig ikke bede mine kolleger spise inde, når nu de hellere vil sidde udenfor.

Lignende indlæg:

Jeg smelter

Det er varmt i Danmark – meget varmt. Dagen igår var den varmeste dag i 9 år, og natten til igår var den varmeste nat i 4 år. Tænk engang – efter en så lang og kold og snefyldt vinter, at der er kommet en så massiv sommer. Et 10 minutters tordenvej igår aftes kunne ikke ændre drastisk på temperaturerne.

Selvom jeg var træt af at fryse i maj, så trives jeg nu heller ikke så godt i varmegrader over 25 grader. Jeg er flov over at brokke mig over det fine vejr, jeg vil ikke være utaknemmelig, men disse temperaturer er over min grænse for hvad der er behageligt. Jeg bliver sløv og tung i hovedet, det er ikke rart.

Lykkeligvis er der kælder i mit lille rækkehus, og dernede er der behagelige 22 grader – næsten som et rum med aircondition. Huset vender med forsiden mod øst og bagsiden mod vest og vi har siddeplads på begge sider, så bortset fra midt på dagen er der altid en siddeplads i skyggen.

Og ellers har jeg allieret mig med ventilatorer. Den ene står fast ved TV/sofagruppen. Den anden er med stativ/stander så luften kommer ud i hovedhøjde, og den flytter jeg med mig rundt til køkken og andre steder efter behov – om natten sender den frisk luft henover sengen.

Når jeg så skal bevæge mig udenfor mit hjem – på arbejde og andre gøremål – må jeg bide det i mig. Offentlig transport er en udfordring, især bussen er slem. Toget går OK når aircondition virker og der ikke er for mange med toget, men det er desværre ikke altid tilfældet i disse tider med sporarbejde mv. Men mine 2 x 10 km på el-cykel er skønne, de 25 km/t giver en dejlig brise.

I mellemtiden kan jeg glæde mig over at både husbond og planterne i drivhuset trives rigtig godt med varmen. I lørdags spiste vi den første selv-dyrkede aubergine fra drivhuset, og den smagte fantastisk. Der var langt mere smag end man ellers er vant til fra dem man køber i supermarkedet.

Lignende indlæg:

Travl sommer

Uh, jeg går og længes efter ferie i disse dage. Jeg har først ferie i slutningen af juli, så der er lidt tid endnu. Jeg har allerede i sidste uge vendt min væg-kalender, så den ikke længere viser januar-juni men juli-december, så jeg har ferien i udsigt.

Imellemtiden synes jeg ikke rigtig at resten af verden går i stå? Jeg synes det plejer at stilne af med aftaler og arrangementer når man kommer ind i juni måned, men i år har der været så utrolig meget aktivitet at jeg næsten ikke kan følge med. De sidste par uger har jeg være væk fra sofaen næsten hver anden aften. Dels har der været stort sammenfald i familiebegivenheder i svigerfamilien og vennekredsen, dels har der været ting jeg selv har taget initiativ til og mit arbejde vil i denne uge kræve min tilstedeværelse 2 aftener. Også om dagen er der travlt. Hvor jeg for et par uger siden synes at der var lidt stille rent arbejdsmæssigt, så har jeg nu igen fået travlt.

Heller ikke trafikken har endnu vist tegn på at mindskes, selvom skolesommerferien startede sidste weekend. Togene er stadig propfyldte, hvilket nok skyldes omfattende skinnearbejde hos S-togene, og så selvfølgelig at min rute tager mig til Lufthavnen, hvorfra mange jo rejser på ferie.

Samtidig er sommeren så endelig kommet, og på mange måder længes jeg efter at have ro til at nyde det – tage ud og få en is eller bare nusse rundt i haven og drivhuset og følge med i alt det der sker. Roserne blomstrer og tomatplanterne vokser stærkt opad. Men man skulle jo nødig gå glip af noget, og jeg er ikke i stand til at sortere i nogle af aktiviteterne. Hvis omverdenen ikke har tænkt sig at skrue ned for blusset, så må jeg jo bare glæde mig til at jeg selv skal have ferie. 4 uger endnu…. Heldigvis har jeg fået lov til at tage en afspadseringsdag på fredag, det hjælper forhåbentlig lidt på det, om ikke andet så på søvnunderskudet der følger med den øgede aktivitet.

Lignende indlæg: