Økonomiens årscyklus

Selvom jeg altid er blevet aflønnet med en fast bagudrettet månedsløn, er det meget forskelligt hvordan jeg føler min økonomiske formåen er. Uanset hvad mit rådighedsbeløb har været, har jeg altid svinget imellem nogle gange at føle mig fattig og andre gange føle at jeg havde mange penge mellem hænderne. Det har hængt nøje sammen med en følelse af henholdsvis at føle mig motiveret for at spare op og at føle mig motiveret for at bruge løs.

I øjeblikket er jeg inde i en periode, hvor jeg er motiveret for at spare op og næsten ingen penge bruger på andet end mad og husholdning. Sådan er det tit på  denne tid af året; der er mange fødselsdage i familien og julen banker også snart på, så der er nok at bruge pengene på. Vi har også lige haft en forsikringssag hvor vi skal betale selvrisiko, husbond har planer om at renovere kælderen og ude i fremtiden ser jeg et behov for at skifte el-cykel.

Den helt store forbrugsfest starter lidt før december, hvor der skal forberedes gavekalender til husbond og der skal købes ind til adventskrans og opstart på julehygge. I løbet af december får jeg købt de julegaver jeg skal give, og tit forkøber jeg mig selvom jeg ikke har så mange jeg skal give gave; jeg kommer til at købe for store eller for mange gaver til de få jeg giver gave. 

Jeg har selv fødselsdag i slutningen af november, så på denne tid af året skal jeg selv finde på nogle ønsker, som andre kan give mig i fødselsdags- eller julegave. På en eller anden måde ender jeg tit i en behovsgenererende forbrugsspiral af materialisme ved at gå så meget i butikker og se og tænke på ting, ting, ting. Pludselig har jeg hele hovedet fuld af ideer til andre og til mig selv, så efter jul kan jeg godt føle jeg er nødt til at købe alle de ting jeg ikke fik i julegave.

Og så føler jeg mig fattig. Januar føles altid frygtelig lang, og mange gange har man fået den månedsløn man skal leve af allerede før jul. Det er altid svært at få pengene til at række i januar og februar, og hvis jeg har en opsparing et sted kommer den tit til at være buffer i denne tid.

Når vi kommer ind i forårsmånederne begynder det at klare lidt op. I marts får jeg ofte penge tilbage i skat, og lidt senere kommer den særlige feriegodtgørelse ved starten på det nye ferieår. Det sker da også af og til at der kommer en lille regulering i lønnen på denne tid af året. Jeg føler igen at jeg har penge imellem hænderne.

Så begynder optimismen at buldre igen. Jeg kan tydeligt se det på min garderobe. Jeg køber langt mere forårs- og sommertøj end efterårs- og vintertøj. Der er også mange ting der starter op i foråret – sommerhussæsonen starter og man skal til at plante have og drivhus til. Efter en kold, mørk og fattig vinter vælter livslysten og ideerne frem i mit hovede, og jeg køber løs.

Denne følelse kan godt fortsætte ind i sommerperioden, men det tager som regel lidt af. Og så er vi tilbage til efteråret.

I år har vi valgt at ændre på vores måde at håndtere månedsøkonomien på. Lige siden husbond og jeg flyttede sammen har vi kørt en form for fællesøkonomi, hvor vi indbetaler et beløb på en fælles budgetkonto, og kører alle faste udgifter over denne konto. Dagligdags indkøb til husholdningen har vi skiftedes til at betale af lønkontoen. Denne sommer lavede vi om på det, så vi nu også indbetaler et fast beløb til husholdning, som en slags fælles husholdningspung. Tilbage på vores respektive lønkonti er så udelukkende penge til personligt forbrug.

Det har ændret en del på hvordan jeg føler om at have penge mellem hænderne – eller ikke. På den ene side er det et noget mindre beløb der står på kontoen end det jeg er vant til, hvilket automatisk får mig til at holde igen med forbruget. På den anden side kan jeg jo godt se, at beløbet ikke svinder lige så hurtigt ind, som det gjorde før da ethvert indkøb i supermarked gav mange bevægelser. I september var der faktisk en del penge tilbage da månedslønnen gik ind. Det er rart at vide, at jeg kan disponere over alle de penge der står på min konto, og at der ER sat penge af til al den daglige drift. Så nu skal jeg bare vænne mig til det nye beløb, så skal det nok lykkes mig at bruge hver en krone hver eneste måned, som jeg hidtil har gjort. Man må jo sørge for at holde gang i de økonomiske hjul i Danmark.

Lignende indlæg:

Pakkepostkasse

Jeg er nok ikke den eneste der handler varer på nettet og er lidt træt af at skulle hente pakken på posthuset? Nu er de heldigvis begyndt at lægge pakkerne i Døgnposten ind imellem, men vores lokale posthus har kun åbent til kl 17:30, så man skal skynde sig lidt for at nå det på en almindelig arbejdsdag.

I år er der så kommet en ny postlov der foreskriver, at inden året er gået skal alle der bor i hus eller rækkehus have postkassen ude ved vejen. Vi har i dag vores postkasse hængende på husmuren, så vi er nogen af dem, som skal finde en anden løsning. Man kan få en fin stander der passer til vores postkasse, men når vi alligevel skal ud og grave, så kan vi ligeså godt se på alle muligheder.

Det viser sig nemlig, at der er begyndt at komme nogle smarte postkasser, som også kan tage imod mindre pakker. Der findes flere modeller, både nogle som kan låse sig selv når der er kommet en pakke i, og nogle som er mere simple. Efter at have undersøgt markedet er vi endt med at anskaffe os en Allux 820 fra Juliana.

Den står nu hjemme i kælderen og venter på at blive monteret. Da vi forsøgte her i weekenden kunne vi ikke rigtig ‘komme i jorden’ pga. frost. Jeg har både tilmeldt os Modtagerflex hos Post Danmark, så pakke-postbudet har lov til at lægge pakker i den, og købt vores navn og vejnummer som klistermærke. Så vi er næsten klar til en lidt lettere tilværelse som e-handlende.

——–

22-03-2011: Nu er postkassen kommet op, og det ser sådan her ud:


Lignende indlæg:

Min mening om genopretningsplanen

Så kom regeringen og Dansk Folkeparti med en genopretningsplan, som skal gøre at Danmark lever op til EU’s krav om økonomisk stabilitet. Den indeholder en blandet landhandel af nedskæringer, og de debatteres ivrigt i forskellige medier. Jeg har også lyst til at give min mening tilkende.

Dagpengeperioden halveres

Ja det føles jo imiddelbart meget utrygt, især når arbejdsmarkedet er som det er i øjeblikket. Vi har været vant til 7 år, så fire år – og nu er det så kun 2 år på dagpenge. Jeg kan godt se at 2 år også er lang tid, når man sammenligner med udlandet.

Nogengange kan jeg godt komme til at tænke på hvad der ville ske, hvis jeg selv blev arbejdsløs. Først at skulle gå ned på dagpenge – det er slemt nok. Måske kunne vi blive boende i vores rækkehus i en kortere periode, men nok ikke hvis det trækker ud. Det er svært at vurdere om det er realistisk at finde et job for mig indenfor 2 år, det jeg laver er ikke så nemt at kategorisere. Men at skulle på kontanthjælp lyder slemt – dels er det vel endnu færre penge, og dels så skal man vist realisere alle sine værdier (ejerbolig, bil osv) før man kan få den hjælp. Og er der ikke også noget med at man skal betale den tilbage når man så kommer i arbejde igen?

Skattelettelser udskydes

Der er ikke så mange detaljer om hvad dette indebærer. For et år siden lancerede regeringen jo Forårspakke 2.0, som indeholdt dels nogle skattestigninger (multimedieskat, grønne afgifter, forringet befordrings- og rentefradrag) og dels nogle skattelettelser som var større end stigningerne. Man glemte lidt stigningerne, da nettoresultatet var et øget rådighedsbeløb for mange lønmodtagere. Jeg kan sådan set godt leve med at undvære de planlagte skattelettelser, men jeg kan ikke forestille mig at man også sætter skattestigningerne i bero, så alt i alt betyder det nok et lavere rådighedsbeløb, selv før inflation.

Indtil nu har jeg under denne finanskrise tænkt meget på at prøve at fortsætte den forbrugeradfærd jeg havde. Ikke noget med at spare penge op og ikke bruge dem – jeg har brugt rub og stub hver måned. Jeg har tænkt, at når nu jeg stadig har mit arbejde og samme købekraft som før, så skal det ikke være min skyld at virksomheder lukker og folk mister deres job. Men hvis jeg går ned i rådighedsbeløb er jeg nødt til at bruge færre penge, og det gælder jo rigtig mange borgere. Jeg frygter at det i sig selv vil forværre arbejdsløsheden og krisen generelt.

Overførselsindkomster skal fortsat stige

Regeringens oplæg indeholdt en fastfrysning af overførselsindkomsternes satser, sådan at folk på dagpenge, folkepension, SU og andre ydelser ikke skulle få automatisk ‘lønstigning’ de næste par år. Det er ikke blevet en del af den endelige pakke.

Jeg synes ikke der er noget odiøst i at foreslå dette. Det sker også for folk med lønindkomster at lønnen slet ikke stiger i flere år i træk – det har både jeg og min mand prøvet. Jeg kunne tillige se en fordel ved at alle i Danmark blev berørt på deres købekraft af besparelserne. Jeg tænker at det kunne det have påvirket inflationen, så priserne ikke ville stige helt så meget. Men sådan bliver det jo ikke.

Loft over børnepenge

Man sætter et loft på hvor mange penge man kan få i børnefamilieydelse. De fleste børnefamilier som jeg kender trækker lidt på skulderen af disse børnepenge og siger at det ikke dækker hvad det koster at have børn. Da jeg hørte grænsen på de 30.000, tænkte jeg at det nok var for dem med virkelig mange børn, det kan ikke være mange der bliver ramt af det. Men jeg blev godt nok ret rystet over at høre tallene bag denne ordning. 160.000 familier i Danmark får mere end 30.000 kr. i børnepenge. Og her skal man huske at pengene er skattefri, det er mere end 2500 kr. udbetalt hver måned. Og dertil kommer så de familier som får mindre end 30.000 kr. – alt i alt en temmelig stor udgiftspost på statens regnskab.

Jeg synes det er en luksus i vores samfund at man får statsstøtte til at føde børn. Staten sørger jo i forvejen for infrastruktur omkring et barn (skoler, pasningsordninger osv.). I sparetider synes jeg det er OK at se på om der kan spares på det kontante tilskud, men jeg synes ikke det virker rigtigt at gøre det på den måde som man er blevet enig om her. Jeg synes det ville give mere mening at gøre det indkomst-afhængigt. Børnepenge udbetales jo idag til ALLE der har børn, uanset om lønsedlen lyder på 20.000, 40.000 eller 60.000 om måneden. Jeg synes at de højeste indkomster kunne undvære disse penge.

Lignende indlæg:

Foråret skrider planmæssigt frem

vintergaek

Nu er der vist ingen der er i tvivl om at foråret er i fuld gang. Erantis og vintergækker står i fuldt flor og sneen er væk. Energien begynder at komme tilbage i takt med solen. Det er nu fuldstændig lyst når jeg hopper på el-cyklen kl 6:20 på hverdagsmorgener, og i ca. en måned har jeg kørt hjem uden behov for cykellygter. Det er heller ikke længere nødvendigt at have skibukser på – temperaturerne er mærkbart højere og efter den lange og meget kolde vinter føles det som lummert når det er 5 grader!

Med øget energi kommer også et øget aktivitetsniveau. I den forgangne weekend gjorde vi forårsrent, og i hverdagene er der også langt mere aktivitet – jeg når i butikker inden lukketid og mødes med venner. Jeg har også været en dejlig tur på Arken med mine forældre og min mand. Det er som om man får mere tid når der er mere lys, uden at jeg egentlig synes det er logisk. Dankortet har været på overarbejde – opsparede indkøbsbehov er blevet udløst i form af lampe, lænestol, indramning af billeder, sko, tøj og meget andet.

Om 3 arbejdsdage har vi påskeferie. Vi skal lige til en 40-års fødselsdag og ordne lidt flere praktiske ting i huset i Virum, men derefter tager vi op til vores lille paradis i Gilleleje. Jeg er spændt på at se hvordan sommerhushaven ser ud i foråret – mon der er forårsblomster?

Lignende indlæg:

Overvejelser om farver

Så skete det igen. Yndlings-møbelforretningen har pludselig 25% rabat på alle deres ikke-nedsatte varer mandag aften. Denne gang er vi bedre forberedt, opsparingen har en saldo hvor vi faktisk godt kan gå ud og købe næste møbel på ønskelisten. Især med den rabat.

Vi ønsker os en lænestol, og mit hoved er ved at eksplodere af de mange valgmuligheder. Hvilken farve skal vi vælge? Jeg har siddet længe og leget med producentens online-værktøj, hvor man kan vælge imellem en mængde forskellige farver på stel og stof. Det er simpelthen så svært at vælge. Her er nogle af de mere ekstreme kombinationsmuligheder:

Vi har en sort-brun sofa og sæbebehandlede bøgetræsreoler, sort TV og et palisander spillebord som nærmeste naboer til lænestolen. Jeg vakler imellem at forsøge at matche nogen af farverne på de andre møbler, og så at vælge en kontrast. Vi har knaldrøde højttalere, og jeg overvejer faktisk seriøst den røde variant som vises herover…..

Uha, men det er en stor beslutning – det er mange penge og en kvalitetsstol som gerne skulle kunne holde i mange år, så man skal jo helst ikke blive træt af at se på den.

Lignende indlæg:

iFeber

Hvad er det der sker med folk, når de går ind i Apple-verdenen og køber en iMac eller iPhone? Bliver de hjernevaskede? Det er som om de bliver medlem af en loge for mennesker som er helt specielle og bedre mennesker. Der er næsten noget religiøst over det. Jeg er ked af at sige det til disse mennesker, men det er altså kun villigheden til at betale ca. dobbelt så mange penge for jeres udstyr, der gør jer værdige til dette loge-medlemskab – der er ikke nogen der har givet jer en blåstempling af jeres personlighed.

Man må jo tage hatten af for Apple’s markedsføring. Alle disse rygter og opbygning af spænding op til lancering af nye produkter, som nu igår hvor den her iPad bliver præsenteret. Det er sgu’ meget godt klaret at de kan få Twitter til at flyde fuldstændig over med privat markedsføring. En anden éen kan gøre sig sine tanker om deres evner, når man end ikke kan gå ind på deres hjemmeside og se giraffen – siden kunne stort set ikke vises og var uendelig tid om at reagere.

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke kender produkterne særlig godt. For det første er jeg ikke villig til at give så mange penge for noget man har kunnet få i årevis fra andre producenter. Og for det andet bliver jeg altså lidt stædig når mine ‘frelste’ venner viser mig deres hvide blanke æsker som var det en fornem antikvitet de selv havde gravet op i en ægyptisk pyramide. Behold den bare for dig selv, når nu du er så glad for den, jeg har mit eget udstyr som dækker mit behov.

Men jeg kan altså ikke lade være med at grine lidt i skægget når jeg hører udtalelser om at iPhone er så dejlig fordi man kan gå på nettet på den. Ja, det har man kunnet på f.eks. Sony Ericsson-telefoner i mange år, ligesom man har kunnet sende MMS og tage billeder. Gud ved om begejstringen for iPad er lige så latterlig – det ser ud til bare at være en kæmpe-iPhone? 

Ligesom jeg er glad for at jeg ikke i gymnasiet blev indfanget af vanen med at tage på skiferie hver vinter (for det ville have drænet mit feriebudget fuldstændig) så er jeg glad for at jeg ikke er med på den Apple-vogn. De Apple-fans jeg kender får straks reaktionen “Må have!” når der kommer nye produkter, men hvad skal man med alle de dimser…. Udover at man kan købe sig fattig, så ender man jo med en kæmpe maskinpark, hvor funktionaliteten i høj grad overlapper hinanden. Så vil jeg altså hellere bruge pengene på en ny lænestol, hvor jeg kan sidde med min Dell laptop blogge eller min Sony Ericsson-mobil og SMS’e.

Stressless Wing

Lignende indlæg:

Gavoholiker

I onsdags var der 2 dage til lønningsdag og penge tilbage på kontoen. Jeg valgte at forkæle migselv med sushi for ca. halvdelen af beløbet. Resten brugte jeg på en gave til min fætter som tak for at han endnu engang havde betroet mig at passe hans fantastiske hund, og som et tillykke med hans nye hus. Og så købte jeg også lige 2 bøger til min mand.

Det er ikke første gang i denne måned at jeg køber gaver til min mand. Det gik op for mig, at jeg faktisk køber gaver til ham og andre ret tit – også uden at der er en anledning. Jeg kan bare godt lide at give gaver?

Et minde fra barndommen popper op:

Lille Trine: “Far, er det ikke rigtigt, at hvis man godt kan lide at give gaver, så er man ikke egoistisk?”
Far: “Hm, det ved jeg ikke – det kan man måske godt sige. Men at give gaver kan også være egoistisk på en måde”

Jeg kommer til at tænke på om det helt sundt at jeg har den trang. Umiddelbart vil de fleste nok synes det er et positivt karaktertræk at være gavmild. Men kunne det tænkes at jeg mest gør det for min egen skyld, for at få anerkendelse for ikke at være egoistisk?

Jeg kommer til at tænke på Elvis Presley, som jeg læste og så en del om for nogle år siden. Elvis elskede også at give gaver. Han nåede at forære over 100 biler væk, og han købte også huse til flere i sin omgangskreds. De efterlevende har beskrevet hvordan han elskede at se folks oprigtige overraskelse og glæde ved at få en uventet gave. Det blev næsten en afhængighed for ham, og da han døde var der næsten ingen penge tilbage, på trods at han havde haft million-indtægter – han havde brugt og foræret det hele væk.

Jeg må afgjort indrømme at jeg har stor glæde ved at købe ting til folk jeg holder af. Følelsen ligner meget den jeg får ved shopping generelt. Jeg elsker følelsen af at finde en ting som passer rigtig godt til en bestemt person, og jeg kan også godt lide selve det at give gaven. Er jeg mon ligefrem afhængig af denne følelse?

Indtil videre har mit gave-giveri ikke ruineret mig – så det er ikke noget der er truende for min økonomi. Men jeg skal nok huske at tænke over det nogen gange. Jeg kan jo også risikere at bringe gavemodtagerne i forlegenhed og måske give dem en følelse af at stå i taknemmelighedsgæld. Og så er man jo pludselig ikke så flink mere.

Lignende indlæg:

På ferie i Palma de Mallorca

Dette indlæg skrives på min mini-PC på et hotelværelse i Palma de Mallorca. Jeg er på ferie med min veninde.

Vi kom til Palma i lørdags. Vi stod op kl 3 om natten for at nå flyet der afgik kl 6. Da vi ankom til hotellet kl 11 fik vi at vide at vores værelse først var klar kl 13 eller 14. Så ville jeg egentlig hellere have sovet de 3 timer længere – men det er jo ikke en mulighed når det er charterferie.

Målet med ferien har været at opleve noget kultur, shopping og spise noget sushi – og så eller få slappet af. Det har vi allerede nu opnået.

Sushi fik vi allerede første aften, resterne fik vi til frokost dagen efter og så måtte vi også lige besøge Sushi Club igår aftes. Vi har dog snakket om at gå på tapas-restaurant i aften – man må jo også lige prøve den lokale cuisine.

Kultur har vi fået ved at gå rundt i byen med guidebog i hånden. Og idag fik vi fuld valuta for pengene da vi tog med bybussen til Fundacio Pilar i Joan Miro i udkanten af byen. Her var dels et museum bygget efter Joan Miró’s død, hvor både værker af ham selv og andre kunstnere var udstillet, men der var også adgang til det flotte atelier som Miro har brugt siden 1956 og frem til sin død i 1983 – det stod fuldstændig som om han bare lige var gået ud for et øjeblik. Også hans private bolig var der delvist adgang til – her kunne man se et meget primitivt køkken som lignede noget fra Frilandsmuseet samt et par rum hvor Miró havde tegnet skitser på væggene. Meget autentisk og spændende at se. Det må være fantastisk for sådan en kunstner at bo og arbejde under de forhold – smukt og fredfyldt.

Shopping er noget der er foregået løbende og på forhånd via Airshoppen – igår afsatte vi dog hele  dagen til det. Vi gik en tur op ad udvalgte shoppinggader med ekstra mange skobutikker og besøgte også en afdeling af det Magasin-lignende stormagasin El Corte Ingles, hvor vi fandt en lækker buffet-restaurant på toppen.

Afslapning sker på det behageligt airconditionerede hotelværelset når det er siesta og alting alligevel er lukket, så smækker vi benene op på sengen og surfer og læser. Eller vi kan gå ned i det gratis wellness/spa-område som har jacuzzi, sauna, 2 specielle brusere med varierende vandtmeratur og massagedysser samt tyrkisk dampbad. Nogengange sætter vi os også bare på en bænk på en af de utallige små parker og pladser og nyder det fortræffelige vejr.

Mission udført – mere kan man ikke forlange!

Lignende indlæg:

Pas på med at købe programmer og spil til mobilen

Jeg har en Sony Ericsson w910i, som jeg er glad for. Jeg bruger den meget, bla. til underholdning på min lange transporttid hver dag. Derfor har jeg købt nogle programmer og spil online via telefonen. Jeg har f.eks. købt spil som Zookeeper og Tetris, og jeg har også købt Politikens Mobilordbog så jeg kan slå spanske ord op når jeg er på ferie. Programmerne koster 30-50 kr. pr. styk.

Min telefon har altid haft nogle software-fejl. Af og til genstarter den spontant, hvorefter temaet på telefonen bliver sat tilbage til det som det blev leveret med. Her på det sidste er det blevet oftere og oftere, og det udløses af websider som før har virket. Jeg besluttede mig for at opgradere telefonens software via  Sony Ericsson Update Service.

Jeg vidste godt at denne opdatering ville omfatte mange ting på telefonen, så jeg tog backup af så meget som jeg nu engang kunne ved hjælp af Sony Ericssons eget backuprogram. Jeg sikrede mig at programmer, spil og musik udelukkende lå på hukommelseskortet, for det skulle ikke blive omfattet af nulstillingen. For at være helt sikker fjernede jeg endda hukommelseskortet fra telefonen da jeg foretog opdateringen.

Så var det ellers igang med kablet og Sony Ericsson Update Service – den bekræftede at der var kommet en ny version af software, og efter at have siddet og holdt c-knappen på telefonen nede i noget der mindede om en halv time var telefonen opdateret.

Jeg lagde mine kontakter på telefonen igen og konstaterede til min glæde at jeg nu kunne gå på de websider jeg havde problemer med før. Telefonen virkede også hurtigere og der var endda allerede lavet definitioner til internetforbindelse og MMS-afsendelse.

Men men men – som man nok kan fornemme efter denne lange opbygning – alle mine programmer og spil var væk! Hvordan kan det dog ske, når de ligger på hukommelseskortet?

Jeg har kommunikeret med Sony Ericssons kundesupport, og de afviser sådan set bare at hjælpe da jeg i opdateringsprocessen har accepteret nogle vilkår hvor de fraskriver sig ansvaret for datatab. Når jeg går dem på klingen siger de at når man køber programmer og spil så lægges en del på hukommelseskortet, og når den del der ligger på telefonen fjernes af opdateringsprogrammet er det købte ubrugeligt. Jeg tror der er tale om en form for licens/rettighedsstyring der lægges på telefonen.

Det der gør situationen meget ironisk er at mange af disse programmer og spil er købt hos Sony Ericsson selv. Jeg kan ikke begribe hvordan de kan synes det er fair at sælge programmer og spil til deres egne telefoner, og samtidig designe en opdateringsfunktion til telefonerne som gør det købte ubrugeligt. Opdatering er jo nødvendigt fordi de selv har lavet for dårligt telefonsoftware til at starte med.

Jeg føler at jeg har garderet mig så godt som jeg kunne og taget alle forholdsregler. Men jeg er også godt klar over at jeg accepterer alle mulige langtrukne vilkår når jeg bruger disse tjenester, og jeg kan godt se at jeg har tabt i den her. Tilbage er så bare at forsøge at advare andre forbrugere i håb om at de ikke kommer ud for samme dårlige oplevelse.

Lignende indlæg:

Tøsetur til en storby

Så har jeg booket endnu en rejse. Til maj tager min veninde og jeg til Palma de Mallorca. Det var det mest storby-agtige jeg kunne få som personalerejse, og jeg ved da også at der er mindst 1 sushi-restaurant i byen.

Vi skal bo på et rigtig lækkert hotel som ser ud til at være fyldt med moderne kunst. Hotellet ligger lige midt i byen tæt på hovedstrøget og seværdigheder. Jeg håber og tror at det bliver en storbyferie fyldt med kultur, shopping og sushi!

Lignende indlæg: