Brunch for folk uden børn

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ikke har børn, og at det er af egen fri vilje. I nogle år har jeg været en del af et netværk for folk som er frivilligt barnløse. Vi har et forum på internettet, hvor vi deler links til artikler, har diskussioner af forskellige emner og organiserer arrangementer.

Nogle gange om året mødes vi så ude i virkeligheden til spisning, snak, film og andre oplevelser. Igår var jeg til brunch med 4 andre fra netværket. Som sædvanlig var det virkelig hyggeligt, og jeg kom hjem med højt humør og masser af energi.

Når man er et menneske – måske især når man er kvinde – som ikke ønsker sig børn, oplever man mange reaktioner. Man møder anklager om at være egoistisk, ikke at vide hvad kærlighed er og en hovedrysten over at man går glip af noget. Det kan godt føles ubehageligt, uretfærdigt og ensomt, og for mange opstår et behov for at snakke med andre i samme situation. Samtidig oplever mange af os, at det sociale liv med venner og familie forandrer sig fuldstændig efterhånden som omgivelserne får børn, og dermed opstår et behov for at have nogen at gå i biografen med, ud at spise med og have meningsfyldte samtaler med.

Både det sociale og det bearbejdende kan netværket hjælpe med.  Både når vi diskuterer online og når vi mødes IRL snakker vi ofte om emner omkring børn, men også om meget andet. Det er en gruppe af velbegavede og ressourcestærke mennesker, som har meget at byde på – det bliver altid nogle rigtig gode snakke.

For mig har netværket betydet, at jeg har fundet mig bedre tilpas i min rolle som ‘afviger’ på dette punkt, og jeg er blevet bedre rustet til diskutere og forsvare mig, når jeg møder spørgsmål om børn.

Lignende indlæg:

Gastronomisk november

Nu er november snart slut, og det ser ud til at vi går ind i december med et Danmark dækket af sne. Det har været en god november. Hver lørdag har jeg haft spændende planer, og det har bla. resulteret i nogle dejlige gastronomiske oplevelser.

13. november var jeg til blogtræf, som tog os til Green Sushi i Grønnegade. Jeg har spist sushi i mere end 10 år og gør det flere gange om måneden, så det var ikke som sådan ny mad for mig, men jeg bliver ALDRIG træt af sushi. Lige den restaurant havde jeg ikke prøvet før, og det var interessant at se et menukort med vegansk sushi, og hvor man endda kunne få brune ris i sin sushi. Jeg sprang dog begge dele over – har hørt blandede anmeldelser af de brune ris, og for mig handler sushi rigtig meget om fisken og skaldyrene, så dem ville jeg ikke undvære.

Lørdagen efter var det min fødselsdag, og den fejrede jeg også gastronomisk. Jeg inviterede min mand og min veninde på TIVOLI’s Det Japanske Tårn hvor man både kan få sushi og wokretter. Min mand er vild med wokmad, og min veninde er min faste ledsager når der skal spise sushi. Det endte med at vi alle 3 fik sushi. Menukortet var ikke helt så omfattende som på andre sushi-restauranter, men de variationer der var, var meget velvalgte, og kvaliteten var meget høj. Det var en dejlig oplevelse.

Igår gik turen så igen til en restaurant – denne gang i selskab med et andet online netværk jeg deltager i. Vi startede aftenen på L’Education Nationale, en lille fransk restaurant/bistro i Larsbjørnsstræde. Al maden på menuen er klassisk fransk, og man kunne vælge mellem 4-5 forretter, hovedretter, oste og desserter. Jeg valgte dagens ret, som var skaldyr. Bare skaldyr. Sådan får man det åbenbart i Frankrig – ingen grøntsager, ingen ris, ingen sovs – bare mayonnaise, brød og smør. Og så en kæmpe tallerken med alskens skaldyr.

Jeg er en stor skaldyr-elsker, men her var ting som jeg aldrig har smagt, og det var faktisk ikke det hele der faldt i min smag. Øverst var 4 rå østers. Jeg har aldrig smagt rå østers, og synes ikke de lyder særlig tiltalende, men jeg tænkte at jeg måske havde potentiale til at kunne lide dem siden jeg elsker skaldyr så meget. Jeg spiste 3 østers, og ventede på at vænne mig til smagen, men det kom ikke. I stedet kastede jeg mig over nogle snegle, som jeg efter et par stykker meget godt kunne lide, især hvis de blev dyppet lidt i mayonnaisen. Jeg prøvede også nogle små muslinger som også var rå – dem kunne jeg heller ikke rigtig lide. Men de 2 jomfruhummere, krabbe-armen og rejerne kunne også sagtens gøre mig mæt. Mens de andre ved bordet stadig var småsultne efter deres hovedret, var jeg godt mæt da min fantastiske Crème Brûlée blev serveret.

Nu kommer så december med al dens julemad. Så er vi hjemme i den danske madkultur igen, og det er også meget hyggeligt. Jeg holder meget af sild og meget af det andet kolde mad der hører til på julefrokostbordet, men de varme ting er ikke så spændende for mig. Jeg kan godt lide lidt flæskesteg en enkelt gang imellem, men så er det også nok. Jeg kan godt finde på at lave ris a’la mande til mig selv et par gange i løbet af december, så spiser jeg det som aftensmad med masser af kirsebærsovs uden bær. Selve juleaften er det lidt utraditionelt i min familie – menuen lyder på skinke med smørristede kartofler, ærter og champignonflødesauce. Men vi får dog ris a’la mande som de fleste andre familier.

Efter julen har min sushi-spisende veninde og jeg tit fået nok af den danske julemad, og har flere år brugt en eftermiddag mellem jul og nytår på at lave en ordentlig omgang sushi hjemme i mit køkken. Det har vi også talt om at gøre i år. Og december sluttes af med en nytårsaften hvor alt kan ske rent gastronomisk – jeg ved ikke i skrivende stund hvad jeg skal lave og hvad menuen bliver, men det skal nok blive godt.

Lignende indlæg: