Sommerferie 2018

Det blev sommer et par dage ind i maj, og sådan blev det ved. Det har været og er stadig en helt enestående sommer rent vejrmæssigt. Sikke en kontrast til sidste år – man skulle næsten tro at det var en slags kompensation.

I år har jeg holdt 4 ugers ferie, fordi jeg havde en masse flex-timer, som jeg ikke kunne få brugt på anden måde. Den første uge var husbond på arbejde, men han kunne heldigvis også flexe torsdag og fredag, så vi fik lang tid sammen denne sommer.

I starten af ferien var jeg hjemme. Jeg nyder at være hjemme og bruge mit lokalmiljø når jeg har fri. Jeg gik til frisøren, på café og i butikker i Birkerød, og vi var også i nabobyen Hørsholm et par gange. Hjemme fik jeg ordnet nogle praktiske ting inden turen skulle gå til sommerhuset. Jeg gik bla. igang med damprenseren og fik gjort grundigt rent i badeværelser, på døre og paneler mv.

Den ene tur til Hørsholm handlede om at få afsluttet vores tilbudsproces vedr. nyt køkken. Det blev lidt spændende til sidst, fordi vi skulle ud i noget der mindede om forhandling ifm. en hushandel. Der var utrolig mange detaljer at have styr på, så til sidst var jeg lettet over at få det afsluttet, så min hjerne kunne holde rigtigt fri.

Midt i 2. ferieuge rykkede vi til Gilleleje og slog lejr i vores sommerhus for et par uger. Vi holdt den traditionelle frokost med mine forældre, i år også med min onkel og tante og deres hund. Ligesom sidste år fik vi også besøg af vores ven (og Adinas nevø) Atlas henover en weekend.

Bortset fra de 2 gæster var det første sommerferie i 7 år uden hund og det var selvfølgelig specielt. Vemodigt, fordi Adinas pude, legetøj og vandskål stadig er i sommerhuset, og vi har så mange minder. Men også mere frit, fordi vi lettere kunne tage på ture uden at tænke på hvordan hun enten kunne komme med eller blive tilbage uden at lide overlast.

Sommeren 2018 har været så fundamentalt anderledes end 2017 rent vejrmæssigt, at vi har fået en helt anden ferie ud af det. Det har været en meget mere tilbagelænet og afslappet livsstil, hvor havedørene stod åbne og den store træterrasse blev en naturlig forlængelse af stuen. Hynderne blev ude i stolene natten over. Den solopvarmede udendørsbruser var i brug næsten dagligt. Måltider foregik som udgangspunkt udendørs, og maden tilberedtes på grill.

Måske har vi endda brugt mindre el end vi plejer, fordi solen har klaret opvarmningen af brusebads-vandet og grillen har varmet vores aftensmad. Til gengæld har vi haft brug for at tænde reserve-køleskabet i garagen for at kunne holde en konstant forsyning af kolde drikkevarer.

Vi har fået nogle andre naturoplevelser end vi plejer. Uden en hund har vi været knap så meget ude at gå i naturen. Til gengæld har vi nydt dyrelivet mere end normalt; sommerhusets have har været propfyldt af fugle og sommerfugle. Fra terrassen har vi nydt synet af massevis af fugle – også nogle vi ikke ser så ofte som dompap og spætte. Vi har lyttet til lyden af bogfinke og ugle. Og nydt en spurv, der møjsommeligt gik på græsplænen og samlede Atlas’ pels op i sit næb. Vi har også jublet over det livsglade og atletiske egern, der hopper fra gren til gren eller bare ligger på en grangren og nyder livet. Når vi har været ude, har vi hilst på mange forskellige hunderacer.

Som de andre år har vi taget ture til nordkystens byer Rågeleje, Hornbæk,  Liseleje og selvfølgelig vores egen by Gilleleje. I år var vi der midt i højsæsonen, så byerne var propfyldt med mennesker og der var været mange aktiviteter. Vi har spottet mange kendisser, og i Gilleleje oplevede vi i år travalje-roning og markedsdage.

Både i sommerhuset og hjemme har jeg forsøgt at holde cykelformen vedlige. Jeg har cyklet en del ture, og brugte også cyklen til at komme til Gilleleje fra sommerhuset i en højsæson der gjorde det svært at finde parkering. På den måde håber jeg at kunne genoptage cykling til arbejde uden de store prust.

De sidste dage i ferien tilbragte vi hjemme i Birkerød i hedebølge. Når temperaturen er over 30 grader tænker jeg mest på at holde mig kølig og hydreret, og bortset fra utallige ture rundt i huset for at trække for/fra og åbne/lukke vinduer bliver det nemt meget stillesiddende. Det bliver også ret hurtigt kedeligt. Husbond og jeg flygtede fra varmen til shoppingcentre og restauranter med aircondition.

I morgen er det tilbage på arbejde. I år har jeg valgt at holde sommerferie samtidig med chefen. Det kan ellers være skønt at have ferie forskudt fra chefens ferie. At være på arbejde når chefen har fri kan være mindre stresset og dermed ret dejligt at opleve. Men hvis man holder ferie senere end chefen, kommer man tilbage til en chef som er udhvilet og i fuld gang med at starte nye opgaver. De seneste år har jeg oplevet det som ret overfældende, og de første mange uger efter sommerferien er gået med hjertebanken og stressfølelse i et forsøg på at gå fra 0 til 100 i chefens tempo. Det vil jeg gerne prøve at undgå.

Min sommerferie lå tidligere end normalt i år. Feriestemningen præger stadig samfundet, når hverdagen starter for mig i morgen. Normalt glæder jeg mig til at alting starter igen – skolestart, foredragssæsonen, tykkere aviser, interessante fjernsynsudsendelser. Det varer lidt endnu, men der bliver nok at se til, både på arbejde og med vores køkken-projekt. Jeg tager gerne et par uger endnu på lavt blus.

Lignende indlæg:

Erfaring med gartner

Da jeg gjorde året 2017 op her på bloggen, spekulerede jeg på at få hjælp til at holde haven hos et gartnerfirma. Tanken var at mindske det arbejdspres der er i foråret og sommeren når man har hus og have og derudover et lille sommerhus med samme størrelse have.

Hvert forår synes jeg det er svært at få ordnet ukrudtet, græsset, pudse vinduer og alt det andet vedligeholdelse i ordentlig tid, samtidig med at reparationer og fornyelser skal igangsættes og alle de andre ting der sker i foråret skal passes. Jeg tænkte, at det at have gartner kunne være en nem måde at betale sig fra noget af det, fordi de kan bare komme og gå når det passer uafhængig af at jeg er på arbejde – i modsætning til f.eks. en vinduepudser.

I februar i år gjorde jeg alvor af det og bad et lokalt gartnerfirma komme med et forslag til en serviceaftale. De besøgte vores have og kom med et oplæg der var meget dyrt. Vi afgrænsede opgaven, så der kun var fokus på den del af haven der er indenfor havelågerne.

Vi endte med at lave en aftale der handlede om gartnerbesøg 2,5 timer 2 gange om måneden og derudover kantklipning, hækklipning 2 gange om året, beskæring 2 gange om året samt klipning af anden bevoksning mod vej. Prisen for et helt år var ca. 26.000 kr., altså gennemsnitligt mere end 2000 kr. om måneden. Jeg har aldrig prøvet at købe mig til hjælp i hverdagen på den måde, og jeg synes det var mange penge selvom der er lidt tilskud i form af skattefradrag. Husbond er ikke med på at betale sig fra den slags hjælp, så jeg skulle finde hele beløbet selv.

I april gik aftalen igang, og ved de første gartnerbesøg blev der gået i dybden med enkeltstående bede og områder. De var grundige, og gjorde det finere end jeg selv normalt gør. En opgave som lugning af 25 meter stensætning tog gartneren 2,5 time, det plejer at tage mig 1 time.

Efterhånden kom gartneren i bund med de forskellige områder. Jeg begyndte at se, at fortolkningen af aftalen var en lidt anden, end det jeg havde regnet med. Der er f.x. områder af haven, hvor vi har givet op overfor skvalderkål og besluttet at det er bunddække. Der stod derfor i aftalen, at skvalderkål kan efterlades bestemte steder. Dette så ud til at betyde, at der ikke blev gjort noget disse steder: døde stauder blev ikke fjernet og andet ukrudt (tidsler, brændenælder) blev ikke luget. Lugning i hortensia-bedet blev fortolket som lugning rundt om hver hortensia, og ikke hele jordstykket.

Resultatet blev, at visse områder af haven stod helt trimmet som i kongelige haver, og andre områder var helt uberørt. Det var et mærkeligt syn. I en lang periode holdt jeg mig tilbage med selv at gøre det, for jeg regnede med at gartneren gjorde det.

Da tørken virkelig slog igennem var der ikke meget ukrudt at komme efter. Jeg kunne ærlig talt ikke se 2,5 timers arbejde når gartneren havde været der. Alligevel var området ved stensætningen slet ikke taget. Det gjorde mig frustreret og jeg kontaktede min kontaktperson i gartnerfirmaet.

Jeg fik ikke noget svar på mine første 2 mails. Så skrev jeg til en anden mailadresse og fik hul igennem til en anden medarbejder, som gav besked til vores gartner. Da problemerne ikke blev løst af dette skrev jeg igen. Gartneren blev sendt ud og udbedre det samme dag, og vi fik tildelt en ny gartner. Stenbedet blev luget og tidsler blev taget – det samme gjorde en staude der lidt lignede en tidsel.

Meget effektivt, men jeg var efterhånden kommet til den konklusion at det passede dårligt til vores situation at have disse faste besøg med et fast timetal afsat.

I slutningen af juni besluttede jeg at opsige aftalen. Det gjorde jeg pr. e-mail. Da jeg intet svar fik, kørte jeg over med en skriftlig opsigelse og puttede den i firmaets postkasse så jeg var sikker på at opsigelsen var modtaget rettidigt. Jeg hørte stadig ikke noget. I dag har jeg skrevet igen for en god ordens skyld og oplyst at jeg betragter aftalen som opsagt. Endelig var der svar.

Nu har vi ikke gartner mere, og jeg har 2000 kr. mere til mig selv om måneden. Det er en ærgerlig følelse at det ikke gik, men jeg har lært meget af det. Hvis jeg skal have den slags hjælp igen på et tidspunkt, så skal jeg være meget mere præcis om hvad der skal ske. Lidt ligesom de IT-kontrakter jeg diskuterer med kolleger og leverandører hele tiden når jeg er på arbejde. Hjælp til haven skal nok være efter en anden model for os, måske noget med en større omgang forår og efterår, og så ikke de faste besøg.

Og så skal jeg prøve at finde et firma der har styr på kommunikationen, men det er jo altid svært at vurdere før man laver en aftale. Jeg synes tit jeg har oplevet kommunikation ifm. salg og aftale går lynhurtigt og effektivt, og når vi så kommer til leveranceprocessen er det en helt anden snak.

Lignende indlæg:

Lider i varmen

Danmark oplever i disse dage en helt unik periode med stabilt varmt og tørt vejr. Helt enestående har vi nu i mere end en måned har haft solskin, tørvejr og moderat vind. Så vidt jeg husker, har der været 3 byger siden starten af maj, kraftige men kortvarige.

Vi danskere er jo ikke så godt vant når det kommer til vejr. Vi plejer at have et meget mere omskifteligt vejr, og det føles som mange år siden, at det har været stabilt godt vejr. Sidste sommer var ærlig talt ganske kedelig. Jeg synes også at det er længe siden at jeg har set mit helt lette sommertøj, og pludselig skal jeg være lidt mere om mig mht. at få vasket – jeg er ikke vant til at have brug for shorts og ærmeløse toppe så mange dage i træk!

For mig er det en nydelse at hverdagen bliver lidt lettere med det gode vejr. Man kan bare lige hoppe på cyklen i det tøj man har på, jeg har ikke haft overtøj på i lang, lang tid. Haven bliver en forlængelse af husets opholdsrum, og man kan bare lade døre og vinduer stå åbne. Det er skønt at se hvordan de lidt mere eksotiske blomster trives i varmen.

Jeg har dog et problem når temperaturen når op over 25 grader. Det trives min krop utrolig dårligt med, og jeg har svært ved at holde det ud. Det trykker i mit hoved og føles som om hjernen er hævet. Jeg får hovedpine, og migræneanfald bliver værre. Derfor bliver jeg passiv og bruger mest energi på at finde det køligste sted at opholde mig. Det er også svært at sove godt i den varme, og det gør mig i dårligt humør.

Dette ubehag giver anledning til stor irritation, for der er så meget jeg gerne vil. Både gøremål i hjemmet og ude – nyde naturen eller byerne med cafebesøg og shopping. De høje temperaturer føles som en slags fængsel for mig, især når det bare bliver ved og ved.

Jeg oplever stadig at det er tabu at have nogen form for tilbageholdenhed overfor det, vi normalt opfatter som godt vejr. Husbond har det helt omvendt, og føler at hans krop fungerer allerbedst når det er varmt. Nu kender han mig efterhånden så godt, at han forstår – men det er bestemt ikke velset herhjemme at kalde temperaturer over 25 grader for dårligt vejr.

Situationen jeg beskrev tilbage i 2010 omkring at sidde ude og spise frokost på arbejdspladsen oplever jeg som uforandret – det er stadig udenfor diskussion at man skal sidde ude og spise. Jeg ønsker stadig ikke at sidde ude med min frokost, selvom min nuværende arbejdsgiver dog har sat parasoller op, så jeg sætter mig alene med en avis og spiser frokost.

På tidligere arbejdspladser har jeg tit fået selskab indenfor. Mange mandlige kolleger har i virkeligheden ikke lyst til at sidde i jakke og slips i middagssolen. På min nuværende arbejdsplads er der ikke så mange slips, og jeg sidder oftere alene. Men effekten er der stadig: når først jeg man har italesat, at det er for varmt at sidde derude, så er der altid nogen der følger trop og indrømmer at de også bliver øre i hovedet af at sidde lige i solen. Eller endda gerne undværer solen for at være i mit selskab.

Som sensitiv person er jeg nødt til at være konsekvent overfor disse ting der giver mig ubehag, simpelthen for at holde mig rask. Det betyder i flere sammenhænge at jeg må være modig og gå imod strømmen, gøre op med nogle af de konventioner og automatiske antagelser der er, og nogle gange dermed melde mig ud af det sociale fællesskab. Det er åbenbart mit lod. Det er heldigt at jeg trives godt med at være alene.

I går var en af de helt varme dage. Jeg tilbragte dagen under et træ i haven sammen med lånehund Atlas, og husbond gjorde mig også selskab. Jeg havde ikke overskud til mere end at online-shoppe. I dag er der en sky for solen og temperaturen er på et mere udholdeligt niveau. I dag får jeg skrevet dette blogindlæg, vasket tøj og lavet frikadeller.

Lignende indlæg:

Havesofa

I 2016 byggede husbond en terrasse lige der hvor solen skinner, når man kommer hjem fra arbejde. Hele september det år havde vi – ligesom denne maj i år – en lang periode med sommerligt vejr.

I begejstring over den nye terrasse og det flotte vejr blev jeg fristet af et efterårstilbud på en udendørs hjørnesofa. Et stort lækkert møbel, der oprindeligt havde kostet et 5-cifret beløb. Den er større end sofaen i TV-stuen og både husbond og jeg kan ligge på langs i den samtidig. Sofaen gav mig en berusende følelse af luksus. Med en stor parasol kunne jeg for første gang nu sidde rigtig komfortabelt udendørs.

Når man sidder der i godt vejr, i en sofa med hynder der er betrukket med tekstil, kan man godt komme til at glemme den dårlige side af det danske vejr. Jeg har dog levet så længe, at jeg godt er klar over, at jeg var nødt til at sørge for at sofaen kunne dækkes til når den ikke bruges. Sammen med sofaen købte jeg derfor også et overtræk som passede præcis over sofaen og det tilhørende bord. Det var tungt og virkede som god kvalitet, og det kostede da også derefter – 800 kr. måtte jeg betale.

Da efteråret kom, pakkede vi hynderne væk på loftet, og overtrækket skulle nu passe på sofaen vinteren over. Da foråret kom, var overtrækket noget slidt, og i løbet af den efterfølgende sommer gik overtrækket i stykker flere steder. Vores robotplæneklipper fik også lavet et par huller i overtrækket, og det viste sig hurtigt at gaffa-tape ikke var tilstrækkeligt til at holde sofaen tør. Til sidst kom der en stor revne da vi løftede overtrækket af.

Et år efter at vi havde købt sofaen, måtte vi investere i et nyt overtræk, så vi kunne klare endnu en vinter uden at vores sommer-luksus skulle gå til i skimmelsvamp og alger.

Desværre var det nye overtræk også meget nedbrudt, da vi startede sæsonen i år – et helt nyt overtræk som kun lige havde været pakket ud og sat over sofaen ifm. at vi pakkede ned for vinteren. Indersidens belægning hang i flager, og efter det første skybrud var sofahynderne våde. Denne gang var der ikke nogen skader vi selv havde forvoldt, så jeg skyndte mig at reklamere til webshoppen, hvor jeg havde købt overtrækket – det kunne da ikke være meningen at det allerede var utæt?

Nu er det næsten 2 år siden at jeg oprindeligt købte sofaen og betrækket, og ingen af delene er i webshoppens sortiment længere. Selvom jeg i henhold til købeloven har krav på at butikken hjælper mig når en vare er defekt, så var der ikke meget at gøre. COOP prøvede at sende mig et andet overtræk, men det passede ikke i dimensionerne, og det endte med at de ville give mig pengene tilbage.

Det er normalt en udmærket løsning at få pengene tilbage, men i denne situation står jeg med en udesofa, som uden et betræk er blottet overfor det danske vejr. Et langt større køb, sofaen, risikerer nu at blive værdiløs fordi dette overtræk har for dårlig kvalitet. Sofaen er så stor, at jeg ikke bare lige kan tage ind i huset. Nu er gode råd dyre.

Jeg fik lov til at vente med at returnere overtrækket, til jeg har fundet et nyt. Det betyder også at jeg først får mine penge tilbage senere. Det skal gå hurtigt med at finde en erstatning, men jeg vil ikke have den samme dårlige kvalitet en gang til. Jeg har søgt på nettet efter overtræk. Min research viste, at mange af de materialer man bruger til disse overtræk bliver hårde i frostvejr, hvilket fører til at det knækker og dermed bliver utæt og porøst. Udsigterne til fremover at kunne beskytte min havesofa så ikke gode ud.

Heldigvis lykkedes det at finde et overtræk i et andet materiale, hvor der udtrykkeligt står at det kan holde til det danske vejr. Der er dog 2 ulemper: overtrækket passer ikke specifikt til min sofa, det er for stort. Og prisen er det dobbelte af hvad jeg gav for det første overtræk. For at begrænse skaden har jeg fundet produktet på tyske Amazon, hvor prisen var lidt lavere. Nu er jeg spændt på at se det nye overtræk – og spændt på hvor meget regn vi når at få indtil det ankommer.

Min havesofas fremtid er helt afhængig af, at et dumt overtræk fungerer. Jeg føler mig dum, fordi jeg har været impulsiv og købt et luksusprodukt uden at tænke på praktikken. Det har været dyrt og besværligt at få det praktiske til at fungere, og jeg er ikke i mål endnu. Det er trættende, og jeg er faktisk vred over at COOP sætter mig i denne sitaution ved at sælge et produkt, som er helt uegnet til dets formål.

På den anden side har jeg brugt den havesofa utrolig meget i dette forår. Med min korte transporttid, har den givet mig mulighed for at bruge tid på at læse avis i haven og slappe af efter arbejde. Købet af et luksusprodukt har givet mig større  værdi end jeg troede. Det er jeg ærlig talt meget begejstret for.

Lignende indlæg:

Sommerferie 2017

Normalt synes jeg at pressehistorierne om det dårlige sommervejr er trivielle, og de danskere der brokker sig er lidt ynkelige. Men i år må jeg med skam melde mig i hylekoret. I år synes jeg faktisk at vejret har bidraget negativt til min oplevelse af sommerferien.

Jeg er ikke glad for høje temperaturer, og derfor synes jeg normalt at det er bedst vejr når det er under 25 grader. På den måde har sommeren 2017 passet 100% til min præference. Ikke desto mindre føler jeg mig skuffet over mangel på solskin og tørvejr.

En af vores helt faste traditioner, når vi er i sommerhus i sommerferien, er at mine forældre kommer til frokost. Vi plejer at kigge i vejrudsigten og udse os den dag der ser bedst ud. Mine forældre er ret fleksible, så det plejer altid at kunne lade sig gøre at få en god sommerdag ud af det. I år var det svært at finde en dag i udsigten, der gav forhåbninger om solskin og tørvejr, men vi tog chancen med en onsdag der så OK ud. Det lykkedes da også at sidde ude og spise frokosten i tørvejr og sol – lige akkurat. Da vi havde fået kaffe kom regnen, og vi flygtede indendørs. Lidt senere kom solen igen, og vi kunne køre en tur i sommerlandet. Da vi var kommet tilbage, og mine forældre begav sig hjemad, kom der en af sommerens mange skybrud.

I de 2,5 uger vi opholdt os i vores sommerhus kunne vi sidde ude og spise 2 gange. Vi har slet ikke haft badetøjet fremme. Vedligeholdelse at sommerhus og have blev det heller ikke til meget af. Vejret var så ustabilt, at det var umuligt at planlægge noget. Det lykkedes at få et par vellykkede ture til Gilleleje. Turene til Tisvilde og Hornbæk, hvor vi normalt går og nyder byen, butikkerne, spiser frokost eller en is, blev ikke til andet end indkøb, at hente take-away og en kort tur i Tisvilde Hegn. Vi kom til Helsinge som vi plejer, men den tur blev ødelagt af en dårlig restaurant-oplevelse efterfulgt af en dårlig is-oplevelse.

Selv turene til naturområder med hund(e) blev ramt af regn, selvom vi prøvede at sno os og tilpasse os DMI’s radarbillede. Henover en weekend passede vi Adinas nevø Atlas, og vi ville gerne vise ham nogle af de dejlige områder på nordkysten – det er altid spændende for en hund at opleve nye steder. Det kunne kun lade sig gøre ved at sidde standby og vente på at regnen stoppede, hvorefter vi skyndte os ud og gå tur, inden regnen kom igen.

Mange dage var vejret dog så forudsigeligt, at vi tydeligt kunne se at vi var nødt til at opgive at komme ud og se eller lave noget, og bare kaste os på sofaen. Det er rart og sundt nok i starten af en ferie, hvor man skal akklimatisere fra en hverdag i højere tempo. Men efter et par dage på den måde blev det kedeligt. Jeg endte med at web-shoppe nye tallerkener og bestik til sommerhuset – det blev dyrt. Husbond fik set næsten al sport der blev sendt i TV, og vi endte med at sidde længe oppe og se 20 år gamle engelske krimi-serier om aftenen for at få lidt underholdning.

Hvis jeg skulle finde på noget positivt at sige om det dårlige sommervejr, så skulle det være, at det har været en knap så hård tjans at vande blomster hos os mens vi var væk. Jeg har fået anskaffet mig rigtig mange krukker og potter udendørs, og det kunne godt blive en stor belastning for mine gamle forældre. De slap nådigt i år.

Når jeg nu sidder her på feriens sidste dag og tænker tilbage, så har det selvfølgelig alligevel været dejligt at være i sommerhus og sammen med min familie. Udover mine forældres besøg havde vi besøg af begge af Mads’ søstre med familier, og det blev også til en kort frokost med Atlas’ ejer. Da vi kom hjem til huset i Birkerød tog det faktisk et par dage at vænne sig til de store forhold, så vi har virkelig fået sommerhuslivet ind under huden i år, og det er i sig selv rekreativt.

Normalt vil jeg i denne situation tænke, at det trods alt er bedre at have fri end at gå på arbejde. I år er det knap så slemt at tænke på at skulle tilbage på arbejde. Med mit nye arbejde er der ikke så stor en kontrast mellem ferie og arbejde. Dels er der en rar stemning på min arbejdsplads – det er en god fornemmelse at skulle tilbage. Og dels gør min meget korte transporttid, at jeg har langt mere fritid og råderum på hverdage. Jeg har både tid og energi til at komme ud, i butikker eller lave noget aktivt hjemme selvom jeg har været på arbejde.

Lignende indlæg:

Sommer 2017

Vi har ikke haft vores sædvanlige held med ferievejret, så meget af sommerferien foregår indendørs. Der er tid til at skrive, og jeg vil gerne gøre lidt status.

Det er 4 måneder siden jeg startede i mit nye job. Prøvetiden er overstået og jeg er kommet godt ind i mine opgaver. Jeg er stadig rigtig glad for jobbet. På forunderlig vis kan jeg bruge mine evner og erfaringer, samtidig med at jeg lærer nyt. Jeg føler mig rigtig godt tilpas blandt kollegerne, og de fysiske rammer med kort transport til arbejde og en god rolig plads gør mig godt.

Det har været overraskende hårdt at skifte fra el-cykel til almindelig cykel, men nu har kroppen vænnet sig til det. Desværre er det ikke lykkedes mig at komme tilbage til den vægt jeg havde før min verden tog en kolbøtte, så selvom jeg kom igennem krisen med skindet på næsen hvad angår psyke, økonomi og job, så har jeg nu en endnu større overvægt at kæmpe med.

På hjemmefronten går det op og ned. Vi har som sædvanlig mange projekter, og foråret har både budt på fældning af et stort træ, implementering af plæneklipperrobot og køb af ny bil. Vi har startet en opsparing til nyt køkken og føler nok at vi har fået en frisk start.

Det præger dog alting rigtig meget, at Adina er syg. Der er gået 3 måneder siden vi fik diagnosen, og hendes tilstand forværres hele tiden lidt. Adina slingrer, snubler, glider og slår poterne mod dørtrin. Jeg kan se at det bliver værre, og jeg har mareridt om at hun kommer til skade. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på den der sidste tur til dyrlægen som venter forude. I perioder er jeg afklaret med det, men i andre perioder er jeg utrolig ked af det.

Alt i alt går det nu godt, og jeg kan ikke tillade mig at klage. Mit liv er meget privilegeret, og det er jeg taknemmelig for. Lige nu handler det om at nyde ferien og nyde Adina, og så må vi ellers tage det en dag ad gangen.

Lignende indlæg:

Efter sommeren

Det var ikke meget det blev til, da jeg en uge inde i sommeferien så på bloggen og alle de ufærdige ideer til nye indlæg og tænkte, at nu skulle jeg få skrevet en masse. Et enkelt indlæg om 5:2-diæten blev det til, og så var inspirationen væk igen.

Nu har jeg været tilbage på arbejde i 3 uger, og det hjælper ikke meget på overskuddet. Som sædvanlig klumper møder, nye tiltag og initiativer sig sammen i ugerne lige efter ferien, hvilket harmonerer meget dårligt med en feriehjerne der skal op i omdrejninger.

Også privat er der blus på aktiviteterne igen. Normalt har jeg/vi højst 1 eller 2 aftaler om ugen. Det har været væsentligt mere her efter ferien; der har været noget næsten hver dag. Og så kom den dejlige hund Atlas også lige ind over. Selve sommerferien var faktisk også mere social end den plejer at være.

Jeg bruger de udadvendte kanaler meget mere end jeg plejer, og det tager på energien. Selvom jeg elsker at der sker noget nyt, at møde nye mennesker, se nye steder og at få besøg, så betyder omfanget at jeg ikke har så meget tid til at lade op igen.

En af de ting der skete på arbejde efter sommerferien var, at det blev lagt fast hvad min rolle på arbejde skal indeholde. Nu er der ikke længere tvivl om, at jeg udover at arbejde med IT-dokumentation også har ansvar for IT-drift og deltager i den forretningsmæssige drift af afdelingen jeg sidder i. Det stemmer ikke med de forventninger jeg havde, da jeg startede i jobbet.

Jeg har været ærlig og sagt til min chef, at hvis jeg havde vidst hvad jobbet indeholdt, havde jeg nok ikke søgt det. Jeg kan ikke lade være med at tænke “vil de virkelig bruge mig til det?” når nu meget af det ligger udenfor mit kompetenceområde. Det ærgrer mig, at jeg ikke kommer til at bruge mig selv til det som interesserer mig og som jeg synes jeg er god til, i samme grad som jeg havde forventet. Jeg står nu i en situation, hvor jeg føler mig delvist fejl-castet i jobbet, og det er en stor stressfaktor for mig.

Erfaringen siger mig, at når de første uger efter en sommerferie er gået, så falder tingene lidt mere til ro på arbejdspladsen. Så føler cheferne at de har indhentet det forsømte ved at holde sommerferie, og så er der et langt efterår til at afvikle alle de aktiviteter og tiltag der er på bedding. Jeg håber at det også bliver sådan på min nye arbejdsplads. Og jeg håber også at tingene finder et leje i privatlivet. Jeg synes at jeg har nået min grænse og føler mig overstimuleret. Lige nu er jeg udmattet og længes efter rutine, at være mig selv og restituere. Det har jeg brug for, for at finde ud af hvad jeg gør med min jobsituation.

 

Lignende indlæg:

Blogpause og sommerpause

Det er nogle måneder siden jeg sidst havde noget på hjerte, der blev nedfældet her på bloggen. Det skyldes at jeg har fået nyt job, og det har opslugt det meste af mit overskud.

Jeg startede i det nye job 1. marts, og det er faktisk lykkedes mig at skrive et par blogindlæg i løbet af de første måneder. Derefter har jeg manglet overskud og følelse af inspiration.

Det har været krævende på flere planer at starte i det nye job. Dels fordi det er en helt ny branche for mig – der er meget at lære, og dels fordi jobbet har vist sig at have et noget andet indhold end jeg havde forestillet mig.

Nu har jeg sommerferie, og her en uge inde i sommerferien tror jeg, at jeg er ved at have den ro og det overskud der skal til, for at jeg kan nedfælde mine tanker. Jeg har ophobet en del idéer til blogindlæg. Jeg håber at jeg kan få skrevet nogle af dem her i ferien.

Lignende indlæg:

Sommerferie 2015

Endnu en sommerferie er ved at være slut. I denne sidste weekend vasker jeg tøj, rydder op og ordner ukrudt. Huset er rent, fordi vi gjorde rent inden vi tog afsted, men jeg forsøger at gøre hjemmet klar og ‘nulstillet’ til den normale hverdag. Og så skriver jeg mine oplevelser fra ferien ned i et blogindlæg, som jeg plejer.

I år har vi som sagt haft lidt senere sommerferie end normalt. Egentlig føles det ikke så sent for mig, for jeg har i mine single-år ofte holdt ferie i august, så jeg synes det er meget normalt. Men for Mads føltes det sent, og det synes min chef vist også. På min arbejdsplads ønsker man at medarbejderne lægger deres ferie i skolesommerferien, men da min husbond ikke kunne få ferie på andet tidspunkt end den sidste uge af skoleferien og 2 uger efter, måtte jeg søge om dispensation – og fik den.

Som ferien nærmede sig i juli gik det op for mig, at jeg ikke glædede mig specielt meget til sommerferien. Vi havde ikke andre planer, end at vi skulle i sommerhus som vi plejer, så der var ikke noget konkret at se frem til. Husbond har haft ekstremt travlt på arbejde meget længe, så jeg var bange for at det var for meget at begynde at planlægge ting vi skulle i ferien. Omvendt har jeg haft en meget kedelig tid på arbejde det meste af året, så jeg trængte til at opleve noget.

Det fik vi heldigvis talt om inden, og ferien fik derfor fokus på oplevelser. Det blev fint understøttet af vejret. Både maj og juni var ret kolde, og på nær en weekend med >30 graders varme var juli faktisk også ret trist. Men lige så snart august – og vores sommerferie – startede, kom der godt vejr. Det har været solskin næsten alle dage i vores ferie, og behagelige temperaturer på 20-25 grader, der har medført mere aktivitet og lidt mindre dasen.

Vi starter altid vore ferier med en tur til Kgs. Lyngby, hvor vi kigger på butikker og spiser en frokost. I år blev det sushi på Aji Sushi. Vi plejer at tage os et par dage til at falde ned, blive mennesker, får vasket tøj og pakket i ro og mag.

Vi var 14 dage i sommerhuset. Oplevelserne kom ved små ture til de omkringliggende byer. Selvfølgelig skulle vi ned i vores egen by, Gilleleje, hvor vi køber det gode rugbrød og fiskepålæg, og hvor der er gode restauranter. I år valgte vi at gå med på en byvandring, arrangeret af Museum Nordsjælland. Det var en spændende fortælling om Gilleleje før og nu, inkl. et par anekdoter fra besættelsestiden. Det er også et must for os at tage til Helsinge for at gå en tur på gågaden og spise på det hyggelige cafeteria ved Kvickly. En gåtur med is på promenaden ved Rågeleje strand blev det også til, og da mine forældre kom til frokost fik vi en fantastisk naturoplevelse i Heather Hill, hvor lyngen var på sit højeste. Vi var i Loppehal i Blistrup og så solnedgang fra Søren Kierkegaards yndlingssted ved Gilbjerg Hoved. Vi tog også en tur til Hornbæk, hvor vi shoppede lidt tøj, klipklapper og spiste is. Og sidste dag på nordkysten gik turen til Tisvilde Hegn.

Den sidste uge af ferien tilbragte vi i Birkerød, men også med fokus på små ture og oplevelser. Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum har åbent om onsdagen, og endelig havde vi muligheden for at besøge det. Vi ville gerne lære lidt mere om vores nye by, og måske danne os et billede af hvordan byen så ud da vores hus blev bygget i 1907. Det var en sjov oplevelse, som vi delte med min historie-interesserede far, og afsluttede med en is på Madsens Is-café. Et gavekort givet i indflytningsgave sidste år blev indløst i Plantorama i Hillerød. Det er Nordens største havecenter og sjovt at opleve; der var utrolig meget at kigge på . Vi fik købte os nogle gode blomster til haven. En anden dag tog vi Adina med til Bernstorffsparken, hvor hunde må løbe frit. Det var en stor oplevelse, for Adina blev helt vildt glad over at være der. Hun boede i Hellerup de første 2½ år af hendes liv, så der er nok nogle gode minder for hende i den park. Turen blev afsluttet med en is i Rungsted Havn. På den sidste feriedag tog vi til København, hvor vi spiste dim sum til frokost, gik en tur på Strøget. Vi har fået is næsten hver dag, men denne dag fik vi i stedet en super lækker cheesecake hos Bertels Kager.

Vejret gjorde det også muligt at få lavet nogle af de praktiske ting, der trængte sig på. I sommerhuset var det selvfølgelig nødvendigt at give haven en overhaling, selvom vi havde været deroppe og trimme lidt forinden. Den nye træterrasse blev som forventet en stor succes, og vi sad derude næsten hele tiden. Der var dog også lidt færdiggørelse i forbindelse med terrasen, så Mads fik bygget et trappetrin ned fra huset til terrassen og skruet nogle flere skruer i. Det lykkedes os også i fællesskab at få lavet et nyt hegn ud mod vejen, efter at det gamle er blevet påkørt og/eller smadret i 2 omgange de seneste par år. Hjemme i Birkerød gik vi gang med at udskifte punkterede termoruder i køkkenet, og mens jeg alligevel havde penslen og den hvide maling i gang, fik jeg malet tilbygningens vinduer udvendigt.

Vi har været lidt mere sociale end vi plejer i vores ferie – nok fordi alle andre var kommet hjem fra ferie da vi holdt ferie. Vi har været til frokost hos min onkel i Næstved, på kinesisk restaurant med Mads’ søsters familie, til 13 års fødselsdag i Vanløse, og så har vi haft besøg i sommerhuset 2 gange, dels af mine forældre til frokost og køretur til Heather Hill, og dels til grillning og rosé på terrassen af Mads’ forældre.

De behagelige temperaturer var perfekte til at arbejde og tage på ture. Det var dog ikke helt oplagt til at dovne i solstole; i solen var det for varmt men i skyggen en anelse for koldt. Når vi har kunnet nå både de mange ekskursioner og en del praktisk arbejde er det nok på bekostning af almindelig dasning. Om aftenen har vi dog taget det meget afslappet. Vi har spist nem og let mad og set lidt fjernsyn. De sidste 2 somre har jeg nydt TV-serien Store Forretninger (Mr. Selfridge), og sørme om DR ikke i år sendte 3. sæson lige som jeg havde sommerferie. I år blev Mads også grebet af den, så vi har hygget os med et nyt afsnit hver aften i de sidste 2 uger af ferien.

På trods af mine lave forventninger til ferien er det blevet en helt perfekt ferie lige efter mit hoved. Det har været en god blanding af oplevelser, praktiske gøremål og afslapning i helt perfekte temperaturer – hvad mere kan man ønske sig? Vigtigst af alt har vi tilbragt rigtig meget tid sammen; Mads, Adina og jeg. Jeg føler mig godt tanket op til at begynde en ny arbejdsperiode.

Lignende indlæg:

Før sommerferien 2015

Det har været en kold maj og en kold juni måned. Planter og blomster er slet ikke på samme stadie som sidste år, og majsmarkerne har slet ikke den højde de normalt ville have på denne tid af året. DMI udsendte i slutningen af juni en månedsprognose, der ikke var alt for optimistisk. Men knap var juli startet, så kom der en flok sommerdage. Vi må nyde det så længe det varer.

I vores familie har vi ferie sent på sommeren. I år stod Mads bagerst i køen, da der skulle fordeles ferie på hans arbejdsplads, og faktisk kommer vi til at have 2 af ferieugerne udenfor skolernes sommerferie. Det kunne min arbejdsplads heldigvis godt acceptere, og der er flere fordele ved at have sen ferie. Vejret er relativt tit godt i august, og der er lidt mindre pres på faciliteterne; kortere kø til ishuset og nemmere at få bord på caféer. Jeg nyder at have noget at se frem til. Desuden kommer efteråret, der ellers tit føles som et langt stræk hen til fridagene i julen, til at føles lidt kortere.

Indtil vi skal have ferie, klarer vi hverdagen i et ferieramt miljø. Vi nyder at gaderne er mindre trafikkerede. På mit arbejde går aktivitetsniveauet væsentligt ned, mange ting er udskudt til efter ferien. Jeg håber det samme sker på Mads’ arbejde, hvor deres verden til hverdag er ved at gå under af travlhed. Efter en aktiv juni er der nu ingen sociale arrangementer, og vi kan vende os indad og nyde sommer-fyraften ved at lege med hunden, slå græs, spise is og sidde ude når det er vejr til det.

Når vi er hjemme mens alle andre har fri, er det også tid til en anden tilbagevendende syssel: pasning af andres hjemmefront. I denne sommerferie skal vi passe en undulat, en guldhamster, se til svigerforældrenes hus og have et halvt øje på teenage-nevø, som er nødt til at blive hjemme alene, mens familien tager på sommerferie i Italien – der er nemlig skoleperiode i hans lærlingeuddannelse.

Når kalenderen viser august, er det så vores tur til ferie. Igen i år går turen op til vores sommerhus i Gilleleje. Så er det tid til at høste frugten af det hårde slid i påsken, hvor vi byggede en ny træterrasse. Det bliver en helt anden oplevelse at leve udendørslivet, når vi har sådan en fin terrasse at være på, og vi har glædet os lige siden april. Det har været et særdeles hårdt år med både flytning og for Mads ekstra stort arbejdspres. Vi trænger virkelig meget til at slappe af og lade op i trygge og smukke omgivelser.

I øjeblikket siger jeg ”god ferie” til alle dem der drager afsted. Når de kommer tilbage, kan de se misundeligt på at jeg siger farvel og går på ferie. Eneste ulempe er, at når jeg selv kommer tilbage på arbejde efter ferie, har arbejdspladsen været oppe i omdrejninger i flere uger. Det er nok ikke muligt for mig at starte ferie-hjernen langsomt op, som man ellers anbefaler. Jeg har dog lagt en aftale ind i min arbejdskalender mandag formiddag, så der er tid til at få læst mails og indhente diverse efter ferien.

Lignende indlæg: