Årsopgørelse 2008

Så gik det gamle år, og vi kan se frem imod et frisk nyt år, blankt som et kanvas. Det giver mig lyst til at gøre status over året 2008.

Vielse

Året startede ud hemmelighedsfuldt og fyldt med spænding og glæde. I december måned havde Mads nemlig rakt sin hånd henover spisebordet til mig og spurgt om vi ikke skulle gifte os i det nye år, og det synes jeg jo var en god idé. Vi var enige om at det skulle være hemmeligt, og først efter nytår ville vi begynde at tænke på hvordan og hvorledes.  Januar blev derfor måneden hvor vi bestilte vielsesringe, udfyldte papirer hos kommunen og bestilte kroophold. Det var hyggeligt at gå og glæde os sammen i hemmelighed, og de første måneder af 2008 blev derfor lidt sjovere end normalt. Vielsen fandt sted i februar, og jeg har siden været Fru Appelby.

Succes i drivhuset

En af de ting jeg glæder mig meget over i forår og sommer er haven og drivhuset. Vi havde god succes i vores drivhus i 2008. Vi besluttede at forspire chilfrø ved at sætte minidrivhusene på varmeapparatet, hvilket gav en meget hurtigere spiring. Om det også var årsagen til spirerne udviklede sig til store og sunde chiliplanter der gav virkelig stort udbytte ved jeg ikke, men vi har i hvert fald fryseren fyldt med chili nu. Igen i år lykkedes det også at slippe fuldstændig for bladlus, som ellers iflg. alle fagbøger er helt uungåeligt når man dyrker chili og peberfrugt. Måske det skyldes at vi dyrke tagetes lige ved siden af chiliplanterne? Jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre det igen til næste sæson.

Vuf

En anden stor glæde i sommeren 2008 var at Mads og jeg fik lov til at passe min fætters hund. Hun er en fantastisk hund s0m både er sød og kærlig men også velopdragen, hvilket gjorde det til en nem og dejlig oplevelse at have hende boende i en uges tid. Det gav også næring til vores ønske om selv at blive hundeejere på et tidspunkt.

Arbejdslivet

På jobfronten har der været en del turbulens. Det startede i forsommeren, hvor min makker i kvalitetsfunktionen pludselig blev fyret efter 10 års ansættelse. Årsagen var lidt uklar, de grunde vi fik at vide holdt ikke helt når man tænkte efter. Det var et chok for mig, og det gav en rigtig dårlig stemning i afdelingen. Jeg tolker det dels som utryghed i forhold til ‘hvem bliver den næste?’ og dels stor utilfredshed med at det lige skulle være ham som vidste så meget og havde så stor forretningsviden. Da chefen så senere på året selv valgte at stoppe blev jeg endnu mere forvirret. Jeg følte mig som en skakbrik i et spil skak, hvor jeg ikke kendte reglerne. Vi har nu en HR-chef som konstitueret IT-chef, og jeg ser frem til at få lidt mere styr på jobsituationen i 2009.

Midt i alt dette rundede jeg 1 års-dagen for min ansættelse, hvilket udløste det store privilegie: personalerejser! Vi skyndte os at prøve det af med en uge på Mallorca i en lækker lejlighed med havudsigt, og om 3 uger tager vi afsted på en 2 uger lang rejse til Gran Canaria. Det er jo ikke gratis rejser, så man skal lige sørge for at have lagt penge til side til alle de ting man gerne vil, men nu hvor jule- og nytårsfriheden lakker mod enden sætter man virkelig pris på denne mulighed.

Surpriseparty

Den helt store familiemæssige begivenhed for mig i 2008 var surpriseparty for min mor, som fyldte 65 i oktober. Det lykkedes at overraske hende totalt med hele hendes familie incl. hendes søn som bor i Californien. Det var dejligt at kunne samle familien og lave en sjov begivenhed for os alle sammen, og det var en bonus at jeg fik lejlighed til at lave noget sammen med min bror, som jeg ellers ikke ser så tit og da slet ikke har oplevelser sammen med.

Økonomi

Alle taler om økonomi her ved årsskiftet, og det har også været et tema her på bloggen. Vi har da også ændret adfærd på nogle områder.

Vi sidder egentlig godt i det. Da vi købte hus for knap 4 år siden købte vi et af de billigste huse vi kunne finde, og vi tog fastforrentet lån. Set med datidens øjne kunne vi sikkert have købt et dyrere hus, da vi havde haft pæne overskud på salg af vores lejligheder. Huset er idag formentlig mindre værd end da vi købte det, men da vi ikke har planer om at flytte, behøver vi ikke at realisere det tab.

Der hvor vi er ramt er på vores indtægter. De sidste mange år har  vores arbejdsgivere ikke givet os en lønudvikling der svarer til prisernes udvikling, hvilket betyder at vi lige så stille udhuler vores økonomi. Årsagerne til den manglende lønfremgang er flere: dels bliver man økonomisk straffet for at skifte job eller afdeling, dels har hverken Mads eller jeg været gode til at forhandle løn og endelig har vi begge været i situationer hvor det har været svært at synliggøre vores indsats. Det kan man jo så tænke over om man kan prøve at arbejde med. Men man kan godt blive bekymret for hvordan det skal gå hvis vores virksomheder, som hidtil har haft rekordresultat på rekortresultat, går ind i nedgangstider.

Alt dette har betydet at vi har ændret vores adfærd på 2 områder. Dels har vi solgt gamle ting i stedet for blot at kassere dem – det har faktisk givet os et pænt beløb som kan betale det meste af vores rejse til januar. Og dels er vi blevet mere sparsommelige med husholdningsbudgettet, vi laver billigere mad og planlægger flere dages mad for at udnytte overskydende madvarer.

Kærligheden

Året sluttede af med en dejlig samhørighed. Som en konsekvens af at min bror kom til Danmark i efteråret, tog mine forældre over til ham for at holde jul i Californien. Det betød at jeg holdt jul sammen med Mads og hans familie. Det har været fantastisk at være så meget sammen med Mads her i jule- og nytårsdagene.

Til marts har vi været sammen i 5 år, og vi bliver bare mere og mere glade for hinanden, og især når vi har fri sammen kan vi mærke styrken af vores forhold. Det er et fantastisk udgangspunkt at gå ind i det nye år med.

Det nye år

Hvis jeg skal se frem på det nye år ser jeg først og fremmest et blankt kanvas. Der er plads til en masse nye oplevelser. Jeg har selvfølgelig nogle håb og drømme, og der er også et par konkrete planer allerede.

Hvis jeg skal starte med planerne så ligger det nu fast at Mads skal køre bjergløbet Transalp i juli. Han tager nok også i træningslejr i Harzen til maj. Det betyder at vi ikke kommer til at have så meget sommerferie sammen, så jeg planlægger at tage en chartertur med min veninde Mette. Foreløbig har vi snakket om at tage til hovedbyen på Mallorca, der er vi nemlig sikre på at der er mindst 1 sushi-restaurant.

I afdelingen for håb for fremtiden må jeg naturligvis i forlængelse af mit afsnit om økonomi ønske mig at det går bedre med pengene. Både Mads og jeg har i det forgangne år bevist en masse i vores jobs, og det burde smitte af på resultatet af lønrunderne i vores virksomheder. Ellers må man jo sætte sin lid til skattelettelser 🙂  Der er også en del usikkerhed i vores begges daglige jobsituation, så jeg vil også ønske for os begge at vi får lidt mere stabilitet og forudsigelighed på den front.

Ellers drømmer jeg bare om at fortsætte mit lykkelige liv sammen med mit livs kærlighed her i vores lille rækkehus i Virum.

Jeg vil ønske alle læsere af denne blog et godt nytår – jeg håber at det nye år vil bringe jer det I ønsker!

Lignende indlæg:

Apples produkter er vist lidt for populære

I den forgangne uge skulle jeg købe en fødselsdagsgave til en ven, og han ønskede sig en dock til sin nye iPhone. Jeg gik derfor i Humac på Lyngby Hovedgade, hvor man kan købe Apple-produkter og tilbehør. Her fik jeg en så elendig betjening, at jeg håber at jeg aldrig er nødt til at gå derind igen.

Da det blev min tur i køen henvendte ekspedienten sig til mig ved at kigge på mig med løftede øjenbryn.

Da manden ikke sagde et ord, begyndte jeg at forklare hvad det var jeg kom for at købe.

Hertil svarede han kun med at ryste på hovedet.

Da han igen ikke “sagde” mere end det, spurgte jeg uddybende om det betød at de ikke havde den pågældende vare, hvorefter han vendte sig om og begyndt at gå på en hjemmeside på en pc ved siden af. Endelig åbnede han munden og sagde at han lige skulle se om jeg kunne købe den online, hvortil jeg måtte svare at det var en gave jeg skulle give om få dage så online-køb var ikke aktuelt.

Det sidste jeg fik ud af ham var at “så er løbet kørt” – sagt i en arrogant tone som om at det var jeg selv ude om.

Den fåmælte mand sagde herefter ikke mere, og jeg måtte så bare sige “så må jeg jo gå igen” hvortil svaret lød “Ja”.

Jeg er godt klar over at alt hvad der har med Apple og specielt iPhone i øjeblikket går som varmt brød. Det er virkelig en række produkter som har succes, og tillykke med det. Men når man så ikke formår at have varerne i sin butik, så synes jeg nærmere man burde beklage overfor sine kunder, end at behandle dem som undermennesker der selv er ude om at de ikke kan få lov til at købe varen. Det må da være dejligt at arbejde med succesfulde produkter, hvorfor dog ikke et lille smil eller lidt imødekommenhed?

Mage til arrogant behandling har jeg dog sjældent oplevet. Det kan godt være man slipper afsted med den opførsel i opgangstider, men hvad vil de gøre den dag det går den anden vej?

Lignende indlæg:

Om at komme af med sine brugte ting

Vores kælder er fyldt med en masse brugte ting, som vi ikke skal bruge mere. For noget tid siden bad mine forældre mig hente de ting jeg havde stående hos dem – de skulle selv bruge skabene. Jeg hentede derfor bøger, legetøj, et dukkehus og selv rangler og andre babyting fra min barndom. Og i vores ferie har vi som tidligere beskrevet rykket om på stuen, hvilket også har genereret nogle overskydende møbler og hifi-udstyr.

Alt i alt står jeg nu med en række ting som jeg ikke skal bruge og som der ingen grund er til at gemme. Vi bor i et ret lille hus, så vi kan ikke blive ved med at stuve tingene af vejen i kælderen – der er ikke mere plads tilbage nu.

Hvad gør man så med det? I tidligere situationer har jeg spurgt venner og bekendte om de er interesseret, men disse gamle ting har allerede været gået “i arv” i omgangskredsen. På den anden side er det ting som stadig virker og som godt kunne gøre nytte, så det giver ikke mening at smide tingene ud. Derfor har jeg prøvet noget andet: salg over internettet.

Til at starte med har jeg sat mit gamle dukkehus til salg på QXL. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Når jeg så på andre varer der var til salg, var det meget forskelligt hvordan det gik – nogle havde fået adskillige bud, andre var der slet ingen interesse for. For mit dukkehus er det gået godt, jeg har i skrivende stund fået 2 flotte bud. Så jeg synes det er spændende og har fået mod på at prøve at sælge nogle af de andre gamle ting online.

Lignende indlæg:

Det går den forkerte vej

Danmark er har bevæget sig ind i lavkonjunktur. Jeg kan ikke lade være med at gøre mig mine tanker om hvad det betyder for mig.Som det opleves hos os er det således:

Jeg gik ned i løn ved nytår, fordi jeg gik lidt ned i arbejdstid. Min mands firma synes ved lønrunden her til juni ikke at der var råd til lønstigninger i år. Mit eget firma piver gevaldigt over fuelpriserne – det lugter af lønstop også her. Til gengæld stiger madpriser, energipriser og ejendomsskatter helt vildt meget.

Udgifterne stiger og indtægterne falder eller stagnerer.Hvad skal man egentlig gøre i længden? I starten kan man jo godt skære ned på tøj, ferier, restaurantbesøg osv. Vi har allerede over de seneste år gjort meget for at holde de faste udgifter nede – obs på varme og elforbrug, køber stort ind og holder øje med tilbud, afskaffet unødvendige abonnementer og lignende. Der er snart ikke så meget mere at komme efter.

Hvad nu hvis det bare fortsætter med prisstigninger og lønstagnation? Hvis man kommer i en situation hvor man synes det bliver for hårdt, så er det eneste der virkelig batter vel at flytte til en bolig der er billigere. Men boligmarkedet har det jo ikke for godt. Når man følger med her i området så ser det ud til at det er nærmest umuligt at sælge huse, og hvis det sker er det formentlig med økonomisk tab.

Jeg har klaret det før, så jeg klarer det nok igen. Jeg gennemlevede Nyrups pinsepakke i 90’erne som single i ejerlejlighed og kom ud på den anden side levende med bolig og job i behold. Håber det lykkes denne gang også.

Lignende indlæg:

Møg-dag

Dagen idag er en rigtig dum dag for mig. For det første har jeg været hos lægen og fået konstateret et blodtryk på 124/89, hvilket åbenbart er for højt. Så nu skal jeg motionere mere og prøve at tabe mig. Pludselig er jeg blodtryks-patient.

Derefter tog jeg på arbejde, men havde glemt mit abonnementskort. Det havde været en tur i en anden taske, da jeg skulle bruge kortet ifm. en shoppingtur med en veninde. Og så kom der selvfølgelig kontrollører i s-toget…. Jeg fik en “afgift” på 600 kr. Heldigvis kan man møde op på stationen og vise sit kort og så slipper man med en afgift på 100 kr. Men det er så surt – for jeg HAR jo betalt, jeg betaler næsten 1000 kr. om måneden for at køre med tog.

Lignende indlæg:

Så var jeg i TV-avisen

Ja så fik jeg set mig selv i TV-avisen i går aftes. Jeg var både på i Deadline 1700 samt TV-avisen kl 18:30 og der var også nogle billeder herhjemmefra i TV-avisen kl 2100.

Desværre kom det slet ikke frem at effekten af de stigende ejendomspriser bliver meget større for os, fordi Lyngby-Taarbæk Kommune har hævet den procent som der ganges med – grundskyldspromillen – med 14%.

Så jeg kom til at fremstå som en der er utilfreds med at stige 50 kr. om måneden, det var ikke helt det der var mit budskab. Vi skal betale 200 kr. mere om måneden allerede før de store stigninger kommer til foråret.

Lignende indlæg:

Ejendomsskat

I sidste uge fik vi vores ejendomsskattebillet. Af den fremgik det at vi skulle betale 20% mere i ejendomsskat. Det skyldes dels at vores grund er steget i værdi og dels at kommunen har hævet grundskyldspromillen. Da jeg læste denne artikel i morges kunne jeg ikke lade være med at sende en mail til journalisten og den skattepolitiske ordfører hos Venstre, og fortælle hvordan det ser ud hjemme hos os. Det reagerede journalisten sørme på – der har været 2 fra TV-avisen hjemme os mig her til eftermiddag for at interview’e mig. Indslaget skal efter planen komme i TV-avisen på DR1 kl. 18:30 i aften.

Det værste er at det bliver værre – DR har fået BRF til at regne på det og det ser ud til at vores vurdering af grunden alene kommer til at stige til næsten det dobbelte til næste år. Jeg er rystet over at man kan have sådan et skattestop og at man alligevel kan opleve sådanne stigninger i ejendomsskat.

Lignende indlæg:

Om at gøre rent

Jeg er vokset op i et hjem hvor der blev gjort rent 1 gang om ugen, og tørret støv af oftere end det. Da jeg flyttede hjemmefra gjorde jeg også rent en gang om ugen. Lige så stille blev det lidt sjældnere.

Nu bor jeg jo så i et lille hus med min kæreste, og der er MANGE ting der er sjovere end at gøre rent. I hverdagene kan man ikke nå ret meget andet end indkøb, madlavning og lidt TV, især nu hvor jeg først er hjemme kl. halv seks og gerne skal ligge i sengen ved ti-tiden. Og i weekenden er der så meget andet sjovt – både i forbindelse med huset og alt det sociale der foregår udenfor matriklen.

Når vi tager os sammen og hjælpes ad så tager det ikke ret meget mere end en time at gå huset igennem. Huset er trods alt ikke så meget større end en lejlighed. Men vi har meget svært ved at tage os sammen til det.

Desværre kommer der lidt for ofte til at gå 3 eller 4 uger imellem at vi gør rent. Det er mig meget imod. Jeg synes det er noget svineri og jeg tror ikke det sundt. Det går mig rigtig meget på at se på skidtet i hjørnerne og jeg bruger en del ressourcer på at ærgre mig over at vi ikke for det gjort. Men jeg må jo konstatere at det er sådan det ender ret ofte.

I dag overvejede jeg at betale mig fra det. Så meget at jeg fik et uforpligtende online-tilbud fra et firma. Der er både for og imod. Jeg ved ikke om jeg kan lide tanken om at fremmede går rundt i mit hjem mens jeg er på arbejde. Jeg er bange for at ting skal forsvinde eller at noget skal gå i stykker. Og så er det mange penge at bruge på noget som man selv kan klare på relativ kort tid, hvis bare man tog sig sammen. Timelønnen jeg ville skulle betale for rengøring er stort set den samme som jeg selv tjener. På den anden side så vil det være det realistiske alternativ at indse at man ikke får gjort rent så ofte som ens egen kvalitetsstandard egentlig foreskriver.

Lignende indlæg:

Sådan er canariere

Canariere er afslappede meget solbrændte mennesker. Samfundet virker meget velorganiseret. Det første man oplever på sådan en chartertur som vi har været på er motorvejen, som går fra lufthavnen og sydpå ned til feriebyerne. Vejnettet er imponerende. Helt nye lækre veje med god skiltning, autoværn osv. Og man ser hele tiden at der arbejdes og forbedres. Vi fik senere at vide at det var EU-penge der havde finansieret disse flotte veje.

Det velorganiserede slog igennem i mange andre forhold. Der er meget forbrugerinformation på varerne i supermarkedet, gader og stræder fejes og rengøres osv. Men så alligevel…. Støj synes ikke at genere canarierne. De råber til hinanden fra lange afstande – som man ser i det øvrige Sydeuropa. Hunde gør om natten, og børn leger larmende til langt ud på natten. Og jeg tror måske det er det der gør at man f.eks. ikke lige får smurt en knirkende dør eller en knirkende kran som arbejdede ved siden af vores lejlighedshotel.

Lignende indlæg:

Hverdag igen

Ferien er slut og det er tilbage til hverdagen. Økonomien er i ruiner efter udgifter til 3 brullupper samt afholdt ferie. Jeg tør slet ikke tænke på et efterår hvor mange familiemedlemmer har fødselsdag (incl. os selv), vi skal på ferie i oktober/november og så lige hjem til en december hvor der igen skal bruges tusindlapper på gaveindkøb.  For ikke at tale om mit nye dårlige skattekort pga. udbetalt ferie og øgede transportudgifter. Heldigvis er humøret stadig højt!

Tilbage på arbejde handler det nu kun om at få afviklet mine opgaver. Det går meget godt, det ser ud til at jeg når at afslutte åbne sager og at dokumentere mine faste opgaver. Det kan dog ikke undgås at man kommer til at tænke ”det kommer jeg ikke til at gøre igen” eller ”til den tid er jeg her ikke”, hvilket er ret skønt når det er noget irriterende og besværligt noget. Mine kolleger er begyndt at finde ud af at jeg stopper med månedens udgang. Det giver altid en lille varm følelse når folks spontane reaktion er at blive kede af at miste mig som kollega eller smiler lettet og er oprigtigt glade på mine vegne over at jeg har fået denne mulighed.

Om 1½ uge starter jeg så i mit nye job hos MyTravel Airways. Jeg har spekuleret over det her job siden maj, og så er der pludselig meget kort tid til det bliver virkelighed. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på en frisk. Jeg er stadig lidt nervøs over hvordan jeg får det med den længere transporttid, jeg kommer til at skulle afsted før kl 6:30, hvor jeg normalt står op, og kommer nok først hjem kl 17:30, en time senere end normalt. Men jeg føler at det er den pris jeg må betale for at få et bedre job, jeg er stadig overbevist om at jobindhold er lang vigtigere end fysiske og praktiske forhold. Og så vil jeg nyde at jeg har mulighed for at tage sådan et job. De fleste på min alder har børn og vil ikke kunne være hjemmefra i 11 timer om dagen – men det kan jeg.

Lignende indlæg: