Hvorfor jeg ikke kan stemme på Konservative

Sidste parti i min række af indlæg om de politiske partier, som stiller op til folketingsvalget 15. september 2011, er Konservative. Jeg har før stemt på Konservative. Mere end 1 gang. Indtil nu har Konservative i mit hovede repræsenteret nogle værdier som er vigtige for mig:

  • respekt for andre mennesker og andre synspunkter
  • at holde hvad man lover
  • omsorg for dem der ikke kan klare sig selv
  • en fast hånd når det gælder økonomi

I forbindelse med disse skriverier har jeg været inde på alle partiernes hjemmesider for at checke om mit eget indtryk af de enkelte partiers politik holder stik. Heldigvis kan jeg konstatere at jeg følger rimelig godt med, jeg fik bekræftet de fleste af mine antagelser. Men når det kommer til Konservative, er det ikke ovenstående der står øverst.

I en artikel på hjemmesiden, som har været bragt i Jyllands-Posten, beskriver Carina Christensen Det Konservative Menneske, og her er jeg kun delvist med. Erkendelsen af at være en gruppe af meget forskellige mennesker kan jeg fuldt ud identificere mig med, og omsorgen for de svage i samfundet føler jeg også stærkt for.

Men når det kommer til mantraet om Gud, Konge og Fædreland står jeg af.

Gud:

Jeg er ikke religiøs og føler ikke at nogen som helst gud skal spille en rolle i dansk politik. Jeg går ind for et ureligiøst samfund, hvor man ikke kan retfærdiggøre sin adfærd med henvisning til religion.

Konge:

Jeg kan godt lide det danske kongehus og mener at det betyder meget for Danmark og borgerne at have disse mennesker at samle sig om. Men nogen særlig politisk betydning har de jo ikke.

Fædreland:

Jeg synes det er vigtigt at vi føler at vi hører sammen i det danske samfund, og jeg synes også det er vigtigt at blive ved med at bruge det danske sprog. Men i disse globaliserede tider, hvor man er nødt til at kunne sit arbejde både på dansk og på engelsk, og hvor vi bevæger os på tværs af grænser både fysisk, elektronisk og kulturelt hele tiden, virker det lidt utidssvarende at bruge et ord som fædreland. Og jeg er ærlig talt helt ligeglad med om der ligger kroner eller euro i min pung.

Når man læser videre i Carina Christensens kronik fremgår det også at det ikke er det gammeldags udynamiske samfund de vil have – men de bruger stadig ordene. Og dette med at give samfundet videre til næste generation føler jeg ikke rigtig noget for. Når jeg ser på klimaforandringer og arbejdsmarkedet tænker jeg tit at verden ender på et tidspunkt, vi har sejret os ihjel.

Ligesådan føler jeg mig lidt fremmedgjort når Konservative snakker om tryghed og skattelettelser. Det var ganske vist mest under Lene Espersen at disse udmeldinger kom, men allerede dengang mente jeg bestemt ikke at det var tid til skattelettelser. Så længe kommunerne er så pressede at de ikke har råd til de mest basale ting, så synes jeg ikke det giver mening at begynde at give skattelettelser. Hvis staten har penge til overs kan de give dem til kommunerne. Og hvad angår tryghed, så synes jeg at der er rimelig trygt i Danmark – det behøver ikke at være en politisk mærkesag.

Som det måske fremgår af mine tidligere indlæg, så gør det mig vred når socialistiske partier forsøger at tage patent på medmenneskelighed og solidaritet. Jeg synes Lars Barfod havde helt ret, da han i en TV-debat for nylig gjorde opmærksom på, at det er solidarisk at fjerne efterlønnen, så der er råd til at hjælpe dem der virkelig er svage, i stedet for at betale folk der godt kan klare sig selv for at holde fri. Det er et mere nuanceret argument, og jeg synes det er den retning vi er nødt til at gå i.

Det gør mig ondt for de Konservative at det går dem så dårligt, for jeg synes ikke de fortjener sådan en medfart. Men det skal jo ikke være grund i sig selv til at jeg stemmer på dem. Jeg ved sørme ikke hvad jeg gør 15. september.

Lignende indlæg:

Hvorfor jeg ikke kan stemme på Kristendemokraterne

Jeg er ikke kristen. Jeg er ikke – og har aldrig været – medlem af folkekirken, jeg er ikke døbt, konfirmeret eller gift i kirke. Det vil derfor være grundlæggende spøjst at stemme på et parti som tager udgangspunkt i kristendom.

Partiet har dog nogle meget sympatiske synspunkter og en medmenneskelighed, som de andre partier godt kunne lære noget af. Når partiets kandidater debatter og partilederrunder fremdrager tallet for hvor mange mennesker der er ramt af stress jubler jeg – min mærkesag er jo netop stress. Til gengæld er partiet imod abort, hvilket jeg ikke kan sympatisere med.

Der er dog ikke så stor opbakning til det lille parti, og som jeg tolker meningsmålingerne nu, er der stor risiko for at de slet ikke bliver valgt ind. De jo også kun i Folketinget idag fordi en frafalden konservativ meldte sig ind i Kristendemokraterne. En lidt spøjs baggrund for at få en plads blandt de andre partiledere i TV- og radiodebatterne.

Min udmelding om stress burde faktisk betyde at jeg stemte på Kristendemokraterne, da de er det eneste parti som virker til at være opmærksomme på stress som et problem. Men den stemme risikerer at blive spildt, da det er usandsynligt at partiet bliver valgt ind. Så vil jeg hellere bruge min stemme et andet sted.

Lignende indlæg:

Maskeringsforbud

Nu er der igen tale om burka- eller niqabforbud. Det ser ud til at regeringen og Dansk Folkeparti forsøger at begrænse brugen af disse muslimske klædedragter, selvom det er fundet grundlovsstridigt at forbyde den bestemte type beklædning.

Hvorfor kan man ikke bare gå efter de uhensigtsmæssige ting der ligger i at dække sig til? Vi har jo i forvejen maskeringsforbud i forbindelse med demonstrationer. Så kunne man da bare udvide dette forbud til at gælde de andre sammenhænge hvor vi i Danmark ikke synes det er hensigtsmæssigt at dække sit ansigt?

Jeg synes f.eks. det er helt OK at forlange at en dagplejemor viser sit ansigt til de børn hun passer. Og ved alle situationer hvor det er vigtigt at identificere sig (vidne i retten, gå til eksamen, møde op til fængselsstraf, sikkerhedskontrol i lufthavnen) må man da kunne forlange at borgerne ikke skjuler deres ansigt. Her synes jeg det er helt iorden, at en borger ikke med henvisning til religiøs overbevisning kan kan nægte at vise sit ansigt – hvis der da skulle være nogen der kunne finde på det.

I bund og grund udspringer min holdning af at jeg ikke synes at religion må veje tungere end stat og lovgivning. Man kan måske hævde, at hvis det f.eks. ikke er lovligt at rejse med fly i en burka, så fratager man burka-bærere det privilegium at kunne rejse med fly. Men der mener jeg nu altså at vedkommende så har taget et personligt valgt der begrænser hende.

Jeg ved godt at der også er andre politiske agendaer end disse rationelle begrundelser for at burka/niqab er uønsket. Diskussionen om hvorvidt kvinder der bærer disse dragter er undertrykte og/eller tvungne forstår jeg godt – det er aldrig godt når en borger lever i tvang. Men det samme gælder jo andre former for undertrykkelse, herunder hustruvold, psykisk vold, frihedsberøvelse og hvad der ellers sker i de danske hjem – her skal man jo bare have Politiet på banen.

Jeg synes godt man kan indrette lovgivningen sådan at uhensigtsmæssig adfærd forbydes, uden at der er adresse til bestemte grupper i befolkningen som skal kriminaliseres eller føle sig uvelkomne. Man kan vel bare formulere det sådan at det er enhver tildækning af ansigtet der er ulovlig i visse situationer – så vil det også gælde f.eks. elefanthue. Men kræver jo så at alle accepterer at lovgivning står over religion.

Lignende indlæg:

Religion i Folketinget

Folketinget åbner idag,  og som sædvanlig starter dagen med en gudstjeneste for medlemmerne af Folketinget. Det er ikke obligatorisk for folketingsmedlemmerne at deltage, men det er en del af det officielle program for åbningen af Folketinget.

Jeg er ked af at kirke og stat er så tæt knyttet sammen her i Danmark. Ovenpå de seneste års internationale begivenheder, hvor vi kritiserer muslimske samfund for at blande stat og religion sammen, synes jeg ikke at vi kan tillade os at gøre det samme.

Jeg ved godt at der er medlemsskab af den danske folkekirke, som ikke er obligatorisk. Men det er jo alligevel sådan at staten betaler præsternes lønninger. Og det står i Grundloven at vores dronning skal tilhøre den kristne tro.

Måske er jeg præget af aldrig selv at have været medlem af folkekirken. Mine forældre meldte sig ud af folkekirken før jeg kom til verden, og jeg har derfor aldrig været medlem, og er altså heller ikke døbt, konfirmeret eller gift i kirke. Jeg har selvfølgelig været i kirke når jeg er blevet inviteret af andre, men jeg ser ikke den danske folkekirke som en tradition eller et fundament for mig. Jeg tilhører heller ikke nogen anden religion – jeg er vel ateist.

Jeg synes det er på tide at adskille religion og politik. Jeg synes den danske folkekirke skal have samme status som andre religioner i Danmark, således at staten er religions-neutral. Det er den eneste måde vi kan tillade os at afvise uacceptabel opførsel/adfærd/handlinger, der ellers begrundes i religiøse hensyn.

Vidste du iøvrigt at Danmarks kristne parti, Kristendemokraterne, også går ind for adskillelse af kirke og stat?

Lignende indlæg:

Jeg er en afviger

Det går mere og mere op for mig at jeg på mange punkter adskiller mig fra det normale:

  • Jeg drikker ikke alkohol.
  • Jeg drikker ikke kaffe.
  • Jeg har aldrig gået i børneinstitution.
  • Jeg ønsker ikke at få børn.
  • Jeg drikker ikke light-sodavand.
  • Jeg er ikke medlem af folkekirken.
  • Jeg har ikke en prinsessedrøm.
  • Jeg læser ikke bøger.

Mange kan nok være med på et par af punkterne, men dem alle? Alt i alt tilhører jeg nok et ret lille mindretal. Eller hvad?

Jeg har egentlig altid følt mig som et meget almindeligt menneske med almindeligt job, almindelig bolig, almindelige familieforhold. Men det er som om afvigelserne hober sig op.

Da jeg var lille var jeg en af de eneste der ikke gik i børnehave, da jeg var ung var jeg en af de få der ikke skulle konfirmeres, i tyverne var jeg den underlige til festerne der ikke drak og nu hvor jeg er i trediverne skiller jeg mig meget ud fordi jeg ikke vil have traditionelt bryllup og ikke ønsker mig børn. Efterhånden føler jeg mig decideret kontroversiel. Jeg er vist blevet sær med årene!

Lignende indlæg:

Barnedåb

Idag har vi været til barnedåb. Min vens datter skulle døbes. Jeg er jo ikke døbt, ej heller medlem af folkekirken, så jeg er ikke så erfaren med hvad der sker i en kirke, har mest været der i forbindelse med bryllupper og begravelser. Jeg fik prøvet noget jeg ikke har prøvet før.

Dåben foregik ved en almindelig højmesse søndag kl 10. Det var ret interessant at opleve en moderne højmesse. Jeg var overrasket over at der var mange mennesker til stede, nok et sted mellem 50-80 mennesker. Jeg havde ellers fået det indtryk fra aviserne, at de danske kirker stod halvtomme. Det var hyggeligt og en afslappet stemning, så afslappet at endda kunne ses et par nikkende hoveder rundt omkring. Det synes jeg siger noget om, at man er vant til at gå i kirke. Og alligevel var det ret højtideligt med “lad os alle bede” og trosbekendelse/fadervor flere gange. Det var også første gang jeg så 50-80 mennesker modtage nadver.

Sorgenfri Kirke er en kirke bygget i moderne stil med gule mursten og moderne glaskunst i vinduerne. Udover de klassiske tavler med salmenumrene var der på væggen 2 fladskærme, hvor der stod lidt mere om “programmet” – der stod i hvilken rækkefølge der var salmer, prædiken, dåb og nadver, og f.eks. der blev vist et billede af et maleri som eksempel under prædikenen. Lidt senere stod der “Nu skal Ida døbes…”.

Alt i alt meget interessant at opleve en almindelig gudstjeneste af 2008.

Lignende indlæg:

Bryllupper

I går var Mads og jeg til det 3. bryllup inden for 3 uger + en dag. At gå til så mange bryllupper så tæt på hinanden sætter tanker i gang; jeg kan ikke lade være med at reflektere over den måde som man holder bryllupper på. Alle 3 bryllupper har været helt traditionelle med kirke, hvide kjoler, lange middage med traditionel talerække, brudevals osv. – præcis samme skabelon.

Hvorfor vælger moderne mennesker som mine venner og familiemedlemmer at gøre sådan? Jeg synes jo egentlig ikke at disse traditioner er så relevante for den måde som vi lever i dag. At man bliver viet i kirke selvom man ikke er kristen, at man skal have hvid kjole på selvom man ikke er ”uskyldig”, at faderen skal give sin datter væk, selvom hun har boet sammen med sin tilkommende i adskillige år og på den måde har givet sig selv væk for længe siden…. Jeg forstår det ikke.

Svaret er jo gerne at det er ”prinsesse-drømmen” og tradition – det virker som om at brudeparrene synes at man ikke bliver rigtig gift hvis ikke man gør det på den måde. Det er ikke fordi at jeg ikke kan respektere at de ønsker disse bryllupper. Men jeg kan bare ikke forstå at man tager traditionen KUN for traditionens skyld, når den ikke har noget at gøre med livet som det i virkeligheden leves i vore dage.

Lignende indlæg: