Gennemse Tag

Psykologi

Introvert og extrovert

De sidste to dage har vi haft teambuilding-aktiviteter på arbejdet.

Alle i afdelingen havde på forhånd udfyldt et spørgeskema, der indplacerede os alle efter personlighedstyper i MBTI-præferencerne. Første dag handlede om værdier og mål, og hele eftermiddagen snakkede vi om vores personlighedstyper i  teori og øvelser. Anden dag var en dag i Hareskoven med praktiske øvelser, der også relaterede sig til vores typer, og som ellers handlede om samarbejde og feedback.

Min MBTI-indikator er ISTJ. I’et i denne profil betyder at jeg er Introvert, altså indadvendt. Det skal forstås sådan at jeg henter min energi fra min indre verden, jeg vil gerne lige tænke over tingene før jeg handler. Alternativet er ‘E’ for Extrovert, altså udadvendt. Denne indikator bruges om mennesker, der får deres energi fra samvær og interaktion med andre mennesker og handler straks. Der var cirka halvt af hvert i vores afdeling.

Det var ikke en overraskelse for mig at blive indplaceret som indadvendt. Det har været tydeligt gennem både barndom og voksenliv at jeg er indadvendt. Jeg har altid haft behov for at trække mig tilbage og være alene ind imellem, især efter meget intensive oplevelser. Og jeg har nydt at bo alene i 10 af mine voksen-år. Men det er ikke altid sjovt at være en indadvendt type.

Det praktiske teambuilding-program som Dolphin Group havde sammensat til os, tog også udgangspunkt i MBTI og lagde derfor op til at alle personlighedstyper og kompetencer er acceptable – vi alle er forskellige og at det er OK.

Øvelserne var forskellige praktiske opgaver der skulle løses på meget kort tid, og vi skulle forsøge at organisere os hensigtsmæssigt så vi nåede det. Tempoet var højt, og vi nåede ikke at løse ret mange af opgaverne. Pauser var der ingen af, ca 20 minutter til at lave og spise frokost i, og ellers var det bare fuld fart frem.

Det var en hektisk dag, hvor jeg allerede efter få timer havde en knaldende hovedpine. Da vi om aftenen var færdige og skulle afslutte forløbet med en middag på en nærliggende restaurant var jeg fuldstændig udmattet og kunne næsten ikke blinke for bare hovedpine.

Før dette forløb har min chef flere gange sagt at han forventede at det ville blive sjovt. Jeg tror ikke jeg vil kalde det sjovt. Selvom jeg synes det var interessante øvelser, og jeg godt kan se et vist udbytte, så var det meget tydeligt for mig at arrangementer af den art ikke er sjovt for en indadvendt person. Når der ikke er tid til at danne sig et overblik, når der ikke er mulighed for at trække sig tilbage indimellem, så tvinges en indadvendt person faktisk væk fra sin præference.

Det slår mig, at det er lidt ambivalent at starte ud med at anerkende vores forskellighed, og så lave et forløb der kun tillader halvdelen af gruppen at følge sin præference? Det understreger vel hvordan realiteterne på arbejdsmarkedet er; der er fart på og ikke tid til at tænke sig om. Men så kan man ikke forvente at alle synes det er sjovt.

Lignende indlæg: