Opgørelse af mit 2016

Det er nytårsaftensdag og tid til at se tilbage på et år der er gået, og frem mod et nyt år der står klar lige om lidt. I år deler jeg blogindlægget ind efter kategorier jeg har set i en artikel i dagens B.T. om at forberede sig til 2017, og slutter af med lidt om årets øvrige begivenheder og oplevelser.

FYsisk tilstand

Helt grundlæggende har jeg det godt rent fysisk. I 2016 måtte jeg opgive at spise efter 5:2-diæten, og jeg har heller ikke kunnet spise alle de vitaminer og kosttilskud jeg gerne ville – kan simpelthen ikke sluge de store piller mere. Alligevel har jeg ikke fået mine mangeårige ledsmerter igen, og det er også lykkedes mig at holde vægten stabil trods ændringer i kost og motion. Min migræne har været mere stabil i år. Ifm. jobskift har jeg fået en kortere cykel-distance til arbejde, jeg cykler 28 km. på el-cykel hver dag. Det  føles rigtig godt i kroppen.

Psykisk tilstand

På det mentale område kæmper jeg imidlertid en del lige i øjeblikket. I skrivende stund har jeg for mange stress-symptomer og har det ærlig talt ret skidt. Problemerne skyldes heldigvis udelukkende forhold på mit nye job, men det betyder at der en dårlig balance mellem bekymring og glæde i mit liv. Der er ikke plads til idéer og perspektiv lige i øjeblikket, og det er jeg ked af.

Arbejde

Jeg fik nyt job i starten af 2016, og det har fyldt næsten alting i året der nu næsten er gået.

Rammerne om det nye job gav mig en del forbedringer i hverdagen. Den kortere transporttid og den øgede fleksibilitet gav først og fremmest en hverdag med meget mindre pres. Det er ikke længe siden at jeg på en af årets korteste dage kunne komme hjem til min hund og lege i haven inden mørket faldt på – det har jeg ikke kunnet før.

I løbet af foråret og sommeren viste det sig desværre, at jobindholdet var en del anderledes end forventet, hvilket har givet mig rigtig mange bekymringer. For første gang i mit liv har jeg oplevet søvnløshed. Det er et meget kompliceret forretningsområde jeg arbejder med nu, så jeg har også brugt meget energi på at kravle op ad en stejl indlæringskurve.

Efter sommerferien har jeg oplevet noget jeg aldrig i mine 25 år på arbejdsmarkedet har prøvet før. Til min store forbløffelse begyndte en kollega at udtrykke utilfredshed med kvaliteten og hastigheden af mit arbejde. Det skete i en meget hård tone. Sammen med min chef og hans chef har vi forsøgt at finde en løsning på problemet, men det er stadig ikke godt og det påvirker mig meget.

At få sådan en konflikt oveni en i forvejen meget krævende indkøring i nyt job har taget pippet fra mig, og jeg er ærlig talt fortvivlet over min jobsituation. Arbejdspladsen er egentlig god, kvaliteten af lederne er enestående og der er mange gode kolleger. Det må være fantastisk at arbejde der, hvis man er tryg og glad for sine opgaver. Sådan er det bare ikke for mig lige nu.

Familieliv

Jeg er så utrolig heldig, at jeg har lige præcis det familieliv jeg ønsker mig. Jeg er gift med en helt fantastisk mand, og vores familie består også af en helt fantastisk hund. Vi er en harmonisk lille trio, som kompletterer og støtter hinanden på fineste vis. Jeg synes vi har fundet en måde at være sammen på, så vi alle 3 får dækket rigtig mange af vores både individuelle og fælles behov og ønsker.

I år har vi mistet husbonds faster, og min nærmeste onkel har været alvorligt syg. Onkel er heldigvis frisk igen, og vi har også i 2016 nydt at have et godt og nært forhold til vores familier. I 2016 har jeg endda oplevet at få nye venner, både mennesker og hunde, ind i mit liv.

Økonomi

Her er også et område som går rigtig godt i mit liv. Selvom jeg gik ned i løn og vilkår ved mit jobskifte, er vores økonomi god. Vores udgifter er faldende, og vi har mulighed for at spare op hver måned. Takket være lave renter høvler vi godt af på restgælden i huset. For et par uger siden fik vi brev fra banken med besked om renten på vores 1-årige rentetilpasningslån: 0,00%. Selvom renten stiger, er jeg tryg ved vores økonomi: der er luft i budgettet og gode nødplaner hvis vi skulle blive ramt af svigtende indtægter.

Bolig

Jeg er stadig lykkelig for mit hus, som på så mange måder støtter op om det liv jeg ønsker. Det er et godt hus at have hund i. Det er et godt hus at have gæster i. Og det er et godt hus at være alene hjemme i.

I 2016 har vi fortsat renovering og opdatering af huset. Den overdækkede terrasse fik nyt gulv, nye vinduer og en frisk omgang maling – lidt af et ansigtsløft. Vi etablerede også en helt ny terrasse der hvor solen skinner når vi kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen, og i beruselse over den lange, varme sensommer købte vi ikke mindre end en udendørs hjørnesofa til den nye hyggeplads. Luksuriøst og ret skønt – nu er vi bare nødt til at gøre noget ved det alt for store træ, der laver skygge i store dele af haven. Specialister regner med en 5-cifret pris for at få træet fældet.

Oplevelser

I 2016 har der været knap så mange oplevelser og begivenheder som året før. Husbond har rejst en del i år, men kun 1 af turene var en fælles tur. Vi er kommet til at holde af at tage til Stralsund i Tyskland i slutningen af november for at starte julen op med julemarkeder og shopping. I år var vi afsted for 3. gang på det samme charmerende hotel.

Sommerferien var ret stille og rolig, men vi havde en festlig sommer-uge i slutningen af august, da Atlas boede hos os.

Årets weekender og fritid blev præget af Mads’ faster, som hele familien i forsommeren var engageret i at flytte fra hus i Nordjylland til ældrebolig i Søborg. Efter flytningen var hun desværre meget syg og endte med at afgå ved døden i efteråret. På aftenen hvor hun døde havde vi den glæde, at vores hus kom til at danne ramme om hyggelig fælles spisning for familien, en rar følelse af samhørighed på en sørgelig baggrund.

En sjov lille oplevelse i år var sagen om “Prøv og hør!“. I det nævnte blogindlæg brokker jeg mig over en tendens som irriterer mig meget når jeg hører radio og ser underholdningsudsendelser i fjernsynet: der er alt for mange der starter alle deres sætninger med “Prøv og hør!”. I indlægget nævner jeg et aktuelt program, hvor Peter Frödin deltager. Og tænk engang, ugen efter i det næste direkte program sagde han det ikke en eneste gang! Jeg tror ikke at han læser denne blog, men måske et pressebureau har opfanget mit indlæg via Google og gjort ham opmærksom på det? Det var i hvert fald påfaldende!

Med denne anekdote vil jeg afslutte min årsberetning. 2016 blev et år med både godt og ondt. Jeg mistede min ungdoms musik da David Bowie, Prince og George Michael døde, men vi gjorde det til at fest ved at høre deres musik igen.

Nu er året gjort op. I aften skyder husbond og jeg det nye år ind med en George Michael-battle, hvor vi fejrer hans kunst ved at kæmpe om at udvælge de bedste hits og skiftes til at sende videoerne over på Chromecast’en. Og så ser vi os ellers ikke tilbage.

Lignende indlæg:

Opgørelse af mit 2015

Hvert år ved nytår plejer jeg her på bloggen at lave en opgørelse over det forgangne år. Det virker naturligt for mig at binde en sløjfe på det år, der nu er gået. Jeg vil gerne prøve at huske det gode og det onde der er sket, men jeg bruger lige så meget opgørelsen til at arkivere det der gjorde mig vred og ked af det i glemmebogen, og måske finde en nye måder at tackle fremtidige oplevelser på.

Arbejde

Både mit og husbonds arbejdsliv har været udfordrende og meget dominerende i 2015.

Efter store organisatoriske ændringer over de sidste par år, skulle 2015 være året hvor der faldt mere ro over hverdagen på min arbejdsplads. Fra at være undervejs i 2-3 år skulle vi nu over i daglig drift. Ledelsen lovede mere stabilitet, mere plads på kontoret og bedre kaffe.

Det var en skuffelse at vende tilbage til kontoret efter sommerferien. Der var sket synlige forandringer: der var malet, kunsten på væggene var udskiftet med fotografier af vores kunder, og bordpladerne var blevet sorte. Men der var ikke mere plads end før, teen var blevet dårligere, og ind sneg sig også ændrede leveregler som var svære at forstå.

Mads’ travlhed er eskaleret henover 2015. Indtil han satte bremserne i i november, arbejdede han over hver eneste dag. Udover det daglige arbejde har der været aftenarbejde, weekendarbejde, undervisning og projektopgaver. Det tager næsten alle Mads’ kræfter, og hans overskud til fritids- og familieliv er meget lille.

Denne nye virkelighed har gjort det svært for os at få vores hverdag til at fungere. Det var jo ellers Mads, der havde den korte arbejdstid, de ordnede forhold med overenskomst og den korteste transporttid. Hans overarbejde lagde pres på mig i forhold til at komme hjem til Adina i en rimelig tid. I den situation mærker jeg virkelig, at jeg har et job med meget lidt fleksibilitet. Vi har været nødsaget til at bede om hjælp fra forældre og andre for at få det daglige til at løbe rundt, så Adina ikke skal være alene hjemme alt for længe. Det huer mig bestemt ikke – jeg vil gerne kunne klare mig selv og give min hund et godt liv. Men jeg er dybt taknemmelig for at have mulighed for at vi kan få den støtte.

Bolig

Også i 2015 har vi været utrolig glade for vores nye, gamle hus i Birkerød. Jeg ved slet ikke hvordan vi skulle have klaret sådan et år på arbejde, hvis ikke vi havde haft den mulighed for restitution, som det hus giver os. Muligheden for at trække sig helt uforstyrret tilbage for at lade batterierne op er helt essentiel for mig for at klare hverdagens både selv- og uforskyldte strabadser, både fysisk og psykisk.

Vi slapper dog ikke kun af. Der har i 2015 fortsat været en række ting vi gerne ville gøre ved både hus og sommerhus. I påsken lagde vi træterrasse ved sommerhuset, til stor nydelse i den efterfølgende sommerferie. I Birkerød satte vi støjdæmpende hegn op ud mod den befærdede vej vi bor op ad, og det gav mere ro og følelse af uforstyrrethed.

I år har jeg gjort en del for at lære den nye by at kende. Jeg forsøger så vidt muligt at gøre mine indkøb lokalt, og kommer jævnligt på Birkerød Hovedgade, i butikkerne i Bistrup og den lokale gårdbutik. Grundlovsdag oplevede Mads og jeg den gamle Præstegårdshave, hvor vi hørte daværende udenrigsminister Martin Lidegaard holde grundlovstale. Og i sommerferien besøgte jeg sammen med Mads og min far det lille lokalhistoriske museum. Jeg nyder den slags kulturelle oplevelser.

Socialt liv

For mange familier der flytter til en ny by, er det nok børnenes skolegang og fritidsliv der giver anledning til nye relationer og sociale kontakter.

For mig er det min hund Adina, der skaber de fleste kontakter. For enden af vores vej er der indgang til den lokale hundeskov, og det giver mig mange nye bekendtskaber. Adina har fået flere legekammerater, som nu styrer direkte hen til havelågen for at komme ind og lege med hende, når de kommer forbi, og så får menneskene også lige en sludder og måske en kop kaffe. Også gåtur i selve skoven har jeg lært både mennesker og hunde at kende.

Det var også på grund af Adina, at vi i juli drog afsted til det nordlige Jylland. Der var inviteret til træf på den kennel Adina kommer fra, og det var en festlig dag med hele 17 hvide schæfere, der vimsede rundt på den store landejendom.

Det sociale liv ifm. Adina kommer af sig selv, for hunden skal jo luftes. Men derudover har jeg haft dårlige mulighed for at dyrke sociale relationer i 2015. Pga. Mads’ overarbejde kan jeg ikke lave aftaler efter fyraften på hverdage – jeg skal hjem til hunden. Weekenderne er nærmest overstået før de er begyndt pga. byggeprojekter, almindelig vedligeholdelse af hus og have, og fordi jeg er nødt til at prioritere mental restitution for at fungere til daglig. Heldigvis har der dog været et par større begivenheder i året, der har givet os lejlighed til at se familie og venner.

Oplevelser og begivenheder

årsopgørelsen for 2014 brugte jeg vores kaffemaskine som et billede på, at vi får flere gæster end vi gjorde da vi boede i Virum. I år har vi fået os en ny kaffemaskine, Tassimo, som gør det endnu lettere at lave en kop kaffe til gæster. Jeg har købt en masse forskellige kaffevarianter, og har haft flere lejligheder til at byde på Latte Macchiato og Café Crema, men jeg har også været en del ude.

Kaffemaskinen kom på arbejde, da vi fejrede Mads’ 40 års fødselsdag i oktober. Pejsestuen blev dækket op til 16 personer, og vi nød dejlig indisk mad, mens hele familien Appelby hyggede sig.

Tidligere på året blev min veninde Mette også 40. Det blev fejret på en restaurant i København, hvor vi simpelthen fik serveret alle de grillede kødretter der var på menukortet. Sikke en kød-fest!

Ved min fasters 70-års fødselsdag blev næsten hele min fars familie samlet. Vi bor langt fra hinanden og i flere forskellige lande, så det er ikke så tit det sker. Selvom vi tilbragte en eftermiddag sammen i Frilandsmuseets charmerende selskabslokaler, fik jeg ærgerligt nok ikke talt med alle.

Jeg havde 25 års studenterjubilæum i 2015, og blev inviteret til sammenkomst på gymnasiet. Jeg var med til at spore nogle af de gamle klassekammerater, men valgte ikke at deltage i selve festen. Jeg synes det er sjovt at se hvad der er blevet af de forskellige kammerater, men finder Instragram og Facebook tilstrækkeligt.

Julen blev ret social. Min bror kom til Danmark for første gang i 3 år, og det skulle udnyttes. Foruden selve juleaften var vi værter for mine forældre og min bror flere gange. Det føles rigtig godt og meningsfuldt at lave hyggelige arrangementer for min familie.

Samfundet

Skal jeg kigge lidt udover min egen næsetip, bød året 2015 på folketingsvalg og efterfølgende ny regering. Det blev en mærkelig oplevelse.

Danmarks første kvindelige statsminister og hendes parti fik et rigtig godt valg, selvom det plejer at ‘koste’ at have regeringsmagten. Alligevel tippede balancen, og hun mistede magten, hvilket fik hende til at kaste håndklædet i ringen, ikke bare som statsminister, men som formand for Socialdemokratiet.

Der var altså borgerligt flertal, men de partier der plejer at danne regering gik meget tilbage ved valget. Det største borgerlige parti blev Dansk Folkeparti, men de smed også håndklædet i ringen og ville ikke indgå i en regering.

Resultatet blev en ren Venstre-regering, som ikke virker til at have så langsigtet et perspektiv. Indtil nu har de kun gennemført nogle af de mere smålige mærkesager fra støttepartierne og deres eget partiprogram.

Den skyttegravsagtige debat jeg omtalte i juli er kun blevet værre. Når regering vælger at stoppe grundskyldens himmelflugt, så vi der ejer vores bolig ‘kun’ skal betale det samme i skat, som vi gjorde i 2015, bliver det kaldt “at forgylde de rige”.

Retorikken omkring flygtninge og migranter er også polariseret. Enten tager man imod alle 20 millioner med åbne arme, eller også er man racist. Jeg er som så mange andre dybt bekymret over flygtningesituationen, både for de enkelte flygtninge,  og hvad det betyder for Danmark. Jeg håber at der er nogle dygtige ledere og diplomater der kan finde noget der peger i retning af en løsning.

Alt i alt synes jeg ikke at 2015 har været et særlig godt år.

Helt grundlæggende er jeg glad og taknemmelig for mit liv med Mads og Adina og vores familie og venner. Jeg er også glad for en række nye relationer – Facebook siger at jeg har fået 19 nye venner i år, og det er ikke så lidt når man tager i betragtning, at jeg kun bliver FB-venner med folk jeg kender fra virkeligheden.

Arbejdsmarkedets grænseoverskridende krav og manglende fleksibilitet har fyldt for meget i mit 2015, og gjort det svært for mig at leve mit liv fuldt ud. De rigtig dårlige nyheder er, at lige nu kan jeg ikke se lys for enden af tunnelen.

Over årene har jeg lavet mange forandringer i mit liv for at mindske effekten af de stress-faktorer jeg oplever i mit liv. I øjeblikket har jeg ikke overskud og kreativitet til at finde flere omveje og genveje. Jeg tror at vejen frem lige nu er at forsøge at leve livet dag for dag, og nyde det der er at nyde. Som for eksempel den flotte solopgang, som er i toppen af dette blogindlæg. Den var lige foran mig på årets sidste dag, da jeg stod ud fra brusebadet og så ud ad vinduet ud mod skoven.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

Lignende indlæg:

Juleaften på Bøgevej

For huset var det 108. gang det var jul. Vores nye, gamle hus i Birkerød har holdt jul under både 1. og 2. verdenskrig, under 60’er-oprøret og oliekrisen i 1970’erne. Det er som om huset bare vifter med hånden og siger “pfff…. det er da ikke noget – det har jeg prøvet masser af gange!”.

For os var det første gang vi skulle holde jul i det hus, og det havde vi glædet os meget til. Vi synes at det klassiske murstenshus med højt til loftet, stuk, store flotte vinduespartier og fine parketgulve var nogle rigtig fine rammer for vores version af denne traditionelle aften.

Jeg har altid ønsket mig at have tallerkener med juletema, og har også haft et par tilløb med stel som meget hurtigt gik ud af produktion igen. I år besluttede jeg at gå “all in”. Til min fødselsdag i november ønskede jeg mig tallerkener fra Royal Copenhagens serie Stjerne Riflet, og det lykkedes mig at samle både 6 tallerkener, sovseskål og et par fade – et komplet sæt til juleaften. Det fine stel har motiver inspireret af den gamle Peters Jul, som jeg synes passede perfekt til det gamle hus.

Jeg har prøvet at holde jul selv en enkelt gang før, nemlig for 2 år siden i vores rækkehus i Virum. Dengang fandt vi frem til en menu som vi virkelig godt kunne lide. Den rummer både tradition og fornyelse, så den holdt vi fast i. 

I år blev julen fuldendt set fra min families synspunkt, for min bror kom fra Sydcalifornien for at holde jul med vores forældre, mig, min mand og ikke mindst vores hund Adina. Både Mads og jeg havde fået fri de 3 hverdage op til juleaften, og der var dømt jul en hel uge. De første dage gik med indkøb af julegaver, juletræ og madvarer. Familien samledes til hjemmelavede æbleskiver hos os, og der blev også tid til et besøg hos et vennepar i Allerød. De sidste dage inden jul fik vi gjort rent og pyntet det gamle hus fint op med nisser, hæklede snefnug, juleklokker og på juletræet masser af glaskugler.

Selve juleaften forløb rigtig godt. Vi startede aftenen kl. 16 med at se Disney Juleshow. Maden var sat i ovnen til langtidsstegning, men stegetermometret afslørede at kalkunen blev noget hurtigere færdig end forventet. Vi spiste derfor ikke så lang tid efter at juleshowet var færdigt.

Måltidet er designet til at være både nemt og lækkert, og det blev det heldigvis også. Vi spiste

  • kalkunbryst farseret med kyllingekød, andelever og spæk og med flettet, soltørret skinke udenom
  • små runde, halverede kartofler i ovn med godt med krydderier og smør
  • rødkålssalat med appelsinfileter, tørrede tranebær og ristede mandler
  • flødesovs

Til dessert fik vi islagkage med 2 slags is: dajm-is med kanel og flødeis med pureret kirsebærsovs.

Til min store glæde kunne alle lide maden, og der blev spist godt. Faktisk var alle så mætte bagefter, at der slet ikke var plads til de lækkerier i form af marcipan og chokoladetrøfler vi havde taget med hjem fra Tyskland en måned forinden.

Da vi havde besluttet at droppe julegaverne i år, havde jeg forberedt lidt forskellig underholdning. Mellem hovedretten og desserten lavede vi en lille pakkeleg. Aftenen inden sad jeg sent oppe og hyggede mig med at beklæde små æsker med gavepapir og fylde dem med forskelligt slik. På den måde var det ikke en rigtig gave, og jeg tænkte at især min bror ville sætte pris på noget dansk slik. Vi raflede, og dem der fik en 6’er måtte vælge en pakke, først fra puljen og derefter fra de andre deltagere om bordet.

Jeg havde også forberedt et par quiz’er med spørgsmål dels om jul, og dels om os selv. Jeg havde egentlig tænkt at det kunne være underholdning inden maden, men da maden blev så hurtigt færdig, tog vi dem senere.

Efter maden gik vi ind i pejsestuen, tændte de levende lys på juletræet og satte os i magelige stole med en kop kaffe. Vi satte noget klassisk julemusik på anlægget og nød synet af juletræet. Det blev en både stemningsfuld og afslappet stund. Det var slet ikke mærkeligt at der ikke skulle pakkes julegaver op.

Til sidst satte vi os ind i fjernsynsstuen med vores smartphones og gættede på hvad der kan gøre min bror mest rasende, hvilken uddannelse Mads i grunden har, og mine shoppevaner. Det gav et par gode grin, og måske fik vi også opfrisket lidt af vores viden om hinanden.

Ved halv elleve-tiden blev mine forældre og min bror kørt hjem – mætte, trætte og i godt humør. Juleaften plejer ikke at vare helt så længe i min familie, og alle gav da også udtryk for at det havde været en god aften. Jeg synes også selv at det hele gik op i en højere enhed. Det var en hyggelig, nærværende, smuk og velsmagende jul i mit eget hus.

Lignende indlæg:

Ødsel luksus eller nødvendig livskvalitet

Da Mads og jeg i 2013 begyndte vores tanker om at skifte vores lille rækkehus ud med et ‘rigtigt’ hus, kæmpede jeg lidt med et dilemma mellem at nøjes og at udleve drømme. Jeg har altid været kritisk overfor filosofien om at udleve drømme for hver en pris. Det fik mig til at føle mig grådig, når jeg ønskede mig mere end jeg havde.

Min mand er vokset op i en familie med 2 voksne og 3 børn i et hus på 85 kvm, og han har derfor en naturlig ydmyghed og lave krav. Jeg selv har været vant til mere plads, men blev alligevel påvirket af mine forældres første reaktion på vores husdrømme: de kunne ikke helt forstå vores ønske, og synes at det da var godt nok at bo som vi boede.

Jeg kan godt lide at se TV-udsendelser som Hammerslag og Luksusfælden, og her får man perspektiv på det at bo i hus. Der er virkelig forskel på hvad danskere kan tillade sig at ønske sig rundt om i landet. I provinsen, og især ude på landet, kan selv folk med lavt uddannelsesniveau og meget små indkomster bo i hus. I de store byer, og specielt i Storkøbenhavn, er det en luksus at kunne bo i eget hus og bestemt ikke for enhver pengepung. Selv folk mellemlange uddannelser kan have problemer med at få råd til et almindeligt hus i Storkøbenhavn.

Måske var det både ødselt og risikofyldt at ønske sig et hus, når man bor i Københavns forstæder. Måske var det urealistisk og ufornuftigt for sådan en som mig, med kun en kort videregående uddannelse, at sætte næsen op efter at få mit eget hus.

I rækkehuset var jeg ked af at hunden skulle bakke ud af soveværelset. Jeg var ked af at være så tæt på naboerne. Jeg var træt af parkeringskaos, smækkende bildøre og råbende naboer lige udenfor mit vindue. Jeg var ked af jord i soveværelset og uro i stuen, fordi indretningen var som i en lejlighed, hvor alle rum og funktioner var tæt på hinanden. Det stressede mig, at jeg ikke synes jeg kunne trække mig tilbage til ro og indadvendthed noget sted, men hele tiden måtte leve med andres menneskers aktiviteter i baghovedet. Det fik mig til at tænke: “hvis andre kan, så kan jeg vel også?”

Nu hvor vi har lavet ændringen, solgt rækkehuset på 75 kvm og købt hus på 192 kvm., er jeg helt sikker på, at det var det rigtige at gøre. Jeg nyder simpelthen dette hus i en grad, som jeg ikke troede var muligt. Og jeg har slet ikke skyldfølelse.

Hver dag når jeg kommer hjem, træder jeg ind i min egen verden når jeg åbner hoveddøren. Jeg glemmer alt om irriterende ting på arbejde og konflikter i trafikken, og går ind i mit eget rum hvor jeg kan være helt mig selv sammen med min lille familie.

Når jeg har taget overtøjet af, går jeg normalt op i soveværelset på førstesalen og klæder om. Herfra kan jeg se ned på livet på Bistrupvej og Statoil-tanken. Men det er i en behagelig afstand – de kan ikke se mig. Når jeg går ud på badeværelset, ser jeg ud på skoven i Bistrup Hegn. Det giver mig ro.

Når jeg bagefter går en tur med hunden i hundeskoven lige ved siden af, slapper af foran brændeovnen sammen med husbond, og laver mad i det store spisekøkken mens jeg gætter med i Jeopardy på fjernsynet, foregår det alt sammen uden at jeg mærker verden udenfor. Det er fantastisk rekreativt.

Den psykologiske effekt af at have et hus, hvor jeg kan lukke omverdenen ude er uvurderlig. Man skal tænke på, at til daglig sidder jeg i storrumskontor med store mængder af mennesker omkring mig, og derudover bruger jeg over 2 timer i myldretidstrafik. Jeg kan mærke en stor forskel i velvære og overskud, efter vi er flyttet i hus.

Vi købte et hus der var dyrere, end det rækkehus vi solgte. Prisen kom dog indenfor det overkommelige, fordi vi købte et hus der ligger tæt på en trafikeret vej. Støjen derfra vurderede vi ikke ville genere os nær så meget, som nærmiljøet i rækkehuset gjorde, og vi fik heldigvis ret.

Økonomien er reelt stort set den samme som i rækkehuset, fordi vi er gået over til realkreditlån med fleksibel rente. Vi sætter dog mere ind på budgetkontoen for at polstre os til fremtidige højere renter. Vi vil ikke kunne sidde i længere tid i huset på dagpenge. Det kunne vi heller ikke i rækkehuset.

Alt i alt er balancen mellem det økonomisk fornuftige og den psykologiske sundhed altså rigtig god, og bedre end jeg havde turdet håbe. Jeg er SÅ glad for det her skønne hus, fordi det har givet mig albuerum og langt mere overskud i hverdagen. Det er ren livskvalitet for mig at bo i hus.

Lignende indlæg:

Medieforbrug 2015

I disse år udvikler mediebilledet sig meget. Internettet har været her i mange år, men det ser ud til at det særligt er i disse år at det for alvor påvirker distributionen. Både de trykte medier og tv/radio er for alvor begyndt at bruge internettet, og det har også rykket på vores forbrug af medier.

Vi har en særskilt sektion i vores budget til medier, fordi det hurtigt kan løbe op med forskellige abonnementer, og derfor har jeg også et ret godt overblik over vores forbrug på det område.

Sidste sommer lancerede mit mobilselskab Telmore Play, hvor man for 250 kr. om måneden foruden taletid, fri SMS og data til mobilen, også fik en lang række medie-tjenester. Det kunne ikke betale sig ikke at tegne dette abonnement, og det har også ændret en del på vores forbrug.

Trykte medier

Avis

Jeg er vokset op i et hjem med avis. I mit barndomshjem holdt vi Politiken, og lige siden jeg flyttede hjemmefra har jeg holdt Berlingske Tidende. Jeg har nydt at have den fysiske avis at sidde og bladre i. Om søndagen satte jeg god tid af til de mange dybdegående artikler. Til hverdag blev det mere overfladisk, og nogle dage kom dagens avis urørt hen på avishylden under sofabordet. For et par år siden ændrede vi abonnementet, så vi kun fik avis fredag, lørdag og søndag i erkendelse af, at vi ikke fik læst så meget i den på hverdage, og prisen var efterhånden krøbet godt opad.

Ved nytår steg prisen på Berlingske fredag, lørdag og søndag til en årspris på mere end 3000 kr. Der gik grænsen for os. Vi opsagde abonnementet helt, og gik over til at købe avis i løssalg hos bageren om søndagen af og til.

En livslang vane blev brudt, og jeg var nervøs for om jeg ville savne avisen. Mest af alt var det nu en lettelse. Nu havde vi ikke længere de store stakke med gamle, ulæste aviser at skille os af med, og det pyntede godt i budgettet.

Til hverdag læser jeg nu hovedsagelig avis fredag eftermiddag, hvor jeg læser de 2 små lokalaviser vi modtager. Jeg sidder i den gode lænestol med benene oppe og nyder at have fyraften og weekend.

I sommerferien har vi både sidste år og i år tegnet et kortvarigt abonnement på BT, fordi det er hyggeligt at have lidt avis at læse når man har fri. BT er billigere, mindre, og har væsentligt mindre læsestof – og en del pseudo-journalistik, som ikke giver nogen værdi. Men der er enkelte gode artikler, nogle er taget direkte fra Berlingske, og det passer fint til mit læse behov.

Via Telmore Play har vi online-abonnement på Politiken og Ekstra Bladet. Politiken kører dog så utrolig langsomt, at min tålmodighed ikke rækker til søndag formiddags-læsning. Ekstra Bladet bruger jeg kun yderst sjældent, da jeg ikke bryder mig om deres redaktionelle linje.

Tidsskrifter

Vi holder næsten altid en række blade, men reviderer jævnligt udbyttet af at holde dem. Vi har en tidsskriftholder stående ved vores læsehjørne, og her er det helt synligt, når der er blade vi ikke får læst, for så ligger de i plastikindpakningen når næste udgave kommer.

Senest har jeg abonneret på bladet Psykologi og Vi med hund, men har opsagt begge abonnementer, da jeg ikke kunne følge med. Jeg har stadig uåbnede blade liggende, selvom det er et år siden jeg abonnerede sidst. Ikke engang en sommerferie i sommerhus kan gøre kål på de ulæste blade.

Husbond har stadig glæde af Gør Det Selv, Aktiv Træning og Cykelmagasinet. Telmore Play giver os digitalt abonnement på Euroman, Eurowoman, Gastro, Rum og Fit Living. Bladene kan læses på tablet. Desuden får man abonnement på bog-tjenesten Mofibo, som husbond bruger en del.

Fjernsyn

Flow-tv

Da vi flyttede til Birkerød måtte vi undersøge markedet grundigt. Fra vores tidligere boliger havde vi været vant til at have kabel-TV, men det var ikke en mulighed på vores nye adresse. Der var 3 muligheder:

  1. Det luftbårne signal, som i dag er digitalt signal fra Boxer
  2. Parabol fra Viasat eller Canal Digital
  3. Internetbaseret fjernsyn

Efter i mange år bare at have valgt den store pakke fra Yousee, måtte vi analysere vores reelle behov for at finde den løsning der bedst passer til os.

Et af vores behov var sports-kanaler, og det gjorde opgaven mere kompliceret. Egentlig var parabol-udbyderne stærkest på dette område, men det var også rasende dyrt. Internet-TV var jeg noget skeptisk overfor; var produktet mon modent nok? Da jeg fandt ud af, at vi på adressen kun kunne få en hastighed på 10 mbit/s var det afgjort – jeg stolede ikke på at det ville blive en tilstrækkelig stabil løsning. En efterfølgende snak med naboen har da også bekræftet mig i den beslutning.

Tilbage var Boxer, som vi havde i forvejen i sommerhuset for at kunne se TV2. Vi valgte den største pakke. Vi fik knap så mange kanaler som vi var vant til med Yousee, men prisen var også en smule lavere. Med Boxer opnår vi yderligere en fordel i forhold til sommerhuset, fordi vi kan bruge samme abonnement deroppe – så har vi alle de samme kanaler som derhjemme uden at det koster ekstra.

Husbond har i perioder haft et online abonnement hos Eurosport, så han kan se alle Eurosports kanaler på PC og tablet. Vi anskaffede et Samsung-TV, som også har en app til Eurosport, og på den måde fik vi en passende sports-dækning til en OK pris.

Streaming

Vi var så småt begyndt på at have forskellige streaming-tjenester, da vi flyttede til Birkerød. Foruden de omtalte Eurosport-abonnement har vi også i perioder haft abonnement på TV2 Play, bla. i et forsøg på at finde en billig løsning til sommerhuset.

Via Telmore Play har vi abonnement til TV2 Play, HBO Nordic og C More Play. Vi bruger TV2 Play temmelig meget, senest ifm. Tour de France, hvor husbond kunne komme hjem fra arbejde og nyde den fulde udsendelse af dagens etape via denne tjeneste, selvom han arbejdede over næsten hver dag. Det fungerede fint, og så var vi fri for at optage live-udsendelsen.

Vi har en enkelt gang prøvet at leje en film hos Blockbuster via app på  fjernsynet – det fungerede ret fint. Her betaler man ikke abonnement, men betaler bare pr. film man ser. Vores Boxer-abonnement giver mulighed for en tilsvarende tjeneste fra SF Film via Boxer Bio-boxen. Vi må dog erkende, at vi ikke er typerne der ser vældig mange film og serier, og derfor bruger vi heller ikke HBO eller C More ret meget.

Det er ved at være et stort virvar af tjenester og metoder, og man skal holde tungen lige i munden for at finde ud af sine muligheder. Nogle tjenester har apps til Samsung-fjernsyn, andre har til Sony – nogle har Chromecast-support, og nogle har en begrænsning på hvor mange enheder man kan bruge dem fra.

Chromecast er begyndt at være et meget nyttigt format. Denne lille dongle, man sætter i fjernsynets HDMI-port, giver nemlig mulighed for at sende forskelligt indhold fra apps på tablets over til fjernsynet. I starten var det stort set kun Youtube og Netflix, der kunne bruges med Chromecast, men på det seneste har de har de fleste af vores tjenester fået understøttelse for Chromecast – i skrivende stund mangler vi faktisk kun at Eurosport Play får Chromecast-support!

Det er især smart i sommerhuset, hvor vi har et lidt ældre fjernsyn af hensyn til indbrudsrisiko. Vi kan få adgang til en masse indhold udover flow-tv, selvom det ikke er et Smart TV, fordi det kan tilsluttes internet og har en HDMI-indgang.

Musik

Flytningen til Birkerød for et år siden tvang os også til at tage stilling til vores musikbehov. I mange år har jeg ikke nænnet at stille mine LP’er væk, og det samme gælder nu CD’erne, selvom de heller ikke bliver spillet ret meget mere. Vi har ikke pladespiller sat til vores musikanlæg, men der er stadig CD-afspiller.

Da vi skulle indrette os med møbler i den nye bolig valgte vi at lægge størstedelen af CD’erne på loftet. Vi satte et lille skab på på væggen til udvalgte CD’er, som vi gerne ville kunne hive frem og høre af og til. Vi valgte specielle indspilninger og kunstnere, som vi forventede det ville blive svært at finde på streamingtjenesterne.

Musikstreaming har vi brugt i længere tid end film og andet visuelt materiale. Vi har både prøvet Spotify, Last.fm og Grooveshark, og alle årene har vi haft adgang til TDC pga. ADSL-abonnement. De sidste par år har vi dog brugt Telmores musiktjeneste, som ligner TDC’s meget (jeg tror det er samme IT-løsning). Det sidste år har den kørt upåklageligt, og man kan finde næsten alt det man ønsker sig.

Telmore Musik er en del af mit mobilabonnement, og det har også den fordel, at dataforbruget via mobilsignal er gratis når man bruger denne tjeneste. Tidligere foretrak man at være på wi-fi når man streamede musik, men det er ikke længere så attraktivt. Efter at vi fik 4G, har datahastigheden været langt bedre via mobilsignal end via wi-fi.

På arbejde lytter jeg ofte til musik, da jeg sidder i kontorlandskab. Jeg sætter hovedtelefoner til min smartphone. Udover Telmore Musik bruger jeg DR Radio, Tunein Radio og Beyond Pod.

Hjemme lytter vi til musik via et mindre Denon-anlæg og Minipod-højttalere. Radio hører vi via DAB og FM, og streaming foregår ved at vi forbinder vores mobile enheder via Bluetooth til anlægget.

Alt i alt er jeg glad for vores nuværende setup. Vi har adgang til de ting vi har brug for og kan bruge dem på gode og effektive måder. Vi har også adgang til lidt mere end vi bruger, men det er primært via mit Telmore Play-abonnement og går derfor ikke ud over økonomien. Jeg kunne godt tænke mig en bedre internetforbindelse, men man kan jo håbe at TDC’s opgraderingsindsats engang kommer til Birkerød. I mellemtiden glæder jeg mig over god mobildækning og adgang til al den underholdning jeg kan ønske mig.

Lignende indlæg:

Gardiner, lamper og billeder

Processen med at flytte ind i et nyt og større hus minder mig om den projektstyring jeg ofte er involveret i på arbejde. I projektstyring bruger man begrebet Kritisk Vej, når man har en situation hvor visse aktiviteter skal færdiggøres før andre kan påbegyndes. Når man lægger aktiviteterne i forlængelse af hinanden, kan man tegne en vej igennem dem og danne sig et overblik over lang tid man minimum vil være om at nå hen til afslutningen.

Der har været mange ting ved det nye hus, som ikke kunne gøre samtidigt. Jeg ved ikke om jeg er overrasket over, at vi endnu ikke er helt på plads – sidst vi flyttede gik der et helt år, før vi kunne gøre det allersidste i flytteprocessen: hænge billeder op. Men ting tager jo tid.

Et element der kom ind på vores kritiske vej var bygning af carport. Vi fik tilladelse til at bygge i eftersommeren og ville gerne i gang så hurtigt som muligt – dels for at få parkering til cyklerne hurtigst muligt, og dels fordi at støbning af stolper skulle foregå inden det blev frost. Derfor valgte vi at kaste alle kræfter i det arbejde, og det tog det meste af efteråret.

Det betød selvfølgelig også, at den øvrige kommen på plads gik i stå, og der var en del flyttekasser der fik lov at stå helt til december. Enkelte står der såmænd endnu.

I det nye hus har 2 mindre stuer afløst en stor stue, og det har givet udfordringer med møblering. Den største stue kunne vi hurtigt sætte sofa, tv og reolsystem i, men der var ikke plads til vores lænestol. Den kunne til gengæld passe fint i den lille stue, hvor der er brændeovn. Det stod hurtigt klart for os at her kunne blive en god hygge-/læsekrog. Der skulle dog lidt mere til end den ene lænestol. Vi skulle anskaffe en matchende lænestol, et lille sofabord, læselamper og et gulvtæppe. Vi var nødt til at bruge noget tid på overvejelser om udseende og stil, og da vi havde besluttet os tog det også noget tid at få tingene i hus. Der var eksempelvis mere end 2 måneders produktionstid på den nye lænestol.

Først da vi havde møblerne til dette rum på plads kunne vi beslutte os for gardiner. Gardinmanden fra SEGA fik vi besøg af efter nytår, og i skrivende stund venter vi at få leveret gardiner inden for de næste 2 uger. Når gardinerne er sat op kan vi hænge billederne op, så de bliver korrekt placeret i forhold til gardinerne.

Nu hvor vi ved hvordan rummene kommer til at være indrettet, er det tid til at se på den lysmæssige indretning. Vi har bare placeret de lamper vi havde i forvejen efter behov, og nu hvor vi er midt i den mørke tid kan man se hvordan det fungerer. Der er nogle af lamperne som ikke ser så godt ud i de nye stuer, hvor der er væsentlig højere til loftet, og nogle steder er der brug for mere lys. Jeg har derfor bestilt ikke mindre end 5 nye bordlamper og 2 loftlamper, og jeg glæder mig til at se dem i brug.

Alt i alt kan vi se frem til at være helt færdige med indretningen i de fleste rum indenfor den næste måned. Så mangler kun oprydning i kælderen og indretning af det store rum i tilbygningen, som skal være hobbyrum for Mads.

Lignende indlæg:

Opgørelse af mit 2014

Endnu et år er gået, og jeg vil som altid gerne gøre det forgangne år op. Efter et eftertænksomt og reflekterende 2013 blev 2014 et år med handling og store forandringer.

Ny bolig

Vi gik ud af 2013 med en beslutning om at prøve at finde en ny bolig. Vi havde sat rækkehuset i Virum til salg, og stod nu i den helt åbne situation, at vi ikke anede i hvilke rammer vi ville befinde os ved juletid næste år. Køberen til vores rækkehus meldte sig med et købstilbud 9 dage efter, at huset var kommet på nettet. Handelen kunne dog først lukkes 5 uger senere pga. et langtrukkent forhandlingsforløb.

Det var bankens krav, at vi solgte vores hus før vi kunne købe noget nyt. Det fik selvfølgelig betydning for hvilket hus vi endte med at købe, fordi vi ikke bare kunne slå til når det rigtige hus var der. Vi brugte de første 3 måneder af 2014 på at se på huse, og endte med at købe nr. 4 på ønskelisten; en murermestervilla i Birkerød.

Det er vi såmænd godt tilfredse med. De første huse vi forfulgte var væsentligt mindre og i væsentligt dårligere stand end det hus vi bor i idag. Vi prioriterede sådan, for at sikre at alle muligheder for at blive i samme afstand til mit arbejde var undersøgt, før vi overvejede at bevægede os længere væk fra København. Hvis jeg skulle droppe min el-cykel og begynde at køre med S-tog til arbejde, skulle det være fordi andre muligheder var udtømte.

Heldigvis endte vi med at få både i pose og sæk. Det viste sig nemlig, at selvom jeg fik 6 km længere på arbejde, så kan jeg fortsat el-cykle på arbejde. Samtidig fik vi et stort hus med både nyt tag, nyere vinduer og hvor hverken køkken eller badeværelser er udskiftningsmodne. Det lykkedes os endda at indfrie drømmen om at bo tæt på en hundeskov.

Flytningen blev overstået på en uge, for det var den tid vi havde til rådighed. Det betød naturligvis en skarp prioritering af, hvilke ting vi kunne ordne. I skrivende stund har vi stadig ikke fået hængt så mange billeder op, der er flere rum som roder en del og vi mangler gardiner i den ene stue. Men vi har en god base for vores hverdag, og det er også lykkedes os at få en carport med cykelskur bygget inden vinteren, så vi ikke skal tage cyklerne ind i huset om aftenen.

Nu hvor jeg ser tilbage på hele forløbet er jeg rigtig glad for resultatet. Vi har fået et pragtfuldt hus, som passer rigtig godt til os. Vi har fået den forandring vi ønskede mht. mere ro og nærhed til natur. Og det hele er foregået på en både psykologisk og økonomisk sund måde.

Diæt

Jeg fortsatte med 5:2-diæten i 2014, og den giver mig stadig en række gavnlige effekter i form af stressforebyggelse og færre smerter. Jeg har dog ikke tabt mig yderligere i det forgangne år. Det skyldes nok flere ting, men det er klart at pauser ifm. både flytteperioden, sommerferien og 2 sygdomsperioder samt at jeg måtte undvære min el-cykelmotion i 2 måneder i efteråret, spiller kraftigt ind. I det nye år får vi nok mere stabilitet, så kan det være at der rasler lidt flere kilo af. Denne måde at spise på er i hvert fald fortsat en del af min og min families ugerytme.

Arbejde

På jobsiden har jeg også oplevet en del. I slutningen af 2013 fik jeg en ny chef, som havde en helt anden ledelsesstil, en anden faglig profil og nogle andre visioner. Jeg fik også en kollega, og jeg indgik nu i et lille team i stedet for bare at være mig selv. Det var meget inspirerende, og jeg blev meget gladere for at komme på arbejde. Desværre stoppede den nye chef efter kun 1 år. Jeg står nu i endnu en ny situation på jobbet, som jeg endnu ikke helt ved hvad indebærer.

Min organisation har i det forgangne år gennemgået store forandringer, og vi er i dag næsten 100 medarbejdere mere, end da jeg startede for lidt over 3 år siden. Vi sidder meget tæt, det kniber med pladsen i kantinen og mange kolleger er stressede. Altsammen er det udfordringer for mig i forhold til at bevare fokus, koncentrationsevne og stabilitet.

Det har også påvirket vores privatliv, at Mads har haft ekstraordinært travlt. Også i hans organisation sker der store forandringer og udvidelser, og det har betydet et større arbejdsområde for ham. Det er en stressmæssig udfordring, når vi samtidig har haft de store opgaver ifm. flytningen. Vi er meget bevidste om stresssymptomer og at passe godt på ham.

Oplevelser

Hele processen omkring hussalg, huskøb, flytning og at komme på plads i den nye bolig og den nye by har fyldt rigtig meget og udgjort den største oplevelse i 2014. Vi delte oplevelsen med vores familie, som var aktivt med til at male og bygge carport. Vores forældre har også støttet os ifm. travlhed på arbejde, hvor de har kunnet tage imod håndværkere og tage sig af Adina ifm. ekstra lange arbejdsdage.

Mads og jeg drikker ikke kaffe. Vi har ikke desto mindre en Senseo kaffemaskine, fordi det er en nem måde at brygge en god kop kaffe til gæster. Normalt har vi kaffemaskinen pakket væk i et skab, men efter vi er flyttet har den stået fremme i lange perioder. Det nye hus har givet anledning til at byde mange gæster på kaffe. Aldrig har vi haft så meget besøg, som efter vi flyttede til Birkerød. Også ifm. julen har vi haft lejlighed til at vise huset frem til familie.

Der blev da også tid til at holde en decideret sommerferie, hvor vi som sædvanlig tog op til vores sommerhus i Gilleleje. Det blev til 12 sommerdage med badning og gæster – ikke helt så stille som vi nok havde brug for efter flytningen, men ikke desto mindre dejligt.

Stilheden fik vi til gengæld, da vi tog en lille miniferie til Nordtyskland. Det blev en rigtig du-og-jeg-ferie, hvor vi fik et tiltrængt afbræk fra et travlt arbejdsliv og konstante tanker om ting vi gerne vil gøre i det nye hus. Vi sluttede også året af med en rigtig daseferie i sommerhuset omkring nytår.

 –

Som det fremgår har det været et heftigt, men også meget engagerende år. Hele projektet omkring at få et nyt hus var godt for handletrangen og følelsen af, at også vi fortjener at leve godt. Jeg kan også mærke, at det nye hus har en god effekt på min hverdag. Det er simpelthen muligt for mig at være helt mig selv, når jeg er hjemme. Det var det ikke der hvor vi boede før, fordi vi boede så tæt på vores naboer.

Mine ønsker for det nye år går på konsolidering. Der er stadig en del projekter vi gerne vil gennemføre med det nye hus, men det skal også handle om at komme helt på plads og få hverdagen til at køre endnu mere effektivt, så vi ikke bruger for mange mentale ressourcer på banaliteter. På jobsiden håber jeg også på konsolidering for vores begges vedkommende. Man kan ikke blive ved med at arbejde i en form for undtagelsestilstand.

2015 bliver også et år med mange runde fødselsdage. Både min mand og min veninde fylder 40, og der er også en 70 års fødselsdag i familien, så der bliver rigelig anledning til at socialisere. Mon ikke også vores Senseo kaffemaskine kommer frem i 2015, jeg har i hvert fald købt en frisk omgang kaffe-puder.

Hvis jeg skal kigge lidt udover min egen næsetip ser jeg frem til et valg i 2015 med fortvivlelse. Som det ser ud lige nu, er der stor tyngde på begge de yderste fløje af det politiske spektrum, og desværre ikke ret meget opbakning til midterpartierne. Det lyder lidt for spændende.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

Lignende indlæg:

Julen 2014

Det er jul igen, og jeg sidder i min lænestol og hygger mig foran brændeovnen, mens jeg lytter til Tykmesterens Julekalender. Senere skal vi til julefrokost hos Mads’ forældre, men lige nu har jeg en stund for mig selv.

Jeg har glædet mig til julen i vores nye hus. Det gamle hus nærmest kalder på julepynt, og også glasgangen over til tilbygningen har jeg glædet mig til at indrette med lys.

Før det blev december hang jeg fine gaveposer på gelænderet til trappen – det var årets pakkekalender til Mads. Det kom til at se rigtig godt ud. Det har været hyggeligt at se Mads gå op og ned ad trappen for at lede efter dagens pakke, for efterfølgende at sidde på 3. trappetrin og pakke ud.

I starten af december satte vi lys op. Dels kugler og juletræer med LED indendørs i vinduerne, og dels lyskæder på 2 stedsegrønne træer foran huset. Det var sjovt at finde gode nye placeringer til vores julepynt i dagene op til jul. I fødselsdagsgave havde min mor givet mig 24 hvide snefnug, som hun selv havde hæklet og stivet. De kom op i ruderne i fløjdørene mellem de 2 stuer samt i de små ruder i de store vinduespartier. Et juletræ og et par julestjerne-planter fik vi også indenfor, og jeg nød det.

Gaveræset var en blandet fornøjelse. Jeg har ikke så mange at give gave til, og det kom ret nemt til mig med ideer og indkøb. Jeg klarede faktisk det hele ved online-handel. Værre var det for Mads, som havde svært ved at opnå mentalt overskud til at komme igang. Han har en større familie og mange aldersgrupper at købe gaver til. Vi slog en slutspurt ind og klarede det i de sidste dage inden jul, hvilket også betød at indpakning af gaver og andre juleforberedelser blev i sidste øjeblik. Det blev lidt for hektisk til min smag, men jeg overlevede.

Juleaften holdt vi hver for sig i år; Mads hos sin familie og jeg hos mine forældre. Forinden havde vi holdt vores egen lille jul om morgenen, hvor vi gav hinanden gaver. Jeg gav Mads en motorsav med tilbehør og noget tøj, og jeg fik støvler, en PC-skærm og regnsikring til sko.

I juledagene er der altid julefrokoster i vores 2 familier. 1. juledag er det i min familie, hvor min mor og hendes bror skiftes til at holde julefrokosten. I år skulle det være hos mine forældre, men vi besluttede at invitere gæsterne til Birkerød. Min onkel og tante har fulgt interesserede med i vores hussalg og -køb henover året, og de ville gerne se vores nye hjem. Det blev et fin arrangement, hvor min mor stod for al maden og Mads og jeg tog os af de praktiske rammer. Det var rigtig dejligt at holde julefrokost i vores nye store hus. Naturen tilsmilede os endda med sne og solskin, hvilket gav et ekstra pift til julestemningen. Jeg nød at vise huset frem, og jeg tror at alle havde en god dag.

I dag går turen så til Mørkhøj, hvor vi skal holde julefrokost med Mads’ familie. I år skal jeg møde Mads’ faster, som er kommet hele vejen fra Nordjylland for første gang i mange år. Hvis det ellers bliver som det plejer, så skal vi spise en masse mad, og derefter spille banko om nogle fjollede gaver. Det er altid hyggeligt og uformelt.

I år falder julen jo sådan, at der kommer en almindelig weekend efter juledagene. Selvom al aktiviteten omkring jul er dejlig, er det også skønt og ret nødvendigt at have et par dage, hvor der ikke er planer ovenpå en periode med tæt pakket kalender.

Lignende indlæg:

Storhus-rengøring

Vores nye hus står registreret med 192 kvm beboelse. Hele huset består af et oprindeligt hus fra 1907 på ca. 140 kvm, og en tilbygning på ca. 50 kvm., der er kommet til i 2001. Den nye bygning indeholder de rum, som vi ellers i vores hussøgning havde troet vi skulle finde i kælderen: bryggers, et ekstra badeværelse og et rum til Mads’ hobby. Derfor opfatter vi ikke huset som så enormt, det er bare en anderledes fordeling end de 97 kvm. bolig og 97 kvm. kælder som vi var tæt på at købe i Nærum og Søllerød.

Ikke desto mindre er det en typisk reaktion, at man synes det er et stort hus når man nævner de 192 kvm. Det næste udsagn er tit, at der er meget at gøre rent. Det har vist sig at være en langt mindre byrde end vi troede.

Der hvor vi boede før, havde vi 75 kvm. beboelse. Der var en fordelingsgang, hvor man ligesom i en lejlighed med få skridt kunne gå fra soveværelse til badeværelse, fra stue til køkken og man var hurtigt ude i forhaven eller baghaven. Det betød også, at der meget hurtigt blev beskidt i alle rummene. Når man kom hjem fra en mudret tur i skoven med hunden, eller ind fra haven efter fra en omgang havearbejde, så kunne man ikke undgå at slæbe skidt med ind, og det kom meget hurtigt videre til stue, soveværelse og badeværelse. Derfor var det nødvendigt at gøre rent i alle rummene ret ofte, hvis man som jeg ikke er så vild med jord under de bare fødder når man skal fra soveværelset til badeværelset om morgenen. Efter at vi fik hund var hundehårene alene årsag til langt hyppigere rengøring.

I det nye hus betyder inddelingen af grundplanen, at der ikke bliver beskidt over det hele på samme måde. Entreen ligger i den nye bygning, hvor der er klinker på gulvet og gode muligheder for at få sko og overtøj af vejen før man går videre til resten af huset. Klinkegulvet bliver beskidt, men det ses slet ikke så meget som på plankegulvene i rækkehuset i Virum. Alene det at det visuelt ikke ser så beskidt ud er en stor lettelse for mig.

Man går ad en gang og op ad trapper, før man når til stuerne og køkkenet. Det skidt som vi og hunden måtte slæbe ind fra entréen efter f.x. hundeturen når at falde af før man når til opholdsrummene. Der kommer lidt ind fra havedøren, men måtter på terrassen tager det meste.

Vi har soveværelse, kontor og badeværelse på 1. sal, og her er vi mest morgen og aften. Der er meget mindre trafik, og det betyder mindre støv og skidt. Hvad man måtte have slæbt med sig af skidt når man når til opholdsrummene bliver afleveret på trappen til førstesalen, når man er heroppe. Det er slut med at svinge benene ud af sengen og sætte de bare fødder ned i jord, som hunden har slæbt ind. Jeg kan også gå på bare fødder på badeværelset uden at mærke urenheder under de følsomme fodsåler – en stor lettelse for en sensitiv sjæl som mig.

Så er der hundehårene. Adina fælder selvfølgelig, i perioder mere og i perioder mindre. Men hun fælder ikke mere, fordi vi er flyttet til flere kvadratmeter. Hun smider den samme mængde pels som i Virum, bare over et større areal. Det betyder at nullermands-dannelsen sker langsommere. Også det faktum at vi har 2 badeværelser betyder en mindre rengøringsfrekvens. Vi bruger hovedsageligt hver vores badeværelse, og det betyder at tilsmudsningstiden er halveret.

Alt i alt oplever jeg ikke rengøring som værre, end da vi boede i Virum. Det er rigtigt, at det totale areal der skal støvsuges er større, men det betyder knap så meget, når først man er i gang. Og så er det skønt, at man nemt kan komme til over det hele, og ikke skal sno og vende sig, for at nå alle kroge. Det er i øvrigt naturligt at tage 1. salen for sig, opholdsrummene for sig og tilbygningen for sig, også fordi rengøringsbehovet er forskelligt de 3 områder. Vi måske gør rent lige så ofte som i Virum, men det er ikke alle 192 kvm. hver gang.

Lignende indlæg:

Hverdag i det nye hus

Det nærmer sig et helt kvartal, hvor jeg har haft adresse i et mere end 100 år gammelt hus i Birkerød. Vi er kommet videre siden sidste status. Vi har fået anskaffet os de fleste af de møbler, som var en forudsætning for at få pakket det sidste ud, og vi har også fået gardiner i stue og soveværelse. Af møbelanskaffelser udestår nu kun en lænestol og en puf. I går fik jeg pakket mit kontor ud, og når vi får tømt kassen med ledninger og it-udstyr er vi helt fri for flyttekasser i stuer og værelser. Til sidst kommer placering af tæpper og billeder, det kommer til at vente lidt endnu. Der mangler stadig en masse småting.

Udendørs begynder det at blive frustrerende, at vi ikke har et cykelskur. Vi tager vores cykler ind i huset om aftenen, så de ikke skal blive stjålet eller våde. Det er ikke holdbart i længden. Heldigvis fik vi i den forgangne uge afklaring på den situation. Der er et stykke af grunden foran huset som er helt oplagt til carport og cykelskur. Desværre er der en generel regel i Rudersdal Kommune om, at man ikke må bygge indenfor 5 meters afstand til vejkanten, hvilket vil komme i konflikt med sådan et projekt. Men vi søgte om dispensation, og efter 2 måneder i uvished fik vi den sørme. Nu kaster vi os ud i at rydde området for ukrudt, flytte nogle hindbærbuske og anlægge overdækket parkering til bil og cykler. Det var en dejlig nyhed og en lettelse, for vi kunne ikke rigtig regne ud hvad vi skulle gøre hvis vi ikke kunne få dispensation.

Hverdagen er startet igen efter sommerferien, og nu kan jeg mærke hamsterhjuls-fornemmelsen. Den der følelse af, at man ikke laver andet end arbejde, sove, spise og transport. Det er selvfølgelig kedeligt, men det betyder også at huset virkelig er blevet vores hjem, og ikke kun et projekt. Det giver en vis ro.

I går hilste jeg på den sidste nabo, som vi endnu ikke havde fået hilst på. Alle de 3 familier der bor på vores vej har været ret opmærksomme på, at vi har en hund. Og det er ikke den opmærksomhed vi plejer at få omkring Adina, hvor folk henvender sig fordi de synes hun er bemærkelsesværdig smuk eller sød. De snakker om gøen og efterladenskaber. Man mærker, at naboerne har brug for at afdække, hvorvidt vi som nye naboer kommer til at genere dem mere end de gamle. Jeg kan mærke at jeg bliver lidt skuffet, når jeg må adressere naboernes fordomme og negative forventninger allerførste gang jeg møder dem.

Vi mærker ellers ikke meget til naboerne. Der er ikke ret meget trafik på den lille vej vi bor på, og vi ser ikke naboerne ret tit. På den måde opfylder det nye hus fuldstændig vores drøm om ikke at blive ufrivilligt inddraget i andre menneskers liv dag og nat. Vi er helt os selv, når vi er hjemme, og det er fantastisk dejligt.

Til gengæld har vi tit besøg af familien. De lever engageret med i udviklingen i det nye hus – aldrig har vi haft vores forældre og søskende så meget på besøg. Det er dejligt at dele glæden med dem. Om et par uger kommer nogle af mine kolleger. Jeg har inviteret dem til middag. De har fulgt med på sidelinjen i det hektiske forår hvor vi solgte og købte hus. Jeg er spændt på hvad de synes om resultatet.

Lignende indlæg: