Hverdag i det nye hus

Det nærmer sig et helt kvartal, hvor jeg har haft adresse i et mere end 100 år gammelt hus i Birkerød. Vi er kommet videre siden sidste status. Vi har fået anskaffet os de fleste af de møbler, som var en forudsætning for at få pakket det sidste ud, og vi har også fået gardiner i stue og soveværelse. Af møbelanskaffelser udestår nu kun en lænestol og en puf. I går fik jeg pakket mit kontor ud, og når vi får tømt kassen med ledninger og it-udstyr er vi helt fri for flyttekasser i stuer og værelser. Til sidst kommer placering af tæpper og billeder, det kommer til at vente lidt endnu. Der mangler stadig en masse småting.

Udendørs begynder det at blive frustrerende, at vi ikke har et cykelskur. Vi tager vores cykler ind i huset om aftenen, så de ikke skal blive stjålet eller våde. Det er ikke holdbart i længden. Heldigvis fik vi i den forgangne uge afklaring på den situation. Der er et stykke af grunden foran huset som er helt oplagt til carport og cykelskur. Desværre er der en generel regel i Rudersdal Kommune om, at man ikke må bygge indenfor 5 meters afstand til vejkanten, hvilket vil komme i konflikt med sådan et projekt. Men vi søgte om dispensation, og efter 2 måneder i uvished fik vi den sørme. Nu kaster vi os ud i at rydde området for ukrudt, flytte nogle hindbærbuske og anlægge overdækket parkering til bil og cykler. Det var en dejlig nyhed og en lettelse, for vi kunne ikke rigtig regne ud hvad vi skulle gøre hvis vi ikke kunne få dispensation.

Hverdagen er startet igen efter sommerferien, og nu kan jeg mærke hamsterhjuls-fornemmelsen. Den der følelse af, at man ikke laver andet end arbejde, sove, spise og transport. Det er selvfølgelig kedeligt, men det betyder også at huset virkelig er blevet vores hjem, og ikke kun et projekt. Det giver en vis ro.

I går hilste jeg på den sidste nabo, som vi endnu ikke havde fået hilst på. Alle de 3 familier der bor på vores vej har været ret opmærksomme på, at vi har en hund. Og det er ikke den opmærksomhed vi plejer at få omkring Adina, hvor folk henvender sig fordi de synes hun er bemærkelsesværdig smuk eller sød. De snakker om gøen og efterladenskaber. Man mærker, at naboerne har brug for at afdække, hvorvidt vi som nye naboer kommer til at genere dem mere end de gamle. Jeg kan mærke at jeg bliver lidt skuffet, når jeg må adressere naboernes fordomme og negative forventninger allerførste gang jeg møder dem.

Vi mærker ellers ikke meget til naboerne. Der er ikke ret meget trafik på den lille vej vi bor på, og vi ser ikke naboerne ret tit. På den måde opfylder det nye hus fuldstændig vores drøm om ikke at blive ufrivilligt inddraget i andre menneskers liv dag og nat. Vi er helt os selv, når vi er hjemme, og det er fantastisk dejligt.

Til gengæld har vi tit besøg af familien. De lever engageret med i udviklingen i det nye hus – aldrig har vi haft vores forældre og søskende så meget på besøg. Det er dejligt at dele glæden med dem. Om et par uger kommer nogle af mine kolleger. Jeg har inviteret dem til middag. De har fulgt med på sidelinjen i det hektiske forår hvor vi solgte og købte hus. Jeg er spændt på hvad de synes om resultatet.

Lignende indlæg:

På toppen

Nogle gange tænker jeg, at nu kan det næsten ikke blive meget bedre. Jeg har alt hvad jeg kan ønske mig i mit liv, og herfra kan det næsten kun gå ned ad bakke.

Glæden over det nye hus har så langt fra lagt sig. Både min mand og jeg glæder os dagligt over den dejlige bolig vi har fået, og vi bliver ved med at snakke og drømme om ideer og muligheder. Jeg har boet i lejet værelse, 4 forskellige lejligheder af forskellig størrelse og kvalitet samt i rækkehus. Gradvist er mine boligforhold forbedret og jeg sidder nu i en pragtfuld, charmerende villa med god beliggenhed og masser af plads – jeg kan ikke drømme om mere.

Familiemæssigt har jeg det også fantastisk. Jeg lever i et lykkeligt ægteskab med manden i mit liv, som jeg har kendt i 10 år, og vi har det ærlig talt virkelig godt sammen. Vi har været så heldige at hunden Adina kom ind i vores liv, hun har gjort vores lille familie fuldkommen. Jeg har et godt forhold til mine forældre, som bor ganske få km. væk, og vi ses tit. Også min svigerfamilie har jeg et rigtig godt forhold til.

Mit helbred har det rigtig godt. Jeg har døjet med ledsmerter, migræne og stress, men i øjeblikket har jeg meget få gener af det og føler mig frisk både fysisk og psykisk.

Karrieremæssigt går det såmænd også ret godt. Igennem 23 år har jeg arbejdet mig op fra kontorpiccoline igennem en række forskellige stillinger til nu at sidde i en specialiseret stilling i en solid virksomhed, hvor man tror på mig og regner med mig.

Det er jo fantastisk dejligt og privilegeret at kunne glæde sig over sit liv på så mange fronter. Jeg er af den mening, at det er helt i orden bare at være glad. Noget af lykken skyldes held og positive tilfældigheder, og andet har jeg selv haft indflydelse på. Jeg er taknemmelig og stolt, men kan også godt få en snert af skyldfølelse over at have det godt, når der er så mange der har det dårligt. Det hjælper jo ikke nogen, at man ikke værdsætter sin egen lykke. Det gode ved at have det godt er jo også, at man er i stand til at hjælpe andre, der ikke har så meget medvind. Og jeg prøver skam også at dele ud af mit overskud.

Som jeg står her, på toppen af mit liv, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan det ser ud fremad. Jeg bliver ramt af en følelse af, at nu kan det ikke blive bedre. Det synes uundgåeligt, at det herfra kun kan gå nedad.

Boligen er forhåbentlig en varig glæde, men på et tidspunkt må jeg måske sige farvel til den pga. alder. Måske bliver det for hårdt at gå på trapper, måske uoverkommeligt at holde hus og have. Det må være hårdt at skulle igennem en flytning, ikke fordi man har lyst, men fordi det er nødvendigt.

Familiemæssigt må jeg jo indse, at jeg ikke kan beholde mine forældre og svigerforældre for evigt. Min elskede hund skal jeg også tage afsked med på et tidspunkt. Til sidst i livet må min mand og jeg også give slip på hinanden. Hvem der dør først ved vi jo ikke, men det er som pest eller kolera, at skulle efterlade sin elskede med savn eller selv at skulle leve uden sin mage.

Helbredet bliver nok heller ikke ved med at blive bedre som tiden går. Min migræne kan jeg måske se frem til at slippe af med når jeg kommer i overgangsalderen, men både overgangsalder og alder i det hele taget bringer jo ofte en række andre dårligdomme med sig. Ledsmerterne kommer nok til at genere mig på mine gamle dage, som så mange andre af mine ældre familiemedlemmer har oplevet det.

På jobsiden har jeg længe frygtet nedgang. Tit føler jeg, at jeg nu har udviklet mig selv og mine kompetencer så meget som der er belæg for. Der opstår ikke så mange muligheder, som der gjorde da jeg var yngre, og det føles som om at den type medarbejder jeg er, ikke værdsættes på arbejdsmarkedet nu om dage. Min løn stiger heller ikke længere. Jeg frygter at blive fyret og/eller at have svært ved at finde nyt job.

Og så igen – det skal jo nok gå. Det er selve naturen af at leve et liv, at det går op og ned. Det er rædsomt at tænke på den dag jeg mister en af mine nære, og det vil være frygteligt at miste helbred, job eller bolig. Men det er jo nødt til at gå alligevel.

Jeg har før oplevet at mistet nære, blive syg og få forringede bolig- og jobforhold. Jeg overlevede og oplevede gode tider igen bagefter. Alder er irreversibelt, men jeg tror på at der ligger nye, gode ting i fremtiden. Hvorfor skulle jeg ikke kunne få nye nære relationer, nye hunde-venner – måske et jobliv i en helt anden kontekst eller form?

 

Lignende indlæg:

I byen og på landet

Vores nye hus ligger længere væk fra Københavns centrum og dermed længere ude på landet. Vi kan godt mærke at vi bor lidt mere landligt – vi skal ikke køre mange minutter før vi er ude ved marker og gårde, og det er noget større arealer end de små-marker der ligger omkring Virum, hvor vi boede før. Der er også flere døde fluer i vindueskarmen end i Virum.

Den vej vi bor på er en grusvej, hvilket også leder tankerne hen på at på ‘ude på landet’, og selve huset blev kategoriseret som et landhus i tilstandsrapporten. Forleden så jeg et program om et hus i Hillerød fra 1905, som til at starte med var det eneste hus i området, så billeder fra da det blev bygget var et hus på en stor mark. Gad vide om vores hus fra 1907 også har ligget sådan helt alene i sin tid – det kunne være sjovt at se.

Men her i nutiden har vi samtidig fået noget mere by ved at flytte til Birkerød. I Virum er der dagligvarebutikker, i beboelseskvarterene et par hverdags-restauranter med take-away, frisører, bedemænd og enkelte andre detailhandelsbutikker. Virum Torv er efterhånden præget af ejendomsmæglere, og der er ikke længere nogen banker. I går opdagede jeg, at der er kommet en butik der sælger maling, som kun har åbent torsdag, fredag og lørdag! Det er ikke så længe siden at min mand og jeg blev stoppet ved Virum Torv af 2 damer, som spurgte om der mon var et sted hvor de kunne sætte sig og få en kop kaffe. Det var faktisk lidt tankevækkende for os at måtte svare nej – de måtte til Holte eller Lyngby.

I Birkerød bor vi i samme afstand til centrum og station, som vi gjorde til Virum Torv og station. Men i Birkerød centrum er der et noget mere levende byliv, selvom der skrives i lokalavisen om at det har været bedre end det er nu. Der er en gågade med butikker. Der er selvfølgelig også frisører, bedemænd og ejendomsmæglere, men der er også både banker, caféer og bagerforretninger. I centrum findes sågar en biograf. Om lørdagen er der markedsdag og vist nok også loppemarked.

På en måde har vi fået mere af både by og land – og det kan jeg godt lide. Jeg synes det er skønt, at vi fra vores nuværende adresse BÅDE kan køre 5 minutter og stå i den dejlige økologiske gårdbutik på Stengården, og gå 1 km og sætte os på en skøn café og få en virkelig lækker steaksandwich eller gå i biografen.

Lignende indlæg:

Sommerferie 2014 – 3. del

Sidste del af sommerferien tilbragte vi hjemme i vores nye hus i Birkerød. Det var stadig varmt i vejret, og faktisk var der 30 grader på 1. salen, hvor vi har soveværelse, da vi kom hjem fra sommerhuset. Ved at åbne alle vinduer frem til sengetid opnåede vi at reducere temperaturen til 26 grader – stadig rigelig varmt at skulle sove i. Vi må konstatere at det er lettere at få temperaturen ned i et træhus 35 kvm. som vores sommerhus, end i et murstenshus på 192 kvm. med førstesal på.

Vi fik brugt de sidste dage til at komme endnu en bid tættere på at komme på plads i huset. En af de stakke af flyttekasser vi ikke har kunnet pakke ud endnu er mit kontor, idét jeg brugte en indbygget bordplade som skrivebord i Virum. I denne uge fik vi købt et skrivebord og et skab til mit nye kontor, som jeg vil indrette i det ene værelse på 1. salen. Det var for varmt at begynde at samle det, men så kom vi da et skridt videre – et skridt som det er besværligt at tage i hverdagene, fordi det er svært at komme i butikker når hverdagens rytme kører. Og sørme om der kom en kampagne hos Idé-møbler med 25% rabat på den lænestol vi har spekuleret på at anskaffe os til pejsestuen, så den fik vi også bestilt. Nu mangler der ikke ret meget for at vi kan komme helt på plads – mest bare venten på levering!

Lidt socialt blev der også plads til, idét et vennepar vi ikke ser så tit kom forbi med deres børn for at se vores nye hus. Det er stadig sjovt at vise huset frem for nogen der ikke har set det før, og i det hele taget kan jeg mærke at jeg slet ikke er færdig med at glæde mig over det nye hus.

Fredag besluttede vi os for at søge udenfor matriklen og få lidt ind på oplevelseskontoen. Vi tog på en lille tur i nærområdet. Vi startede på Hestkøbgård, hvor Furesø Golfklub har til huse. Der er en restaurant som også er åben for andre end golfklubbens medlemmer, så der tog vi hen for at få frokost. Det viste sig at være et rigtig smukt sted – en skøn gammel gård der var holdt flot. Vi spiste på terrassen med udsigt over en park. Udenom var så golfbanerne. Efter frokosten kørte vi til Stengården, en økologisk gård som har en stor gårdbutik med mange varer. Mine forældre kommer der jævnligt, og jeg har været med en enkelt gang, og jeg ville gerne opleve stedet sammen med Mads, da den ligger ret tæt på hvor vi bor. Mads var også begejstret, og efter at have kigget længe på deres store sortiment, købte vi nogle gode bøffer og grøntsager til grillning i weekenden. Vi sluttede turen af med en tur til Hesselbækgård, det nærmeste plantecenter, hvor jeg gerne ville finde noget til den plantemæssige indretning af det nye hus. Det blev til en turné til 3 af områdets gårde og ryk i retning af at lære området bedre at kende.

En sidste ting jeg gerne ville nå i ferien var at få lidt flere blomster i haven. Jeg har længe savnet at have sommerblomster, fordi jeg ikke har plantet krukker til i foråret pga. den forestående flytning. I starten af ferien plantede jeg de store krukker til med Hortensia, og her i slutningen af ferien fyldte jeg den udendørs reol, som jeg kan se fra køkkenvinduet, med sommerblomster og en chiliplante i mindre potter. Det ser simpelthen så dejligt ud og imødekommer det underskud af blomster jeg har haft.

Idag slutter ferien, og i morgen er det tilbage til jobbet. Det er som sædvanlig vemodigt at skulle sige farvel til friheden, men det er jo sådan livet hænger sammen. I 2014 har vi holdt en del ferie allerede; 2 ugers vinterferie i februar, 2 ugers flytteferie i maj/juni og nu 3 ugers sommerferie, så vi burde kunne klare os igennem efteråret nu. Og heldigvis har vi stadig 2 ugers ferie op kontoen at se frem til, selvom den ikke er planlagt endnu.

Lignende indlæg:

Sommerferie 2014 – 1. del

Jeg er i fuld gang med af afholde årets 3 ugers sommerferie. På grund af det nye hus har vi i år haft behov for at dele ferien lidt op, men i det store og hele forløber sommerferien som andre år med noget tid hjemme og et godt langt ophold i sommerhuset.

Før turen gik til sommerhuset var vi hjemme i Birkerød en lille uge. Dels havde vi nogle praktiske ting vi gerne ville ordne, nu hvor vi havde fri om dagen på hverdage. Og dels havde vi nogle sociale ting i kalenderen.

Vi startede første mandag i ferien med at tage i Idémøbler. Vi havde ifm. flytningen kasseret den gamle skænk og vitrine, som efterhånden var noget forældede af udseende og efter en større udskiftning af møbler henover årene slet ikke passede i stilen. Indholdet af disse møbler står nu i 6 flyttekasser og kan ikke komme på plads før vi får en erstatning. Vi bestilte ny skænk og en vitrine i samme serie som det lækre spisebord vi anskaffede os for nogle år siden; klassisk kvalitet og design i lakeret bøg fra Skovby Møbler.

Derefter et fast indslag når vi starter ferie: en tur til Lyngby for at shoppe lidt og spise en god frokost. Vi fik kigget lidt i de gode butikker, købt nogle småting og jeg fik købt en dejlig vindjakke på udsalg. Jeg har de sidste par år haft lidt for meget slidt og gammelt overtøj, der ikke passer – nu har jeg en opdateret garderobe når det gælder overtøj, herligt.

Tirsdag kørte vi til Holte og hentede mine forældre, og derefter gik turen til Næstved til sommer-frokost hos min yndlings-onkel og hans familie. Det er en nyere tradition vi har startet, som vi vist alle nyder i fulde drag. Vi sidder på den dejlige overdækkede terrasse og nyder at se ud på den store flotte have og spiser noget dejlig frokost. Mads og jeg har fået lov til at tage Adina med, og hun nyder også den store have. Hun plejer at prøve at få min onkels ældre labrador til at komme ud og lege med meget lidt held. I år havde min onkel fået en ny ung hund, som i den grad godt gad at lege, så alle familiens medlemmer havde en skøn dag på Sydsjælland.

Onsdag fik vi leveret et nyt køleskab. I det nye hus stod et mindre og ældre køle-/fryseskab, men vi har vænnet os til at købe ind 1 gang om ugen og i den forbindelse have en fryser i kælderen og et stort køleskab i køkkenet, og det ville vi gerne have igen. Der var allerede et godt fryseskab i kælderen, så vi købte et godt energieffektivt køleskab, som ganske sikkert må bruge væsentligt mindre strøm end det gamle køle-/fryseskab. Torsdag fik vi afsat det gamle køleskab, idet vi satte det i Den Blå Avis med besked om at det kunne afhentes gratis.

Torsdag havde vi også en aftale med SEGA’s gardinbus. Min mor har altid syet gardiner til mig når jeg er flyttet, men det er en stor opgave for en ældre kvinde, så det kan jeg ikke få mig selv til at bede hende om – selvom hun har tilbudt det. Jeg synes det så ud som om at de tidligere beboere havde haft færdigsyede gardiner fra Jysk el.l. så det startede jeg med at undersøge, men hverken produkter fra Jysk eller IKEA faldt helt i min smag. Jeg fik stofprøver fra online gardin-syningsbutikker, men heller ikke her fandt jeg noget der passede helt. Så det blev den dyre løsning fra SEGA, men så skulle det også meget gerne blive godt. Stuerne er ret flotte, så de fortjener også flotte gardiner. Vi vurderede at Mads godt kunne sætte gardinstængerne op selv, så sparede vi lidt penge der.

Undervejs i ugen brugte Mads også en del tid i Jægersborg Hegn. Vi har nemlig købt en stak fældede træer af Naturstyrelsen, som Mads er i gang med at skære og hugge op til brænde. Det er hårdt arbejde, men han nyder tilsyneladende at stå derude i skoven og lave manuelt arbejde.

Fredag gjorde vi huset rent og pakkede bilen med tøj, mad og shæfer, og så gik turen mod nord til det lille sommerhus i Gilleleje. Mere følger i 2. del.

Lignende indlæg:

Første måned i Birkerød

Nu er det allerede en måned siden vi flyttede ind i vores nye hus i Birkerød. Det kommer lidt bag på mig at der er gået så lang tid, for det føles stadig ret nyt. Vi har stadig en del vej før vi er helt på plads. Vi mangler f.eks. gardiner i stuerne og en lampe over spisebordet, og der står stadig 30-40 flyttekasser rundt omkring, der ikke er pakket ud.

På den anden side kan jeg godt mærke at det begynder at blive mere velkendt at komme hjem til adressen i Birkerød. Vi er taget på arbejde derfra i 3 uger, og jeg har efterhånden fået styr på morgenrutinen så det ikke kræver helt så mange ressourcer at huske det hele. Stuens kerne med sofa/reolsystem/ fjernsyn har allerede fra en af de første dage dannet rammen om afslapning af ømme kroppe og trætte hoveder. Og vi sover stadig fantastisk i det store soveværelse på 1. sal.

Min tur til arbejde er blevet 6 km. længere. I vores udvælgelsesproces var det et af de eneste minusser ved huset, at jeg fik længere på arbejde. Jeg har i perioder følt at jeg bevægede mig på kanten af, hvad jeg kunne klare på el-cyklen med de 16-17 km. jeg havde på arbejde fra Virum. Jeg er dog blevet glædeligt overrasket over at det er gået fint med at cykle 2 x 22 km. hver dag. Det tager mig lidt længere tid, men ikke længere end det ville gøre med offentlig transport. Og med hensyn til træthed er jeg slet ikke så udmattet som jeg havde frygtet. Så længe det kun er tunge lårmuskler og ingen ledsmerter, er jeg fortrøsningsfuld overfor at jeg kan komme i form til den nye distance.

Vi har brugt alle weekender på at komme mere på plads, men det går langsomt. Vi bruger stadig meget tid på at gå i IKEA for at etablere opbevaringsplads til alle vores mange ting, så vi får ikke tømt så mange flyttekasser. Samtidig er der jo den daglige husholdning med indkøb, madlavning, rengøring og havearbejde, og vi vil også gerne nyde sommervejret, så det går i det hele taget ikke så stærkt.

Havearbejde er der blevet mere af i og med at vi har 3-doblet havearealet, men det er endnu en ting der har overrasket positivt. Juni er jo hækkeklipningstid, og det kan godt være lidt af en hurdle at komme over, men det var en væsentligt lettere opgave end i Virum. Hækken er et lettere materiale og noget lavere, så Mads brugte væsentligt kortere tid på den end før. Bare det at han ikke skal op og stå på en stige sparede ham mange kræfter og en del tid. Græsslåningen har han klaret nemt med nye elektriske hjælpemidler. Min andel har mest bestået af at plukke solvarme hindbær og spise dem direkte fra buskene efter cykelturen hjem fra arbejde – det er jo en ren fornøjelse.

Nu er der 2 uger til vi har sommerferie. Så bliver der lidt bedre tid til at komme på plads. Men vi kommer nok også til at prioritere at få noget ferietid i sommerhuset. Det skal blive dejligt at se det lille hus igen efter hele denne periode med alt det nye. Og det bliver rart og trygt at gøre ting som man kender; cykle ned og bade, tage udendørsbad under den solopvarmede havebruser, spise frokost og/eller is i Gilleleje Havn, shoppe i Havhøkeren osv.

Lignende indlæg:

Første indtryk fra det nye hus

Jeg har nu boet i det nye hus i en uge, og de første indtryk begynder at melde sig. Det er jo spændende, om huset lever op til de ønsker vi havde.

Først og fremmest er ophold i huset præget af, at huset er meget større end det vi har været vant til. I vores rækkehus på 75 kvm. med en fordelingsentre havde jeg hele tiden en følelse af, hvor de andre familiemedlemmer er henne, simpelthen fordi man kan høre det og mærke det på husets vibrationer. Sådan er det ikke i det nye hus. Jeg kan ikke høre hvor Mads er henne, og hvis jeg spørger ud i luften ‘hvor er du henne?’ så er det sjældent at han svarer, for han hører heller ikke mig. Og huset gungrer heller ikke, når han går fra den ene ende til den anden. Vi har også mere end 1 gang måttet lede efter Adina.

Haven er stor og dejlig. Der er træer, staudebede, frugtbuske og urtehave og så græsplæne ind i mellem. Jeg har ikke nået at bruge den så meget endnu, men den er skøn at se ud på, og Adina nyder den helt åbenlyst. Det er fuldkommen fantastisk at se hende lege fangeleg med Mads og bare SPÆNE rundt i fuldt firspring – det var der ikke plads til i haven i Virum.

En af de ting vi gerne ville ændre på med vores flytning var støj. Selvom vi boede på en lille blind vej var vi generet af trafik på den lille vej og af naboens smækken med dørene. Her i det nye hus bor vi også på en blind vej med kun 3 andre hus, men på hjørnet til en af Birkerøds mest befærdede veje. Og man kan sørme godt høre vejen, især på hverdage i myldretiden. En overvejelse om at bygge et støjhegn på den side af huset står stadig ved magt. Men det føles alligevel meget mere stille.

Trafikstøjen er maskinel, og det var primært menneske-støj der generede os. Følelsen af at der er mennesker lige udenfor soveværelsesvinduet og i forhaven og i baghaven og alle vegne er vi fuldstændig sluppet af med. Her er der meget længere hen til naboen, og alene det giver en meget større følelse af privathed. Vi har flere aftener talt om, at vi føler vi er ‘alene hjemme’ fordi vi ikke mærker naboerne på samme måde. I går havde den ene nabo tilsyneladende gæster til noget pinse-frokost/hygge, og de legede højlydt i haven. Men det generede slet ikke på samme måde, fordi der var meget større afstand. Og fordi vi bare kunne gå hen et andet sted i haven eller en anden ende af huset.

Nattero har vi tilsyneladende endelig fået. I Virum var der også om natten biltrafik, bildøre der smækkede, mennesker der snakkede og ting der blev flyttet. Det er der ikke noget af her. Godt nok har vi været godt brugte når vi er gået i seng, men det har i Virum ikke været nogen forhindring for at blive vækket af naboerne; her i Birkerød har vi samtlige nætter sovet helt uden at blive vækket – skønt!

Et af de helt store plusser, da vi valgte dette hus var nærheden til skoven. Det føles som en helt utrolig luksus at man kan gå ganske få skridt med Adina og så stå i en hundeskov, hvor hun kan løbe frit. Aha-oplevelsen kom allerede de første dage i huset, hvor vi gik og malede. At tage en pause fra malingen og gå en eftermiddagstur med Adina var så fredfyldt en oplevelse, at jeg tror det kan give en stor stress-formindskelse i hverdagen.

Her i starten har det selvfølgelig været en speciel situation – en undtagelsestilstand. Vi har jo haft ferie fra arbejde, og med det fine vejr har vi haft en følelse af at være på ferie. Da jeg tog bad første gang føltes det som at være på hotel – alting var stort og pænt og rent og hvidt. Nu banker hverdagen på, og vi skal til at leve et almindeligt liv i disse skønne rammer. Jeg kan virkelig godt se hvordan det kan fungere, for vi huset passer rigtig godt til vores livsstil. Nu skal vi til at bevæge os ud i verden med dette hus som base, og jeg er sikker på at det bliver godt. Og så er der kun 4 uger til vi har sommerferie.

Det eneste jeg er spændt på er, hvordan det skal gå med min transport til arbejde. Jeg får 6 km. på arbejde, og jeg har tænkt mig at el-cykle hele vejen som jeg plejer. Jeg er spændt på hvad benene siger til det, og hvor lang tid jeg kommer til at bruge på det.

Lignende indlæg:

Flyttet

Jeg skriver dette blogindlæg som så mange andre gange med benene oppe, med laptop i skødet, te på bordet, på weekendens sidste dag, med jazz i radioen og mens husbond er ude at cykle. Adina ligger ved min side og alt ånder fred og idyl. Eneste forskel er, at jeg ikke sidder i et rækkehus i Virum, men i en villa i Birkerød. Jeg er flyttet.

Det er rart at finde tilbage til denne velkendte og nærende situation, hvor jeg er indadvendt og laver noget jeg rigtig godt kan lide. For de sidste 2 uger har været den omvæltning, som en flytning altid er. Og i morgen starter hverdagen igen – jeg skal på arbejde for første gang siden flytningen.

Det hele startede fredag 23. maj, hvor jeg cyklede hjem fra arbejde fyldt med glæde og forventning. Familien samledes i Virum til fejring af Adinas 5 års fødselsdag og udsigt til 15 dage fri. Jeg følte at vi stod overfor en stor opgave, en slags bjergbestigning. Det føltes både som en stor udfordring, men også noget jeg glædede mig til – og samtidig glædede jeg mit til at komme over på den anden side.

Søndagen efter mødte vi spændte op på vores kommende adresse i Birkerød og fik nøglerne til vores nye hus. Selve processen med at overdrage huset har for mig en symbolsk betydning for den forståelsesmæssige og følelsesmæssige proces man går i gennem når man flytter sin base, så det var godt at møde de venlige sælgere og sige pænt goddag og farvel.

Da vi havde aflæst diverse målere og sludret lidt, gik ejendomsmægleren og sælger, og vi stod alene tilbage i vores nye, store hus. Vi introducerede straks huset til Adina, og kort efter kom vores forældre og Mads’ søstre med familier. De næste par timer gik med at vise 4 familier rundt i huset, lege med Adina i haven og snakke og grine.

Når man ser et hus på en fremvisning med en ejendomsmægler er man jo i nogle andre menneskers hjem og har en naturlig respekt når man går rundt og ser lokalerne. Jeg havde været meget spændt på at se huset med ‘egne øjne’ og om der så ville vise sig nogle skuffelser eller fejl, som vi ikke havde lagt mærke til før. Det var der heldigvis ikke – mange steder overraskede huset endda positivt. Så det var en glad dag med solskin og familie.

Vi havde en stram tidsplan, for vi skulle være ude af vores gamle hus 7 dage efter. Planen var at bruge mandag, tirsdag og onsdag på at male i det nye hus, torsdag til at pakke det gamle hus ned, og så havde vi bestilt flyttefolk til om fredagen. Heldigvis har vi 2 sæt forældre som er pensionister og som gerne ville hjælpe.

Søndag aften brugte vi på at gøre huset klar som en arbejdsplads; dække af til maling, frokost og drikkevarer i køleskabet, stole og bord på terrassen, håndklæder/håndsæbe/toiletpapir på toiletterne osv. Og mandag morgen gik det løs med arbejde; maling af stuer og soveværelse samt nedvaskning af køkken. Det var enormt hyggeligt at have denne oplevelse med vores forældre, og noget jeg tror jeg vil mindes med glæde. Solen skinnede og vi var alle begejstrede for huset. Jeg tror jeg kommer til tænke tilbage på oplevelsen ved billedet af os alle 6, der sidder ved bordet på den overdækkede terrasse og spiser frokost og sludrer med malerpletter på tøjet og forkæler Adina med en stump rullepølse her og der. Resultatet blev godt – vi fik malet ikke kun den ene, men begge stuerne samt soveværelset, og det viste sig at de farver vi havde valgt blev super flotte i rummene.

Torsdag brugte vi i Virum med at pakke ned. Vi havde pakket næsten 100 kasser på forhånd, men vi manglede alt det man bruger til hverdag; køkkenting, tøj, stue osv. Jeg startede kl. 9 og vi var først færdige kl. 23, dog afbrudt af et besøg hos mine forældre, som bød på aftensmad nu hvor vi ikke havde et virksomt hjem længere. Det var en  hård dag, og et noget mere kedeligt arbejde end at gå og gøre i stand. Vi nåede også at få sagt farvel til de naboer vi har snakket mest med. En vemodig og lidt nervøs dag. Da vi endelig lå i vores seng kørte detaljerne så meget i mit hoved, at jeg ikke sov mere end 3 timer den nat. Pyh, nu nærmede vi os toppen af bjerget.

Fredag stod vi tidligt op, pakkede de sidste ting omkring seng og toiletsager, og satte os på trappestenen i morgensolen og spiste yoghurt med müsli og ventede spændte på flyttemændene. De kom kl. 8:30 og var effektive,  hurtige og venlige. Vi havde være meget omhyggelige med at pakke flyttekasserne så de ikke blev for tunge, men vi havde ikke ventet at se dem løbe afsted med 3 kasser ad gangen. Hele flytningen tog 4 timer.

Da vi stod alene i det nye hus med hele flyttelæsset var det en lettelse, men det var ikke sådan at det hele faldt magisk på plads. Trætheden dunkede i kroppen ovenpå nogle intense dage med fysisk arbejde og ikke så meget søvn, men det var ikke tid til at hvile.

Efter vi havde sagt farvel til flyttefolkene kom mine forældre kort forbi med en buket blomster. Derefter kom hundelufteren med Adina, som havde været hos hende siden dagen før for ikke at blive forvirret. Jeg havde glædet mig til at vise hende det nye hus. Senere inviterede naboen os ind til et glas. Som vi sad der i eftermiddagssol og drak rosévin med nogle fremmede mennesker og så over på et hus vi slet ikke var fortrolige med, blev vi næsten svimle af alle de nye indtryk, udmattelse – og nok også vinen, som vi slet ikke er vant til at drikke.

Det eneste vi nåede af praktiske ting den eftermiddag var at hente indholdet af køleskabet i det gamle hus, tage et bad, gøre sengene klar og spise et par færdig-lasagner.

Lørdag stod vi op til et kæmpe flyttelæs og en dag hvor vi kunne tage det i eget tempo. Tilbage var der stadig en del ting i Virum, som vi gerne selv ville transportere, ting som skulle køres på genbrugsplads, og så en større rengøringsopgave. Da vi skulle aflevere huset søndag formiddag valgte vi at få overstået de sidste ting i Virum i stedet for at gå i gang med flytterodet i Birkerød.

Søndag kom så den sidste deadline i denne omgang; afleveringen af rækkehuset i Virum. Også denne milepæl så jeg som en nødvendig del af processen, men jeg glædede mig knap så meget til denne del. Først og fremmest var det lidt mærkeligt at skulle møde køberne af huset, fordi forhandlingsforløbet med dem ikke havde været særlig behageligt. Det gjorde også at vi var usikre på, hvor kritiske de ville være overfor huset når de overtog det. Deres repræsentant mødte da også op til overdragelsen, noget jeg aldrig har oplevet før. Men vores mægler var der også, og vi fik aflæst målere og fortalt lidt om installationerne, og så var vi ellers ude af huset. Det hele tog 11 minutter – noget hurtigere end da vi overtog vores nye hus.

Så var ringen sluttet, vi var nu helt flyttet og rådede igen kun over 1 bolig. Nu stod den på etablering af infrastruktur og udpakning. Selvom huset her er mere end dobbelt stå stort som det gamle, er plads og opbevaringsplads fordelt meget anderledes, så det første vi skulle bruge kræfter på var at købe og samle møbler til opbevaring. Mandag morgen stod vi klar i IKEA og kørte hjem med en trailer fuld af gode sager. Hele den efterfølgende uge brugte vi på at komme på plads, og Mads har haft sin skruemaskine på intenst arbejde. Først senere på ugen kunne jeg rigtig komme i gang med at tømme flyttekasser, og i skrivende stund er vi kun lidt over halvvejs i flyttekasserne. Vi kløer os lidt i nakken over at vi virkelig har haft så mange ting i det lille rækkehus. Men vi har nu et virksomt køkken, badeværelse, bryggers, stue og soveværelse og kan finde alt vores køkkengrej, tøj og andre dagligdags ting. Klar til en ny hverdag i Birkerød.

Lignende indlæg:

Sidste dage i Virum

Nu nærmer det sig for alvor. På søndag får vi nøglen til vores nye hus i Birkerød, og 5 dage derefter flytter vi. Når måneden er gået, har vi afleveret nøglerne til rækkehuset i Virum til de nye ejere og har ikke længere noget at gøre i Virum. Her i de sidste dage i Virum kan jeg ikke lade være med at gøre mig tanker om det vi forlader.

På grund af den korte overlapningsperiode mellem de 2 boliger, har vi i længere tid forsøgt at forberede de ting vi kunne gøre på forhånd. Vi har derfor pakket så meget som muligt i god tid. Vi pakker et hjem ned i kasser, et hjem som Mads og jeg har opbygget sammen i løbet af de 9 år vi har boet her. Det var vores første fælles hjem, og jeg genoplever alle de ideer, tanker og drømme som vi havde i starten og som siden er opstået.

For eksempel drivhus-drømmen, hvor vi dels byggede selve drivhuset, og dels engageret drømte om, snakkede om og planlagde alle de grøntsager vi skulle dyrke. Jeg tænker tilbage på alle de varianter af chili vi har haft, og drømmene om et drivhus der bugner af tomater, som aldrig helt blev som vi håbede. I skabene i huset finder jeg mange, mange chilifrø vi har lagt til tørre, og også blomsterfrø som jeg aldrig fik prøvet. Drivhuset kan vi ikke tage med, og det er helt vemodigt at rydde op derude og komme i tanke om al den begejstring vi har lagt i projektet. Siden vi fik hund har vi droslet meget ned på ambitionerne i drivhuset pga. tidsmangel, så jeg tror ikke vi skal have drivhus lige med det samme det nye sted. Men vi gik meget op i det i en periode.

Det begynder også at blive sidste gang for mange af de ting vi gør. Der er ikke mange af de normale eftermiddagsture med Adina i Geels Skov tilbage mere. Som jeg dog traskede den skov tynd sidste vinter, hvor jeg var sygemeldt med stress. Det var en stor trøst og lindring.

Forleden pakkede vi havemøblerne i forhaven ned. Nu hvor varmt sommervejr banker på, bliver vi mindet om, at vi aldrig mere skal sidde og spise aftensmad der på skyggesiden af huset på varme sommerdage.

Vores faste fredagsritual, hvor vi tager til Holte og køber ind til en uges forbrug, gør vi for sidste gang på fredag. En helt almindelig hverdagsting, men noget som vi begge glæder os til hver uge, fordi det markerer weekenden og vi derfor altid er i godt humør. Vi regner med at gøre noget tilsvarende i Birkerød. Men det vil blive sidste gang at vi kommer hjem her til Virum.

Vi vasker de sidste maskiner tøj i vaskekælderen og hænger det til tørre for sidste gang i den lille have, som lige nu dufter af sommer og sitrer af fugleliv.

Alt dette har Mads og jeg opbygget sammen. Systemer, rutiner, indretning og rammer om en hverdag, som vi gerne selv ville have det. Jeg føler en vis stolthed over at have været med til at skabe en veldreven husholdning, og tænker over hvordan vi mon kommer vi til at gøre i det nye hus. Noget bliver nok nøjagtig det samme, andet bliver anderledes. Nogle af tingene bliver lettere og mere bekvemme. Men vi har ikke sat et billede på det endnu, det er ikke sket endnu – de eksisterer de ikke endnu, de nye rammer om vores hverdag.

Lignende indlæg:

Fra Bøgevang til Bøgevej

Flyttemændene er bestilt, og vi er i fuld gang med at pakke. I skrivende stund har vi pakket 17 flyttekasser, og reolerne begynder at se halvtomme ud rundt omkring i boligen.

Pakningen af flyttekasser er et bi-produkt af, at vi nu rydder op i vores gemmer og smider alt det ud, som vi ikke har haft brug for i de 9 år vi har boet i vores nuværende hus. 2 trailer-læs med gamle notater fra diverse uddannelser, forældede IT-bøger, mapper med økonomipapirer fra 1990’erne og udtjente IKEA-reoler er kommet afsted til genbrugsstationen. Der er stadig omkring halvanden måned til den egentlige flytning, men da vi kun kommer til at have 1 uge til at flytte, prøver vi at gøre så meget som muligt i god tid.

De sidste mange gange jeg er flyttet har jeg benyttet mig af 3×34, der rykker ud med kort varsel og tager betaling efter taxameter og timeforbrug. Denne gang valgte vi at bede om fastpristilbud fra 3 flyttefirmaer, men det viste sig at blive voldsomt dyrt. Priserne lå på 2-3 gange det beløb vi betalte sidst vi flyttede, og det kan næsten ikke passe. De 3 firmaer vurderede opgavens omfang meget forskelligt målt på antal flyttekasser, så noget kunne tyde på, at fast pris ikke var en god løsning – enten var de dyreste for dyre, eller også var de billigste for billige. Vi endte med at hyre et af flyttefirmaerne på timebasis i stedet for.

Skæbnens ironi vil jo, at vi skal flytte fra Bøgevang i Virum til Bøgevej i Birkerød, så det havde jo været sjovt om vi skulle benytte os af Bøgeskov Flytteforretning, men sådan skulle det trods alt ikke blive. Vi glæder os helt enormt til at flytte ind i det nye hus, og ideerne til boligindretning har fået fuld gas, nu hvor det er sikkert og vist at det bliver vores fremtidige hjem. Af og til kan jeg godt føle mig lidt presset af den stramme tidsplan, men mest glæder jeg mig rigtig meget til at skulle i gang med at gøre alle drømmene og tankerne til håndgribelig virkelighed.

 

Lignende indlæg: