Jeg tror at man kan sige at prioritering er vigtigt i mange aspekter af tilværelsen – og ofte er det en svær øvelse. Således også for mig når det drejer sig om fordeling af feriedagene og feriebudgettet.

Som omtalt her på bloggen i sommers, har min mand og jeg købt sommerhus. Det har vi selvfølgelig gjort fordi vi vil tilbringe noget af vores fritid i det. Det koster os jo et vist beløb at have huset, så det har været med i sommerhus-købsbudgettet, at vi ville rejse tilsvarende mindre.

Ikke desto mindre er der en række andre fristelser at bruge ferien på.

Jeg arbejder f.eks. et sted hvor jeg har mulighed for at tage på charterrejse billigt. Det har jeg benyttet mig en del af i starten, jeg har været 2 gange 1 uge på Mallorca og 14 dage på Gran Canaria inden for det sidste 1½ år. Forleden sad et par kolleger til frokost og talte om ferie i Thailand, og jeg må medgive at det lyder dejligt, selvom det er en lang rejse. Som mine kolleger sagde, så er det jo fristende at prøve en tur til Thailand mens man har muligheden for at gøre det med rabat. I det hele taget kunne jeg godt have brugt 14 dage et varmt sted i denne vinter, ligesom sidste år.

En helt anden ting er, at jeg har en bror der bor i Californien, og det er over 3 år siden jeg har været der sidst. Jeg har lidt skyldfølelse over at jeg ikke har været der i så lang tid. Måske skulle man prøve at se at få planlagt en tur derover til? Det skal gøres i god tid, da rejsen er dyr og derfor kræver at vi sparer op til det. Det vil også beslaglægge en del feriedage, da det pga jetlag ikke kan betale sig at tage en kort tur. Og så skal jeg nok have lidt tid til at vænne mig til tanken om den lange rejse, jeg må indrømme at det på mine 3 tidligere ture har mindet mere om tortur end fornøjelse at rejse til USA.

Det påvirker også situationen, at min mand bruger en del feriedage på at dyrke sin passion: mountainbike. Hvert år tager han i Kr. Himmelfarts-ferien til Harzen med nogen venner og cykler, og igen i år har han tilmeldt sig verdens hårdeste mountainbike etapeløb. Heldigvis vil han på sit nye arbejde have flere feriedage end jeg har, så fremover påvirker det ikke i så høj grad vores mulighed for at tilbringe feriedagene sammen, men det påvirker naturligvis den økonomiske formåen.

Og så er der de spontane idéer, som turen til Tromsø, hvor min veninde kommer med tanken om at fejre fødselsdag med at se nordlys. Eller mini-cruise’t til Norge, som vi har gjort en del gange for nogle år siden. Eller smutturen til Berlin med mine forældre. Måske vi også en dag skulle besøge svigerforældrene når de camperer i Tyskland? Kunne det iøvrigt ikke også være sjovt at prøve selv at køre på bilferie, og hvad med Paris, Rom og London – de skal vel også besøges på et eller andet tidspunkt?

Egentlig er jeg ikke den type der synes at det er et MUST at rejse i sin ferie. Det har aldrig været en faktor i min budgetlægning at der skal være råd til ferierejser, det er noget der kommer hvis der er råd til det – så når jeg skriver ‘feriebudget’ i starten af dette indlæg, så skal det ikke forstås så bogstaveligt. Uden at der har været budgetteret og planlagt med det, er det alligevel blevet til adskillige rejser hvert år når jeg kigger tilbage på de sidste mange år, og i fremtiden er der jo altså også masser af idéer. Løsningen må være benhård prioritering, og så kan man jo også prøve at være tålmodig og lægge planerne længere ud i fremtiden. F.eks. kunne besøget i Californien være til min 40 års fødselsdag i november 2011.

Suk – og hvornår skal vi få tid til at få den hund vi drømmer om?

Tags : Penge, Sommerhus

Hvad er det der sker med folk, når de går ind i Apple-verdenen og køber en iMac eller iPhone? Bliver de hjernevaskede? Det er som om de bliver medlem af en loge for mennesker som er helt specielle og bedre mennesker. Der er næsten noget religiøst over det. Jeg er ked af at sige det til disse mennesker, men det er altså kun villigheden til at betale ca. dobbelt så mange penge for jeres udstyr, der gør jer værdige til dette loge-medlemskab – der er ikke nogen der har givet jer en blåstempling af jeres personlighed.

Man må jo tage hatten af for Apple’s markedsføring. Alle disse rygter og opbygning af spænding op til lancering af nye produkter, som nu igår hvor den her iPad bliver præsenteret. Det er sgu’ meget godt klaret at de kan få Twitter til at flyde fuldstændig over med privat markedsføring. En anden éen kan gøre sig sine tanker om deres evner, når man end ikke kan gå ind på deres hjemmeside og se giraffen – siden kunne stort set ikke vises og var uendelig tid om at reagere.

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke kender produkterne særlig godt. For det første er jeg ikke villig til at give så mange penge for noget man har kunnet få i årevis fra andre producenter. Og for det andet bliver jeg altså lidt stædig når mine ‘frelste’ venner viser mig deres hvide blanke æsker som var det en fornem antikvitet de selv havde gravet op i en ægyptisk pyramide. Behold den bare for dig selv, når nu du er så glad for den, jeg har mit eget udstyr som dækker mit behov.

Men jeg kan altså ikke lade være med at grine lidt i skægget når jeg hører udtalelser om at iPhone er så dejlig fordi man kan gå på nettet på den. Ja, det har man kunnet på f.eks. Sony Ericsson-telefoner i mange år, ligesom man har kunnet sende MMS og tage billeder. Gud ved om begejstringen for iPad er lige så latterlig – det ser ud til bare at være en kæmpe-iPhone? 

Ligesom jeg er glad for at jeg ikke i gymnasiet blev indfanget af vanen med at tage på skiferie hver vinter (for det ville have drænet mit feriebudget fuldstændig) så er jeg glad for at jeg ikke er med på den Apple-vogn. De Apple-fans jeg kender får straks reaktionen “Må have!” når der kommer nye produkter, men hvad skal man med alle de dimser…. Udover at man kan købe sig fattig, så ender man jo med en kæmpe maskinpark, hvor funktionaliteten i høj grad overlapper hinanden. Så vil jeg altså hellere bruge pengene på en ny lænestol, hvor jeg kan sidde med min Dell laptop blogge eller min Sony Ericsson-mobil og SMS’e.

Tags : Penge, Undren

I onsdags var der 2 dage til lønningsdag og penge tilbage på kontoen. Jeg valgte at forkæle migselv med sushi for ca. halvdelen af beløbet. Resten brugte jeg på en gave til min fætter som tak for at han endnu engang havde betroet mig at passe hans fantastiske hund, og som et tillykke med hans nye hus. Og så købte jeg også lige 2 bøger til min mand.

Det er ikke første gang i denne måned at jeg køber gaver til min mand. Det gik op for mig, at jeg faktisk køber gaver til ham og andre ret tit - også uden at der er en anledning. Jeg kan bare godt lide at give gaver?

Et minde fra barndommen popper op:

Lille Trine: “Far, er det ikke rigtigt, at hvis man godt kan lide at give gaver, så er man ikke egoistisk?”
Far: “Hm, det ved jeg ikke – det kan man måske godt sige. Men at give gaver kan også være egoistisk på en måde”

Jeg kommer til at tænke på om det helt sundt at jeg har den trang. Umiddelbart vil de fleste nok synes det er et positivt karaktertræk at være gavmild. Men kunne det tænkes at jeg mest gør det for min egen skyld, for at få anerkendelse for ikke at være egoistisk?

Jeg kommer til at tænke på Elvis Presley, som jeg læste og så en del om for nogle år siden. Elvis elskede også at give gaver. Han nåede at forære over 100 biler væk, og han købte også huse til flere i sin omgangskreds. De efterlevende har beskrevet hvordan han elskede at se folks oprigtige overraskelse og glæde ved at få en uventet gave. Det blev næsten en afhængighed for ham, og da han døde var der næsten ingen penge tilbage, på trods at han havde haft million-indtægter – han havde brugt og foræret det hele væk.

Jeg må afgjort indrømme at jeg har stor glæde ved at købe ting til folk jeg holder af. Følelsen ligner meget den jeg får ved shopping generelt. Jeg elsker følelsen af at finde en ting som passer rigtig godt til en bestemt person, og jeg kan også godt lide selve det at give gaven. Er jeg mon ligefrem afhængig af denne følelse?

Indtil videre har mit gave-giveri ikke ruineret mig – så det er ikke noget der er truende for min økonomi. Men jeg skal nok huske at tænke over det nogen gange. Jeg kan jo også risikere at bringe gavemodtagerne i forlegenhed og måske give dem en følelse af at stå i taknemmelighedsgæld. Og så er man jo pludselig ikke så flink mere.

Tags : Migselv, Penge, Psykologi

Nogengange bliver jeg forundret over hvad man betragter som over og under bagatelgrænser i medier og blandt politikere. Har lige hørt en nyhed i radioavisen om at det koster ½-1 kr. mere i minuttet at ringe til Politiet på tlf. 114 hvis man bruger Telia. Helt ærligt – hvor tit ringer man dog til Politiet så det kan blive et økonomisk problem for forbrugerne?

På den anden side kan uretfærdigheder på tusindvis af kroner bliver fejet af bordet som småting eller slet ikke blive behandlet. F.eks. det dybt uretfærdige i at man ved huskøb nu skal betale tingslysningsafgift af vurderingsprisen og ikke den faktiske handelspris, fordi vurderingen er højest. Dette ville betyde en forskel på 4.800 kr. for en køber hvis jeg skulle finde på at sælge mit hus. Det er da mange penge for de fleste. Og alligevel udtaler Skatteministeren at ejendomsvurderingerne ikke har nogen praktisk betydning.

Sådan kan man finde massevis af eksempler på store og små ting der får uforholdsmæssigt stor eller lille opmærksomhed i medierne og/eller af politikerne. Det handler nok for begges vedkommende om at udvælge historier/sager som de kan få optimale seer/lyttertal på, og her vejer det nok tungere at det er hurtigt og nemt at forstå og formidle, end hvor stor en uretfærdighed der er tale om.

Tags : Penge, Undren

Nu nærmer sig så småt det nye skatteår, hvor de nye regler for multimedie-beskatning træder i kraft. Da reglerne kom frem i foråret var det ikke helt klart hvordan detaljerne omkring det blev, men nu kan jeg se at Skat har lagt en del uddybende spørgsmål&svar ud på deres hjemmeside.

Som frygtet bliver det sådan, at hvis du tager en PC med hjem for at arbejde hjemmefra bare 1 gang, så skal du betale den nye skat. Og det er helt uanset om du bruger PC’en til noget som helst privat. Du kan godt forsøge at argumentere overfor Skat for at du ikke bruger den privat, men de siger selv på hjemmesiden at ‘det er meget svært at bevise’ og bevisbyrden ligger hos skatteyderen. Arbejdsgiveren skal opgive det til Skat som A-indkomst, så man får under alle omstændigheder diskussionen hvis man er utilfreds.

I min branche er der rigtig mange mennesker der arbejder hjemmefra jævnligt, simpelthen ved at bytte en dag på kontoret ud med en dag ved spisebordet derhjemme – online og arbejdende på de sædvanlige systemer som de plejer. Disse mennesker får ikke nødvendigvis betalt hverken telefon, internetforbindelse eller udstyr, så der er ikke noget tilskud til privatøkonomien i det; man kan ikke kalde det fryns efter min mening.

Det er klart at det kan være en fordel for mange familier at have den fleksibilitet, men det er så sandelig også til gavn for arbejdsgiverne – mange medarbejdere er jo via denne teknologi til rådighed døgnet rundt og så kan man da ‘godt lige ordne det og det’ efter kl 20. Jeg kender til mange IT-medarbejdere som frivilligt ordner akutte opgaver udenfor kontortid til stor gavn for arbejdsgiveren.

Jeg kan godt se at der er en teoretisk mulighed for at bruge en PC, som man tager med hjem for at arbejde på, til et privat formål. Det kan man jo også med den PC man sidder med på arbejdet (det skal bare ikke beskattes). Det er dog et mindretal i Danmark som ikke har en privat PC i hjemmet (ca. 20% af husstandene), så jeg synes det er overdrevet at se det som et tilskud til privatøkonomien at kunne tage en PC med hjem. Personligt tror jeg ikke der er så stort sammenfald mellem de 2 grupper; dem der ikke har PC og dem der kan arbejde hjemmefra.

Jeg er spændt på hvordan man vil håndtere det i virksomhederne efter nytår. Der vil givet være mange medarbejdere som ikke længere vil være interesseret i at arbejde hjemme når det koster dem penge (kr. 100-150 kr./md.). Det er efter min mening et kæmpe tilbageskridt for den fleksible arbejdskultur i Danmark, og det har jo også et miljø-aspekt.

Man kan vel godt sige at multimedieskatten har til formål at beskatte den teoretiske mulighed for at bruge dit arbejdsredskab til et privat formål. Så er jeg bare spændt på hvornår man begynder at beskatte håndværkere for at tage deres værktøj med hjem om aftenen og i weekenden.

Tags : Kæpheste, Penge

Det er endnu ikke lykkedes os at købe et sommerhus. Ikke at vi ikke har prøvet. Efter at vi en række søndage i juni og juli har pløjet os igennem Gilleleje, Smidstrup, Udsholt Strand og Rågeleje og set i omegnen af 15-20 sommerhuse, har vi faktisk budt på 2 forskellige sommerhuse uden held. I begge tilfælde var sælger ikke interesseret i at gå noget særligt ned i pris. Og med den rådgivning vi har fået i vores bank og med den massive presseomtale af sommerhuspriserne, der slet ikke er langt nok nede endnu, har vi ikke lyst til at give den forlangte pris, som i begge tilfælde var fastsat i efteråret 2008.

En vigtig erfaring vi har gjort os er, at det nok ikke er så god en idé at gå efter huse, der har stået længe til salg. Vi har nok troet at sælgere, der har haft deres sommerhus til salg i lang tid, ville være mere tilbøjelige til at ville tale om prisen. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Det skyldes nok det prisfald der er sket de sidste par år. Hvis sælgeren har haft sit sommerhus til salg igennem 2 år, har de været nødt til at regulere prisen nedad et par gange. Så oplever de nok at de allerede ER gået meget ned i pris, når de udbyder huset til den pris vi ser på. Omvendt kommer vi som potentielle købere og forventer at give mindre end udbudsprisen. Jeg tror simpelthen at sælgere og købere har helt forskellige forventninger, og det betyder så at vi ikke kan finde fælles fodslag og få en handel.

Vi giver ikke op – vi vil stadig gerne prøve at finde et sommerhus. Vi vil stadig holde fast i at få et sommerhus så billigt som muligt, selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser og i sammenligning med andre huse i området. Måske skal vi se mere på huse der ikke har været til salg så længe. Dog viser det sig tit, når man googl’er adresserne, at huse der lige er kommet på markedet har været til salg adskillige gange forud hos andre mæglere.

Når min mand kommer hjem fra sit cykelløb på mandag har vi 2 ugers ferie sammen, og så tror jeg at vi genoptager jagten. Alle de mange timer vi allerede har brugt på sagen skal ikke være spildt, og vores ønske om at få et sommerhus har ikke ændret sig.

Tags : Forventning, Frustration, Penge, Sommer, Sommerhus

Vores sommerhusjagt fortsætter. I søndags så vi på 4 huse sammen med ejendomsmæglere, og derudover kørte vi forbi 3 andre huse på egen hånd. Nye aspekter af sådan et køb kommer hele tiden til. Vil man f.eks. eje et sommerhus der ligger i et område hvor der ikke er kloakeret? Hvad er et nedsivningsanlæg? Og hvordan skal man forholde sig, når huset ved siden af ligner en rockerborg med 3 meter højt hegn med søm på toppen, overvågningskameraer og noget der ligner en sirene?

På søndag skal vi se yderligere 3 sommerhuse, og så holder vi pause. Så nærmer tiden sig nemlig hvor manden skal en tur til Tyskland/Italien og køre moutainbike-løb i Alperne, og det kræver forberedelse og koncentration.

Mæglerne vil gerne give det udtryk af at der er rimelig meget gang i salget af sommerhuse. Ved mange af husene siger mæglerne at der er nogen der rimelig interesserede, og der er da også nogen af dem hvor der foreligger købsaftaler. Ikke desto mindre siger statistikkerne jo at priserne falder og antallet af sommerhuse til salg er rekord-højt. Der er måske en lille top på den nedadgående kurve lige nu, fordi der er nogen der håber at kunne købe noget de kan bruge denne sommer – det er faktisk nok højsæson for sommerhus-handler.

Vi er meget opmærksomme på ikke at blive presset til at købe hurtigt og til en for høj pris. Da vi endnu ikke har fundet et reelt bud på et sommerhus for os, tror jeg ikke at det bliver relevant at finde et sommerhus vi kan bruge i vores sommerferie, og så har vi sådan set god tid og behøver ikke at lade os presse tidsmæssigt. Det er nok også meget godt for forhandlingen af pris at højsæsonen bliver overstået.

Vores bankmand har sagt til os at vi bare skal presse på mht prisen, han ser i gennemsnit 21-23% nedslag i prisen på sommerhushandler. Når man får en salgsopstilling står der gerne hvad der er af gæld i huset – derudaf kan man gætte lidt på hvor smertegrænsen måske kunne gå prismæssigt hos sælgeren.

Man kan også ruste sig til prisforhandling ved at undersøge gennemførte handler i området. Det gør man ved at oprette en profil på www.nesto.dk – her kan man se faktiske salgspriser. Derefter kan man googl’e den pågældende adresse og for det meste finde sagen på www.boliga.dk hvor man så kan se hvad ejendommen har været udbudt til og deraf udlede hvor stort/lille nedslaget har været.

Yderligere research kan foregå på www.ois.dk som er udtræk fra tingbøgerne. Man kan ikke se handelspriser på andet end ens egen ejendom, men man kan da se hvem ejeren er og hvornår ejeren har købt ejendommen. Så kan man jo også googl’e sælgerens navn eller slå navnet op på www.dgs.dk el.l. og i nogle tilfælde finde lidt ud af hvem sælger er. Men så er vi næsten ovre i decideret spionage

Tags : Forventning, Penge, Sommer, Sommerhus

Her i marts måned har der været snakket rigtig meget om skat: topskat, multimedie-skat og meget andet. Anledningen har været regeringens udspil til, og senere forlig om, en reform af skattesystemet. Aviser, TV-nyheder og blogs flyder over med meninger om beskatning.

Et af de tilbagevendende temaer i debatten omtale af ‘de rige’ i vores samfund. Vi har brug for at vide hvem der er de rige, for at kunne afgøre hvilke der er ‘de bredeste skuldre’ – altså hvem kan yde mest til samfundet. Er det dem der betaler topskat? Er det dem der ejer deres bolig?

Jeg vil vove at påstå at man ikke kun kan se på indkomstens størrelse, når man afgør om borgeren bør bidrage mere til samfundet. Det er min opfattelse at de danske borgeres økonomi er vidt forskellig, men det handler ikke kun om hvorvidt man betaler topskat eller ej. En meget afgørende faktor er simpelthen hvad det koster at bo.

Som man kan se på denne illustration fra Ritzau er familiers økonomi meget forskellig i forskellige dele af landet, selvom de tjener det samme og har samme type bolig. Præmissen er et par med 2 børn, som begge tjener 275.000 kr. om året om som bor i et hus på 140 kvm. Dette par vil have næsten dobbelt så mange penge til rådighed efter bolig- og børneudgifter hvis de bor i Jylland end hvis de bor i Storkøbenhavn. (Faktisk vil jeg tvivle på at en familie med den indkomst overhovedet vil kunne have råd til at købe et hus på 140 kvm i Storkøbenhavn idag.)

I en tid hvor der er finanskrise og stigende arbejdsløshed, får vi fokus på at leve fornuftigt, og folk der lever eller driver virksomhed over evne er ilde set. Vi kan godt få en fordømmende attitude og pege fingre ad dem, fordi de risici de tager kan gå ud over andre. Måske er det derfor jeg synes jeg hører en skinger tone overfor topskatteydere. Min pointe med dette indlæg er, at levestandarden i de forskellige landsdele er meget forskellig, og det skyldes ikke kun størrelsen på borgernes indtægter, men i høj grad hvad det koster at bo.

Tags : Kæpheste, Penge

Så gik det gamle år, og vi kan se frem imod et frisk nyt år, blankt som et kanvas. Det giver mig lyst til at gøre status over året 2008.

Vielse

Året startede ud hemmelighedsfuldt og fyldt med spænding og glæde. I december måned havde Mads nemlig rakt sin hånd henover spisebordet til mig og spurgt om vi ikke skulle gifte os i det nye år, og det synes jeg jo var en god idé. Vi var enige om at det skulle være hemmeligt, og først efter nytår ville vi begynde at tænke på hvordan og hvorledes.  Januar blev derfor måneden hvor vi bestilte vielsesringe, udfyldte papirer hos kommunen og bestilte kroophold. Det var hyggeligt at gå og glæde os sammen i hemmelighed, og de første måneder af 2008 blev derfor lidt sjovere end normalt. Vielsen fandt sted i februar, og jeg har siden været Fru Appelby.

Succes i drivhuset

En af de ting jeg glæder mig meget over i forår og sommer er haven og drivhuset. Vi havde god succes i vores drivhus i 2008. Vi besluttede at forspire chilfrø ved at sætte minidrivhusene på varmeapparatet, hvilket gav en meget hurtigere spiring. Om det også var årsagen til spirerne udviklede sig til store og sunde chiliplanter der gav virkelig stort udbytte ved jeg ikke, men vi har i hvert fald fryseren fyldt med chili nu. Igen i år lykkedes det også at slippe fuldstændig for bladlus, som ellers iflg. alle fagbøger er helt uungåeligt når man dyrker chili og peberfrugt. Måske det skyldes at vi dyrke tagetes lige ved siden af chiliplanterne? Jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre det igen til næste sæson.

Vuf

En anden stor glæde i sommeren 2008 var at Mads og jeg fik lov til at passe min fætters hund. Hun er en fantastisk hund s0m både er sød og kærlig men også velopdragen, hvilket gjorde det til en nem og dejlig oplevelse at have hende boende i en uges tid. Det gav også næring til vores ønske om selv at blive hundeejere på et tidspunkt.

Arbejdslivet

På jobfronten har der været en del turbulens. Det startede i forsommeren, hvor min makker i kvalitetsfunktionen pludselig blev fyret efter 10 års ansættelse. Årsagen var lidt uklar, de grunde vi fik at vide holdt ikke helt når man tænkte efter. Det var et chok for mig, og det gav en rigtig dårlig stemning i afdelingen. Jeg tolker det dels som utryghed i forhold til ‘hvem bliver den næste?’ og dels stor utilfredshed med at det lige skulle være ham som vidste så meget og havde så stor forretningsviden. Da chefen så senere på året selv valgte at stoppe blev jeg endnu mere forvirret. Jeg følte mig som en skakbrik i et spil skak, hvor jeg ikke kendte reglerne. Vi har nu en HR-chef som konstitueret IT-chef, og jeg ser frem til at få lidt mere styr på jobsituationen i 2009.

Midt i alt dette rundede jeg 1 års-dagen for min ansættelse, hvilket udløste det store privilegie: personalerejser! Vi skyndte os at prøve det af med en uge på Mallorca i en lækker lejlighed med havudsigt, og om 3 uger tager vi afsted på en 2 uger lang rejse til Gran Canaria. Det er jo ikke gratis rejser, så man skal lige sørge for at have lagt penge til side til alle de ting man gerne vil, men nu hvor jule- og nytårsfriheden lakker mod enden sætter man virkelig pris på denne mulighed.

Surpriseparty

Den helt store familiemæssige begivenhed for mig i 2008 var surpriseparty for min mor, som fyldte 65 i oktober. Det lykkedes at overraske hende totalt med hele hendes familie incl. hendes søn som bor i Californien. Det var dejligt at kunne samle familien og lave en sjov begivenhed for os alle sammen, og det var en bonus at jeg fik lejlighed til at lave noget sammen med min bror, som jeg ellers ikke ser så tit og da slet ikke har oplevelser sammen med.

Økonomi

Alle taler om økonomi her ved årsskiftet, og det har også været et tema her på bloggen. Vi har da også ændret adfærd på nogle områder.

Vi sidder egentlig godt i det. Da vi købte hus for knap 4 år siden købte vi et af de billigste huse vi kunne finde, og vi tog fastforrentet lån. Set med datidens øjne kunne vi sikkert have købt et dyrere hus, da vi havde haft pæne overskud på salg af vores lejligheder. Huset er idag formentlig mindre værd end da vi købte det, men da vi ikke har planer om at flytte, behøver vi ikke at realisere det tab.

Der hvor vi er ramt er på vores indtægter. De sidste mange år har  vores arbejdsgivere ikke givet os en lønudvikling der svarer til prisernes udvikling, hvilket betyder at vi lige så stille udhuler vores økonomi. Årsagerne til den manglende lønfremgang er flere: dels bliver man økonomisk straffet for at skifte job eller afdeling, dels har hverken Mads eller jeg været gode til at forhandle løn og endelig har vi begge været i situationer hvor det har været svært at synliggøre vores indsats. Det kan man jo så tænke over om man kan prøve at arbejde med. Men man kan godt blive bekymret for hvordan det skal gå hvis vores virksomheder, som hidtil har haft rekordresultat på rekortresultat, går ind i nedgangstider.

Alt dette har betydet at vi har ændret vores adfærd på 2 områder. Dels har vi solgt gamle ting i stedet for blot at kassere dem – det har faktisk givet os et pænt beløb som kan betale det meste af vores rejse til januar. Og dels er vi blevet mere sparsommelige med husholdningsbudgettet, vi laver billigere mad og planlægger flere dages mad for at udnytte overskydende madvarer.

Kærligheden

Året sluttede af med en dejlig samhørighed. Som en konsekvens af at min bror kom til Danmark i efteråret, tog mine forældre over til ham for at holde jul i Californien. Det betød at jeg holdt jul sammen med Mads og hans familie. Det har været fantastisk at være så meget sammen med Mads her i jule- og nytårsdagene.

Til marts har vi været sammen i 5 år, og vi bliver bare mere og mere glade for hinanden, og især når vi har fri sammen kan vi mærke styrken af vores forhold. Det er et fantastisk udgangspunkt at gå ind i det nye år med.

Det nye år

Hvis jeg skal se frem på det nye år ser jeg først og fremmest et blankt kanvas. Der er plads til en masse nye oplevelser. Jeg har selvfølgelig nogle håb og drømme, og der er også et par konkrete planer allerede.

Hvis jeg skal starte med planerne så ligger det nu fast at Mads skal køre bjergløbet Transalp i juli. Han tager nok også i træningslejr i Harzen til maj. Det betyder at vi ikke kommer til at have så meget sommerferie sammen, så jeg planlægger at tage en chartertur med min veninde Mette. Foreløbig har vi snakket om at tage til hovedbyen på Mallorca, der er vi nemlig sikre på at der er mindst 1 sushi-restaurant.

I afdelingen for håb for fremtiden må jeg naturligvis i forlængelse af mit afsnit om økonomi ønske mig at det går bedre med pengene. Både Mads og jeg har i det forgangne år bevist en masse i vores jobs, og det burde smitte af på resultatet af lønrunderne i vores virksomheder. Ellers må man jo sætte sin lid til skattelettelser   Der er også en del usikkerhed i vores begges daglige jobsituation, så jeg vil også ønske for os begge at vi får lidt mere stabilitet og forudsigelighed på den front.

Ellers drømmer jeg bare om at fortsætte mit lykkelige liv sammen med mit livs kærlighed her i vores lille rækkehus i Virum.

Jeg vil ønske alle læsere af denne blog et godt nytår – jeg håber at det nye år vil bringe jer det I ønsker!

Tags : Begejstring, Bekymring, Bryllup, Familie, Migselv, Parforhold, Penge, Romantik, Tilbageblik

I den forgangne uge skulle jeg købe en fødselsdagsgave til en ven, og han ønskede sig en dock til sin nye iPhone. Jeg gik derfor i Humac på Lyngby Hovedgade, hvor man kan købe Apple-produkter og tilbehør. Her fik jeg en så elendig betjening, at jeg håber at jeg aldrig er nødt til at gå derind igen.

Da det blev min tur i køen henvendte ekspedienten sig til mig ved at kigge på mig med løftede øjenbryn.

Da manden ikke sagde et ord, begyndte jeg at forklare hvad det var jeg kom for at købe.

Hertil svarede han kun med at ryste på hovedet.

Da han igen ikke “sagde” mere end det, spurgte jeg uddybende om det betød at de ikke havde den pågældende vare, hvorefter han vendte sig om og begyndt at gå på en hjemmeside på en pc ved siden af. Endelig åbnede han munden og sagde at han lige skulle se om jeg kunne købe den online, hvortil jeg måtte svare at det var en gave jeg skulle give om få dage så online-køb var ikke aktuelt.

Det sidste jeg fik ud af ham var at “så er løbet kørt” – sagt i en arrogant tone som om at det var jeg selv ude om.

Den fåmælte mand sagde herefter ikke mere, og jeg måtte så bare sige “så må jeg jo gå igen” hvortil svaret lød “Ja”.

Jeg er godt klar over at alt hvad der har med Apple og specielt iPhone i øjeblikket går som varmt brød. Det er virkelig en række produkter som har succes, og tillykke med det. Men når man så ikke formår at have varerne i sin butik, så synes jeg nærmere man burde beklage overfor sine kunder, end at behandle dem som undermennesker der selv er ude om at de ikke kan få lov til at købe varen. Det må da være dejligt at arbejde med succesfulde produkter, hvorfor dog ikke et lille smil eller lidt imødekommenhed?

Mage til arrogant behandling har jeg dog sjældent oplevet. Det kan godt være man slipper afsted med den opførsel i opgangstider, men hvad vil de gøre den dag det går den anden vej?

Tags : Forargelse, Penge, Undren, Vrede