Sov godt

Søvn er vigtigt for mig. Hvis jeg ikke får nok søvn, bliver jeg stresset og føler det svært at klare hverdagen. Hvis jeg sover godt og nok, kan jeg klare hele verden (næsten). Når jeg har fri og ferie, prioriterer jeg at få sovet så jeg kan blive frisk. Og jeg prøver også at prioritere det i hverdagen.

Indtil nu jeg jeg sovet i 140 cm bred boxmadras med fjedre. Den slags seng har jeg sovet på i forskellige varianter siden jeg flyttede hjemmefra. Det er sin sag at sove 2 mennesker på fælles madres af den kvalitet, især når sengen har nogle år på bagen. Sengen bliver blød på midten, så man får en følelse af at trille ind mod midten, jeg føler at jeg bruger kræfter på at modvirke det. Fjedrene gør at man hopper op og ned når naboen vender sig, og den begynder også at knirke efter nogle år.

I en proces med at udskifte vores ældre møbler har min mand og jeg nu prioriteret at få en god seng – en investering i god nattesøvn. Vi tog til Drømmeland i Hillerød og blev præsenteret for 3 teknologier i sengene: fjedre, latex og skum. Vi valgte det sidste i form af NASA-teknologien Tempur, fordi det var så fuldstændig ‘dødt’ mht. svingninger i sengen. Mads og jeg var trætte af at vække hinanden når vi vendte os. Vi har købt en lidt større seng: 160 cm bredde i form af 2 separate senge på 80 cm. med en fælles topmadras ovenpå. Sengen blev leveret i fredags, og nu skal vi til at vænne os til en helt ny type seng.

Det føles meget anderledes at sove på det her skum. Et par minutter efter man har lagt sig former det sig efter kroppen i takt med at det varmes op, så lige når man lægger sig føles underlaget ret hårdt. Fordi materialet er så svingnings-‘dødt’ er det ret hårdt at vende sig i sengen, man skal simpelthen bruge flere kræfter. Fjedrene i den gamle seng hjalp åbenbart ret meget til, har jeg fundet ud af.

Den første nat i den nye seng gik egentlig meget godt, men med en konstant bevidsthed om at det var nyt. Sengen er meget højere – vi ligger nok ca. 20 cm. højere end før, det føles lidt som at sove på et plateau. Efter 2. nat vågnede jeg og var ret øm i lænd og skuldre og blev helt i tvivl om det her var det rigtige valg. Producenten nævner på hjememsiden at man skal forvente op til 2 ugers tilvænningsperiode, og de skriver ligefrem at det er almindeligt med rygproblemer i den tid. Den tredje nat er det heldigvis gået noget bedre. Jeg håber jeg kan vænne mig til det, så jeg har en god mulighed for at kunne sove godt.

Lignende indlæg:

Ligeglad med mode

Det er mode-uge igen, og fjernsyn og aviser svømmer over med billeder og indslag/artikler om modeller, designere, catwalks og tøj. Det er de vildeste kreationer man kan se i denne verden, og de vildeste menneske- og kropstyper.

Jeg er ikke i tvivl om at mange af de mennesker, som er involveret i modebranchen, er dygtige og kreative mennesker. Det er altid respektindgydende med mennesker som brænder for det de laver, og som ofrer alt for deres trang til at udtrykke sig og give verden noget af deres kreativitet. Så på den måde er det interessant nok for mig at se/læse disse reportager.

Men selve tøjet, det er altså fuldstændig uinteressant for mig.

En præsentation af en tøjdesigners kollektion ser jeg som kunst. Den kreativitet og udtryksfuldhed der ligger i et modeshow, er for mig en oplevelse på linje med oplevelsen af malerier, skulpturer, dans eller sang. Jeg kan sagtens se skønheden i noget af det. Jeg ser det ikke som en kommerciel præsentation af en vare. For jeg kunne aldrig finde på at købe noget der bare ligner.

Hele den vinkel der handler om hvilke farver, snit, facon på bukseben og højde på hæle man skal bruge i den kommende sæson, kan jeg ikke bruge til noget. Alt hvad der kaldes mode i den forstand, at alle skal have samme type tøj på, synes jeg er ligegyldig, nærmest frastødende. Jeg kan godt forstå at man køber et dyrt stykke tøj fordi det er smukt, behageligt eller får én til at se godt ud, men at købe det fordi det er moderne er mig helt uforståeligt.

For mig er det ikke et statement at klæde mig på, og da slet ikke hvis det handler om at signalere at jeg gør som alle andre (= følger moden). Det vigtigste for mig er at finde noget tøj som fremhæver mine gode træk og som er flaterende for mit udseende. Det samme gælder valg af farve. Uden at promovere 1990’ernes farvekonsulenter alt for meget, mener jeg at valg af farve kan gøre en kæmpe forskel for hvor godt tøjet klæder én.

Denne holdning betyder også, at jeg beholder mit tøj i årevis, hvis jeg synes det klæder mig. Det er klart, at de tendenser man snakker om i en modeuge, på et tidspunkt i et elller andet omfang kommer til at smitte af på det tøj jeg kan vælge i mellem i tøjbutikken. Men her må jeg sige, at hvis tøjet i butikkerne følger en tendens som ikke er flaterende for mig og min facon, så køber jeg ikke noget tøj den sæson. Det kan være ærgerligt hvis man har lyst til at få noget nyt tøj til f.eks. en bestemt begivenhed eller i anledninig af en ny årstid, men sådan må det desværre bare være.

Lignende indlæg:

Om at se fjernsyn

Kender du dem der siger “Jeg ser ikke så meget fjernsyn” når du har nævnt et eller andet du har set på TV? Måske har du også stødt på den slags mennesker som slet ikke ejer et fjernsyn? Så kender du muligvis også følelsen af fordømmelse, den usagte norm om at det er lidt underlødigt at se fjernsyn og at man bør skamme sig over det.

Jeg ser meget fjernsyn og nyder det. Det er hyggeligt. Det underholder. Det giver stof til eftertanke. Det giver viden. Det holder mig opdateret. Mit fjernsynskiggeri afspejler sig i antallet af apparater; vi har 5 fjernsyn i vores lille rækkehus.

Her til eftermiddag har jeg set et par afsnit af programserien 4-stjerners middag. Jeg elsker den slags programmer, det er guf for éen som mig der er menneske-nysgerrig. Jeg synes de udsendelser er rigtig gode til at formidle glæden ved at invitere gæster, sørge for at de har det godt og får noget god mad, og det interessante ved den gode samtale der kan komme ud af den situation. Det er fortryllende når mennesker viser noget af sig selv ved at lukke gæster ind i deres hjem.

Det er mest dokumentar eller disse reality-programmer der interesserer mig. Et program om placebo-effekten eller et portræt af Don Ø – det er lige mig. Jeg vil også helst se en nyhedsudsendelse hver dag, hvis jeg kan komme til det. Jeg er nok lidt af en nyheds-junkie. Det er også spændende i Kniven for Struben at se hvordan en restaurant fungerer i kulissen, eller at komme indenfor hos mennesker i hele landet i Luksusfælden og se hvor mange måder man kan indrette sig på økonomisk – inspirerende når man selv går med både livrem og seler. Og så kan man jo drømme sig væk til det gode liv i Liebhaverne.

Jeg ser altså relativt meget fjernsyn, og jeg synes virkelig det beriger mit liv. Selvom der også findes dårligt fjernsyn, så synes jeg det er skønt at der er så mange dygtige mennesker som arbejder på at lave en masse rigtig gode fjernsynsprogrammer til os alle sammen. Og genudsendelser er velkomne for mit vedkommende, for jeg kan slet ikke nå at se alt det gode der sendes. Der er sikkert nogen som ikke har brug for det input som fjernsynet byder på, måske fravælger de fjernsyn fordi det er stressende i en hverdag der i forvejen har mange stimuli. Men det er det ikke for mig. Jeg er en interesseret og bevidst fjernsynsseer, som udvælger det jeg vil se og reflekterer over det jeg ser. Og det er ikke bestemt ikke underlødigt eller hjernedødt.

Lignende indlæg:

Maleri på en regnvejrsdag

Jeg er ikke en af den slags kvinder, der går med en kunstnerdrøm i maven. Jeg har ingen skabertrang eller noget på hjerte jeg gerne vil udtrykke ad denne vej – jeg udtrykker mig hovedsagelig med ord her på bloggen og andre steder.

Alligevel har jeg i flere år haft 3 små lærreder, en pakke pensler og en pakke akrylfarver liggende nede i kælderen. Det er fordi jeg elsker farver og godt kunne tænke mig at lege med farverne på en måde, hvor jeg helt selv kan bestemme.

I denne weekend er jeg alene hjemme. Da det er en regnvejrsdag kan jeg ikke komme ud og ordne den ellers ret trængende have, og vi er rimelig godt med mht. indendørs pligter, synes jeg pludselig at der var tid og overskud til at fordybe mig i at male lidt. Så mens min mand fordybede sig i Rude Skov, satte jeg mig ned ved mit arbejdsbord i kælderen, dækkede til med aviser og fandt remedierne frem.

På mit skrivebord har der i årevis ligget en af de her stykker ståltråd betrukket med plastik, som holder sammen på ledningerne når man får ny elektronik. Denne her er fra da jeg fik min Xbox og den er ekstra lækker i plastikken og i Xbox’ens mørkegrønne farve. Jeg har på et tidspunkt fået foldet den til et omrids af en person, og jeg vidste at jeg ville forsøge at male denne lille mand på en eller anden måde.

Jeg havde sat 3 timer af og læst lidt om, hvordan man rent teknisk gør med akrylmaling. Allerede efter lidt over en time havde jeg lavet 3 forskellige baggrunde til manden, og da det var tørret kunne jeg male manden ovenpå. Resultatet ser sådan her ud:

Det var sjovt at gøre et første forsøg på at male 3 mini-malerier. Det var jo helt nyt for mig at male på denne måde, og jeg må sige at jeg ikke helt kunne bestemme over farverne – man skal lige vænne sig til hvordan farverne blander sig. Jeg tror jeg er godt tilfreds med hvordan billederne endte med at blive, og kunne nok godt finde på at gøre det igen på et tidspunkt.

Lignende indlæg:

Om at foretrække skygge

Jeg indrømmer ærligt: jeg er ikke meget for at opholde mig i solen. Som jeg har skrevet om før, så skal temperaturen ikke meget over 20 grader (i skyggen) før jeg synes det er ubehageligt at være i solen i længere tid. Det er noget jeg har følt mig lidt alene med, for alle synes at ville ligge eller være i solen når det er så fint vejr som idag.

På arbejde spiser jeg frokost alene hvis jeg vil spise indenfor, og jeg oplever ofte at hvis jeg beder om at sidde i skygge på restauranter el.l. så føler jeg mig som en særling.

Men jeg begynder at tro, at det handler om et tabu. At der er mange flere end mig der har det sådan, de siger det bare ikke. I går havde jeg gæster og vi sad på terrassen. Det var omkring 25 grader og skyfrit. Ved hjælp af markise og parasol kunne jeg skabe skygge for alle, i hvert fald de første timer. Da solen begyndte at krybe forbi markisen, var der kun 1 i selskabet som var OK med at sidde i solen. I dette fortrolige selskab med intellektuelt ‘højt til loftet’ indrømmede 6 ud af 7 at de foretrak temperaturer omkring 20 grader.

Der er nok en tendens til at vi nordboere higer efter sol, fordi vi ikke har så meget af den. I Sydeuropa og andre dele af verden med megen sol og varme, kan man se på både arkitektur og beklædning at solen ikke kun er en ven. Man skærmer sig mod den og opsøger den ikke på samme måde. I Danmark vil vi have store vinduespartier og hopper i shortsene midt i marts hvis der er solskin og 15 grader. Måske er det derfor at det ikke er velset at sige fra overfor solen.

Dette blogindlæg skrives fra min liggestol på min terrasse. Altså den terrasse vi har på østsiden af huset, hvor der er skygge om eftermiddagen. For i stuen er der alt for varmt, og på terrassen på vestsiden er der kogende hedt. Jeg har for længe siden fundet ud af at indrette mig så det er behageligt, og man kan sagtens nyde solen, den blå himmel og fuglenes sang fra skyggen. Her er dejligt! Og faktisk får man omkring 50% af solens stråling selvom man sidder i skyggen, så man er ikke helt afskåret fra at få en smule kulør.

 

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Aji Sushi i Lyngby

Der er nu 3 sushi-restauranter i Lyngby: Sticks’n’Sushi, Dondon Sushi og Aji. For en sushi-spiser er Sticks’n’Sushi et velkendt koncept, selvom restauranterne er lidt forskellige – maden og menukortet er det samme. Jeg har tidligere anmeldt Dondon, fordi frisklavet discount-sushi var et koncept jeg ikke kendte til.

Restauranten på Lyngby Hovedgade 50A har jeg tidligere omtalt her på bloggen, da den hed TA KE Wok og Sushi. Den var den første sushi-restaurant i Lyngby. I april i år skiftede restauranten ejer og serverer nu udelukkende japansk mad. Der er både varme retter a’la carte og sushi, sidstnævnte på transportbånd som såkaldt running sushi. Man kan få running sushi til både frokost og aften.

Nogle meget attraktive tilbud har fået mig til at prøve restauranten en del gange. Første gang havde de ligefrem halv pris på søndags-frokost, og da frokostprisen lyder på sølle 138 kr. er det jo værd at stå i kø for. Siden har de haft hvad de kalder sushi-brunch om søndagen til 98 kr. pr. person – det er simpelthen for billigt til at jeg kan lade være.

Sushien har en fin kvalitet som svarer fuldstændig til den man finder på restauranter inde i byen. På bordene står små sæt med soya, wasabi og wasabinødder, og så kører transportbåndet ellers bare. Der kommer edemame-bønner, ingefær og tangsalat til at starte med, og ellers er det mest inside out-ruller og nigiri. En enkelt gang har der også været en salat med kylling, og nogen gange kommer der nogle mere fantasifulde gunkan o.l. – det virker som om udvalget varierer lidt, måske efter hvilken kok som er på arbejde, eller simpelthen hvad der er af råvarer på lager.

Det kan godt være stressende at spise running sushi, hvis der er mange gæster i restauranten, fordi alle sidder og lurer på de samme små tallerkener. Når jeg har prøvet running sushi andre steder har der være rigeligt med tallerkener så alle kunne få, og sådan har det også været de første gange jeg var på Aji fordi der ikke var så mange mennesker.

I søndags var der pludselig fuldt hus – så fuldt at vi ikke kunne få plads med det samme og vi måtte gå en tur og komme igen en halv time senere. Da var det desværre ikke bedre; de gæster som vi tidligere synes så ud til at være ved at være færdige var ikke gået endnu. Da vi endelig fik plads ved transportbåndet fandt vi ud af hvorfor – der kom simpelthen ikke nok sushi afsted på båndet. Vi sad tæt på kokken og var nogen af de første som sushien passerede forbi, men vi følte ikke vi kunne tillade os at tage det vi havde lyst til, for alle de andre gæster virkede også meget sultne. Det er ikke en behagelig måde at spise sushi på for mig – jeg er hele tiden splittet imellem at jeg gerne selv vil have noget sushi og hensynet til mine medspisende, og det ender med at blive en stressfaktor.

Det er jo dejligt at det går frem med antallet af gæster, for det er trods alt for meget forlangt at kunne have en sushi-restaurant helt for sig selv, som jeg prøvede et par gange i starten. Jeg har da også selv spredt budskabet via Facebook og Foursquare for at hjælpe dem igang – og for at beholde min mulighed for running sushi i mit lokalområde. Og nu ser det ud til at der er gang i butikken, i hvert fald om søndagen til disse brunch-tilbud. Så må man bare bestille bord – det er heldigvis muligt. Og de kommer forhåbentlig efter det mht. at producere en passende mængde sushi når der er mange gæster.

Vurdering:  ★★★★★ 

——————————————-

13. juni 2011 – Opdatering

Jeg er nødt til at ændre min rating for Aji Sushi. Idag har vi købt take away hos Aji. Sushien var kedelig. Den panerede reje var ikke frisklavet, og derfor helt blød i paneringen og havde ingen smag. Agurken var ikke frisk, den var tør og indsunken. Det er svært at afgøre om ingredienserne har ligget længe, eller om sushien har været samlet længe. Men frisk var det ikke. Når jeg tænker over det, så har jeg før oplevet dette ifm. running sushi på Aji, selvom det bestemt ikke er hver gang. Det er ikke iorden, og det gør at jeg ikke har lyst til at hente take away derfra igen.

Vurdering:  ★★☆☆☆ 

——————————————-

30. oktober 2011 – Opdatering

Jeg har har nu været til søndagsbrunch hos Aji Sushi en del gange, og jeg må sige at de har oppet sig. Kvaliteten er helt i top hver gang og hele 3 kokke knokler for at holde transportbåndet helt fyldt med sushi hele tiden. Alting er super frisk, og de panerede rejer er frisklavet.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at deres take away-sushi også er i top sådan som der er gang i den hos Aji.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Forår 2011

Det er tid til en lille status på mit forår 2011. Påsken er faldet sent i år, og det er måske derfor jeg føler mig lidt bagud i forhold til hvor langt naturen er. I haven har jeg først igår fået has på skvalderkåls-invasionen, men så er vi også ved at være igennem de mange opgaver foråret byder på: oprydning af visne vækster og blade, rengøring af havemøbler, oliering af træterrasse, lugning i staudebede og grusfortovet, beskæring, den første græsslåning, pudsning af vinduer og udbedring af vinterens skader.

I år hængte jeg mine porcelænsæg op, da de første forårsblomster tittede frem. Jeg har efterhånden rigtig mange af de smukke æg, og det er alt for kort tid kun at nyde dem i påsken, især når man er i sommerhus det meste af tiden. Så de har hængt i glasdøren til stuen siden slutningen af februar, i vinduer og stået på reolen – en stor nydelse i hverdagen at kunne se på noget smukt.

Jeg er nødt til at nævne det fantastiske vejr. Det er da virkelig pragtfuldt at vågne til solskin hver eneste morgen i ugevis – super godt for humøret! Når man tænker på hvor tit vejret at kold og blæsende og hvor meget nedbør vi kan få her i Danmark, så er det virkelig værd at sætte pris på det skønne vejr. Og hvor heldigt er det lige at alle danskerne kunne holde fri i sådan et skønt vejr hele påsken?

Drivhuset er ikke klar endnu. Vi har haft store overvejelser om hvad vi skal have i drivhuset i år. Begejstringen for chili er ved at lægge sig lidt – vi føler ikke længere et behov for at have 15-18 sorter, og vi har ikke lavet planter selv. Vi har haft tomater og agurker i alle de år vi har haft drivhus, men de kræver rigtig meget vedligeholdelse – både meget vand og knibning. Så når turen går til Gartneri Toftegaard i næste weekend, bliver bilen fyldt med nogle lidt andre planter. Der kommer nok et par chiliplanter, men ellers bliver det nok noget der i lidt højere grad kan passe sig selv. Sidste år var vi meget glade for at dyrke auberginer, og så tror jeg at vi prøver at plante busk-squash. Det er lidt vemodigt at sige farvel til tomaterne og agurkerne, men også en ret stor lettelse at tænke på at kunne dyrke nogle dejlige ting, uden at det er en kæmpe arbejdsbyrde. Og så bliver det dejligt at kunne gå ind i drivhuset oprejst uden at skulle sno sig udenom tomatklaser alle vegne.

Der sker altid så mange ting i foråret, og som det nok også fremgår af dette blogindlæg kommer jeg nemt til at føle at jeg har travlt. Der er så meget man gerne vil! Udover alle de praktiske ting med hus, have, drivhus og sommerhus vil man også gerne bruge tid på at nyde disse, og der er også mange sociale aktiviteter og cykelløb, som Mads skal deltage i. Men glæden ved det skønne vejr, skønheden ved de blomstrende træerog energien der ligger i at alting starter igen gør, at jeg får overskud til det hele.

Lignende indlæg:

En formiddag i Jægersborg

Jeg har i nogle måneder modtaget mails fra de nye tilbuds-tjenester Downtown, Sweetdeal o.l. Det har allerede givet mig og min mand et par gode oplevelser som vi ellers ikke ville have fået, og jeg kan anbefale det til alle der bla. godt kan lide at gå ud og spise.

I februar var der et tilbud fra Restaurant Wohlert, som ligger i forbindelse med Schæffergården. Her kunne man få søndagsbrunch for halv pris, og jeg slog til. Jeg har været på Schæffergården et par gange i forbindelse med arbejde, og begge gange synes jeg ikke at jeg fik nydt de smukke omgivelser optimalt. Især da jeg var der sidst, hvor der til frokosten i restauranten var et kæmpe fad med jomfruhummer, og vi pga. et presset program ikke havde tid til at nyde disse, følte jeg mig snydt for en sanselig oplevelse. Jeg vidste faktisk ikke at de havde søndagsbrunch, og brunch er heller ikke noget jeg har dyrket så meget. Men da der via Sweetdeal var en mulighed for at opholde sig i disse smukke omgivelser i sin fritid var jeg helt sikker på at det var noget jeg ville prøve.

Idag indløste vi så vores værdikupon og nød den luksuriøse brunch-buffet. Lokalerne er meget stemningsfulde: mørkt træ, klinker, pejs – minder mig lidt om de nyere bygninger på Louisiana. Buffet’en var overdådig. Jeg fik pølser/røræg/champignon, pandekager, den bedste croissant jeg har fået i meget lang tid, hjemmebagt brød med røget laks, røgede jomfruhummer og rejer og sluttede af med frugt og 2 mini Sarah Bernhard-kager, selvfølgelig hjemmelavet og overtrukket med den lækreste kvalitetschokolade. Både min mand og jeg synes det var den absolut bedste brunch-/morgenmadsbuffet vi nogensinde har oplevet.

Citronen mindesten

Efter det fyrstelige måltid gik vi lidt rundt på ejendommen og nød den smukke forårsdag – helt uden overtøj! I den strålende sol og ingen vind nød vi de gamle træer med bristefærdige knopper og forårsblomsterne – og vi så en spætte oppe i et højt træ. Da vi igår aftes genså filmen Flammen og Citronen i anledning af årsdagen for Danmarks besættelse, gik vi lige lidt længere op ad Jægersborg Allé hen til nr. 184, hvor Citronen fik sit endeligt. Hjemturen kørte vi ad Strandvejen, hvor det gode vejr virkelig blev nydt af motorcykler, cykler, biler med åbent tag, veteranbiler og folk på rulleskøjter. Alt i alt en stemningsfuld dag med en stor madoplevelse.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Kursus i linser og bønner

Igår var jeg på sæsonens sidste FOF-kursus. Det foregik på Kildevældsskolen på Østerbro og handlede om madlavning med linser, bønner og kikærter.

Jeg havde tilmeldt mig kurset fordi jeg gerne vil vide mere om disse produkter. Hjemme hos mig har vi opdaget, at vi trives godt med at det ikke er alle måtider der indeholder kød. Ikke fordi vi synes det er synd for dyrene, men fordi det giver en god variation og nogle andre smagsoplevelser. Det er kommet af sig selv, at et middagsmåltid betår af f.eks. pasta med hjemmelavet pesto eller tomatsovs, broccoli og så måske nogle hvidløgsbrød til. Vi vælger det fordi vi kan lide det. Senere er vi blevet bevidste om, at det også er godt for miljø og bæredygtighed at man spiser mindre kød, og derfor er vi begyndt at tænke mere på at spise på denne måde. Deraf er opstået en ønske om at udvide mulighederne for kødfri måltider, og kurset her bød på en god mulighed for at få noget inspiration og viden.

Kurset foregik i skolekøkkenet på ovenstående skole. Der var fuldt hold med 16 deltagere, faktisk mødte der 17 personer op. Underviseren Irene Larsen har en baggrund som kok og har senere arbejdet med ernæring og sundhed, massage, healing og meget mere. Hun indledte med at forklare kort om linser, bønne og kikærters muligheder som protein-kilder for vegetarer, og hun lagde også vægt på bæredygtighed ved at få protein fra andet end kød.

Vi havde placeret os i de 4 køkkener efterhånden som vi var ankommet, og dette udgjorde de grupper vi arbejdede i. Efter den korte introduktion fik vi uddelt nogle ark med en række opskrifter. Irene havde været forbi aftenen før og sat diverse bønner til udblødning, og derudover havde hun en masse råvarer med der understøttede opskrifterne. Der var supper, gryderetter med og uden kød, postejer og salater. Vi skulle så vælge os et par forskellige retter vi ville prøve at lave i grupperne.

I min gruppe valgte vi i første omgang en lammegryde, en suppe og humus, og da vi senere fandt ud af at vi havde tid til mere, lavede vi også en linsepostej, bønnemos og en bønnesalat. Ialt arbejdede vi i 4 timer, hvorefter vi samlede alle kreationerne og satte os til bords for at smage. Det var sjovt at prøve alle de forskellige retter, men man blev også hurtigt mæt af det fiber- og proteinholdige kost, så det kunne ikke lade sig gøre at smage det hele.

Med mig hjem har jeg en række opskrifter, nogle smagsoplevelser og lidt erfaring med at tilberede denne type mad. Og iøvrigt nogle smagsprøver fra det vi fremstillede. Kurset gav et godt indblik i denne verden, og vores underviser var både sød og dygtig. Med mig hjem havde jeg desværre også en hovedpine, for det er anstrengende at arbejde sammen med fremmede mennesker i  ukendte omgivelser om at lave mad man ikke har prøvet før. Ialt 5½ time i et køkken hvor man står og arbejder det meste af tiden er også fysisk hårdt, så jeg havde brug for en tur på sofaen da jeg kom hjem.

Nu skal jeg igang med at tænke over hvordan linser, bønner og kikærter kan integreres bedre i vores daglige madlavning. Indtil nu har vores repertoire omfattet at hælde en dåse kidneybønner i chili con carne, en enkelt bønnesalat og at lave en gang falafel – lækkert, men der er jo mange flere muligheder.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg: