Gennemse Tag

Penge

Noget om køkkenmaskiner

Jeg er åbenbart inde i en periode hvor jeg har trang til at fortælle om mine forbrugsgoder – en slags materiel-narcissisme? Et indlæg hos Madame fik mig til at tænke over hvor mange elektriske redskaber man egentlig har i køkkenet. Debatten hos Madame afspejler ikke overraskende, at mange mennesker har mange maskiner, og at det ikke er alle maskinerne der er i brug.

Hjemme hos os er vi så heldige at have ret god skabsplads i vores køkken, så vi har også fået anskaffet os en del køkkenmaskiner med tiden. Vi har også et alibi: ofte bruger man mindre energi/el ved at bruge en specialdesignet maskine. For eksempel lærte jeg i folkeskolen at man brugte langt mindre el på at koge vand i en el-kedel end i en gryde/kedel på komfuret. Når jeg skal koge pasta eller grøntsager koger jeg derfor altid vandet i el-kedlen før jeg hælder det i gryden.

Men det er nu ikke alle køb der har været lige vellykkede, og skabe og skuffer er ved at være fyldt nu. 

Ting vi bruger hele tiden:

  • riskoger
  • smoothieblender
  • brødrister
  • el-kedel
  • æggekoger
  • stavblender/minihakker
  • el-pisker

Ting vi bruger ind imellem

  • senseo kaffemaskine (vi drikker ikke selv kaffe, så det er kun når der er gæster)
  • friturekoger
  • æbleskive-dims

Ting vi næsten aldrig bruger

  • kartoffelskrællemaskine
  • saftcentrifuge
  • vaffeljern
  • toaster  

Ting som er i stykker og burde smides ud:

  • alm. blender

Ting vi ville ønske vi havde:

  • røremaskine (Kitchen Aid el.l.)

Riskogeren er klart det bedste køb vi har gjort. Den bruges adskillige gange om ugen, og det er utrolig nemt lige at sætte ris over og så passer det sig selv. Samtidig har man et blus på komfuret fri, hvis der skulle blive trængsel. Jeg gætter på at der er samme besparelse af el som ved brug af el-kedlen – det er jo lidt samme princip hvor vandet varmes meget direkte.  

Kartoffelskrælleren købte vi næsten samtidig – den har vi godt nok ikke brugt ret mange gange. Kartoflerne skal helst være meget runde for at man får et godt resultat, og de skal alligevel efterbehandles når de har været nede i skrælleren. Det er et frygteligt svineri at gøre rent bagefter – tror alt i alt det er hurtigere at skrælle/skrabe kartoflerne i hånden.


Lignende indlæg:

Min mening om genopretningsplanen

Så kom regeringen og Dansk Folkeparti med en genopretningsplan, som skal gøre at Danmark lever op til EU’s krav om økonomisk stabilitet. Den indeholder en blandet landhandel af nedskæringer, og de debatteres ivrigt i forskellige medier. Jeg har også lyst til at give min mening tilkende.

Dagpengeperioden halveres

Ja det føles jo imiddelbart meget utrygt, især når arbejdsmarkedet er som det er i øjeblikket. Vi har været vant til 7 år, så fire år – og nu er det så kun 2 år på dagpenge. Jeg kan godt se at 2 år også er lang tid, når man sammenligner med udlandet.

Nogengange kan jeg godt komme til at tænke på hvad der ville ske, hvis jeg selv blev arbejdsløs. Først at skulle gå ned på dagpenge – det er slemt nok. Måske kunne vi blive boende i vores rækkehus i en kortere periode, men nok ikke hvis det trækker ud. Det er svært at vurdere om det er realistisk at finde et job for mig indenfor 2 år, det jeg laver er ikke så nemt at kategorisere. Men at skulle på kontanthjælp lyder slemt – dels er det vel endnu færre penge, og dels så skal man vist realisere alle sine værdier (ejerbolig, bil osv) før man kan få den hjælp. Og er der ikke også noget med at man skal betale den tilbage når man så kommer i arbejde igen?

Skattelettelser udskydes

Der er ikke så mange detaljer om hvad dette indebærer. For et år siden lancerede regeringen jo Forårspakke 2.0, som indeholdt dels nogle skattestigninger (multimedieskat, grønne afgifter, forringet befordrings- og rentefradrag) og dels nogle skattelettelser som var større end stigningerne. Man glemte lidt stigningerne, da nettoresultatet var et øget rådighedsbeløb for mange lønmodtagere. Jeg kan sådan set godt leve med at undvære de planlagte skattelettelser, men jeg kan ikke forestille mig at man også sætter skattestigningerne i bero, så alt i alt betyder det nok et lavere rådighedsbeløb, selv før inflation.

Indtil nu har jeg under denne finanskrise tænkt meget på at prøve at fortsætte den forbrugeradfærd jeg havde. Ikke noget med at spare penge op og ikke bruge dem – jeg har brugt rub og stub hver måned. Jeg har tænkt, at når nu jeg stadig har mit arbejde og samme købekraft som før, så skal det ikke være min skyld at virksomheder lukker og folk mister deres job. Men hvis jeg går ned i rådighedsbeløb er jeg nødt til at bruge færre penge, og det gælder jo rigtig mange borgere. Jeg frygter at det i sig selv vil forværre arbejdsløsheden og krisen generelt.

Overførselsindkomster skal fortsat stige

Regeringens oplæg indeholdt en fastfrysning af overførselsindkomsternes satser, sådan at folk på dagpenge, folkepension, SU og andre ydelser ikke skulle få automatisk ‘lønstigning’ de næste par år. Det er ikke blevet en del af den endelige pakke.

Jeg synes ikke der er noget odiøst i at foreslå dette. Det sker også for folk med lønindkomster at lønnen slet ikke stiger i flere år i træk – det har både jeg og min mand prøvet. Jeg kunne tillige se en fordel ved at alle i Danmark blev berørt på deres købekraft af besparelserne. Jeg tænker at det kunne det have påvirket inflationen, så priserne ikke ville stige helt så meget. Men sådan bliver det jo ikke.

Loft over børnepenge

Man sætter et loft på hvor mange penge man kan få i børnefamilieydelse. De fleste børnefamilier som jeg kender trækker lidt på skulderen af disse børnepenge og siger at det ikke dækker hvad det koster at have børn. Da jeg hørte grænsen på de 30.000, tænkte jeg at det nok var for dem med virkelig mange børn, det kan ikke være mange der bliver ramt af det. Men jeg blev godt nok ret rystet over at høre tallene bag denne ordning. 160.000 familier i Danmark får mere end 30.000 kr. i børnepenge. Og her skal man huske at pengene er skattefri, det er mere end 2500 kr. udbetalt hver måned. Og dertil kommer så de familier som får mindre end 30.000 kr. – alt i alt en temmelig stor udgiftspost på statens regnskab.

Jeg synes det er en luksus i vores samfund at man får statsstøtte til at føde børn. Staten sørger jo i forvejen for infrastruktur omkring et barn (skoler, pasningsordninger osv.). I sparetider synes jeg det er OK at se på om der kan spares på det kontante tilskud, men jeg synes ikke det virker rigtigt at gøre det på den måde som man er blevet enig om her. Jeg synes det ville give mere mening at gøre det indkomst-afhængigt. Børnepenge udbetales jo idag til ALLE der har børn, uanset om lønsedlen lyder på 20.000, 40.000 eller 60.000 om måneden. Jeg synes at de højeste indkomster kunne undvære disse penge.

Lignende indlæg:

Sandheden om el-cykler

Jeg har nu indsamlet så mange erfaringer, at jeg er i stand til at skrive et generelt indlæg om fordelene og ulemperne ved el-cykler. Jeg står nemlig ved afslutningen af en livscyklus på en el-cykel.

I maj 2006 købte jeg en Promovec ‘Sprint’ el-cykel for 11.000 kr. Formålet var at gøre mig i stand til at cykle til og fra arbejde, som på det tidspunkt lå 12,5 km. fra mit hjem. Min cost-benefit analyse dengang gik på, at jeg ville kunne slippe for at bruge ca. 700 kr. om måneden på abonnementskort til offentlig transport, og med el-cyklen skulle bruge et antal ører på strøm pr. opladning, og om ca. 3 år ville skulle anskaffe mig et nyt batteri til kr. 3.000, da det til den tid ville være udtjent.

Det gik fint, jeg cyklede derudaf og sparede de 700 kr. hver måned. Jeg sparede også abonnementet til motions-centret, og når jeg kom hjem fra arbejde havde jeg overstået dagens motion og kunne bruge min aften som jeg ville. Tidsmæssigt var jeg endda 5 minutter hurtigere på arbejde end med bussen.

Da vinteren kom blev der lidt problemer, men efter et par besøg hos min forhandler i Albertslund blev elektronikken bedre forseglet og jeg cyklede videre.  Som forventet var batteriet slidt op efter 3 år – så kunne det næsten ikke trække cyklen mere og kun køre få km før det opgav helt. I mellemtiden var der kommet ny teknologi indenfor batterier, det var meget lettere, men da jeg også måtte have en ny oplader kostede det  4.000 kr. i stedet for de forventede 3.000 kr.

Det er nu et år siden at jeg fik nyt batteri, og det burde kunne holde mindst 2 år endnu. Idag står jeg desværre bare med en el-cykel der kræver reparation, da motoren begyndte at lave nogle grimme lyde – noget der lyder som om søm og skruer rumsterer rundt inde i motoren. Forhandleren siger at tandhjulene (planet-gear) er ødelagte. Reparation koster 2.800 kr. for nye tandhjul eller 4.000 for en helt ny motor, og så kan han ikke garantere at der ikke kommer flere reparationer snart, da hans erfaring med denne model ikke er så god. Vi er altså ude i noget hvor det næsten ikke kan betale sig at reparere el-cyklen. Når forhandleren så samtidig giver mig et godt tilbud på anskaffelse af en ny cykel, kan jeg godt se at det er ved at være slut med min lille ‘bil’.

Det kommer ærlig talt bag på mig at cyklen er slidt op efter 4 år. Den er lige til at smide til storskrald -forhandleren ville ikke engang samle motoren igen uden at jeg udtrykkeligt bad om det. Som nævnt ovenfor var det ikke en del af min beregning, at cyklen havde så begrænset levetid. En cost-benefit-analyse skal altså indeholde en afskrivning af selve cyklen over ca. 4 år. Den investering jeg har gjort på ialt 15.000 kr. gør at det gennemsnitligt har kostet mig over 300 kr. om måneden at bruge en el-cykel som transportmiddel – udover elforbrug og løbende vedligeholdelse.

Jeg har nok begået den dumhed at sammenligne en el-cykel med en almindelig cykel. Det kommer man nemt til når man køber den hos en cykelhandler. Min almindelige cykel har jeg stadig – den købte jeg i 1992 og med udskiftning af kæde, dæk, lås og styrbånd over årene har den det fint idag, og jeg regner med at kunne køre mange år endnu på den. Der er da heller ikke nogen forhandlere, producenter eller anmeldere der nævner, at man må forvente væsentligt kortere levetid på en el-cykel end på en almindelig cykel.

Når man læser artikler om og tests af el-cykler, handler det altid om specs og hvordan den nye cykel virker, og nogen skriver sågar at den type el-motorer man bruger i el-cykler ikke bliver slidt. Det er næsten altid positive anmeldelser man får ud af det, for når man sætter sig op på en el-cykel for første gang så er det en rigtig sjov oplevelse. Samtlige som har prøvet min el-cykel er spontant begyndt at grine. Men før man går ud og bruger en masse penge på en el-cykel skal man vide at den ikke bliver ved med kun at være sjov og spas – det passer simpelthen ikke, at motorerne ikke bliver slidt.

Måske skal man se en el-cykel som et stykke forbrugerelektronik på linie med PC’er og husholdningsmaskiner, nærmere end som en almindelig cykel med den forventning man kan have om levetid, når man passer godt på den. Men der findes da også forbrugerelektronik i prislejet +10.000 kr. som ikke skal smides ud efter 4 år?

Priserne på el-cykler har desværre ikke haft den samme nedadgående udvikling som man ser på forbruger-elektronik. En tilsvarende el-cykel koster idag nogle tusinde mere end det jeg gav for 4 år siden. Og de penge må jeg bare se at finde, for jeg er nødt til at have en ny el-cykel.

Jeg er blevet afhængig af den frihed jeg har med sådan en. Jeg får god skånsom motion, og det tiltaler mig stadig at opnå den effektivitet der ligger i at bruge sin transporttid til at få motion. Selvom jeg har skiftet job siden 2006 og nu kun cykler noget af vejen til arbejde, har jeg en fantastisk frihed; her er jeg helt uafhængig af både bilkøer, forsinkede tog og strejkende buschauffører. Med et par kurve på er el-cyklen også genial til indkøb. Jeg mener stadig, at el-cykler kan eliminere behovet for bil nr. 2 for mange familier.

Jeg synes altså stadig at el-cykel-konceptet er godt. Og nu ved jeg lidt mere om, hvad jeg skal være opmærksom på, når jeg skal købe en ny:

  • batteri: rækkevidde, levetid og pris for udskiftning
  • motor: kraft, levetid, garantiperiode, pris for udskiftning og reparation
  • kan den holde til dansk vintervejr med salt på vejene og frostgrader
  • forhandlerens erfaring med produkterne og reparation af disse
  • forventet levetid på hele cyklen

Flere el-cykel-erfaringer: se siden med mine blogindlæg om el-cykel samlet her



Lignende indlæg:

Rejseprioritering

Jeg tror at man kan sige at prioritering er vigtigt i mange aspekter af tilværelsen – og ofte er det en svær øvelse. Således også for mig når det drejer sig om fordeling af feriedagene og feriebudgettet.

Som omtalt her på bloggen i sommers, har min mand og jeg købt sommerhus. Det har vi selvfølgelig gjort fordi vi vil tilbringe noget af vores fritid i det. Det koster os jo et vist beløb at have huset, så det har været med i sommerhus-købsbudgettet, at vi ville rejse tilsvarende mindre.

Ikke desto mindre er der en række andre fristelser at bruge ferien på.

Jeg arbejder f.eks. et sted hvor jeg har mulighed for at tage på charterrejse billigt. Det har jeg benyttet mig en del af i starten, jeg har været 2 gange 1 uge på Mallorca og 14 dage på Gran Canaria inden for det sidste 1½ år. Forleden sad et par kolleger til frokost og talte om ferie i Thailand, og jeg må medgive at det lyder dejligt, selvom det er en lang rejse. Som mine kolleger sagde, så er det jo fristende at prøve en tur til Thailand mens man har muligheden for at gøre det med rabat. I det hele taget kunne jeg godt have brugt 14 dage et varmt sted i denne vinter, ligesom sidste år.

En helt anden ting er, at jeg har en bror der bor i Californien, og det er over 3 år siden jeg har været der sidst. Jeg har lidt skyldfølelse over at jeg ikke har været der i så lang tid. Måske skulle man prøve at se at få planlagt en tur derover til? Det skal gøres i god tid, da rejsen er dyr og derfor kræver at vi sparer op til det. Det vil også beslaglægge en del feriedage, da det pga jetlag ikke kan betale sig at tage en kort tur. Og så skal jeg nok have lidt tid til at vænne mig til tanken om den lange rejse, jeg må indrømme at det på mine 3 tidligere ture har mindet mere om tortur end fornøjelse at rejse til USA.

Det påvirker også situationen, at min mand bruger en del feriedage på at dyrke sin passion: mountainbike. Hvert år tager han i Kr. Himmelfarts-ferien til Harzen med nogen venner og cykler, og igen i år har han tilmeldt sig verdens hårdeste mountainbike etapeløb. Heldigvis vil han på sit nye arbejde have flere feriedage end jeg har, så fremover påvirker det ikke i så høj grad vores mulighed for at tilbringe feriedagene sammen, men det påvirker naturligvis den økonomiske formåen.

Og så er der de spontane idéer, som turen til Tromsø, hvor min veninde kommer med tanken om at fejre fødselsdag med at se nordlys. Eller mini-cruise’t til Norge, som vi har gjort en del gange for nogle år siden. Eller smutturen til Berlin med mine forældre. Måske vi også en dag skulle besøge svigerforældrene når de camperer i Tyskland? Kunne det iøvrigt ikke også være sjovt at prøve selv at køre på bilferie, og hvad med Paris, Rom og London – de skal vel også besøges på et eller andet tidspunkt?

Egentlig er jeg ikke den type der synes at det er et MUST at rejse i sin ferie. Det har aldrig været en faktor i min budgetlægning at der skal være råd til ferierejser, det er noget der kommer hvis der er råd til det – så når jeg skriver ‘feriebudget’ i starten af dette indlæg, så skal det ikke forstås så bogstaveligt. Uden at der har været budgetteret og planlagt med det, er det alligevel blevet til adskillige rejser hvert år når jeg kigger tilbage på de sidste mange år, og i fremtiden er der jo altså også masser af idéer. Løsningen må være benhård prioritering, og så kan man jo også prøve at være tålmodig og lægge planerne længere ud i fremtiden. F.eks. kunne besøget i Californien være til min 40 års fødselsdag i november 2011.

Suk – og hvornår skal vi få tid til at få den hund vi drømmer om?

Lignende indlæg:

iFeber

Hvad er det der sker med folk, når de går ind i Apple-verdenen og køber en iMac eller iPhone? Bliver de hjernevaskede? Det er som om de bliver medlem af en loge for mennesker som er helt specielle og bedre mennesker. Der er næsten noget religiøst over det. Jeg er ked af at sige det til disse mennesker, men det er altså kun villigheden til at betale ca. dobbelt så mange penge for jeres udstyr, der gør jer værdige til dette loge-medlemskab – der er ikke nogen der har givet jer en blåstempling af jeres personlighed.

Man må jo tage hatten af for Apple’s markedsføring. Alle disse rygter og opbygning af spænding op til lancering af nye produkter, som nu igår hvor den her iPad bliver præsenteret. Det er sgu’ meget godt klaret at de kan få Twitter til at flyde fuldstændig over med privat markedsføring. En anden éen kan gøre sig sine tanker om deres evner, når man end ikke kan gå ind på deres hjemmeside og se giraffen – siden kunne stort set ikke vises og var uendelig tid om at reagere.

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke kender produkterne særlig godt. For det første er jeg ikke villig til at give så mange penge for noget man har kunnet få i årevis fra andre producenter. Og for det andet bliver jeg altså lidt stædig når mine ‘frelste’ venner viser mig deres hvide blanke æsker som var det en fornem antikvitet de selv havde gravet op i en ægyptisk pyramide. Behold den bare for dig selv, når nu du er så glad for den, jeg har mit eget udstyr som dækker mit behov.

Men jeg kan altså ikke lade være med at grine lidt i skægget når jeg hører udtalelser om at iPhone er så dejlig fordi man kan gå på nettet på den. Ja, det har man kunnet på f.eks. Sony Ericsson-telefoner i mange år, ligesom man har kunnet sende MMS og tage billeder. Gud ved om begejstringen for iPad er lige så latterlig – det ser ud til bare at være en kæmpe-iPhone? 

Ligesom jeg er glad for at jeg ikke i gymnasiet blev indfanget af vanen med at tage på skiferie hver vinter (for det ville have drænet mit feriebudget fuldstændig) så er jeg glad for at jeg ikke er med på den Apple-vogn. De Apple-fans jeg kender får straks reaktionen “Må have!” når der kommer nye produkter, men hvad skal man med alle de dimser…. Udover at man kan købe sig fattig, så ender man jo med en kæmpe maskinpark, hvor funktionaliteten i høj grad overlapper hinanden. Så vil jeg altså hellere bruge pengene på en ny lænestol, hvor jeg kan sidde med min Dell laptop blogge eller min Sony Ericsson-mobil og SMS’e.

Stressless Wing

Lignende indlæg:

Gavoholiker

I onsdags var der 2 dage til lønningsdag og penge tilbage på kontoen. Jeg valgte at forkæle migselv med sushi for ca. halvdelen af beløbet. Resten brugte jeg på en gave til min fætter som tak for at han endnu engang havde betroet mig at passe hans fantastiske hund, og som et tillykke med hans nye hus. Og så købte jeg også lige 2 bøger til min mand.

Det er ikke første gang i denne måned at jeg køber gaver til min mand. Det gik op for mig, at jeg faktisk køber gaver til ham og andre ret tit – også uden at der er en anledning. Jeg kan bare godt lide at give gaver?

Et minde fra barndommen popper op:

Lille Trine: “Far, er det ikke rigtigt, at hvis man godt kan lide at give gaver, så er man ikke egoistisk?”
Far: “Hm, det ved jeg ikke – det kan man måske godt sige. Men at give gaver kan også være egoistisk på en måde”

Jeg kommer til at tænke på om det helt sundt at jeg har den trang. Umiddelbart vil de fleste nok synes det er et positivt karaktertræk at være gavmild. Men kunne det tænkes at jeg mest gør det for min egen skyld, for at få anerkendelse for ikke at være egoistisk?

Jeg kommer til at tænke på Elvis Presley, som jeg læste og så en del om for nogle år siden. Elvis elskede også at give gaver. Han nåede at forære over 100 biler væk, og han købte også huse til flere i sin omgangskreds. De efterlevende har beskrevet hvordan han elskede at se folks oprigtige overraskelse og glæde ved at få en uventet gave. Det blev næsten en afhængighed for ham, og da han døde var der næsten ingen penge tilbage, på trods at han havde haft million-indtægter – han havde brugt og foræret det hele væk.

Jeg må afgjort indrømme at jeg har stor glæde ved at købe ting til folk jeg holder af. Følelsen ligner meget den jeg får ved shopping generelt. Jeg elsker følelsen af at finde en ting som passer rigtig godt til en bestemt person, og jeg kan også godt lide selve det at give gaven. Er jeg mon ligefrem afhængig af denne følelse?

Indtil videre har mit gave-giveri ikke ruineret mig – så det er ikke noget der er truende for min økonomi. Men jeg skal nok huske at tænke over det nogen gange. Jeg kan jo også risikere at bringe gavemodtagerne i forlegenhed og måske give dem en følelse af at stå i taknemmelighedsgæld. Og så er man jo pludselig ikke så flink mere.

Lignende indlæg:

Bagatelgrænser

Nogengange bliver jeg forundret over hvad man betragter som over og under bagatelgrænser i medier og blandt politikere. Har lige hørt en nyhed i radioavisen om at det koster ½-1 kr. mere i minuttet at ringe til Politiet på tlf. 114 hvis man bruger Telia. Helt ærligt – hvor tit ringer man dog til Politiet så det kan blive et økonomisk problem for forbrugerne?

På den anden side kan uretfærdigheder på tusindvis af kroner bliver fejet af bordet som småting eller slet ikke blive behandlet. F.eks. det dybt uretfærdige i at man ved huskøb nu skal betale tingslysningsafgift af vurderingsprisen og ikke den faktiske handelspris, fordi vurderingen er højest. Dette ville betyde en forskel på 4.800 kr. for en køber hvis jeg skulle finde på at sælge mit hus. Det er da mange penge for de fleste. Og alligevel udtaler Skatteministeren at ejendomsvurderingerne ikke har nogen praktisk betydning.

Sådan kan man finde massevis af eksempler på store og små ting der får uforholdsmæssigt stor eller lille opmærksomhed i medierne og/eller af politikerne. Det handler nok for begges vedkommende om at udvælge historier/sager som de kan få optimale seer/lyttertal på, og her vejer det nok tungere at det er hurtigt og nemt at forstå og formidle, end hvor stor en uretfærdighed der er tale om.

Lignende indlæg:

Multimedieskatten nærmer sig

Nu nærmer sig så småt det nye skatteår, hvor de nye regler for multimedie-beskatning træder i kraft. Da reglerne kom frem i foråret var det ikke helt klart hvordan detaljerne omkring det blev, men nu kan jeg se at Skat har lagt en del uddybende spørgsmål&svar ud på deres hjemmeside.

Som frygtet bliver det sådan, at hvis du tager en PC med hjem for at arbejde hjemmefra bare 1 gang, så skal du betale den nye skat. Og det er helt uanset om du bruger PC’en til noget som helst privat. Du kan godt forsøge at argumentere overfor Skat for at du ikke bruger den privat, men de siger selv på hjemmesiden at ‘det er meget svært at bevise’ og bevisbyrden ligger hos skatteyderen. Arbejdsgiveren skal opgive det til Skat som A-indkomst, så man får under alle omstændigheder diskussionen hvis man er utilfreds.

I min branche er der rigtig mange mennesker der arbejder hjemmefra jævnligt, simpelthen ved at bytte en dag på kontoret ud med en dag ved spisebordet derhjemme – online og arbejdende på de sædvanlige systemer som de plejer. Disse mennesker får ikke nødvendigvis betalt hverken telefon, internetforbindelse eller udstyr, så der er ikke noget tilskud til privatøkonomien i det; man kan ikke kalde det fryns efter min mening.

Det er klart at det kan være en fordel for mange familier at have den fleksibilitet, men det er så sandelig også til gavn for arbejdsgiverne – mange medarbejdere er jo via denne teknologi til rådighed døgnet rundt og så kan man da ‘godt lige ordne det og det’ efter kl 20. Jeg kender til mange IT-medarbejdere som frivilligt ordner akutte opgaver udenfor kontortid til stor gavn for arbejdsgiveren.

Jeg kan godt se at der er en teoretisk mulighed for at bruge en PC, som man tager med hjem for at arbejde på, til et privat formål. Det kan man jo også med den PC man sidder med på arbejdet (det skal bare ikke beskattes). Det er dog et mindretal i Danmark som ikke har en privat PC i hjemmet (ca. 20% af husstandene), så jeg synes det er overdrevet at se det som et tilskud til privatøkonomien at kunne tage en PC med hjem. Personligt tror jeg ikke der er så stort sammenfald mellem de 2 grupper; dem der ikke har PC og dem der kan arbejde hjemmefra.

Jeg er spændt på hvordan man vil håndtere det i virksomhederne efter nytår. Der vil givet være mange medarbejdere som ikke længere vil være interesseret i at arbejde hjemme når det koster dem penge (kr. 100-150 kr./md.). Det er efter min mening et kæmpe tilbageskridt for den fleksible arbejdskultur i Danmark, og det har jo også et miljø-aspekt.

Man kan vel godt sige at multimedieskatten har til formål at beskatte den teoretiske mulighed for at bruge dit arbejdsredskab til et privat formål. Så er jeg bare spændt på hvornår man begynder at beskatte håndværkere for at tage deres værktøj med hjem om aftenen og i weekenden.

Lignende indlæg:

Sommerhuskøb kapitel 4

Det er endnu ikke lykkedes os at købe et sommerhus. Ikke at vi ikke har prøvet. Efter at vi en række søndage i juni og juli har pløjet os igennem Gilleleje, Smidstrup, Udsholt Strand og Rågeleje og set i omegnen af 15-20 sommerhuse, har vi faktisk budt på 2 forskellige sommerhuse uden held. I begge tilfælde var sælger ikke interesseret i at gå noget særligt ned i pris. Og med den rådgivning vi har fået i vores bank og med den massive presseomtale af sommerhuspriserne, der slet ikke er langt nok nede endnu, har vi ikke lyst til at give den forlangte pris, som i begge tilfælde var fastsat i efteråret 2008.

En vigtig erfaring vi har gjort os er, at det nok ikke er så god en idé at gå efter huse, der har stået længe til salg. Vi har nok troet at sælgere, der har haft deres sommerhus til salg i lang tid, ville være mere tilbøjelige til at ville tale om prisen. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Det skyldes nok det prisfald der er sket de sidste par år. Hvis sælgeren har haft sit sommerhus til salg igennem 2 år, har de været nødt til at regulere prisen nedad et par gange. Så oplever de nok at de allerede ER gået meget ned i pris, når de udbyder huset til den pris vi ser på. Omvendt kommer vi som potentielle købere og forventer at give mindre end udbudsprisen. Jeg tror simpelthen at sælgere og købere har helt forskellige forventninger, og det betyder så at vi ikke kan finde fælles fodslag og få en handel.

Vi giver ikke op – vi vil stadig gerne prøve at finde et sommerhus. Vi vil stadig holde fast i at få et sommerhus så billigt som muligt, selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser og i sammenligning med andre huse i området. Måske skal vi se mere på huse der ikke har været til salg så længe. Dog viser det sig tit, når man googl’er adresserne, at huse der lige er kommet på markedet har været til salg adskillige gange forud hos andre mæglere.

Når min mand kommer hjem fra sit cykelløb på mandag har vi 2 ugers ferie sammen, og så tror jeg at vi genoptager jagten. Alle de mange timer vi allerede har brugt på sagen skal ikke være spildt, og vores ønske om at få et sommerhus har ikke ændret sig.

Lignende indlæg:

Sommerhuskøb kapitel 3

Vores sommerhusjagt fortsætter. I søndags så vi på 4 huse sammen med ejendomsmæglere, og derudover kørte vi forbi 3 andre huse på egen hånd. Nye aspekter af sådan et køb kommer hele tiden til. Vil man f.eks. eje et sommerhus der ligger i et område hvor der ikke er kloakeret? Hvad er et nedsivningsanlæg? Og hvordan skal man forholde sig, når huset ved siden af ligner en rockerborg med 3 meter højt hegn med søm på toppen, overvågningskameraer og noget der ligner en sirene?

På søndag skal vi se yderligere 3 sommerhuse, og så holder vi pause. Så nærmer tiden sig nemlig hvor manden skal en tur til Tyskland/Italien og køre moutainbike-løb i Alperne, og det kræver forberedelse og koncentration.

Mæglerne vil gerne give det udtryk af at der er rimelig meget gang i salget af sommerhuse. Ved mange af husene siger mæglerne at der er nogen der rimelig interesserede, og der er da også nogen af dem hvor der foreligger købsaftaler. Ikke desto mindre siger statistikkerne jo at priserne falder og antallet af sommerhuse til salg er rekord-højt. Der er måske en lille top på den nedadgående kurve lige nu, fordi der er nogen der håber at kunne købe noget de kan bruge denne sommer – det er faktisk nok højsæson for sommerhus-handler.

Vi er meget opmærksomme på ikke at blive presset til at købe hurtigt og til en for høj pris. Da vi endnu ikke har fundet et reelt bud på et sommerhus for os, tror jeg ikke at det bliver relevant at finde et sommerhus vi kan bruge i vores sommerferie, og så har vi sådan set god tid og behøver ikke at lade os presse tidsmæssigt. Det er nok også meget godt for forhandlingen af pris at højsæsonen bliver overstået.

Vores bankmand har sagt til os at vi bare skal presse på mht prisen, han ser i gennemsnit 21-23% nedslag i prisen på sommerhushandler. Når man får en salgsopstilling står der gerne hvad der er af gæld i huset – derudaf kan man gætte lidt på hvor smertegrænsen måske kunne gå prismæssigt hos sælgeren.

Man kan også ruste sig til prisforhandling ved at undersøge gennemførte handler i området. Det gør man ved at oprette en profil på www.nesto.dk – her kan man se faktiske salgspriser. Derefter kan man googl’e den pågældende adresse og for det meste finde sagen på www.boliga.dk hvor man så kan se hvad ejendommen har været udbudt til og deraf udlede hvor stort/lille nedslaget har været.

Yderligere research kan foregå på www.ois.dk som er udtræk fra tingbøgerne. Man kan ikke se handelspriser på andet end ens egen ejendom, men man kan da se hvem ejeren er og hvornår ejeren har købt ejendommen. Så kan man jo også googl’e sælgerens navn eller slå navnet op på www.dgs.dk el.l. og i nogle tilfælde finde lidt ud af hvem sælger er. Men så er vi næsten ovre i decideret spionage 🙂

Lignende indlæg: