En formiddag i Jægersborg

Jeg har i nogle måneder modtaget mails fra de nye tilbuds-tjenester Downtown, Sweetdeal o.l. Det har allerede givet mig og min mand et par gode oplevelser som vi ellers ikke ville have fået, og jeg kan anbefale det til alle der bla. godt kan lide at gå ud og spise.

I februar var der et tilbud fra Restaurant Wohlert, som ligger i forbindelse med Schæffergården. Her kunne man få søndagsbrunch for halv pris, og jeg slog til. Jeg har været på Schæffergården et par gange i forbindelse med arbejde, og begge gange synes jeg ikke at jeg fik nydt de smukke omgivelser optimalt. Især da jeg var der sidst, hvor der til frokosten i restauranten var et kæmpe fad med jomfruhummer, og vi pga. et presset program ikke havde tid til at nyde disse, følte jeg mig snydt for en sanselig oplevelse. Jeg vidste faktisk ikke at de havde søndagsbrunch, og brunch er heller ikke noget jeg har dyrket så meget. Men da der via Sweetdeal var en mulighed for at opholde sig i disse smukke omgivelser i sin fritid var jeg helt sikker på at det var noget jeg ville prøve.

Idag indløste vi så vores værdikupon og nød den luksuriøse brunch-buffet. Lokalerne er meget stemningsfulde: mørkt træ, klinker, pejs – minder mig lidt om de nyere bygninger på Louisiana. Buffet’en var overdådig. Jeg fik pølser/røræg/champignon, pandekager, den bedste croissant jeg har fået i meget lang tid, hjemmebagt brød med røget laks, røgede jomfruhummer og rejer og sluttede af med frugt og 2 mini Sarah Bernhard-kager, selvfølgelig hjemmelavet og overtrukket med den lækreste kvalitetschokolade. Både min mand og jeg synes det var den absolut bedste brunch-/morgenmadsbuffet vi nogensinde har oplevet.

Citronen mindesten

Efter det fyrstelige måltid gik vi lidt rundt på ejendommen og nød den smukke forårsdag – helt uden overtøj! I den strålende sol og ingen vind nød vi de gamle træer med bristefærdige knopper og forårsblomsterne – og vi så en spætte oppe i et højt træ. Da vi igår aftes genså filmen Flammen og Citronen i anledning af årsdagen for Danmarks besættelse, gik vi lige lidt længere op ad Jægersborg Allé hen til nr. 184, hvor Citronen fik sit endeligt. Hjemturen kørte vi ad Strandvejen, hvor det gode vejr virkelig blev nydt af motorcykler, cykler, biler med åbent tag, veteranbiler og folk på rulleskøjter. Alt i alt en stemningsfuld dag med en stor madoplevelse.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Vinterferie på Langeland

I år havde Mads og jeg mulighed for at holde en uges vinterferie, og den placerede vi midt i februar. Dels for at forsøde den triste vintertid lidt, og dels for at fejre vores 3 års bryllupsdag.

Vi overvejede forskellige rejsemuligheder – en personale-charterrejse sydpå, en tur i sommerhus eller noget helt tredje? Beslutningen faldt på et kroophold i Danmark, på samme måde som vi gjorde med vores bryllupsrejse for 3 år siden. Jeg Google’de ordene ‘hyggelig’ og ‘kro’ og fandt  Lindelse Kro, som ligger på Langeland. Da de har fået en gastronomi-pris, tøvede jeg ikke med at booke 2 overnatninger her.

Noget af det bedste jeg ved, er at vågne op på en hverdag og vide at alle andre skal på arbejde, men idag har JEG fri. Og sådan var det så i mandags. Vi skulle først checke ind på kroen efter kl. 15, så vi havde god tid til morgenmad, at komme i tøjet og pakke. Turen til Langeland gik nemt, og da vi kørte fra motorvejen i Nyborg var turen særdeles smuk.

Vel ankommet til Lindelse Kro fik vi udleveret nøglerne til værelse nr. 10, som viste sig at være et af værelserne ovenpå selve krobygningen. Et KÆMPE værelse på ca. 35 kvm. Her var selvfølgelig dobbeltseng, TV og badeværelse, men der var også spisebord til 6 personer, 3-personers lædersofa, sofabord og en dragkiste.

En del af opholdet var 3-retters menu i restauranten begge aftener, og vi var selvfølgelig spændte på hvad de ville servere. Vi gik ned i den helt fyldte krostue kl. 19 og fik serveret løgsuppe, mørbrad og chokoladekage med is. Maden var meget veltillavet, desværre var kokkens smag for salt noget over min smag – suppen og kartoflerne var simpelthen så salte at jeg ikke kunne spise dem. Senere på aftenen og næste morgen var jeg så uendelig tørstig, at jeg er overbevist om at det var oversaltet.

Tirsdag var så vores bryllupsdag og den eneste hele dag på vi havde på Langeland. Vi havde besluttet os for at køre lidt rundt på øen og se et par af seværdighederne. Vi startede med at køre til Tranekær Slot, som er et flot syn udefra. Undervejs morede vi os over øens bynavne. Dels de mange ‘bøller’ som øen er kendt for, vi så skilte med 12 ud af de ialt 15 bøller der er på Langeland. Nogle af de sjoveste er Skattebølle, Klavsebølle og Næstebølle. Der er også andre sjove bynavne – hvad mener du om at bo i Fæbæk, Snøde eller Kædeby?

Efter turen til nordøen tog vi ind til Rudkøbing. Her gik vi en tur op og ned ad gågaden, hvor vi nød de smukke byhuse. (I det hele taget har vi været meget imponerede over hvor mange smukke og velholdte huse der ligger på Langeland, også udenfor byen).Vi fandt en fantastisk charmerende cafe der hed Thummelumsen, hvor vi fik stjerneskud og fiskefrikadeller til frokost – begge dele af fisk fanget af fiskere fra Bagenkop, havnebyen i syd. Maden var god, og stedet var virkelig hyggeligt, pænt indrettet og med et godt menukort. Og værten John var utrolig behagelig og venlig – vi var helt ærgerlige over at vi ikke kunne komme igen lige foreløbig.

Efter den skønne frokost kørte vi til den sydlige del af øen, hvor vi dels så Bagenkop havn, hvor rigtige fiskere hældte rigtige fisk i baljer fra kuttere, og dels kørte vi forbi Langelandsfortet. Vi havde overvejet at besøge Koldkrigsmuseet, men på det tidspunkt var vi trætte og nøjedes med at se fortet udefra.

Herefter tog vi hjem på kroen, hvor Mads trængte til en eftermiddagslur, efter at jeg uden min nye magiske hovedpude havde snorket flere timer af hans nattesøvn væk. Jeg gik ned i krostuen og  spurgte om jeg kunne købe et krus  te til at tage med op på værelset, hvorefter jeg fik bragt en hel te-bakke med tepotte, kop, mælk, sukker, tebreve, citron og en småkage. Jeg må indrømme at det gav mig en WOW-oplevelse. Jeg har nemlig lavet rigtig, rigtig mange te-bakker i mine unge dage, hvor jeg som teenager gik til hånde hos en fin ældre dame i Dronninggårds-kvarteret i Holte nogle dage om ugen. Jeg tror faktisk aldrig at jeg selv har fået en te-bakke bare til mig. Sammen med en wales-bolle og en avis fra bageren i Rudkøbing blev det en hyggelig eftermiddag i suiten, mens husbond fik indhentet den manglende søvn.

Aftenens menu i kroens restaurant lød på dampet torsk, oksefilet og nøddekage – en rigtig lækker middag, og denne gang tilpas krydret. En dejlig måde at fejre sin bryllupsdag på. Via trådløst netværk og min mini-PC fik vi faktisk mange hilsner på dagen over Facebook og e-mail – rigtig hyggeligt.

Onsdag checkede vi ud fra Lindelse Kro efter endnu en gang morgenmadsbuffet og begav os mod grænsen for at handle dåsesodavand og lidt slik. Vi har før været i Fleggaard i Harrislee, men denne gang kørte vi forbi noget der hed Scandinavian Park i Handewitt, og det viste sig at være mere spændende. Dels var der flere typer sodavand, f.eks. Cherry Coke og Ginger Ale, og dels var der en masse andre varer lige fra ting til hjemmet over elektronik til madvarer.

Vi var hjemme ved 18-tiden med bilen fuld af dåsesodavand og en stor trang til grøntsager. Al den lækre restaurant-mad 3 dage i træk indeholdt nemlig næsten ingen grøntsager, så lige da vi var kommet hjem gik jeg ned i den lokale Irma og købte grøntsager til aftensmaden – det blev en blanding af lasagne og moussaka, men uden kød.

Lignende indlæg:

Juleferie 2010

Aaaahh……….. Et lettelsens suk. Det er fyraften. Det er Lillejuleaften. Sneen har væltet ned udenfor hele dagen, mens jeg har siddet og puttet mig indendørs med te og tæpper på en arbejde-hjemmedag. Nu slukker jeg PC’en – jeg har fri og juleferie.

I første omgang er det en meget velkommen pause i turene til og fra mit arbejde i Dragør. Når det sner så meget og så ofte som det har gjort her i december, så tager turen sjældent under 2 timer. Her på det sidste har min tålmodighed svigtet mig lidt, og igår var jeg meget irriteret på situationen. Idag går det bedre, og imorgen har jeg formentlig glemt alt om det.

Nu kommer først 3 juledage, hvor jeg skal tilbringe tid sammen med min mand, mine familie og min svigerfamilie. 3 intense dage, hvor man forsvinder ind traditioner, der er de samme hvert år. Det er så tidsløst, at man næsten glemmer om man er 13, 25 eller 39 år gammel, og jeg plejer også at glemme hverdagen fuldstændig. Jeg glæder mig til at koble helt fra.

Jeg glæder mig også til at give de gaver jeg har købt til mine nære, og jeg glæder mig til at se mine familie. I år skal jeg endda møde min fætters lille ny søn for første gang, hvis vejret da tillader køreturen. Til gengæld skal jeg ikke se min bror, som meget fornuftigt – vejret taget i betragtning – i år har valgt at blive i Californien, hvor han bor.

Efter juledagene kommer 4 hverdage, hvor jeg har fri alle dagene og Mads skal på arbejde et par af dem. Her skal nok blive tid til både afslapning, hygge og andre gøremål. Den ene dag skal jeg lave sushi med min veninde, og ellers er der ingen planer. Og så kommer nytårsaften, som vi tilbringer sammen med et vennepar og deres 2 børn, og til sidst er der 2 dage hvor hele Danmark formentlig er helt stille.

I alt 10 fridage i træk hvor batterierne skal lades op – det skal blive godt!

Lignende indlæg:

Sommerferie 2010

Jeg er hjemme fra ferie og på mandag starter arbejdet igen. Det har været en afslappet og indadvendt ferie. Efter en heftig start på sommeren med utrolig mange sociale arrangementer og derefter 11 dage fra hinanden havde min mand og jeg brug for at trække stikket ud og bare være os selv – os to. Selvom vi er under 50 km fra vores hjem når vi er i sommerhus, ville vi gerne føle at vi var VÆK på ferie. Det lykkedes.

Ferien har bestået af en del afslapning og nogle rolige oplevelser. Vi har sovet middagslur og siddet på terrasse og nydt det gode vejr, vi har tændt bål om aftenen og gået ture ud til kysten og set på solnedgang. Tiden har stået stille mens vi har spist is og været ude og bade, og vi har været på smutture til nabo-byerne.

Alting er foregået i et behageligt tempo – det tror jeg vi havde brug for. Jeg besluttede at være offline fra de sociale medier og kun sporadisk gå på nettet når der var noget der skulle undersøges. Mine Facebook-venner og Twitter-followers har sikkert også været glade for en pause fra alle mine opdateringer.


Lignende indlæg:

Alene hjemme

Jeg er alene hjemme i øjeblikket. Mads deltager i et mountainbike-løb i alperne og er væk i 11 dage. Mads’ sport gør at han ind imellem er væk en aften, en dag, en weekend eller flere dage til løb eller træningsture med gutterne. Så klarer jeg skansen derhjemme.

Jeg kan godt lide at være alene hjemme. For det meste nyder jeg at have lidt tid for mig selv, hvor jeg kan vælge aftenmenu og tv-program helt efter min egen smag, eller sidde og nørde med snuden nede i pc’en uden at have dårlig samvittighed over ikke at være social. Før jeg flyttede sammen med Mads boede jeg alene i 10 år, så jeg har en del ‘erfaring’ med at leve alene.

11 dage er nu alligevel lang tid. Før han tog afsted havde jeg en lille klump i halsen og forventede at komme til at savne ham meget. Efter at have boet sammen i over 5 år er vi groet lidt sammen og trods Mads’ cykelaktiviteter vant til at tilbringe meget tid sammen. Nu hvor han er afsted går det nu meget godt, faktisk helt fint.

Mads var afsted til samme løb sidste år, og der havde jeg simpelthen så travlt, fordi jeg brugte næsten al min vågne tid på ham: sørge for at sende Tour de France-status på SMS, holde øje med Mads’ resultater online, SMS’e med ham, tale i telefon med ham og skrive blog-indlæg om løbet på hans blog. I år blogger jeg også, men jeg prøver at tage den lidt mere med ro: hænger ud med mine forældre og min veninde, tager på planteskole og andre ting som jeg gør for min egen skyld. Det hjælper også at jeg nu ved hvad det går ud på med løbet og ikke behøver at være bekymret for om det går ham godt.

På mandag kommer han hjem igen. Det skal blive dejligt. Og så har vi 2 ugers ferie sammen – herligt.

Lignende indlæg:

Farvel til et årti

Jeg tror nok at vi forlader et årti nu hvor vi går fra 2009 og 2010 – kan det ikke passe? Fandt vi nogensinde ud af hvad vi ville kalde det her årti – nullerne? Da vi forlod 1980’erne gik jeg i gymnasiet og så frem til at blive student samme sommer. Da vi gik ind i 2000 arbejdede jeg i IT-branchen og der var stor spænding om hvordan årsskiftet mon gik.

Ved dette årti-skifte er der knap så meget spænding over fremtiden hos mig. Men udover at gøre status over det ene år som er gået, får jeg også lyst til at se hvad det forgangne årti betød for mig. Der er nemlig sket rigtig mange ting, og dette årti har haft nogle andre karaktertræk end de forrige.

Den helt store forandring for mig har helt sikkert været at gå fra at være single til at være i parforhold.

Fra 1994 til 2004 var jeg single. Jeg boede alene og klarede livet på egen hånd i 10 år. Aggressive larmende naboer, mine bedstemødres bortgang, retssag om bedrageri begået mod mine forældre, diverse jobskifte, min brors valg om at forlade familien i Danmark og drage til USA, adskillige køb og salg af fast ejendom, min bedste ven der mistede sin far alt for tidligt og en socialdemokratisk regering der synes at boligejere var dem der kunne beskattes ubegrænset, var alle ting som jeg håndterede alene i mine ejerlejligheder.

Ca. midt i årtiet mødte jeg min store kærlighed. Han sad lige ved siden af mig på arbejde, og efter at vi havde arbejdet sammen i 1 år gik det op for os at der var en tiltrækning. Et år efter købte vi rækkehus og 3 år derefter blev vi gift og jeg skiftede efternavn.

Det har selvfølgelig været en fundamental forandring af mit liv, men det har alligevel ikke føltes som sådan en omvæltning, som jeg nok havde troet forinden. Man vænner sig hurtigt til noget der er godt. Det er fantastisk at have nogen at dele hverdagen med, både glæder og sorger. Det er skønt at være noget for nogen, og det er skønt at der er nogen der passer på én når man har brug for det. Og så NYDER jeg simpelthen at være sammen med min elskede; han er sådan et i særklasse dejligt menneske og jeg er beæret over at han vil være sammen med mig.

For en der har boet alene i 10 år indebærer parforholdet selvfølgelig også et frihedstab – man kan ikke længere gøre nøjagtig som det passer éen, og der er en masse hensyn at tage. Pludselig er der også en hel svigerfamilie at forholde sig til, hvilket gør mange ting langt mere komplicerede. I det hele taget er der dobbelt op på relationer, og det er enormt tidskrævende. Det har også betydet er jeg er blevet mindre social på visse punkter – går feks. sjældnere med til sociale ting på jobbet.

Mit arbejdsliv har også været markant anderledes i nullerne end det var før.

Jeg begyndte at arbejde på fuld tid i 1991 som 19-årig. I 1990’erne arbejdede jeg mig op igennem hierakiet som kontormedarbejder. Jeg var en lavtstående medarbejder som ikke havde meget ansvar eller indflydelse, men jeg var også ret beskyttet. Der var altid en chef eller en fagforening som passede lidt på mig.

I nullerne begyndte mit arbejdsliv at blive mere ansvarsfuldt. Jeg tog en videregående IT-uddannelse og fik større ansvar i mine jobs. Jeg fik en højere status, blev behandlet med respekt og som en medarbejder med kompetencer der var værdifulde for virksomheden.

Samtidig fik jeg også at mærke en ubeskyttethed på arbejdsmarkedet, som jeg ikke havde oplevet før. Outsourcing betød at jeg, uden selv at ville det, 2 gange måtte forlade min arbejdsplads og lade mig ansætte i et andet firma. Der var ingen fagforening til at tage en dialog på vegne af medarbejderne, og take-it-or-leave-it vilkår har været dagens orden i disse år.

Som en naturlig følge af at få mere ansvar i mit job, har jeg også stået mere alene med min opgaveløsning – der er sjældent nogen at spørge om hjælp og man bliver kastet ud i opgaver uden den støtte man før var vant til. ‘Find selv ud af det’ synes mantraet at være.

Jeg er heldigvis også begyndt at tjene langt flere penge i dette årti, hvilket har givet nogen andre muligheder. Jeg har fået mulighed for at bo i bedre boliger og har rejst langt mere end jeg gjorde i 1990’erne. Julegaverne er blevet større og restaurant-besøgene flere.

Det sidste område jeg vil nævne er personlig udvikling.

Jeg har idag en langt større selvtillid end jeg havde i 1990’erne. Jeg hviler meget mere i mig selv og stoler på min egen dømmekraft. Jeg tror det er et naturligt resultat af at have klaret sig igennem uddannelse, opgaver, kriser og udfordringer.

På den anden side er jeg også blevet mere opmærksom på alt det der kan ske – ting der kan gå galt og udfordringer som kan opstå. Jeg har ikke så meget tillid til andre som jeg havde før i tiden. Erfaringen siger mig at advokater kan stjæle pengene fra éen, ejendomsmæglere forsøger helt sikkert at snyde uanset hvilken side de er på, familiemedlemmer lever ikke evigt og arbejdsgivere er loyale overfor dig præcis ligeså længe det passer bestyrelsen. Jeg er nok blevet lidt mere kynisk for at beskytte migselv.

I det hele taget må man nok sige at det var i nullerne jeg blev rigtigt voksen. Hvor jeg i 1980’erne var barn og teenager og levede et fuldstændig ubekymret og festfyldt liv, og i 1990’erne var i mine 20’ere, på arbejdsmarkedet og udeboende, men ikke værre end at jeg kunne leve på dagpenge hvis det skulle være og stadig var single, udadvendt og festende, så har jeg i 2000’erne virkelig fået et voksent liv med familie, hus, bil og indtægter og udgifter som giver større muligheder og større risici.

For det meste nyder jeg at være veletableret, respekteret på arbejdsmarkedet og have en god økonomi. Men ind imellem kan det etablerede liv også føles som lidt af en spændetrøje. Jeg har i hele årtiet levet med den realitet, at hvis jeg mister mit arbejde så skal jeg sælge min bolig; jeg kan IKKE opretholde min livsstil på dagpenge længere. Og jeg kan ikke pludselig skifte bane og komme til at arbejde med hunde, farver eller stå i chokoladebutik, uden at det har konsekvenser for livsstilen, og det ikke kun for migselv men også for ham jeg bor sammen med.

Hvis jeg skulle se lidt fremad og overveje hvad det nye årti mon bringer for mig, så ser jeg det etablerede liv samme med min elskede på samme måde som idag. Det ville være dejligt hvis arbejdslivet kunne udvikle sig sådan, at det fylder lidt mindre både mentalt og tidsmæssigt så jeg i højere grad kan nyde livet sammen med min mand i vores sommerhus og på anden vis. Og så må min familie i 2010’erne meget gerne omfatte mindst 1 hund.

Lignende indlæg:

5-årsdag

Idag er det 5 år siden at Mads og jeg blev kærester. Jeg er så lykkelig og stolt over hvor godt vi har det sammen. På mange måder har vi det stadig som da vi var nyforelskede.

Vi prioriterer stadig samværet med hinanden meget højt. Vi finder nærhed og lader op ved er at tilbringe tid sammen i vores hjem, eller på en gåtur, i TIVOLI, på ferie eller andre steder hvor vi kan skabe vores eget rum.

En af de ting som jeg tror gør vores forhold stærkt er, at vi ser os som et team: vi står sammen mod resten af verden. Hverdagens modgang, stress og frustration giver ikke anledning til stridigheder eller skænderier imellem os. Derimod føler vi en fælles modstand mod det som går os på, og det kan vi så være sammen om.

Selvom vi lige har haft bryllupsdag skal vi markere dagens jubilæum. 5 år er lang tid at holde sammen i en verden hvor alting er i forandring, og hvor man siger at 7-årskrisen er afløst af 4-årskrisen. Vi fejrer dagen med en rigtig lækker middag hjemme i Virum.

Lignende indlæg:

Årsopgørelse 2008

Så gik det gamle år, og vi kan se frem imod et frisk nyt år, blankt som et kanvas. Det giver mig lyst til at gøre status over året 2008.

Vielse

Året startede ud hemmelighedsfuldt og fyldt med spænding og glæde. I december måned havde Mads nemlig rakt sin hånd henover spisebordet til mig og spurgt om vi ikke skulle gifte os i det nye år, og det synes jeg jo var en god idé. Vi var enige om at det skulle være hemmeligt, og først efter nytår ville vi begynde at tænke på hvordan og hvorledes.  Januar blev derfor måneden hvor vi bestilte vielsesringe, udfyldte papirer hos kommunen og bestilte kroophold. Det var hyggeligt at gå og glæde os sammen i hemmelighed, og de første måneder af 2008 blev derfor lidt sjovere end normalt. Vielsen fandt sted i februar, og jeg har siden været Fru Appelby.

Succes i drivhuset

En af de ting jeg glæder mig meget over i forår og sommer er haven og drivhuset. Vi havde god succes i vores drivhus i 2008. Vi besluttede at forspire chilfrø ved at sætte minidrivhusene på varmeapparatet, hvilket gav en meget hurtigere spiring. Om det også var årsagen til spirerne udviklede sig til store og sunde chiliplanter der gav virkelig stort udbytte ved jeg ikke, men vi har i hvert fald fryseren fyldt med chili nu. Igen i år lykkedes det også at slippe fuldstændig for bladlus, som ellers iflg. alle fagbøger er helt uungåeligt når man dyrker chili og peberfrugt. Måske det skyldes at vi dyrke tagetes lige ved siden af chiliplanterne? Jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre det igen til næste sæson.

Vuf

En anden stor glæde i sommeren 2008 var at Mads og jeg fik lov til at passe min fætters hund. Hun er en fantastisk hund s0m både er sød og kærlig men også velopdragen, hvilket gjorde det til en nem og dejlig oplevelse at have hende boende i en uges tid. Det gav også næring til vores ønske om selv at blive hundeejere på et tidspunkt.

Arbejdslivet

På jobfronten har der været en del turbulens. Det startede i forsommeren, hvor min makker i kvalitetsfunktionen pludselig blev fyret efter 10 års ansættelse. Årsagen var lidt uklar, de grunde vi fik at vide holdt ikke helt når man tænkte efter. Det var et chok for mig, og det gav en rigtig dårlig stemning i afdelingen. Jeg tolker det dels som utryghed i forhold til ‘hvem bliver den næste?’ og dels stor utilfredshed med at det lige skulle være ham som vidste så meget og havde så stor forretningsviden. Da chefen så senere på året selv valgte at stoppe blev jeg endnu mere forvirret. Jeg følte mig som en skakbrik i et spil skak, hvor jeg ikke kendte reglerne. Vi har nu en HR-chef som konstitueret IT-chef, og jeg ser frem til at få lidt mere styr på jobsituationen i 2009.

Midt i alt dette rundede jeg 1 års-dagen for min ansættelse, hvilket udløste det store privilegie: personalerejser! Vi skyndte os at prøve det af med en uge på Mallorca i en lækker lejlighed med havudsigt, og om 3 uger tager vi afsted på en 2 uger lang rejse til Gran Canaria. Det er jo ikke gratis rejser, så man skal lige sørge for at have lagt penge til side til alle de ting man gerne vil, men nu hvor jule- og nytårsfriheden lakker mod enden sætter man virkelig pris på denne mulighed.

Surpriseparty

Den helt store familiemæssige begivenhed for mig i 2008 var surpriseparty for min mor, som fyldte 65 i oktober. Det lykkedes at overraske hende totalt med hele hendes familie incl. hendes søn som bor i Californien. Det var dejligt at kunne samle familien og lave en sjov begivenhed for os alle sammen, og det var en bonus at jeg fik lejlighed til at lave noget sammen med min bror, som jeg ellers ikke ser så tit og da slet ikke har oplevelser sammen med.

Økonomi

Alle taler om økonomi her ved årsskiftet, og det har også været et tema her på bloggen. Vi har da også ændret adfærd på nogle områder.

Vi sidder egentlig godt i det. Da vi købte hus for knap 4 år siden købte vi et af de billigste huse vi kunne finde, og vi tog fastforrentet lån. Set med datidens øjne kunne vi sikkert have købt et dyrere hus, da vi havde haft pæne overskud på salg af vores lejligheder. Huset er idag formentlig mindre værd end da vi købte det, men da vi ikke har planer om at flytte, behøver vi ikke at realisere det tab.

Der hvor vi er ramt er på vores indtægter. De sidste mange år har  vores arbejdsgivere ikke givet os en lønudvikling der svarer til prisernes udvikling, hvilket betyder at vi lige så stille udhuler vores økonomi. Årsagerne til den manglende lønfremgang er flere: dels bliver man økonomisk straffet for at skifte job eller afdeling, dels har hverken Mads eller jeg været gode til at forhandle løn og endelig har vi begge været i situationer hvor det har været svært at synliggøre vores indsats. Det kan man jo så tænke over om man kan prøve at arbejde med. Men man kan godt blive bekymret for hvordan det skal gå hvis vores virksomheder, som hidtil har haft rekordresultat på rekortresultat, går ind i nedgangstider.

Alt dette har betydet at vi har ændret vores adfærd på 2 områder. Dels har vi solgt gamle ting i stedet for blot at kassere dem – det har faktisk givet os et pænt beløb som kan betale det meste af vores rejse til januar. Og dels er vi blevet mere sparsommelige med husholdningsbudgettet, vi laver billigere mad og planlægger flere dages mad for at udnytte overskydende madvarer.

Kærligheden

Året sluttede af med en dejlig samhørighed. Som en konsekvens af at min bror kom til Danmark i efteråret, tog mine forældre over til ham for at holde jul i Californien. Det betød at jeg holdt jul sammen med Mads og hans familie. Det har været fantastisk at være så meget sammen med Mads her i jule- og nytårsdagene.

Til marts har vi været sammen i 5 år, og vi bliver bare mere og mere glade for hinanden, og især når vi har fri sammen kan vi mærke styrken af vores forhold. Det er et fantastisk udgangspunkt at gå ind i det nye år med.

Det nye år

Hvis jeg skal se frem på det nye år ser jeg først og fremmest et blankt kanvas. Der er plads til en masse nye oplevelser. Jeg har selvfølgelig nogle håb og drømme, og der er også et par konkrete planer allerede.

Hvis jeg skal starte med planerne så ligger det nu fast at Mads skal køre bjergløbet Transalp i juli. Han tager nok også i træningslejr i Harzen til maj. Det betyder at vi ikke kommer til at have så meget sommerferie sammen, så jeg planlægger at tage en chartertur med min veninde Mette. Foreløbig har vi snakket om at tage til hovedbyen på Mallorca, der er vi nemlig sikre på at der er mindst 1 sushi-restaurant.

I afdelingen for håb for fremtiden må jeg naturligvis i forlængelse af mit afsnit om økonomi ønske mig at det går bedre med pengene. Både Mads og jeg har i det forgangne år bevist en masse i vores jobs, og det burde smitte af på resultatet af lønrunderne i vores virksomheder. Ellers må man jo sætte sin lid til skattelettelser 🙂  Der er også en del usikkerhed i vores begges daglige jobsituation, så jeg vil også ønske for os begge at vi får lidt mere stabilitet og forudsigelighed på den front.

Ellers drømmer jeg bare om at fortsætte mit lykkelige liv sammen med mit livs kærlighed her i vores lille rækkehus i Virum.

Jeg vil ønske alle læsere af denne blog et godt nytår – jeg håber at det nye år vil bringe jer det I ønsker!

Lignende indlæg:

Ferie på Sunprime

I år har Mads og jeg prioriteret ferie sådan, at vi tager sydpå midt på vinteren. Her er stedet hvor vi skal holde vinterferie: Atlantic View Suites & Spa i Playa del Ingles, Gran Canaria – et hotel efter i Spies’ Sunprime-koncept, som handler om hoteller for voksne. Det vil sige at der ikke bor børn på hotellet, hvilket gerne skulle give en rolig atmosfære.

Vi skal bo i en et-værelses lejlighed med en god udsigt, badekåber, slippers og rengøring der som en atypisk ting omfatter opvask. Der er motions- og spa-faciliteter på hotellet, som er nyistandsat. Jeg tror at vi kommer til at tilbringe meget tid på selve hotellet med en blanding af motion og afslapning. Alt i alt lidt af en luksus-ferie.

Både Mads og jeg ser frem til 14 dages genopladning af de mentale batterier. Der er 70 dage til…

Lignende indlæg:

Den mørke tid

Nu synes jeg igen det er tid til en lille status. Efter min mors surpriseparty, som har optaget meget tid og energi den sidste tid, står jeg nu overfor en efterårs-vintersæson og vil gerne danne mig et billede af hvad der sker i den næste tid.

I november begynder juleforberedelserne så småt. I lørdags var jeg ude og shoppe 24 små gaver til min elskede. Jeg kan nemlig godt lide at forkæle ham med en pakkekalender i december måned, det har jeg gjort i alle de år vi har boet sammen. En anden tidlig juleforberedelse jeg altid nyder, er at designe årets adventsdekoration. I år tror jeg temaet skal være rød/roser/kærlighed, fordi det er vores først jul som ægtepar.

Mads har mange aktiviteter i november, der er både indtil flere cykelløb og firma-julefrokost, så jeg får en del alene-tid i november. Det er ikke et problem, jeg elsker at være alene. Jeg håber dog ikke jeg skal være alene på min fødselsdag, som kommer i slutningen af november.

I december buldrer det normalt afsted med køb af julegaver og julefrokoster. Jeg springer nu over på firma-julefrokosten i år, jeg synes ikke julefrokoster er så sjove og plejer altid at fortryde når jeg bukker under for det sociale pres og tager med alligevel.

I år kommer julegaverne nok ikke til at fylde så meget for mig, for min familie holder jul i Californien, og jeg tager ikke med. Hvis mine forældre, min bror og jeg overhovedet giver hinanden julegaver i år bliver det nok ikke det helt store gaveorgie.

Mine forældres rejse til USA betyder at Mads og jeg ændrer på vores hidtidige praksis mht. jul. Indtil nu har vi være sammen hjemme julemorgen, og har så holdt juleaften med hver vores familie om aftenen. I år tilbringer jeg juleaften sammen med Mads, og det foregår hos hans søster sammen med hele hans familie. Det er lidt af en milesten at bryde mange års tradition og holde jul med Mads, og det passer måske meget godt at lave den ændring nu hvor vi er blevet gift. 

Januar plejer jo at være meget lang, meget fattig og meget mørk og trist. I år vil vi prøve at bryde tristheden ved at tage til Gran Canaria i 2 uger i slutningen af januar. Jeg har allerede fået fri, og lige så snart Mads har fået godkendt sin ferie booker vi en personalerejse igennem mit firma.

Lignende indlæg: