Hvorfor jeg ikke kan stemme på Konservative

Sidste parti i min række af indlæg om de politiske partier, som stiller op til folketingsvalget 15. september 2011, er Konservative. Jeg har før stemt på Konservative. Mere end 1 gang. Indtil nu har Konservative i mit hovede repræsenteret nogle værdier som er vigtige for mig:

  • respekt for andre mennesker og andre synspunkter
  • at holde hvad man lover
  • omsorg for dem der ikke kan klare sig selv
  • en fast hånd når det gælder økonomi

I forbindelse med disse skriverier har jeg været inde på alle partiernes hjemmesider for at checke om mit eget indtryk af de enkelte partiers politik holder stik. Heldigvis kan jeg konstatere at jeg følger rimelig godt med, jeg fik bekræftet de fleste af mine antagelser. Men når det kommer til Konservative, er det ikke ovenstående der står øverst.

I en artikel på hjemmesiden, som har været bragt i Jyllands-Posten, beskriver Carina Christensen Det Konservative Menneske, og her er jeg kun delvist med. Erkendelsen af at være en gruppe af meget forskellige mennesker kan jeg fuldt ud identificere mig med, og omsorgen for de svage i samfundet føler jeg også stærkt for.

Men når det kommer til mantraet om Gud, Konge og Fædreland står jeg af.

Gud:

Jeg er ikke religiøs og føler ikke at nogen som helst gud skal spille en rolle i dansk politik. Jeg går ind for et ureligiøst samfund, hvor man ikke kan retfærdiggøre sin adfærd med henvisning til religion.

Konge:

Jeg kan godt lide det danske kongehus og mener at det betyder meget for Danmark og borgerne at have disse mennesker at samle sig om. Men nogen særlig politisk betydning har de jo ikke.

Fædreland:

Jeg synes det er vigtigt at vi føler at vi hører sammen i det danske samfund, og jeg synes også det er vigtigt at blive ved med at bruge det danske sprog. Men i disse globaliserede tider, hvor man er nødt til at kunne sit arbejde både på dansk og på engelsk, og hvor vi bevæger os på tværs af grænser både fysisk, elektronisk og kulturelt hele tiden, virker det lidt utidssvarende at bruge et ord som fædreland. Og jeg er ærlig talt helt ligeglad med om der ligger kroner eller euro i min pung.

Når man læser videre i Carina Christensens kronik fremgår det også at det ikke er det gammeldags udynamiske samfund de vil have – men de bruger stadig ordene. Og dette med at give samfundet videre til næste generation føler jeg ikke rigtig noget for. Når jeg ser på klimaforandringer og arbejdsmarkedet tænker jeg tit at verden ender på et tidspunkt, vi har sejret os ihjel.

Ligesådan føler jeg mig lidt fremmedgjort når Konservative snakker om tryghed og skattelettelser. Det var ganske vist mest under Lene Espersen at disse udmeldinger kom, men allerede dengang mente jeg bestemt ikke at det var tid til skattelettelser. Så længe kommunerne er så pressede at de ikke har råd til de mest basale ting, så synes jeg ikke det giver mening at begynde at give skattelettelser. Hvis staten har penge til overs kan de give dem til kommunerne. Og hvad angår tryghed, så synes jeg at der er rimelig trygt i Danmark – det behøver ikke at være en politisk mærkesag.

Som det måske fremgår af mine tidligere indlæg, så gør det mig vred når socialistiske partier forsøger at tage patent på medmenneskelighed og solidaritet. Jeg synes Lars Barfod havde helt ret, da han i en TV-debat for nylig gjorde opmærksom på, at det er solidarisk at fjerne efterlønnen, så der er råd til at hjælpe dem der virkelig er svage, i stedet for at betale folk der godt kan klare sig selv for at holde fri. Det er et mere nuanceret argument, og jeg synes det er den retning vi er nødt til at gå i.

Det gør mig ondt for de Konservative at det går dem så dårligt, for jeg synes ikke de fortjener sådan en medfart. Men det skal jo ikke være grund i sig selv til at jeg stemmer på dem. Jeg ved sørme ikke hvad jeg gør 15. september.

Lignende indlæg:

Hvorfor jeg ikke kan stemme på Radikale

I bund og grund kan jeg godt lide Radikale. De har nogen rigtig gode meninger og virker til at tænke sig godt om, samtidig med at de har  hjertet på rette sted.

Jeg er meget enig med dem når det gælder ryge-lovgivning, efterløn, kirke og religion og psykisk nedslidning. Det virker som om de tager udgangspunkt i viden og medmenneskelighed – det kan jeg godt lide. En god balance imellem økonomisk ansvarlighed og social bevidsthed.

Men en gang imellem synes jeg at filmen knækker for dem. Især når de begynder at snakke om at flytte skattetrykket fra indkomster til fast ejendom. Det virker så himmelråbende uretfærdigt, når man tænker over det.

For det første er der situationen med pensionister, der ikke længere har en høj lønindtægt, men fordi de har betalt huset ud kan blive boende i huset trods lavere indkomst. Disse mennesker er jo magtesløse overfor at skulle betale højere skat af at eje nogle mursten – det får de jo ikke flere penge af.

Det samme gælder jo i og for sig yngre familier, som pga. boligboblens brist nu er teknisk insolvente og ikke kan flytte uden at realisere store tab. Hvis de skal betale mere skat af at eje en bolig, kan de måske være nødt til at sælge boligen alligevel. De ville så skulle finde en mindre og billigere bolig med en stor gæld i bagagen.

Og så er det efter min mening helt ufatteligt uretfærdigt, at borgere som bor til leje går fuldstændig fri. Hvis mine forældre havde været så forudseende at skrive mig op til en lejebolig 15 år før jeg ville flytte hjemmefra, så kunne jeg måske idag sidde godt i en almennyttig lejlighed med en husleje, som kun kunne stige indenfor nogle af lovgivningen fastsatte rammer, og jeg kunne ikke rammes på min pengepung af diverse pinsepakker og andre skattestigninger. Hold da op hvor ville jeg have mange penge, og ingen risiko for at blive tvunget til at bidrage mere til samfundet.

Så igen, som med så mange andre partier – jeg kan godt se en masse gode hensigter, men så kommer der lige nogen ting som er fuldstændig uspiselige for mig. Suk, hvad skal jeg dog gøre?

 

Lignende indlæg:

Hvorfor jeg ikke kan stemme på Kristendemokraterne

Jeg er ikke kristen. Jeg er ikke – og har aldrig været – medlem af folkekirken, jeg er ikke døbt, konfirmeret eller gift i kirke. Det vil derfor være grundlæggende spøjst at stemme på et parti som tager udgangspunkt i kristendom.

Partiet har dog nogle meget sympatiske synspunkter og en medmenneskelighed, som de andre partier godt kunne lære noget af. Når partiets kandidater debatter og partilederrunder fremdrager tallet for hvor mange mennesker der er ramt af stress jubler jeg – min mærkesag er jo netop stress. Til gengæld er partiet imod abort, hvilket jeg ikke kan sympatisere med.

Der er dog ikke så stor opbakning til det lille parti, og som jeg tolker meningsmålingerne nu, er der stor risiko for at de slet ikke bliver valgt ind. De jo også kun i Folketinget idag fordi en frafalden konservativ meldte sig ind i Kristendemokraterne. En lidt spøjs baggrund for at få en plads blandt de andre partiledere i TV- og radiodebatterne.

Min udmelding om stress burde faktisk betyde at jeg stemte på Kristendemokraterne, da de er det eneste parti som virker til at være opmærksomme på stress som et problem. Men den stemme risikerer at blive spildt, da det er usandsynligt at partiet bliver valgt ind. Så vil jeg hellere bruge min stemme et andet sted.

Lignende indlæg:

Hvorfor jeg ikke kan stemme på Venstre

Nu vi er ved de ekstreme partier tager vi også lige Venstre. Jeg må indrømme at mit syn på de forskellige partier har base i det jeg lærte i gymnasiet på matematisk samfundfaglig linje for over 20 år siden. Her gennemgik vi nemlig alle partiers programmer detaljeret, og jeg ved at Venstre helt basalt bygger på liberalisme. At de så idag har en hyggelig og menneskelig frontperson og har modereret deres politik temmelig meget hen imod Socialdemokraterne er en anden ting. Men helt grundlæggende er det et liberalistisk parti, som tror på at alt i et samfund kan klares af de frie markedskræfter. USA er vist det store forbillede.

Jeg har tidligere skrevet at jeg ikke kan stemme på Kristian Jensen pga. en oplevelse jeg har haft på Twitter, hvor han fremstod arrogant og flabet. Han er ikke nødvendigvis repræsentativ for Venstres folketingspolitikere, jeg har læst at han ikke er så velanset i folketingsgruppen. Men jeg synes han har en kold udstråling, som jeg også mærker hos andre der sympatiserer med Venstres synspunkter. Og det går bare slet ikke for mig. Man er nødt til at have en indlevelsesevne for at kunne lave politik der vedrører mennesker.

Jeg kan godt lide principperne om personlig frihed og retten til at bestemme over sit eget liv. Jeg synes det lægger op til at man selv tager ansvar, og det synes jeg er godt. Desværre er det ikke alle danskere der kan leve op til dette ansvar.

Når jeg forsøger at lede efter mærkesager på Venstres hjemmeside bliver jeg mødt af deres smædekampagne mod venstrefløjen. Det kan jeg ikke bruge til noget, for jeg kan ikke gennemskue hvem der har ret i alt det. Alle partier burde holde sig for gode til at smide med mudder på den måde. Måske ser man også her påvirkningen fra USA.

Jeg er ikke enig i at markedsmekanismer kan regulere alt i et samfund. Jeg tror vi må erkende at vi er nået til et så kompliceret samfund, at vi er nødt til at regulere nogle ting for at der ikke opstår uretfærdighed.

Lignende indlæg:

Ny el-cykel igen?

Nu står jeg sørme igen i overvejelser om el-cykel. Min nuværende el-cykel er lidt over 1 år gammel og har været brugt næsten alle hverdage siden jeg fik den i maj 2010. Det betyder at batteriet er blevet ladet op knap 300 gange, og det kan mærkes. Batteriet yder nu mindre end i starten.

Batteriet er et 36 V – 9 AH og mærkevare fra Promovec. Da det var helt nyt kunne det i mit terræn og med min vægt køre lige omkring 40 km på en opladning for fuld motorkraft. Her efter sommerferien har jeg oplevet, at hvis der er modvind både på udvejen og på hjemvejen, så begynder el-systemet at slå fra når jeg er på toppen af en af de hårde bakker allerede efter ca. 15-16 km.

Fra 1. oktober skal jeg køre 2 x 15 km. til og fra mit nye arbejde i stedet for de nuværende 2 x 10 km. og det betyder at jeg ikke kan klare min nye hverdag med den nuværende cykel/batteri. Jeg har flere muligheder:

  1. at lade batteriet op på arbejde
  2. at købe nyt større batteri
  3. at købe ny el-cykel med kraftigere batteri og sælge den ‘gamle’

Løsning 1 er ikke en varig løsning. Da jeg allerede idag i hårdt vejr oplever problemer efter 15 km kan jeg forudse at selv en opladning til hjemturen ikke vil være tilstrækkeligt. Især når man tænker på at batteriet går ned i ydelse når temperaturerne falder til vinter. Desuden er det besværligt at skulle have batteriet med op på kontoret hver dag, og jeg ved i virkeligheden ikke om min ny arbejdsgiver synes det er en god idé.

Løsning 2 er den billigste løsning her og nu. Selve el-cyklen har det fint, og det ER batteriets kapacitet der er problemet. Men det gamle batteri er jo ikke fuldstændig udtjent, og jeg synes det er lidt et ressourcespild at det så bare skal kasseres eller stå i kælderen og ikke blive brugt.

Løsning 3 virker som fråds. At jeg allerede efter 15 måneder skulle sælge min el-cykel og købe en ny lugter lidt af brug-og-smid-væk-mentalitet. Og det er den dyreste løsning. På den anden side ville det betyde at både cykel og batteri bliver genbrugt. Måske der var nogen med et mindre kørebehov eller som vejer mindre end mig, der var interesseret i at købe el-cyklen til en fornuftig pris og dermed kan have god glæde at cyklen som den står idag. Den fungerer nemlig fint, jeg har overholdt alle serviceeftersyn og derfor er der mere end 1½ års garanti på den. I virkeligheden er det måske den mest bæredygtige løsning.

Det er ærgerligt at stå i denne situation igen, kun 15 måneder efter at jeg udskiftede cykel sidst. Dengang troede jeg – ligesom med min første el-cykel – at jeg kunne have den cykel i mange år. Det er skuffende at batteriet ikke længere kan yde det jeg ønsker mig. På den anden side kan jeg godt se at jeg stiller store krav. Jeg vil f.eks. gerne køre med maximum motorhjælp, når først man har prøvet at køre 22-25 km/t. så virker det så kedeligt at køre langsommere. Og så er der jo godt med arbejde for den, med alle de bakker der er igennem Gentofte, den modvind der næsten altid er den ene vej og så min ikke ubetydelige personlige kampvægt.

Det er tid for forandring i mit liv i øjeblikket. Jeg har lige fået ny seng, nyt job og ny bil – måske skal jeg også til at have ny el-cykel snart. Jeg tænker lige lidt mere.

Lignende indlæg:

Hvorfor jeg ikke kan stemme på Enhedslisten

Jeg er ikke meget for ekstremer når det kommer til politik. Ligesom Dansk Folkeparti ser jeg også Enhedslisten som et ekstremt parti. Den retorik som jeg ikke bryder mig om ved Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, der deler befolkningen op i grupper af ‘dem vi godt kan lide’ og ‘dem vi ikke kan lide’, bliver ganget med 10 hos Enhedslisten. Og den fremmedgørelse jeg føler ved de 2 andre ‘røde’ partier føler jeg også 10-dobbelt med Enhedslisten.

Jeg må indrømme at jeg bare ryster opgivende på hovedet når jeg ser på nogle af Enhedslistens mærkesager. Se bare http://multinasserne.dk/, som der linkes til fra Enhedslistens hjemmeside. Det handler om en af Enhedslistens mærkesager: internationale virksomheder som efter Enhedslistens mening ikke betaler nok i skat til den danske stat. Eller deres krav om skattestigninger til dem der tjener mere end 500.000 kr. om året. Som jeg har skrevet om før, så mener jeg slet ikke man kan vurdere borgernes evne til at betale mere eller mindre i skat alene ud fra deres bruttoindkomst pga. de kæmpe store regionale forskelle i leveomkostninger.

Den stædige insisteren på at bevare efterlønnen virker på mig helt forældet. De mennesker som kommer ind i efterløns- og pensionsalderen de kommende år har nogle helt andre forudsætninger for at forsørge sig selv, end man havde tidligere. Arbejdsmarkedspensioner har gjort en kæmpe forskel (hvilket de da også har fået øje på når de skal finde finansiering til deres planer). Enhedslisten taler om at borgere skal ‘have ret til’ efterløn, og når regeringen vil afskaffe efterløn så hedder det ‘hvorfor må hun ikke gå på efterløn’. Det synes jeg er helt forkert.

Jeg ‘må’ da gerne gå på pension når jeg bliver 60 år – det er der ikke nogen der bestemmer! Jeg sparer selv op til det og kommer dermed ikke til at ligge samfundet til last. Og det er der mange, mange andre der også kan. Faktisk bliver resultatet af denne tankegang, at man belønner dem som ikke selv sparer op til alderdommen, uanset om de havde mulighed for det.  Det føles meget uretfærdigt for os som forsøger at klare os selv og ikke ligge samfundet til last.

Enhedslisten har altid være i opposition og er ikke belastet af ansvar for ret meget lovgivning og ændringer i samfundet. På den måde er det jo meget let at strø om sig med beskyldninger og løfter. Men jeg er slet ikke enig med deres menneskesyn og den søde unge kvinde der står i front for Enhedslisten kommer slet ikke i nærheden af at få mig til at stemme på dem.

Lignende indlæg:

Nyt job 2011: hvad jeg slipper for

Som tidligere nævnt kommer det til at få stor betydning for min hverdag at jeg har fået nyt arbejde. Jeg slipper af med en transporttid på aldrig under 3 timer hver dag, men det er ikke alt. Med et lille glimt i øjet kommer her nogle af de ting jeg slipper for ved at forlade mit gamle arbejde:

  • Febrilsk at zappe rundt blandt tekst-tv, websider, P4 og SMS’er for at have styr på driftsstatus for regionaltog, s-tog, metro og busser
  • Koldstart på el-cykel præcis kl. 6:20 hver morgen for at transportkabalen går op
  • At måtte nøjes med 6 timers søvn, bare fordi man kom til at sidde og snakke til kl. 23
  • Bevare høflig facade overfor turister, der forsinker myldretidstrafikken ved at blokere metrodørene med deres kufferter
  • Huske at købe klippekort
  • Kuldegysninger når jeg er nødt til at gå under maven på en flyvemaskine for at komme i kantinen
  • Sorte oliemærker på bukserne, fordi el-cyklen skal vristes ud af overfyldt cykelskur på stationen
  • At sende onde øjne til folk som snakker i stillekupéen
  • At få ransaget min cykel og rygsæk når jeg skal igennem porten til arbejde
  • At være nødt til at tage 3-timers kursus for at få lov til at cykle fra porten hen til cykelskuret på arbejde
  • En tung og tyk pung, fordi det kræver en beholdning af mønter at købe mad i kantinen

Samtidig siger jeg også farvel til søde kolleger, et sjovt forretningsområde og billige personalerejser. Og min mands store misundelse over at jeg kan komme tæt på flyvemaskiner. Men man kan jo ikke få det hele. Og mon ikke også der er søde mennesker det nye sted?

Lignende indlæg:

Hvorfor jeg ikke kan stemme på Dansk Folkeparti

Den er nem nok. Det kan man bare ikke. Man kan bare ikke stemme på Dansk Folkeparti – det er uacceptabelt.

Alene det at partiet er populistisk, og altså har en enkelt sag de har slået sig op på, gør at jeg ikke kan tage partiet med i betragtning som et parti der kan favne alle de aspekter i dansk politik. Når sagen så handler om udlændinge og tydeligvis er funderet i irrationelle, negative følelser fremfor fakta og forståelse, så er det helt umuligt for mig overhovedet at overveje at stemme på dette parti.

Det er ikke fordi jeg synes, at man slet ikke må tale om udlændinge og indvandrere som politisk emne. Der er da aspekter der er problematiske. Jeg bliver f.eks. forarget, når jeg taler med folk med indvandrerbaggrund og får en fornemmelse af at de kun er her i Danmark for at få sociale ydelser og ellers helst bare gerne ville være i deres hjemland. Jeg synes heller ikke at en dagplejemor skal have tildækket ansigt. Man kan jo også se at mange andre partier har taget emnet til sig, og vi er da kommet videre fra et samfund, hvor det var totalt tabu at være opmærksom på udnyttelse af et velmenende velfærdssystem.

Der er jo bare det ved det, at det naturligvis ikke er alle med indvandrerbaggrund som har dårlig moral. Ligesom der også er etniske danskere der gør sig store anstrengelser for at snyde samfundet for egen vindings skyld – men ikke alle. Jeg vil i hvert fald nødig beskyldes for sort arbejde eller skattesnyd.

Det er svært at undgå at skære alle over én kam når det kommer til politik. Men jeg synes det er så ødelæggende for retfærdighedssans og tillid, når man får sat folk i forkerte kategorier. Det er helt åbenlyst for mig, at det ikke skyldes etnicitet om man er en person som vil snyde samfundet, og derfor er Dansk Folkepartis fokus i mine øjne helt forkvaklet.

Jeg så engang Naser Khader blive spurgt hvad det bedste ved Dansk Folkeparti var, og han svarede “at de har en kæledyrs-ordfører”. Fint svar.

Lignende indlæg:

Nyt job 2011: hvad jeg opnår

Min beslutning om at takke ja til nyt arbejde skyldes selvfølgelig resultatet af min personlige cost-benefit-analyse. Jeg får simpelthen mere ud af at tage det nye job, end af at blive i det gamle. Uden ligefrem at afsløre indholdet af kontraktforhandlingerne, vil jeg gerne løfte sløret for nogle af de fordele jeg opnår ved at skifte job:

  • Nye opgaver og en frisk start
  • Mulighed for at bruge mig selv og egne evner mere optimalt
  • Enkel transport: kan cykle fra mit hjem til min arbejdsplads
  • Kan sove ca. 1 time længere om morgenen
  • Kortere transporttid
  • Fri hele juleaftensdag, nytårsaftensdag og alle dage mellem jul og nytår
  • Fri på dagen efter Kr. Himmelfart
  • Fri hele Grundlovsdag
  • Inspirerende omgivelser
  • Økologisk kantine og mad-med-hjem-ordning

Der viser sig sikkert flere fordele når jeg starter, men det er hvad jeg ved om det indtil nu.

Til gengæld får jeg også ‘Ingen højeste arbejdstid’ og jeg mister dermed muligheden for at flexe og afspadsere. Men de siger, at de for det meste har helt almindelige arbejdsdage, og der er også mulighed for fleksibilitet hvis man har brug for det, så det skal nok gå.

Den forkætrede lange transporttid stresser mig enormt, og det er også stressende for mig ikke at bruge mit intellekt optimalt. Derfor håber  jeg på at mit jobskifte giver mig en mindre stresset hverdag.

Lignende indlæg:

Hvorfor jeg ikke kan stemme på SF

Så blev valget til Folketinget udskrevet, og vi har nu en knap 3 ugers valgkamp foran os med alt hvad det indbærer. Igen skal man forsøge at holde rede på fakta og værdier og hvem der mener hvad.

I juni skrev jeg en række indlæg om hvorfor jeg ikke kan stemme på 3 forskellige partier, og nu må det være på tide at fortsætte. Jeg kan godt afsløre at der kommer et blogindlæg om alle partier der stiller op til folketingsvalg i år.

Socialistisk Folkeparti står for skud denne gang. Et fuldblods socialistisk parti, som på deres hjemmeside lover at de ikke vil kaste med mudder i denne valgkamp, men føre en positiv kampagne. En god hensigt! Jeg fornemmer et åndeligt overskud hos nogen der regner med at vinde.

I det hele taget er det svært at sige noget negativt om SF’s program, for de vil en hel masse godt. Faktisk ville de vist helst give penge til alle de gode sager der findes i Danmark, og hvem vil ikke det? Under hver mærkesag nævner de hvordan det skal finansieres, og her finder SF åbenbart hver gang en hidtil ukendt indtægtskilde som ikke generer ret mange. Jeg kan ikke gennemskue om det holder, men umiddelbart virker det utroværdigt på mig.

SF går til valg sammen med Socialdemokraterne, og de to partier har lavet flere planer og udspil sammen. Retorikken minder også om hinanden, og jeg føler ligesom med Socialdemokraterne heller ikke at SF er på min side. De bruger også udtryk som ‘de allerrigeste’, ‘de velstillede’ og ‘de dårligst stillede’ og jeg føler at det dæmoniserer dele af befolkningen.

Jeg ser for mig at politikerne kategoriserer befolkningen på denne måde ved at se på statistik over indtægtsgrupper i befolkningen og tænke, at dem der ligger nederst er det synd for, og dem der ligger øverst må jo udnytte andre, siden de har får mange penge. Sådan nærmest pr. definition, uden at se på deres samlede økonomi, herunder leveomkostninger. Jeg har flere gange debatteret og udfordret denne tankegang, da jeg mener det er helt forkert at aflæse folks evne til at bidrage til samfundet ud fra deres indtægt – der er så store regionale forskelle i Danmark at indtægten alene slet ikke kan give et klart billede af folks formåen. Og selve tanken om lighed – at der ikke må være forskel på hvad vi hver især tjener – er jeg helt uenig i.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikkekan skyde SF’s planer ned med fakta, for jeg kan ikke overskue hvad der er sandt eller falsk, muligt eller ikke muligt. Men jeg har en grundholdning om at ‘Den Fede Fidus’ ikke findes – hverken på casino, i erhvervslivet eller i politik. Man kan ikke få det hele, og ingenting kommer gratis. Og jeg får en fornemmelse af at SF er for optimistiske mht. hvad der kan lade sig gøre.

Lignende indlæg: