En overgang

Da jeg havde skrevet under på fratrædelsesaftalen, afleverede jeg mit adgangskort og hentede mine private ejendele. Nu var det pludselig helt slut med at have en arbejdsplads. Jeg kunne slippe alle bekymringer og forpligtelser, men også følelsen af at høre til.

Omgående begyndte jeg at sove godt om natten. Det fortalte mig, at det var den rigtige beslutning jeg havde taget. At leve med udsigt til økonomisk usikkerhed var åbenbart mindre belastende end at være i et forkert job. Tankevækkende.

Der var mange følelser jeg skulle håndtere. Af positive følelser var lettelse, håb, optimisme – nu var døren pludselig åben for at alt muligt spændende kunne ske. Af negative følelser var bekymring for økonomien, vrede over ting der var sket, sorg over at miste kolleger og sammenhold, og også skyldfølelse overfor familien, fordi jeg havde sat os i denne situation.

I denne periode var jeg ret bevidst om at gøre noget for at finde balance og styrke igen. Jeg sammensatte en hverdag med elementer der gav mig glæde, afslapning og nydelse. Jeg gik i svømmehallen, så interessante tv-programmer, sov middagslur og lyttede til musik.

Efter et par uger tog jeg på rekreation hos min bror i Californien. Jeg tilbragte en uge med at lave tæt på ingenting. Sad på terrassen og nød solen. Drak cola lavet i Mexico på rørsukker. Gik tur med hunden. Husbond passede hele hjemmefronten, og jeg kunne slippe alle pligter for en stund.

Det gjorde mig godt. Jeg følte mig som mig selv igen. Det gik op for mig at det var længe siden.

Lignende indlæg:

Job for en sensitiv

Arbejdslivet har i mange år været en udfordring for min sensitivitet, og er det stadig. Alene de fysiske forhold omkring arbejdet påvirker mig meget. Når jeg fortæller andre sensitive at jeg til hverdag sidder

  • i storrumskontor med omring 50 andre mennesker
  • med min chef siddende direkte til venstre for mig og hans chef lige bagved mig
  • skråt foran døren til et meget benyttet mødelokale
  • under et LED-spot, som lyser direkte ned i hovedet på mig
  • i 10 meter ubrudt linje til kaffemaskinen

så sukker de dybt og får medlidenhed med mig. Når jeg dertil fortæller, at det kun i meget begrænset omfang er muligt at arbejde hjemmefra, og at jeg ikke har flextid men ingen øverste arbejdstid forstår de godt, at jeg meget nemt bliver overstimuleret.

Disse forhold er nærmest som skabt til at trykke på mine sensitive punkter: stillen ind på andre mennesker, fysisk tæthed med mange mennesker og mange lyde. Det gør, at mit arbejdsmiljø er meget belastende for mig. Det er næsten umuligt for mig at koncentrere mig i det miljø. Men det skal jeg jo, for jeg skal udføre mit arbejde. Det skaber en konflikt i mig, som med tiden ophober stress.

Min udfordring er derfor at finde en måde at passe mit arbejde trods de langt fra optimale omstændigheder. Jeg har forskellige metoder. Min bedste ven er min smartphone, hvor jeg har et godt udbud af apps der kan spille musik og podcasts i mine hovedtelefoner. Det bruger jeg til at lukke uroen ude, når jeg skal arbejde koncentreret ved min plads.

En gang om formiddagen og en gang om eftermiddagen rejser jeg mig fra min plads og går et andet sted hen. Jeg går ned i kantinen og tager noget at drikke, bladrer måske lidt i en avis. Eller jeg går rundt om bygningen, trækker vejret dybt og ruller lidt med skuldrene. Det giver mig en lille pause fra det intense miljø på min pind, og hjælper til at berolige nervesystemet.

Retur til Et liv for en sensitiv

Lignende indlæg:

Om at elske hunde

Mennesker kan deles op i 2 kategorier: dem der elsker hunde, og dem der ikke er interesserede i hunde. Selv blandt hundeelskere har jeg en usædvanlig stor kærlighed til hunde. Dem der kender mig godt fortæller, at de ikke kender nogen der holder så meget af hunde, som jeg gør.

Det er en ærlig sag ikke at kunne lide hunde. Det er der mange der ikke kan. Efter at jeg er blevet hundeejer kan jeg mærke, at jeg har en stor glæde ved at tale med mennesker, som godt kan lide hunde. Jeg tager faktisk mig selv i ikke så godt at kunne lide mennesker, som ikke kan lide hunde.

Det er forkert, jeg ved det godt. Jeg oplever bare et langt større fællesskab med hundeelskere. Sidst jeg var til et større selskab, kom jeg til at sidde ved bord med en anden hundeejer og en dyrlæge. Vores snak om hunde fik en anden ved bordet til at kalde os hunde-freaks, fordi han følte at vi ikke kunne snakke om andet. Det passer ikke, men når man er blandt mennesker man ikke kender så godt, falder talen nemt på de fælles interesser.

Over frokosten på arbejde bliver der tit talt om kæledyr. Mine kolleger har børn, der plager om at få et dyr, og deres fædre fortæller ivrigt hvordan de kæmper imod. Der bliver snakket meget om hvor tidskrævende og frihedsberøvende det er. Man kan godt få den fornemmelse, at man er godt dum hvis man har hund. Så sidder man der og tænker på sin hvide skønhed derhjemme, og kan ikke rigtig snakke med om hvor forfærdeligt det er at have et kæledyr. To af hundemodstanderne er ledere for mig. På en arbejdsplads, hvor man som medarbejder ikke har den store fleksibilitet, kan det godt give lidt ondt i maven at tænke på, om man mon nu kan opnå forståelse næste gang man har brug for at tage Adina til dyrlæge el.l.

Anderledes godt gør det i maven at se fjernsyn onsdag aften lige for tiden. TV2 har fundet det relevant at sætte en hundequiz på programmet; “Hvem sagde vuf?“. Programmet bestyres af inkarneret hundeelsker Felix Smidt, som har sin egen hund Marley med i studiet. Gæsterne er kendte mennesker og deres hunde. Det er helt fantastisk for en hundeelsker at se. Alle i studiet er vilde med hunde, og det understreges i hele produktionen. Kameraerne zoomer ind på hundenes ansigter og på interaktionen mellem hund og ejer. Der er hvalpe-garanti, således at der i hvert eneste program kommer et kuld hvalpe ind i studiet, som deltagerne skal forsøge at lokke til sig, og efterfølgende må nusse. Quiz’en handler om viden om hunde og forskellige øvelser med hundene, udført med stor omsorg og forståelse. Det er LIGE mig!

Lignende indlæg:

Medieforbrug 2015

I disse år udvikler mediebilledet sig meget. Internettet har været her i mange år, men det ser ud til at det særligt er i disse år at det for alvor påvirker distributionen. Både de trykte medier og tv/radio er for alvor begyndt at bruge internettet, og det har også rykket på vores forbrug af medier.

Vi har en særskilt sektion i vores budget til medier, fordi det hurtigt kan løbe op med forskellige abonnementer, og derfor har jeg også et ret godt overblik over vores forbrug på det område.

Sidste sommer lancerede mit mobilselskab Telmore Play, hvor man for 250 kr. om måneden foruden taletid, fri SMS og data til mobilen, også fik en lang række medie-tjenester. Det kunne ikke betale sig ikke at tegne dette abonnement, og det har også ændret en del på vores forbrug.

Trykte medier

Avis

Jeg er vokset op i et hjem med avis. I mit barndomshjem holdt vi Politiken, og lige siden jeg flyttede hjemmefra har jeg holdt Berlingske Tidende. Jeg har nydt at have den fysiske avis at sidde og bladre i. Om søndagen satte jeg god tid af til de mange dybdegående artikler. Til hverdag blev det mere overfladisk, og nogle dage kom dagens avis urørt hen på avishylden under sofabordet. For et par år siden ændrede vi abonnementet, så vi kun fik avis fredag, lørdag og søndag i erkendelse af, at vi ikke fik læst så meget i den på hverdage, og prisen var efterhånden krøbet godt opad.

Ved nytår steg prisen på Berlingske fredag, lørdag og søndag til en årspris på mere end 3000 kr. Der gik grænsen for os. Vi opsagde abonnementet helt, og gik over til at købe avis i løssalg hos bageren om søndagen af og til.

En livslang vane blev brudt, og jeg var nervøs for om jeg ville savne avisen. Mest af alt var det nu en lettelse. Nu havde vi ikke længere de store stakke med gamle, ulæste aviser at skille os af med, og det pyntede godt i budgettet.

Til hverdag læser jeg nu hovedsagelig avis fredag eftermiddag, hvor jeg læser de 2 små lokalaviser vi modtager. Jeg sidder i den gode lænestol med benene oppe og nyder at have fyraften og weekend.

I sommerferien har vi både sidste år og i år tegnet et kortvarigt abonnement på BT, fordi det er hyggeligt at have lidt avis at læse når man har fri. BT er billigere, mindre, og har væsentligt mindre læsestof – og en del pseudo-journalistik, som ikke giver nogen værdi. Men der er enkelte gode artikler, nogle er taget direkte fra Berlingske, og det passer fint til mit læse behov.

Via Telmore Play har vi online-abonnement på Politiken og Ekstra Bladet. Politiken kører dog så utrolig langsomt, at min tålmodighed ikke rækker til søndag formiddags-læsning. Ekstra Bladet bruger jeg kun yderst sjældent, da jeg ikke bryder mig om deres redaktionelle linje.

Tidsskrifter

Vi holder næsten altid en række blade, men reviderer jævnligt udbyttet af at holde dem. Vi har en tidsskriftholder stående ved vores læsehjørne, og her er det helt synligt, når der er blade vi ikke får læst, for så ligger de i plastikindpakningen når næste udgave kommer.

Senest har jeg abonneret på bladet Psykologi og Vi med hund, men har opsagt begge abonnementer, da jeg ikke kunne følge med. Jeg har stadig uåbnede blade liggende, selvom det er et år siden jeg abonnerede sidst. Ikke engang en sommerferie i sommerhus kan gøre kål på de ulæste blade.

Husbond har stadig glæde af Gør Det Selv, Aktiv Træning og Cykelmagasinet. Telmore Play giver os digitalt abonnement på Euroman, Eurowoman, Gastro, Rum og Fit Living. Bladene kan læses på tablet. Desuden får man abonnement på bog-tjenesten Mofibo, som husbond bruger en del.

Fjernsyn

Flow-tv

Da vi flyttede til Birkerød måtte vi undersøge markedet grundigt. Fra vores tidligere boliger havde vi været vant til at have kabel-TV, men det var ikke en mulighed på vores nye adresse. Der var 3 muligheder:

  1. Det luftbårne signal, som i dag er digitalt signal fra Boxer
  2. Parabol fra Viasat eller Canal Digital
  3. Internetbaseret fjernsyn

Efter i mange år bare at have valgt den store pakke fra Yousee, måtte vi analysere vores reelle behov for at finde den løsning der bedst passer til os.

Et af vores behov var sports-kanaler, og det gjorde opgaven mere kompliceret. Egentlig var parabol-udbyderne stærkest på dette område, men det var også rasende dyrt. Internet-TV var jeg noget skeptisk overfor; var produktet mon modent nok? Da jeg fandt ud af, at vi på adressen kun kunne få en hastighed på 10 mbit/s var det afgjort – jeg stolede ikke på at det ville blive en tilstrækkelig stabil løsning. En efterfølgende snak med naboen har da også bekræftet mig i den beslutning.

Tilbage var Boxer, som vi havde i forvejen i sommerhuset for at kunne se TV2. Vi valgte den største pakke. Vi fik knap så mange kanaler som vi var vant til med Yousee, men prisen var også en smule lavere. Med Boxer opnår vi yderligere en fordel i forhold til sommerhuset, fordi vi kan bruge samme abonnement deroppe – så har vi alle de samme kanaler som derhjemme uden at det koster ekstra.

Husbond har i perioder haft et online abonnement hos Eurosport, så han kan se alle Eurosports kanaler på PC og tablet. Vi anskaffede et Samsung-TV, som også har en app til Eurosport, og på den måde fik vi en passende sports-dækning til en OK pris.

Streaming

Vi var så småt begyndt på at have forskellige streaming-tjenester, da vi flyttede til Birkerød. Foruden de omtalte Eurosport-abonnement har vi også i perioder haft abonnement på TV2 Play, bla. i et forsøg på at finde en billig løsning til sommerhuset.

Via Telmore Play har vi abonnement til TV2 Play, HBO Nordic og C More Play. Vi bruger TV2 Play temmelig meget, senest ifm. Tour de France, hvor husbond kunne komme hjem fra arbejde og nyde den fulde udsendelse af dagens etape via denne tjeneste, selvom han arbejdede over næsten hver dag. Det fungerede fint, og så var vi fri for at optage live-udsendelsen.

Vi har en enkelt gang prøvet at leje en film hos Blockbuster via app på  fjernsynet – det fungerede ret fint. Her betaler man ikke abonnement, men betaler bare pr. film man ser. Vores Boxer-abonnement giver mulighed for en tilsvarende tjeneste fra SF Film via Boxer Bio-boxen. Vi må dog erkende, at vi ikke er typerne der ser vældig mange film og serier, og derfor bruger vi heller ikke HBO eller C More ret meget.

Det er ved at være et stort virvar af tjenester og metoder, og man skal holde tungen lige i munden for at finde ud af sine muligheder. Nogle tjenester har apps til Samsung-fjernsyn, andre har til Sony – nogle har Chromecast-support, og nogle har en begrænsning på hvor mange enheder man kan bruge dem fra.

Chromecast er begyndt at være et meget nyttigt format. Denne lille dongle, man sætter i fjernsynets HDMI-port, giver nemlig mulighed for at sende forskelligt indhold fra apps på tablets over til fjernsynet. I starten var det stort set kun Youtube og Netflix, der kunne bruges med Chromecast, men på det seneste har de har de fleste af vores tjenester fået understøttelse for Chromecast – i skrivende stund mangler vi faktisk kun at Eurosport Play får Chromecast-support!

Det er især smart i sommerhuset, hvor vi har et lidt ældre fjernsyn af hensyn til indbrudsrisiko. Vi kan få adgang til en masse indhold udover flow-tv, selvom det ikke er et Smart TV, fordi det kan tilsluttes internet og har en HDMI-indgang.

Musik

Flytningen til Birkerød for et år siden tvang os også til at tage stilling til vores musikbehov. I mange år har jeg ikke nænnet at stille mine LP’er væk, og det samme gælder nu CD’erne, selvom de heller ikke bliver spillet ret meget mere. Vi har ikke pladespiller sat til vores musikanlæg, men der er stadig CD-afspiller.

Da vi skulle indrette os med møbler i den nye bolig valgte vi at lægge størstedelen af CD’erne på loftet. Vi satte et lille skab på på væggen til udvalgte CD’er, som vi gerne ville kunne hive frem og høre af og til. Vi valgte specielle indspilninger og kunstnere, som vi forventede det ville blive svært at finde på streamingtjenesterne.

Musikstreaming har vi brugt i længere tid end film og andet visuelt materiale. Vi har både prøvet Spotify, Last.fm og Grooveshark, og alle årene har vi haft adgang til TDC pga. ADSL-abonnement. De sidste par år har vi dog brugt Telmores musiktjeneste, som ligner TDC’s meget (jeg tror det er samme IT-løsning). Det sidste år har den kørt upåklageligt, og man kan finde næsten alt det man ønsker sig.

Telmore Musik er en del af mit mobilabonnement, og det har også den fordel, at dataforbruget via mobilsignal er gratis når man bruger denne tjeneste. Tidligere foretrak man at være på wi-fi når man streamede musik, men det er ikke længere så attraktivt. Efter at vi fik 4G, har datahastigheden været langt bedre via mobilsignal end via wi-fi.

På arbejde lytter jeg ofte til musik, da jeg sidder i kontorlandskab. Jeg sætter hovedtelefoner til min smartphone. Udover Telmore Musik bruger jeg DR Radio, Tunein Radio og Beyond Pod.

Hjemme lytter vi til musik via et mindre Denon-anlæg og Minipod-højttalere. Radio hører vi via DAB og FM, og streaming foregår ved at vi forbinder vores mobile enheder via Bluetooth til anlægget.

Alt i alt er jeg glad for vores nuværende setup. Vi har adgang til de ting vi har brug for og kan bruge dem på gode og effektive måder. Vi har også adgang til lidt mere end vi bruger, men det er primært via mit Telmore Play-abonnement og går derfor ikke ud over økonomien. Jeg kunne godt tænke mig en bedre internetforbindelse, men man kan jo håbe at TDC’s opgraderingsindsats engang kommer til Birkerød. I mellemtiden glæder jeg mig over god mobildækning og adgang til al den underholdning jeg kan ønske mig.

Lignende indlæg:

Minieferie til Stralsund

I den forgangne uge har min mand og jeg været på miniferie til Stralsund. Det var en meget vellykket tur. Vi fandt Hotel Scheelehof via rejse-sitet Travelbird.dk. Her bookede vi 3 overnatninger med morgenmad, et aftensmåltid, en frokostpakke og fri adgang til wellness-område.

Vi tog afsted onsdag formiddag og kørte til Gedser, hvor vi tog færgen til Rostock. Overfartstiden på 2 timer tilbragte vi i buffet-restauranten, som bød på frokost med drikkevarer, kaffe, kage og is ad libitum. Det var et rigtig fint koncept uden stress, fordi der var rigeligt med tid.

Efter en køretid på lidt over en time med en meget behagelig mængde trafik, nåede vi frem til hotellet. Det er en gammel industribygning, som er fuldstændig renoveret i 2010. Hotellet var derfor meget nyt og fint alle vegne med charmerende indretning. Vi fik et dejligt værelse aller øverst oppe under kip, som havde karakter af tårnværelse – der var velux-vinduer i begge sider og dermed ingen naboer og dejligt stille.

Samme aften som vi var ankommet benyttede vi os af den medfølgende middag, og fik en gourmetoplevelse i restaurant Zum Scheel, der var langt bedre end jeg nogensinde har oplevet i Tyskland. Vi fik pastinaksuppe, andelår og en kugle is og det var meget veltilberedt og lækkert. Hotellet satser virkelig på gourmetmad, og huser også en Michelin-restaurant, som vi dog ikke prøvede.

Torsdag skulle vi rigtig ud og se den gamle by Stralsund, som hotellet lå midt i. Det er en meget charmerende gammel by med en gågade, mange fine bygninger og en del hyggelige butikker og cafeer. I hver ende af gågaden er der et torv, hhv. Alter Markt og Neuer Markt, hvor der pga. julemarked var opstillet tivoli-forlystelser og boder med glühwein og pølser. Vi gik en tur op og ned ad gågaden og var inde i flere af butikkerne. Vi havde bla. en retro-oplevelse i stormagasinet Peek & Cloppenburg, hvor vi ikke kunne lade være med at synes at der måtte være nogle spor fra DDR-tiden i butiksindretningen. Der var god plads, ensfarvet, træpaneler og man skulle betale på en anden etage end man havde fundet sin vare. Mads fandt et par lækre bukser.

Vi havde fået hotellets frokostpakke med i en fin messenger-bag, men det var faktisk så koldt at vi besluttede os for at spise hjemme på hotelværelset. Da vi kom tilbage fik jeg desværre migræne, og måtte ligge i sengen resten af dagen.

Næste dag var jeg heldigvis frisk igen, og vi fik udforsket byen lidt mere. Vi fik set på julemarkedet i kælderen under rådhuset og shoppet hjemmesko og chokolade. Højdepunktet var næsten en afslappet frokost på en af de hyggelige cafeer. Tilbage på hotellet fik vi varmen i wellness-området med 3 slags sauna, fodbad, fancy brusere og et afslapningsområde. Om aftenen gik vi ud og spiste vietnamesisk, og desserten fik vi på en af de mange iscaféer, som vidner om at byen nok er en større ferieby om sommeren.

Lørdag formiddag kørte vi hjemad igen. Både turen på de tyske veje, grænsehandel i Calle og Bordershop og turen med færgen forløb lykkeligvis uden alt for meget kø og mylder. Vi var hjemme lidt efter det blev mørkt.

På trods af migræne på et meget dårligt tidspunkt, var det en virkelig vellykket tur, hvor det lykkedes at få slappet af, oplevet lidt og nydt livet uden stress og jag. Da vi tog afsted fra Hotel Scheelehof har vi lyst til at vende tilbage en anden gang.

Lignende indlæg:

Storhus-rengøring

Vores nye hus står registreret med 192 kvm beboelse. Hele huset består af et oprindeligt hus fra 1907 på ca. 140 kvm, og en tilbygning på ca. 50 kvm., der er kommet til i 2001. Den nye bygning indeholder de rum, som vi ellers i vores hussøgning havde troet vi skulle finde i kælderen: bryggers, et ekstra badeværelse og et rum til Mads’ hobby. Derfor opfatter vi ikke huset som så enormt, det er bare en anderledes fordeling end de 97 kvm. bolig og 97 kvm. kælder som vi var tæt på at købe i Nærum og Søllerød.

Ikke desto mindre er det en typisk reaktion, at man synes det er et stort hus når man nævner de 192 kvm. Det næste udsagn er tit, at der er meget at gøre rent. Det har vist sig at være en langt mindre byrde end vi troede.

Der hvor vi boede før, havde vi 75 kvm. beboelse. Der var en fordelingsgang, hvor man ligesom i en lejlighed med få skridt kunne gå fra soveværelse til badeværelse, fra stue til køkken og man var hurtigt ude i forhaven eller baghaven. Det betød også, at der meget hurtigt blev beskidt i alle rummene. Når man kom hjem fra en mudret tur i skoven med hunden, eller ind fra haven efter fra en omgang havearbejde, så kunne man ikke undgå at slæbe skidt med ind, og det kom meget hurtigt videre til stue, soveværelse og badeværelse. Derfor var det nødvendigt at gøre rent i alle rummene ret ofte, hvis man som jeg ikke er så vild med jord under de bare fødder når man skal fra soveværelset til badeværelset om morgenen. Efter at vi fik hund var hundehårene alene årsag til langt hyppigere rengøring.

I det nye hus betyder inddelingen af grundplanen, at der ikke bliver beskidt over det hele på samme måde. Entreen ligger i den nye bygning, hvor der er klinker på gulvet og gode muligheder for at få sko og overtøj af vejen før man går videre til resten af huset. Klinkegulvet bliver beskidt, men det ses slet ikke så meget som på plankegulvene i rækkehuset i Virum. Alene det at det visuelt ikke ser så beskidt ud er en stor lettelse for mig.

Man går ad en gang og op ad trapper, før man når til stuerne og køkkenet. Det skidt som vi og hunden måtte slæbe ind fra entréen efter f.x. hundeturen når at falde af før man når til opholdsrummene. Der kommer lidt ind fra havedøren, men måtter på terrassen tager det meste.

Vi har soveværelse, kontor og badeværelse på 1. sal, og her er vi mest morgen og aften. Der er meget mindre trafik, og det betyder mindre støv og skidt. Hvad man måtte have slæbt med sig af skidt når man når til opholdsrummene bliver afleveret på trappen til førstesalen, når man er heroppe. Det er slut med at svinge benene ud af sengen og sætte de bare fødder ned i jord, som hunden har slæbt ind. Jeg kan også gå på bare fødder på badeværelset uden at mærke urenheder under de følsomme fodsåler – en stor lettelse for en sensitiv sjæl som mig.

Så er der hundehårene. Adina fælder selvfølgelig, i perioder mere og i perioder mindre. Men hun fælder ikke mere, fordi vi er flyttet til flere kvadratmeter. Hun smider den samme mængde pels som i Virum, bare over et større areal. Det betyder at nullermands-dannelsen sker langsommere. Også det faktum at vi har 2 badeværelser betyder en mindre rengøringsfrekvens. Vi bruger hovedsageligt hver vores badeværelse, og det betyder at tilsmudsningstiden er halveret.

Alt i alt oplever jeg ikke rengøring som værre, end da vi boede i Virum. Det er rigtigt, at det totale areal der skal støvsuges er større, men det betyder knap så meget, når først man er i gang. Og så er det skønt, at man nemt kan komme til over det hele, og ikke skal sno og vende sig, for at nå alle kroge. Det er i øvrigt naturligt at tage 1. salen for sig, opholdsrummene for sig og tilbygningen for sig, også fordi rengøringsbehovet er forskelligt de 3 områder. Vi måske gør rent lige så ofte som i Virum, men det er ikke alle 192 kvm. hver gang.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af HP Chromebook 14″

Min PC er ved at være 5-6 år gammel og er lidt langsom. Det er nok ikke kun pga. alder, men også fordi jeg bruger den langt sjældnere, nu hvor jeg har både smartphone og tablet. Der går så lang tid imellem, at der er nye systemopdateringer hver gang jeg tænder den. Jeg har tænkt på om jeg skulle have en ny PC, men er også ærgerlig over at skulle skille mig af med den. Den virker sådan set godt nok, omend langsomt. Og så er der det ved det, at nu om dage kan man ikke få en PC med farve på, og min gamle PC er flot lilla og har en matchende mus.

Indrømmet, det var det med farven der fik mig sporet ind på en Chromebook. HP har nemlig både en koralrød og en havturkis variant af deres chromebook, og dem stødte jeg på da jeg surfede lidt på de muligheder der var for en erstatning for min lilla PC.

Men så kom jeg til at tænke på, at det egentlig er ret smart at lade alting være synkroniseret op mod skyen, og så kun have det vi i IT-verdenen kalder en ‘tynd klient’, hvor man ikke har ret meget data eller system liggende lokalt på den enkelte maskine. Nu hvor jeg bruger min tablet så meget, støder jeg ofte på ønske om adgang til et dokument eller en mail der ligger på min PC – det kunne være smart at have mails, dokumenter og billeder liggende et andet sted end lokalt på en enhed. Ifm. hushandel og flytning har vi haft stor glæde af at have salgsopstillinger og senere handelsdokumenter liggende på box.com, for så kunne man nemt finde det frem hvis man i løbet af dagen, mens man var på arbejde, fik behov for at finde dem frem. Og jeg har i længere perioder undladt at starte min mailklient på PC’en, så de seneste mails ikke blev hentet ned til PC’en men var tilgængelige på mailserveren.

Med en Chromebook har man taget skridtet fuldt ud og lavet en maskine, som i bund og grund er opbygget omkring en browser. Programmerne ligger i browseren, mails og dokumenter ligger i skyen og redigeres fra en browser, og der kan simpelthen ikke installeres andet end plugins til browseren. Der ligger et lille styresystem på maskinen, men så lidt som muligt. Det siger sig selv at man skal have netværksforbindelse for at komme nogen vegne, selvom det godt kan lade sig gøre at arbejde offline.

Prismæssigt er der meget at vinde ved at vælge Chromebook. Den er noget lavere bestykket når det kommer til hardware end en almindelig PC/Mac, og der er ikke en masse dyr software på. Jeg fik min Chromebook for 2.495 kr., hvilket er mindst det halve af en normal PC. Der skulle også være en del at vinde omkring hurtighed – den skulle være hurtig klar og hurtig at arbejde med. Så jeg besluttede mig for at købe en Chromebook, og begyndte at lægge alle mine filer, musik og billeder over på Google Drev og gav endelig efter for Android-enhedernes massive pres for at få mig på Google+.

Det er jo altid skønt at få en ny gadget, og jeg pakkede som sædvanlig maskinen ud med begejstring. Den var flad og let, farven var superflot og overfladerne lækre at røre ved. Jeg åbnede låget, og før jeg selv var klar blev jeg præsenteret for en loginskærm. Her loggede jeg på med min Google-account og på mit wi-fi, og så var jeg klar. Maskinen viste mig et baggrundsbillede, og forneden et par genveje, et lille felt med angivelse af klokkeslæt og batteristatus, og der hvor man i Windows 7 har sin Windows-menu var den velkendte 3×3 Google-felt med flere apps/genveje. Alle genveje startede en fane i Chrome.

Nu er det spændende i hvor høj grad denne maskine kan erstatte min PC. Der er nogle begrænsninger man kender på forhånd, som gør at jeg nok er nødt til at have PC’en i baghånden:

  1. Maskinen ikke kan køre Java, hvilket betyder at man ikke kan bruge Nem-ID i den gamle form. Min netbank har den nye løsning med Javascript i beta allerede, men vi skal have e-boks og de andre portaler der bruger Nem-ID til at skifte til Javascript før man bliver fri for at have PC’en som backup.
  2. Man kan ikke printe direkte fra Chromebook, hvis man ikke har en printer som er beregnet til Cloud Print. Det kan lade sig gøre at printe fra Chromebook via en PC.
  3. iTunes findes ikke i en browser-version, og da man ikke kan installere noget på en Chromebook, og der ikke findes en iTunes-app til Chromebook, kan man ikke bruge iTunes fra en Chromebook.

Alle 3 begrænsninger var jeg indstillet på at leve med, da jeg forventer at punkt 1 bliver elimineret indenfor det næste halve år, og de 2 andre er noget jeg bruger meget sjældent. Men hvordan vil det fungere med at integrere al mit eksisterende data via Chromebook?

Mail

Jeg har brugt Outlook på min PC i mange, mange år og har en stor mængde mails liggende lokalt der. Ifm. skift af PC og mailklient har jeg erfaret, at det er meget omstændeligt at håndtere lokale Outlook-filer, så jeg besluttede til at starte med, at jeg ikke ville forsøge at flytte de gamle mails.

På Chromebook bruger man Gmail som mailklient, også til andre mailkonti, så nu skal jeg lære den at kende. Umiddelbart synes jeg ikke den er så intuitiv, så det kommer nok til at tage mig lidt tid at blive vant til den. Og så skal jeg finde mig i at se på reklamer inde blandt mine mails.

Jeg kan også bare bruge min mailudbyders webmail, den er ret god. Så er spørgsmålet hvad pladsbehovet bliver med tiden, når man lader mail’ene ligge på serveren. Jeg har udvidet min mailbox på vores webhotel, og så må vi se.

Filer

Ligeledes har jeg akkumuleret mange års dokumenter i Word, Excel og Notepad. Meget af det er forældet og ligger på backup på en ekstern harddisk, mens en mindre mængde er yderst aktuel og vigtig for mig, bla. økonomi-ting med budgetter, skat mv. Og så er der hele mit billed-bibliotek, som jeg stadig gerne vil have til rådighed.

Jeg flyttede de aktuelle mapper over på Google Drive, hvor man ifm. køb af en Chromebook får 100 GB gratis lagerplads de første 2 år. Det er rigeligt til mig. Det har taget min gamle PC og min temmelig sløve TDC-forbindelse 3-4 døgn at synkronisere dette udsnit af mine filer.

Når jeg åbner mine gamle dokumenter via Google Dokumenter eller Google Ark bliver det i kompatibilitets-tilstand. Umiddelbart har jeg ikke særlig mange redigeringsmuligheder i denne tilstand. Jeg har ikke prøvet at gemme i Google-format for at se om jeg så får flere muligheder, men jeg kan se hvis jeg åbner et nyt dokument så har jeg langt flere muligheder. Det vil nok være muligt at konvertere de gamle Microsoft Office-dokumenter til Google-format, men så kan jeg formentlig ikke længere arbejde på dem i Office på PC’en.

Musik

På min PC har jeg brugt et program leveret af Sony til at organisere min musik. Det skyldes at jeg i alle årene har haft mobil musik liggende på Sony-telefoner. Når man bruger Chromebook foreslår Google at man bruger Google Musik, som tilbyder det samme som iTunes og Sony; et repository til den eksisterende/ejede musik og en butik hvor man kan købe ny musik. Jeg har synkroniseret al min gemte musik ind i dette program, men det er kun ca. halvdelen der er blevet overført.

Jeg bruger dog ikke så meget af min elektronisk lagrede musik. Jeg bruger Telmore Musik, en fyldestgørende streaming-musiktjeneste, som kan bruges på alle mine enheder. Det seneste 1½ år er mobilnettet blevet så dækkende de steder jeg er, så jeg næsten aldrig kommer ud for at måtte ty til lokal lagret musik.

Konklusion

Jeg skriver dette blogindlæg på min Chromebook, og det kører fuldstændig uden forhindringer. Det slår mig, at jeg har haft maskinen i mindre end 2 uger – det føles allerede som et værktøj jeg er helt vant til, og det er jo et klart tegn på at der ikke er de store irritationsmomenter. Og det på trods af at tastaturet er lidt anderledes end på en PC; der er f.x. ikke F-taster og ingen Delete-tast, kun Backspace. Jeg skriver blindskrift med 10-fingersystem og mange tastaturgenveje, så det kræver faktisk lidt at vænne sig til for mig.

Baggrunden for, at jeg stadig føler at jeg har brug for en større maskine end en tablet er, at jeg har behov for en normal skærm og et godt tastatur, når jeg skriver blogindlæg, når jeg en gang i mellem skal skrive et brev hvor det er vigtigt at det formuleres og formatteres rigtigt, og når jeg skal arbejde med budgetter og anden økonomi i regneark.

Kan en Chromebook erstatte min PC? Nej, det kan den ikke. Det skyldes hovedsagelig min alder og dermed det ‘bagkatalog’ af gamle data der følger mig. Og så de 3 ovennævnte begrænsninger.

Derfor har maskinen nu alligevel sin fulde berettigelse for mig, når jeg tager i betragtning hvordan de forskellige aktiviteter fordeler sig procentvist. Det er så relativt sjældent at jeg printer, kigger på gamle dokumenter og har brug for at downloade sange fra iTunes. Jeg regner med at Chromebook kan klare 97% af det jeg plejer at bruge en PC til, og her vil jeg have en super-hurtig følgesvend i hverdagen. Den er klar lige med det samme, og har en enorm batterilevetid.

Chromebook er fin for mig, fordi jeg er villig til at tilpasse mig vedr. data, afsavn og lavpraktiske ting omkring tastatur. En lav pris og en flot farve opvejer dette for mig – så meget betyder farver for mig, og derudover er jeg principielt imod at købe meget dyr elektronik, fordi det nemt går i stykker og fordi det stadig udvikler sig ret hurtigt. En Chromebook må være helt optimal til folk der starter forfra – f.eks. skoleelever eller studerende, som ikke har en forhistorie med Microsoft, iTunes og andet. For folk der er mere vanedyr omring deres brug af PC eller Mac, og har samme bagkatalog som jeg, kan det nok være en større hurdle at gå over til Chromebook.

Det passer mig i øvrigt rigtig fint, at jeg kan beholde min fine lilla PC. Den kan stå på mit nye kontor, som jeg er ved at indrette oppe på 1. sal, og så kan jeg have den hurtige hverdagsmaskine nede i stuen.

Når det kommer til stjerner, giver jeg Chromebook 5 ud af 5. Som beskrevet er der nogle få bump på vejen, men jeg synes det vejes op af det innovative ved dette produkt. Her har man taget et skridt videre for at følge med den teknologiske udvikling, og det synes jeg er stærkt.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Første indtryk fra det nye hus

Jeg har nu boet i det nye hus i en uge, og de første indtryk begynder at melde sig. Det er jo spændende, om huset lever op til de ønsker vi havde.

Først og fremmest er ophold i huset præget af, at huset er meget større end det vi har været vant til. I vores rækkehus på 75 kvm. med en fordelingsentre havde jeg hele tiden en følelse af, hvor de andre familiemedlemmer er henne, simpelthen fordi man kan høre det og mærke det på husets vibrationer. Sådan er det ikke i det nye hus. Jeg kan ikke høre hvor Mads er henne, og hvis jeg spørger ud i luften ‘hvor er du henne?’ så er det sjældent at han svarer, for han hører heller ikke mig. Og huset gungrer heller ikke, når han går fra den ene ende til den anden. Vi har også mere end 1 gang måttet lede efter Adina.

Haven er stor og dejlig. Der er træer, staudebede, frugtbuske og urtehave og så græsplæne ind i mellem. Jeg har ikke nået at bruge den så meget endnu, men den er skøn at se ud på, og Adina nyder den helt åbenlyst. Det er fuldkommen fantastisk at se hende lege fangeleg med Mads og bare SPÆNE rundt i fuldt firspring – det var der ikke plads til i haven i Virum.

En af de ting vi gerne ville ændre på med vores flytning var støj. Selvom vi boede på en lille blind vej var vi generet af trafik på den lille vej og af naboens smækken med dørene. Her i det nye hus bor vi også på en blind vej med kun 3 andre hus, men på hjørnet til en af Birkerøds mest befærdede veje. Og man kan sørme godt høre vejen, især på hverdage i myldretiden. En overvejelse om at bygge et støjhegn på den side af huset står stadig ved magt. Men det føles alligevel meget mere stille.

Trafikstøjen er maskinel, og det var primært menneske-støj der generede os. Følelsen af at der er mennesker lige udenfor soveværelsesvinduet og i forhaven og i baghaven og alle vegne er vi fuldstændig sluppet af med. Her er der meget længere hen til naboen, og alene det giver en meget større følelse af privathed. Vi har flere aftener talt om, at vi føler vi er ‘alene hjemme’ fordi vi ikke mærker naboerne på samme måde. I går havde den ene nabo tilsyneladende gæster til noget pinse-frokost/hygge, og de legede højlydt i haven. Men det generede slet ikke på samme måde, fordi der var meget større afstand. Og fordi vi bare kunne gå hen et andet sted i haven eller en anden ende af huset.

Nattero har vi tilsyneladende endelig fået. I Virum var der også om natten biltrafik, bildøre der smækkede, mennesker der snakkede og ting der blev flyttet. Det er der ikke noget af her. Godt nok har vi været godt brugte når vi er gået i seng, men det har i Virum ikke været nogen forhindring for at blive vækket af naboerne; her i Birkerød har vi samtlige nætter sovet helt uden at blive vækket – skønt!

Et af de helt store plusser, da vi valgte dette hus var nærheden til skoven. Det føles som en helt utrolig luksus at man kan gå ganske få skridt med Adina og så stå i en hundeskov, hvor hun kan løbe frit. Aha-oplevelsen kom allerede de første dage i huset, hvor vi gik og malede. At tage en pause fra malingen og gå en eftermiddagstur med Adina var så fredfyldt en oplevelse, at jeg tror det kan give en stor stress-formindskelse i hverdagen.

Her i starten har det selvfølgelig været en speciel situation – en undtagelsestilstand. Vi har jo haft ferie fra arbejde, og med det fine vejr har vi haft en følelse af at være på ferie. Da jeg tog bad første gang føltes det som at være på hotel – alting var stort og pænt og rent og hvidt. Nu banker hverdagen på, og vi skal til at leve et almindeligt liv i disse skønne rammer. Jeg kan virkelig godt se hvordan det kan fungere, for vi huset passer rigtig godt til vores livsstil. Nu skal vi til at bevæge os ud i verden med dette hus som base, og jeg er sikker på at det bliver godt. Og så er der kun 4 uger til vi har sommerferie.

Det eneste jeg er spændt på er, hvordan det skal gå med min transport til arbejde. Jeg får 6 km. på arbejde, og jeg har tænkt mig at el-cykle hele vejen som jeg plejer. Jeg er spændt på hvad benene siger til det, og hvor lang tid jeg kommer til at bruge på det.

Lignende indlæg:

Sårbar

Hele foråret har jeg været deltids-sygemeldt pga. stress. Det har fået min arbejdsgiver til at foreslå, at en del af min udviklingsplan handler om stressforebyggelse i form af personlig udvikling. Jeg tilmeldte mig derfor 4 kursusdage hos Sensitiv Balance, hvor fokus er på at få et godt arbejdsliv og en god hverdag, når man er særligt sensitiv.

For det må jeg indse at jeg er. Jeg hører til de 15-20% af befolkningen, som har et mere grovmasket filter når det kommer til indtryk; sanseindtryk, følelsesmæssige indtryk, intellektuelle indtryk. Der kommer simpelthen flere indtryk ind til bearbejdning. Det har helt sikkert en stor andel i, at jeg oplevede stress i vinters.

Helt konkret betyder det, at min hverdag er præget af nedture i energi, humør og evne til at klare hverdagen. Min mand tager et langt større slæb i hjemmet, og jeg bruger stadig en stor del af min fritid på at restituere og at have migræne.

Jeg oplever det som en sårbarhed. Sensitiviteten gør, at jeg ikke er så robust som de mennesker jeg omgiver mig med. Det er en bitter pille at sluge, at jeg har den sårbarhed. Jeg ville ønske at det var anderledes. Det giver mig skyldfølelse overfor min familie, og angst for at blive kasseret når det kommer til arbejdslivet.

Kurserne hjælper mig til at finde måder at indrette mig i forhold til min sensitivitet og undgå overstimulering. Men endnu vigtigere lige nu kan jeg bruge det til at prøve at acceptere, at dette er min virkelighed. Mit stress-nedbrud illustrerede tydeligt for mig, at der ikke er nogen anden vej end at prøve at indrette mig på at det er sådan jeg har det. Hvis jeg bliver ved med at stille krav til mig selv om at kunne yde det samme som alle andre på samme måde, vil jeg blive ved med at rende hovedet mod en mur med stress til følge, og det giver dårlig livskvalitet.

Det er en svær balance, for ikke kun jeg selv men også samfundet og arbejdsmarkedet har normer for hvordan man skal leve et liv. Jeg skal finde styrke og løsninger til at klare et normalt arbejdsliv på lige vilkår med de 75-80% almindeligt sensitive. Familielivet har jeg lidt større frihed til at indrette, men der er grænser for hvor meget jeg kan sortere fra og samtidig have et for mig indholdsrigt liv.

En af de trøstende pointer hos psykologerne hos Sensitiv Balance er, at der også er fordele ved at være særligt sensitiv. Det handler f.eks. om evner for detaljer og fordybelse samt intellektuel åbenhed og fleksibilitet, hvilket kan gøre oplevelser større. Det er kvaliteter jeg selv værdsætter, og jeg prøver også at være glad for min sensitivitet, men jeg synes bare også at det giver mig nogle udfordringer. Det er ikke alle steder i samfundet og på arbejdsmarkedet at disse evner værdsættes.

Meget symptomatisk fik jeg migræne, da jeg havde været på den første kursusdag i torsdags. På trods af at der i undervisningsformen var taget højde for sensitive menneskers behov for pauser, blev jeg nok det man kalder overstimuleret. Det er helt typisk for mig i situationer, hvor jeg egentlig nyder alle de nye indtryk, nye omgivelser og nye ansigter, og også er dybt involveret i substansen. Som dagen skrider frem begynder hovedpinen at trykke, og jeg begynder at få trang til at trække mig lidt tilbage. Og når det så er overstået og jeg kommer hjem, klapper jeg helt sammen med bankende migræne. Den dag måtte min mand tage gåturen med hunden alene, selvom det var planen at vi skulle afsted alle 3. Heldigvis var det fastedag, så min mand var forberedt på at lave mad og spise alene.

Lignende indlæg:

Om at drikke sig mæt

Det er ikke specielt mange timer af mine 5:2 fastedage jeg føler sult, men ind imellem kommer det selvfølgelig. Der er mange måder at gribe sulten an, når den banker på. Det første er selvfølgelig at drikke vand, men der er en grænse for hvor meget jeg gider at skvulpe nede i maven. Det der virker mest effektivt for mig er te.

Almindelig sort te fungerer fint, og fra mit basissortiment hjemme i køkkenskuffen har jeg også stor glæde af grøn te med citron. Den frisker godt op i en lidt passiv mundhule på fastedagen. Men jeg opnår endnu større mæthed og sanselig tilfredsstillelse med nogle mere eksotiske teer.

De første dage brugte jeg Pickwicks Minty Morocco, som er en te med lakridsrod og mynte. Lakridsroden giver en masse smag på tungen, og på en eller anden måde formår den at fylder det godt i maven. Hvis jeg føler mig rigtig sulten oplever jeg faktisk, at jeg kan fjerne sulten fulstændig med en lakridsrodste. Myntesmagen bidrager til at man har en smags- og duftoplevelse.

Ret hurtigt derefter blev jeg opmærksom på Yogi Te. Her er en lang række varianter som indeholder en masse gode aromaer, bla. chili, ingefær, citrusfrugter i tillæg til lakridsrod. Det er en noget dyrere te, men når man ikke bruger penge på aftensmad den dag går det vel an. Der findes så mange varianter, at man kan få god variation på fastedagen. Pakkerne har flotte dekorationer, så hele te-oplevelsen bliver også en visuel nydelse. Jeg føler at jeg forkæler mig selv, når jeg laver mig et krus Yogi Te.

Nu har vi jo lige været igennem en sommer med megen varme, og så er det måske ikke helt så oplagt at drikke te. Der er nogen der laver iste – det har jeg endnu ikke prøvet, men jeg kunne godt forestille mig at det kunne være godt. Men jeg har fundet, at de lidt syrlige, friske teer med citrus og ingefær fungerer rigtig fint for mig på en sommerdag. I LIC fandt jeg et for mig ukendt mærke ’Clipper’, hvor varianten Citron & Ingefær har været min absolutte favorit på de varme dage – dejlig læskende faktisk.

For nylig har vi på arbejdet fået nogle meget interessante teer; Pukka Te. De er bla. gået videre med lakridssmagen med varianten ‘Pure‘, som indeholder fennikel- og anisfrø. Jeg er også ret glad for varianten ’Love’  med kamille, rose og lavendel foruden lakridsrod. De har tilmed en række trippel-varianter, hvor der er 3 slags mynte, fenikel eller ingefær i. Nu kan jeg også i løbet af arbejdsdagen forkæle mine sanser når jeg faster.

Lignende indlæg: