Sådan bruger jeg sociale tjenester i 2011

De sociale tjenester, også kaldes sociale medier, griber om sig og der er idag hundredevis af tjenester, der gør det muligt at dele sit liv med andre mennesker og leve et interaktivt liv online. Det startede for mig med Facebook, siden kom Twitter, foruden selve bloggen her. I starten tænkte jeg meget over hvor mange steder man egentlig skal være oprettet, og mulighederne er jo uendelige hvis man vil, så det er stadig en overvejelse for mig at begrænse mig. Men der er alligevel forskellige tjenester til forskellige behov, så på det seneste er listen ‘Her er jeg også’ på nærværende blog blevet udvidet en del.

Facebook

Her er jeg ‘venner’ med familie og venner, både nære og fjerne. Jeg er også forbundet til nogle af de kolleger og eks-kolleger som jeg har/haft det godt med. Men jeg er ikke venner med nogen som jeg ikke har mødt i virkeligheden, og jeg har en lukket profil så det kun er mine Facebook-venner der kan se hvad jeg skriver. Jeg skriver opdateringer hver dag, og her vises også check-ins i Foursquare (se længere nede) samt musik og videoer jeg kan anbefale.

Twitter

De mennesker jeg følger på Twitter kender jeg ikke i virkeligheden, og det er samme gælder dem som følger mig. Det er alle sammen nogen som jeg har ‘mødt’ på Twitter og de er både kendte mennesker, journalister og privatpersoner.

Jeg tænker på Twitter som micro-blogging. Det vil sige at jeg skriver ting som på en eller måde siger noget (kort) om mit liv på en dagbogsagtig måde. Hver morgen skriver jeg ‘Dagens Friskhed’ på en skala fra 1 til 10 og en lille kommentar til dagen, og hver aften skriver jeg ‘Dagens 3 gode‘ som er 3 ting jeg har oplevet eller set, som har gjort mig glad idag. Derudover skriver jeg ting jeg tænker eller oplever, som kan beskrives på de 140 karakterer der er til rådighed. På Twitter har jeg en åben profil som alle kan se – også uden en Twitter-konto.

Twitpics

Et lille appendix til Twitter, hvor man kan se alle de billeder jeg har vist på Twitter. Af hensyn til beskyttelse af privatlivets fred viser jeg ikke noget særligt her. Der er ingen mennesker eller ansigter på billederne, mest mad og sjove her-og-nu oplevelser.

LinkedIn

Faktisk er det nok den allerførste tjeneste jeg meldte mig til – jeg tror det er næsten 10 år siden jeg oprettede en profil her. Det er bare først de seneste år det er blevet et meget aktivt forum.

Her er jeg forbundet til folk jeg har/haft en arbejdsmæssig relation til, og det udgør i praksis mit erhvervsmæssige netværk. Jeg har været så heldig at arbejde på nogle store og gode arbejdspladser, hvor jeg har lært en masse spændende og dygtige mennesker at kende, og jeg kan godt lide at holde forbindelsen til dem. Næsten alle mine jobs har jeg fundet eller fået hjælp til at få igennem mit netværk, så jeg er helt klar over at netværk er uhyre vigtigt.

Plaxo

– er vist opstået som et alternativ til LinkedIn. Her har jeg også arbejdsrelationer. Jeg har ikke indtryk af at det bliver brugt særlig meget – jeg bruger det i hvert fald ikke aktivt.

Delicious

Denne tjeneste gør det muligt at gemme links til f.eks. interessante artikler og meget andet et centralt sted. Det er nyttigt når man har mere end 1 computer eller bare i det hele taget vil være uafhængig af hvor man logger på fra. Hvis der skulle være nogen der var interesseret i hvad jeg interesserer mig for, kan man gå ind på min profil og se hvilke links jeg gemmer.

Foursquare

En geografisk service, som gør det muligt at ‘checke ind’ når man kommer til et bestemt sted. På smartphones bruges et lille program der via telefonens GPS kan finde ud af om man står foran f.eks. TIVOLI, og ellers kan man gå ind på en mobilside. Man kan bruge det til at fortælle andre hvor man er – på samme måde som jeg på Facebook kan finde på at skrive hvad jeg laver el.l. Hvis man har venner der også bruger Foursquare kan man bruge det til at finde hinanden når man f.eks. skal til koncert el.l. For mig er det som en slags dagbog ligesom bloggen, så jeg kan tænke tilbage på og glæde mig over ting jeg har oplevet.

Jeg har en lukket profil, da oplysningerne selvfølgelig også kan bruges af indbrudstyve til at finde ud af om man er på sommerferie osv. Men mine Facebook-venner kan se det via det link jeg omtalte under Facebook, og hvis jeg skulle få nogle kontakter inde på Foursquare kan man selvfølgelig også følge mig der.

Last.fm

Jeg har oprettet mig hos Last.fm fordi jeg gerne vil høre musik når jeg arbejder. Last.fm giver mod en beskeden betaling mulighed for at høre musik som et radio-koncept. Man indtaster sin smag, en kunstner eller en stilart, og så vælger systemet selv musik af samme slags. Derigennem har jeg hørt meget musik jeg ikke kendte og det har været fantastisk – jeg kan godt lide at lære ny musik at kende, og det er et skønt alternativ til konventionel radio, som tit spiller den samme musik igen og igen. Og så er der bare musik og ingen snak, hvilket kan være ret befriende når man skal arbejde. Last.fm er også åbent som en social tjeneste, så andre kan gå ind på min profil og se hvilken musik Last.fm har spillet for mig for nylig.

DandyID

Dette er en tjeneste til at holde styr på alle de andre tjenester. Jeg har en profil hvor jeg har angivet hvilke sociale tjenester jeg bruger, og jeg har den udelukkende for at kunne lave den lille liste ‘Her er jeg også’ i sidemenuen på bloggen. Hos DandyID kan man iøvrigt danne sig et billede af hvor mange sociale tjenester der faktisk findes.

Youtube

Alle kender Youtube, der som bekendt indeholder alverdens videoklip af alt muligt. Jeg har oprettet en profil for at samle de ting jeg har set og evt. har syntes godt om. Hvis jeg trykker ‘like’ på en video, har jeg sat det op sådan at der vil blive lavet et opslag på min Facebook-væg. Så absolut i den lette ende, og derfor også en åben profil.

About.me

Det sidste jeg vil nævne er About.me. Egentlig er det ikke en social tjeneste på den måde at det er interaktivt. Jeg tror man kalder den en splash-side: en side som er den første man lander på, når man skal besøge en person på nettet. Herfra er det så muligt at linke til alle de andre steder man er repræsenteret, dvs. alle de ovennævnte tjenester. Hvor jeg før linkede til denne blog som en henvisning til mig, har jeg nu lavet mig en About.me-side for at samle det hele i et. Også her er det muligt at begrænse indholdet, så der f.eks. ikke vises mine Facebook-opdateringer offentligt, da det jo er en profil jeg vil holde lukket.

Når man læser mit tøvende og lidt forskrækkede indlæg fra 2008, må man sige der er sket rigtig meget. Jeg elsker sociale tjenester og bruger dem lige præcis som det passer mig. Jo vist skal man passe på, men man vænner sig til at tænke i de baner, og mulighederne for at lægge begrænsninger på hvem der ser hvad, er meget bedre end for 3 år siden. Jeg har meget sjov ud af de sociale tjenester og nyder at bruge dem.

Lignende indlæg:

Hvorfor jeg ikke kan stemme på Kristian Jensen fra Venstre

På Twitter kunne man 2. maj i år se flg. tweet fra Venstres politiske ordfører og tidligere skatteminister Kristian Jensen:

Det provokerede mig. Kristian Jensen indførte som skatteminister en skat på at arbejde hjemme; den meget omdiskuterede multimedieskat. Den betyder f.eks. at min mand skal betale ca. 140 kr. om måneden mere i skat, fordi at hans arbejdsredskab på job er en bærbar computer. Hans arbejdsopgaver tillader ikke at han arbejder hjemmefra og han gør det derfor aldrig (bortset fra et par fredag aftener hvor han har været nødt til at lave noget ekstra-arbejde udenfor almindelig åbningstid – ikke ligefrem et frynsegode). Min mand har som så mange andre sin egen private PC som han bruger privat. Men den teoretiske mulighed for at bruge arbejds-PC’en privat skal koste ham 140 kr. om måneden.

Jeg kunne derfor ikke lade være med svare tilbage på Twitter. Når man øser sine meninger ud på Twitter, må man være forberedt på, at dem der læser det svarer. Og det gjorde jeg. Jeg skrev:

Senere fik jeg en direkte besked på Twitter. En direkte besked er ligesom en e-mail: en besked fra afsender til modtager som ingen andre kan se. Kristian Jensen gik altså væk fra offentlig diskussion og skrev direkte til mig med nedenstående indhold:

Hermed siger Kristian Jensen vel at værdien af den skattelettelse, der blev indført samtidig med multimedieskatten i 2010, er større end det som multimedieskatten koster. Samtidig synes jeg at han signalerer, at det er helt lige meget hvad der beskattes, men at det er det totale resultat det handler om. Han afviser med andre ord fuldstændig at snakke om det rimelige i at beskatte folk, der sidder på kontor, for hvilket arbejdsredskab de har. Og det kan jeg sådan set godt forstå, for argumentet holder ikke hvis man går det efter i sømmene – det har jeg redegjort for i et tidligere indlæg.

Denne retorik ser man jo ofte når politikere på 2 sekunder i TV-Avisen skal forsvare sig, men jeg var egentlig overrasket over at Kristian Jensen på et sted som Twitter, hvor man har fin mulighed for at overveje sit svar, ikke kunne overkomme at diskutere dilemmaet imellem at opfordre til at arbejde mere hjemme og så at beskatte selvsamme mulighed.

Jeg synes Kristian Jensen fremtræder arrogant når han affærdiger mig på den måde. Hvis han alligevel vil glide af på diskussion og bruge overfladiske one-liners så synes jeg ikke at Twitter er det rette medie. Han kunne da i det mindste undlade at svare. I stedet vælger han en aggressiv attitude, som jeg slet ikke kan bruge til noget. Og selvom jeg ikke var tæt på at overveje at sætte min stemme på Kristian Jensen til næste valg, så er han da i hvert fald helt sikker på at jeg ikke gør det efter denne episode.

Lignende indlæg:

Ven med kommunen

Facebook bliver brugt til mange ting. I starten handlede det mest om relationer mellem privatpersoner, men hurtigt kom firmaerne med. Nu bruges Facebook i høj grad til at håndtere relationer mellem privatpersoner og alle mulige former for organisationer. I P4 hørte jeg her til morgen en historie om at kommunerne nu også begynder at gå på Facebook for at have dialog med borgerne ad den vej. Kritikken af såkaldte eksperter var massiv, og gik på at ingen da ville have lyst til at checke hvad der nu er på færde i Teknisk Forvaltning.

Det er helt klart, at når kommuner, private firmaer og kendiser bruger sociale medier til at komme i kontakt med deres borgere/kunder/publikum, så skal de tænke sig godt om. Jeg kan godt få det indtryk, at mange ser det som endnu en markedsføringskanal og dermed kun bruger det til envejs-kommunikation. På Twitter følger jeg komikere og politikere, som aldrig svarer på henvendelser eller kommentarer. Det er ikke det der er præmissen på disse sociale medier, så de ender med at skuffe deres publikum.

Men der er faktisk også organisationer som godt kan finde ud af at bruge sociale medier. Mit eget firma har ansat en Social Media Editor, men da antallet af fans er gået fra 2.000 til 33.000 på et år har hun overdraget vedligeholdelse af siden til Kundeservice. Der kommer nemlig en masse konkrete henvendelser fra kunder, som man ønsker at lave konkret sagsbehandling på. Og det tror jeg er klogt, for så lever man op til sine kunders forventninger, og så kommer de måske igen.

Hvis kommunerne kan finde ud af at have samme forhold til sine Facebook-venner, så synes jeg det er fint at de er repræsenteret her. Min egen kommune har en hjemmeside, men der står kun generel information – hvordan man søger om dit og dat og hvordan man bliver gift og den slags. Der står ikke konkrete dag-til-dag oplysninger. I vinters kunne jeg f.eks. godt have tænkt mig at man havde informeret om hvornår man havde tænkt sig at rydde sne, det kunne man have brugt Facebook til. Den mail jeg sendte til kommunen, som aldrig blev besvaret, var måske blevet besvaret hvis man havde en strategi om brug af sociale medier? Det går selvfølgelig ikke at behandle ansøgninger om kontanthjælp og den slags, men der er en række ting der godt kunne foregå over Facebook.

Så jeg er bestemt ikke enig med Magnus Barsøe fra webbureauet Dwarf, som udtalte sig til P4 idag, i at Facebook-brugere ikke er interesseret i information fra kommunen. Det lyder som om han synes, at det der foregår i kommunen er uvedkommende og langt væk fra hverdagen. Det synes jeg ikke det er. Tværtimod – det der foregår i kommunen handler jo udelukkende om vores hverdag og omgivelser.  Jeg selv er ikke er den store forbruger af kommunale ydelser, nærmere en af dem der er med til at betale gildet. Men jeg vil da gerne vide hvad der foregår med vore veje og cykelstier, grønne områder og biblioteker. Og tænk på alle dem der har børn i institutioner, ældre pårørende, bruger biblioteker, får udbetalt diverse ydelser, bor på kommunale veje med kommunal kloakering osv. osv. Og vi er allesammen på Facebook.

Lignende indlæg:

Positiv tænkning

For noget tid siden så jeg Karen Thisted på Talkshowet Meyerheim (ja, jeg ser TV2 Charlie engang imellem selvom jeg ikke er fyldt 40 endnu). Karen Thisted fortalte om humørets op- og nedture, og nævnte et godt råd, som hun havde fået af Johannes Møllehave. Det handlede om at man hver dag inden man gik i seng skrev ned eller på anden måde noterede sig 3 ting som var sket den dag, og som havde gjort én glad. Hun oplevede at det hjalp på dårligt humør.

Det må vist høre ind under det man kalder positiv psykologi, hvor forskning peger på at hvis man fokuserer på de positive ting i ens liv, så bliver man sundere og gladere, også selvom der er dårlige og sørgelige ting i éns liv. Jeg hørte lidt om det på et mindfulness-kursus for et år siden. Teorien går bla. ud på at man kan øve hjernen og biokemien i at være glad ved at tænke på de gode ting i ens liv.

På den anden side fortalte Lise August fra Sensitiv Balance på et foredrag i starten af dette år, at man ved at særligt sensitive mennesker kan blive frustrerede og deprimerede af at ensidigt fokusere på den del af livet der er positivt, simpelthen fordi den særligt sensitive gerne vil have alle nuancer med.

Personligt er jeg træt af mig selv når jeg brokker mig og fokuserer på det negative. Jeg kan godt sympatisere med tanken om at skubbe alle de negative ting væk, for i virkeligheden nytter de tanker og brokkeriet ikke så meget, de gør ligesom ikke godt for noget. Men jeg tager det som et tegn på at jeg ikke er i mental balance, når mit fokus går i den retning, for grundlæggende er jeg en glad og positiv person. Og i den situation føler jeg ikke det er sundt ikke at bearbejde eller tage stilling til dem.

Ikke desto mindre har jeg besluttet mig for som et eksperiment at gøre som Karen Thisted og Johannes Møllehave. Jeg gør det på Twitter; hver aften skriver jeg ‘Dagens 3 gode’. Det betyder også at jeg i løbet af dagen går og tænker over når der sker noget godt, for at lave en mental note om at det skal med i aftenens tweet. Her er et par eksempler:

Dagens 3 gode: rolig morgen med god tid, forårsstund på bænk i Ørstedsparken, skøn tapas-middag med danskere+svenskere+nordmænd+englændere
24. marts

Dagens 3 gode: har set årets første vibe, aftensmad på 10 minutter takket være den lokale kineser, oplevede godt sammenhold i min familie.
29. marts

Dagens 3 gode: reklamer fra hele 3 forskellige sushisteder i lokalavisen, mor er vel hjemme fra hospitalet, opdaget Ubuntu for netbook
30. marts

Dagens 3 gode: mange hakker på to-do listen på job, hurtig frokostaftale med veninden på søndag, hyggeligt stop forbi hos mor og far
1. april

Dagens 3 gode: succesfuld shoppingtur, dejlig middelhavsbuffet til frokost, æbletræer befriet i sommerhushaven af far og mor
2. april

Det er jo ikke alle dage man synes alting har været godt, og i den periode hvor jeg har prøvet denne praksis af har der da også været dage hvor jeg har haft svært ved at finde 3 gode ting. Den aften hvor min mor måtte overnatte på hospital var jeg ikke specielt glad, men da jeg tænkte godt efter en gang til, var der selvfølgelig også sket små gode ting, selvom min mors sygdom overskyggede dem. Men de var ikke desto mindre små gode oplevelser.

Jeg vil bruge denne praksis til at huske på de gode ting. Jeg vil ikke fornægte de dårlige ting, dem tror jeg stadig at jeg har brug for at bearbejde og gøre noget ved. Men jeg vil ikke lade dem skubbe de gode ting af vejen, og med en lille note hver aften om 3 gode ting jeg har oplevet, prøver jeg om jeg kan lægge mere vægt på de positive ting og få en bedre balance mellem de to.

Lignende indlæg:

Glimt fra en Mallorcatur

Jeg er lige vendt hjem fra en uge på Mallorca sammen med min veninde og min mand. Her er de første glimt fra turen i form af mine Twitter-updates…

– nyder livet på skyggesiden 25. september kl. 16:30

– drikker kamillete på altanen og nyder bølgernes brusen 26. september kl. 08:49

– kan se mindst 6 kite-surfere fra stuevinduet – sikke et blæsevejr – 26. september kl. 16:52

– Spansk tema i restauranten her til aften, jeg fik simre-kanin med broccoli og kartoffelmos – 26. september kl. 20:49

– åbner lige altandøren i soveværelset for at få lidt frisk havluft ind før det er tid til at sove – 26. september kl. 22:50

– læser en SMS fra DSB om at S-togene kører normalt igen. Trækker gardinet fra og kigger ud over Middelhavet. Overvejer at stå op. – 27. september kl. 08:20

– nyder havet og chill out-musikken på en strandbar i Cala Bona – om lidt kommer min pizza – 27. september kl. 13:36

– forsøger at godnat-læse i bladet ‘Psykologi’ mens der spilles noget der minder om skolekomedie nede ved pool’en – 27. september kl. 23:06

– er lige kommet op fra pool’en. Nu: oliven og salt-mandler på altanen – 28. september kl. 16:56

– tog en dukkert i Middelhavet inden morgenmaden, det var så lækkert som de sagde – 29. september kl. 09:44

– Spanske hotelansatte strejker. Dvs. de er på arbejde, men uden uniform – 29. september kl. 11:08

– tror vi går ned og lejer en vandcykel nu – 29. september kl. 15:12

– Bade dagen lang, bekymre sig en anden gang, svøm så godt I kan, her i badeland – 29. september kl. 16:57

– hører Beatles-coverband og mindes da jeg som barn lå på stuegulvet og lyttede til originalerne på vinyl lånt på biblioteket – 29. september kl. 22:50

– er vildt træt i anklerne efter 4 km gåtur på stranden i formiddags – 29. september kl. 19:18

– checker ud fra Alcudia Pins – 1. oktober kl. 11:44

– nyder et gensyn med Palma på ugens varmeste dag – 1. oktober kl. 15:40

– må konstatere at det ikke er til at få milk shake på hverken MacD eller Burger K på Mallorca – 1. oktober kl. 19:30

– er tilbage i Danmark efter en dejlig ferie – 2. oktober kl. 00:02

– God timing ved ferie-slut: anskaffelse af ny gadget ! – 2. oktober kl. 10:34

– tager en hvid t-shirt på for at holde fast i følelsen af at være blevet lidt brun på Mallorca – 2. oktober kl. 14:24

– Så er der sgu Olsen Banden med billeder fra Mallorca – sjovt at se hvordan der så ud i 1970’erne når man var der igår – 2. oktober kl. 20:15

Lignende indlæg:

En mega-pendlers beretning fra første snevejrsdag

Så kom vinterens første sne, og det i store mængder – sammen med temeraturer omkring -5 grader. Som erfaren pendler ved man jo, at det giver visse udfordringer i forbindelse med at komme på arbejde. Og på arbejde, det skulle jeg – havde ellers overvejet at arbejde hjemmefra pga vejret, men der kom lige et møde i sidste sekund inden jeg gik hjem igår.

Ved hjælp af

  • gennemtænkt påklædning: vandtætte varme støvler, skibukser samt isolerende og vindtæt beklædning på overkroppen og tildækning af hovedet
  • god forberedelse hjemmefra: hør P4 Københavns trafik- og vejrmeldinger, check tekst-tv, kig ud af vinduet og check udendørstemperaturen
  • information undervejs: høre radio på mobilen og bookmarks til både bussers, togs og metros mobilhjemmesider
  • kampgejst og indstillet på at det kommer til at tage tid

lykkedes det mig at komme på arbejde varm, tør og i nogenlunde godt humør. Det hjalp måske også lidt at twitt’e undervejs, så jeg fik lukket lidt frustration ud mens det stod på.

Nedenstående er historien fortalt om rejsen på Twitter, trin for trin. Den planlagte rute var Virum (bus) -> Lyngby (stog) -> Nørreport (metro) -> Lufthavnen (bus) -> arbejde, men det endte med at blive til Virum (bus) -> Nørreport (metro) -> Lufthavnen (bus) -> arbejde.

06:20
Kl er 6:20, det er snestorm og jeg skal på arbejde med 4 slags offentlig transport. Hvor mange timer mon det tager idag?
06:42
Så kom bussen med 12 minutters forsinkelse, men den kører da. Tror jeg bliver i bussen ind til Nørreport, S-tog kører vist endnu mere skørt
07:02
Bus 184 kører roligt og stabilt ud ad Lyngbyvejen, selvom der er en del sne på kørebanen, iøvrigt også ude på selve motorvejen.
07:08
Så nærmer vi os Hans Knudsens Plads, og kørebanen nede på motorvejen er helt sort. Skal jeg mon satse på metro eller regionaltog videre?
07:12
Ikke ret meget sne på vejene på Østerbro. Tror jeg satser på metro ud til Lufthavnen.
07:18
Så er det Nørreport, håber jeg kan komme videre herfra.
07:24
Det ser ud til at metroen kører nogenlunde normalt mod Lufthavnen, men propfyldte med mennesker
07:32
Og dog, 10 minutter imellem metrotog til Lufthavnen? Når vist ikke bussen derude…
07:39
Så kom der endelig et metrotog mod Lufthavnen. Propfyldt med mennesker, men jeg fik en siddeplads!
07:42
Så mangler bare sidste led i transporten: bus fra Lufthavnen til Dragør. Hvor er det godt at der kører ‘hele’ 2 busser i timen efter kl 8 🙁
07:49
Stort, jeg har fået tidsstemplet klippekortet til kl 7, så kan jeg alligevel klare hele turen indenfor de 1,5 time klippet gælder
07:58
Sur småbarnsmor siger ikke engang tak når høflige passagerer rejser sig for hende og samler ting op som barnet smider, suk!
08:05
Ankommet til Lufthavnen, så langt så godt. Ventetid til næste bus: 20 minutter
08:17
Går ud til busstoppestedet nu. Det er 2 timer siden jeg gik ud ad min hoveddør.
08:27
Pyha, den kom sørme, bussen… Nogle minutter forsinket. Kunne ikke overskue yderligere 30 min. ventetid eller taxa.
08:33
Hehe, hjulspin på automatgears-bus, brun sæbe på Kystvejen. Herefter kun en halv km gåtur og så er jeg på arbejde.
08:45
I made it! Rejsetid: 2 timer og 20 minutter. Det er kun 50 minutter mere end normalt, vel egentlig ikke så galt på første snedag?
08:49
Der røg så mit sparsomme flex-overskud. Kommer til at tage mig hele første kvartal af 2010 at betale af på at holde fri jule- og nytårsaften
08:51
TrineLouise: glæder sig til at få morgenmad og slutter transmissionen herfra

Lignende indlæg:

Nu på Twitter

Det er cirka et år siden at jeg kom på Facebook. Hoppede med på bølgen og kunne ikke længere styre nysgerrigheden for hvad det var. Det har været sjovt, men jeg synes nu at det løjer lidt af, måske pga det nye format på forsiden.
I søndags oprettede jeg mig på Twitter. Det gik op for mig at det var en kombination af det sjoveste ved Facebook (status-opdateringerne) og blogging, og så måtte jeg også prøve det. Jeg har fundet et par af mine yndlingsbloggere jeg kan følge, og jeg har også forbundet mig til et par politikere.
Jeg har forsøgsvist sat det op, så mine twitterier også publiceres i min Facebook-status. Desuden har jeg installeret et plugin i mit blog-værktøj så der kommer en twitter-opdatering og dermed facebook-opdatering, når jeg skriver et nyt blogindlæg.
Du kan følge mine små kvidre-beskeder på twitter.com/TrineLouise hvis du har lyst.

Lignende indlæg:

Bloggens fødselsdag

Her i marts er det et år siden jeg startede denne blog.

Som jeg skriver i Formål har jeg haft en personlig hjemmeside siden 1998, men den side jeg havde indtil for et år siden havde aldrig særlig mange besøgende. Jeg lavede siden for den lidt fjernere bekendtskabskreds, men den slog aldrig rigtig an, jeg tror ikke at dem som jeg skrev til læste den.

For et år siden oprettede jeg så denne blog i WordPress, og den har langt større besøgstal. Jeg har tilmeldt min blog blogbot.dk og Danske Weblogs, og et plugin sørger for at der kommer en lille opdatering i Facebook når jeg skriver et nyt indlæg. WordPress sørger for at mine indlæg bliver tilgængelige for Google-søgninger, og der publiceres RSS-feeds.

Alt i alt spredes mine budskaber langt mere end før, og det giver en del flere besøg. Iflg. min besøgsstatistik kommer de fleste via google, så nu skriver jeg tilsyneladende ikke i nær så høj grad til folk jeg kender, men i højere grad til det store ubekendte ‘blogland’. Jeg får ikke ret mange kommentarer på mine indlæg, og jeg har ikke en følelse af at have en større skare af faste læsere. Men det er spændende når jeg kan fornemme at jeg kan give noget input til andre menneskers søgninger.

Jeg må sige at det har være utrolig tilfredsstillende at blogge det seneste år. Jeg har fundet en glæde ved selve det at skrive: at prøve at formulere mig godt og samtidig prøve at være så ærlig som muligt med det jeg skriver. Formålet er at være interessant at læse, og jeg har da også fået et par positive tilbagemeldinger. Jeg har fået et medie hvor jeg kan udtrykke mig som jeg vil, og der er faktisk nogen der læser det. Til daglig siger jeg ikke så meget, så det er nok også noget af grunden til at jeg godt kan lide at blogge. Jeg har i hvert fald tænkt mig at forsætte!

Lignende indlæg:

Hvor mange steder skal man være repræsenteret online?

I dag har jeg oprettet en profil på Facebook. Jeg var meget i tvivl om jeg skulle gøre det, for hvor mange steder skal man snart være oprettet på nettet?

Jeg har jo denne hjemmeside, som jeg har haft i næsten 10 år med skiftende design. Jeg har også et sted jeg viser billeder, både egne billeder og fælles billeder, og her viser jeg billeder fra min hverdag, rejser og andre begivenheder. Jeg er selvfølgelig på Skype og MSN Messenger hvor jeg har et MSN-space bare for sjov – primært for at lege med blog-formatet. Endelig er jeg repræsenteret på LinkedIn, hvor jeg netværker med nuværende og tidligere kolleger.

Facebook har været meget i medierne på det sidste. Man har hørt om de næsten 75.000 danskere der har tilmeldt sig gruppen ”Folk der går med kniv er idioter” og jeg er selv blevet spurgt om jeg er på Facebook. Nu har jeg valgt at oprette en profil. Jeg er dog lidt i tvivl om hvor meget information jeg har lyst til at lægge her, jeg har også hørt en del om at ens oplysninger måske kan misbruges. Der er stadig mange steder jeg IKKE er repræsenteret – f.eks. MySpace, YouTube, Flikr, populære blog-miljøer osv. Hvor skal man starte og hvor skal man slutte? Er det mig der er gammeldags at jeg kun har en hjemmeside og et billedsite?

  1. Det kommer vel an på hvad man VIL med at være på nettet. Formålet for mig med at vedligeholde denne hjemmeside har været et online ”visitkort”, hvor man kan læse kort om hvem jeg er – målgruppe: hvem som helst
  2. at have et sted jeg kan skrive lidt om mine tanker og oplevelser – målgruppe: venner, familie, kolleger, eks-kolleger

Det har været meget blandet hvor mange besøg jeg har haft på mine sider. Jeg tror det er fordi at adressen ikke er så let at huske. Og så må jeg jo nok se i øjnene at mange af mine venner, familiemedlemmer og (eks-)kolleger ikke bruger nettet på samme måde som jeg. Men jeg kan godt lide at have min hjemmeside, og den har da også gjort gavn af og til – min kæreste kunne se mig lidt an før det blev alvor mellem os og min nuværende job kom i stand fordi min chef kunne google mig. Og jeg ved da også at der er familiemedlemmer der er glade for at se et par billeder fra min hverdag.

Jeg tror at løsningen for mig bliver at oprette mig eget domæne, hvor jeg kan lægge profil, blog og billeder efter eget valgt. Det kræver lidt mere administration og måske lidt mere teknisk indsigt. Men på den måde kan jeg selv styre indholdet og få en adresse der er nemmere at huske. Og samtidig er jeg ikke afhængig af skiftende trends for online-livet og skiftende udbydere. Herfra kan jeg så link’e til visse profiler som ikke kan erstattes af en personlig selvstændig webside, f.eks. LinkedIn.

Lignende indlæg: