Ulven kommer

Igennem de seneste år er der begyndt at dukke ulve op i den danske natur. Efter at der i flere hundrede år slet ikke har været set ulve i Danmark, kom der for nogle år siden pludselig beretninger om ulve. Nogen mente at de havde set det sky dyr, og nogen mente at det var en ulv der havde spist et får. Lige så stille er der kommet flere ulve, og der er også tegn på at de yngler.

Danmarks natur og klima er ligesom vores nabolande et naturligt levested for ulve. I 16-1800-tallet kunne det danske samfund ikke håndtere dette rovdyr og valgte målrettet at udrydde ulven fra Danmark.

At ulven igen er i Danmark er naturhistorisk interessant. Indvandringen skyldes store bestande i Tyskland. Det er spændende fordi der ikke lever særlig mange større rovdyr i Danmark. Ræven har været næsten udryddet af sygdom i de sidste 20 år, og vi er slet ikke vant til at begå os blandt store rovdyr som vores nabolande er.

Måske er det derfor at ulvens indvandring også giver anledning til negative følelser hos nogle danskere. En ting er en irrationel angst for selve mødet med ulven, som vel mest er et udtryk for uvidenhed og mangel på perspektiv.

En anden ting er, at ulven udover at spise vilde dyr, også af og til tager et får eller et andet husdyr. Efter 200 år uden ulve er mange danske husdyr tilsyneladende ikke indhegnet på en måde der beskytter dem mod ulve.

Husdyrenes ejere ønsker at løse problemet ved at skyde ulvene. En løsning der nok er billigere end at investere i ulve-sikre hegn, men som hverken er etisk eller lovlig. Ulven er nemlig fredet i hele EU.

Jeg finder det fuldstændig forrykt at ville skyde et dyr, som naturligt hører til i den danske natur. Det vil være bæredygtigt at have en vis mængde ulve i Danmark. Der har været en kraftig stigning i bestanden af råvildt og kronvildt, og vi har endda en invasiv art, der ikke hører til i den danske natur, nemlig Sika-hjorten, der er importeret fra Asien. En hjælpende hånd fra ulvene til at holde disse bestande nede er helt uproblematisk. Måske kunne vi endda slippe for nogle af de mange flåtbid og heraf følgende borrelia-infektioner.

Almindelig naturpleje og regulering ved jagt er en god ting, men at skyde ulve udelukkende fordi man ikke vil bruge ressourcer på at sikre sine husdyr er efter min mening en primitiv og forhistorisk reaktion.

En af menneskets helt store styrker er jo netop evnen til at tilpasse sig udviklingen. Her må vi simpelhen lære at lave nogle bedre hegn – på samme måde som vi f.x. har kunnet sikre vores høns mod ræve indtil nu. Hvis det medfører en uforholdsmæssig stor udgift for de enkelte husdyrhold, kan man jo lave en erstatningsordning fra samfundets side.

Lignende indlæg:

Skoven larmer

For nogle år siden arbejdede jeg i et flyselskab, og i den forbindelse havde jeg mulighed for at købe charterrejser med personalerabat. Jeg var på Mallorca en del gange i de år, og et par gange boede jeg på hoteller, der lå lige ud til Middelhavet.

Midt i denne luksuriøse beliggenhed slog det mig, hvor meget lyd der kommer fra vandet. Jeg vågnede til lyden af bølgeskvulp, og hvis det blæste lidt op var lydniveauet så højt, at man skulle være ganske tæt på hinanden i lejligheden for at kunne tale sammen, når vinduer og døre var åbne.

Denne oplevelse tænker jeg på i disse dage, hvor det blæser meget. Jeg bor nu meget tæt på en skov, og det kan høres. I går aftes lød det simpelthen som om der kørte et tog forbi helt tæt på huset, og her til formiddag kan man også høre skoven bruse selv med lukkede vinduer.

Hvis der virkelig var et tog, der kørte helt tæt forbi huset, ville man nok irritere sig over lyden. Men når det simpelthen er naturens lyde er det noget andet. Det er dejligt at være tæt på naturen, og til en vis grad er det også beroligende at lytte til naturen.

Når det virkelig blæser til, kan jeg dog godt få vis uro. Det handler nok mest om at jeg bliver bekymret for at taget blæser af, eller at der sker andre voldsomme ting som følge af blæsten. Det er sket flere gange, at jeg har haft svært ved at falde i søvn når det blæser meget.

Jeg prøver i stedet at tænke på det som lyden af stor luksus – ligesom beliggenhed ved havet.

 

Lignende indlæg:

Bjørnedrab i Homnabo

Jeg har en veludviklet retfærdighedssans, og det kan fylde ret meget hos mig, hvis jeg oplever noget jeg synes er uretfærdigt. Det gælder både ting der sker for mig selv, men så sandelig også ting der sker for andre. I den forgangne weekend har jeg være meget oprevet over en historie i pressen.

Historien foregår i Homnabo, Sverige. En ældre mand tager ud at fiske. Her opdager han en hun-bjørn med en unge, som står og spiser af et elg-kadaver. Han er straks klar over at det er en farlig situation, og fjerner sig fra stedet. Bjørnemor sætter efter ham, og han slipper derfra med skrammer på skulder og øre. Han er selv i stand til komme på sygehuset.

Det der oprører mig så meget er, at det svenske politi efterfølgende beslutter, at den pågældende bjørn skal skydes. Og da hun har 3 unger, som ikke vil kunne klare sig alene, skyder svenske jægere i alt 4 bjørne på grund af denne episode. Begrundelsen var, at bjørnen nu havde bevist at den var farlig for mennesker.

Jeg må sige, at jeg er dybt rystet over at bjørnene måtte lade livet. Manden slap levende fra episoden, hvilket han nok skal prise sig lykkeligt for. Den akutte krise var afværget. Hvorfor så dræbe bjørnemor og 3 unger? Det kan vel næppe komme bag på svenskere, der bor i et land hvor bjørne lever naturligt, at bjørne er farlige for mennesker. Med ovenstående argument kunne man jo udrydde alle bjørne i landet – alle ved at det er helt naturlig og normal bjørneadfærd, det der er sket.

Da jeg læste historien kunne jeg ikke tro mine egne øjne. Jeg begyndte at lede efter artikler i svenske medier for at få flere detaljer. De skrev kun om hvordan den 80-årige mand havde det. Der var ingen der stillede spørgsmålstegn ved beslutningen om at dræbe hele bjørnefamilien.

Det virker som om at svenskerne lægger størst vægt på, at det er sikkert for mennesker at færdes i den svenske natur. Jeg er helt uenig. I et land hvor der lever store rovdyr vil det altid være forbundet med en vis risiko at færdes i naturen. Det er en falsk tryghed man forsøger at skabe når man skyder dyr der har været i kontakt med mennesker. Det kan ikke være rigtigt at mennesker skal have førsteret til samtlige kvadratmeter af Sverige. Der må også være plads til dyrene på deres betingelser – det er trods alt et ret stort land.

Lignende indlæg:

Glæden ved et egern

I vores have ved sommerhuset er der mange nøddebuske, og de er populære hos egern. I den forgangne weekend var vi deroppe, og som så mange andre gange kom der et egern forbi, mens jeg sad og læste min søndags-berlinger og drak te søndag formiddag.

Hvor er det dog en stor nydelse at se på et egern, som er igang med at søge føde og derefter at ordne pels. Det er som om det er lidt mere naturlig adfærd man får at se, når man ser dem oppe i sommerhushaven. Når jeg ser dem her i forstæderne er de ofte bare på vej fra det ene sted til det andet.

Jeg bliver så glad helt ned i maven når jeg får sådan en lille naturoplevelse. Jeg føler at det på en måde er en ære, når dyr viser den tillid der skal til for at leve og være i nærheden af mig. Og så har et egern bare sådan nogen søde bevægelser!

Lignende indlæg:

En tur i Højbjerg skov

Idag har min mand og jeg været en tur i skoven. Min mand cykler ofte moutainbike på det blå spor i Rude Skov og kommer derfor forbi et flot udsigtspunkt ved Højbjerg, hvor man kan se helt til Sverige. Han har så tit snakket om at han gerne vil vise mig det, og idag fik vi endelig taget os sammen til at komme afsted om det.

Jeg har ikke en mountainbike, så vi kiggede lidt på kort og tog bilen til Paradis-kvarteret i Holte for at finde en indgang til skoven. Det var ikke helt nemt, de fleste veje der endte blindt mod skoven havde private grunde ind mod skoven. Men så fandt vi Højbjerggårdsvej som har en indgang til skoven gennem skønne områder, bla. en flot ejendom ved navn Østerlide – en rødstensbygning med flotte faconklippede buske rundt om og en fantastisk udsigt over skoven. Jeg kunne ikke rigtig se om det var en privat bolig, men tænk engang at bo der…

Det var en dejlig dag af midt-november at være, 10-11 grader og ingen vind og vigtigst af alt: ingen regn. Vi trampede afsted opad i den dejlige skov og jeg nød duften af visne blade og jord – jeg kan godt forstå at min mand er nærmest afhængig af at komme i skoven regelmæssigt.

Vi nåede toppen, og der var rigtig nok det flotteste vue over området og helt ud til Øresund og man kunne også skimte Sveriges kyst. Flot! Mens vi stod der og kiggede kom der en hest med rytter op ad bakken, den stoppede også op og nød udsigten, man kunne høre at den også var forpustet. Vi så også en spætte hamre, hamre, hamre hovedet ind i et træ og selvfølgelig adskillige glade hunde med familier.

Lignende indlæg:

Lykkelig formiddag

Ja så blev ferien overstået og jeg er tilbage til hverdagen. Det er nu ikke så galt….

Lige nu sidder jeg ved mit spisebord og arbejder hjemmefra. Jeg lytter til P4, hvor Ole Jacobsen sidder alene i den sidste time af morgenprogrammet og spiller sin yndlingsmusik – alene det giver fysisk velvære.

musvitkassen-faar-besag

Jeg kan se ud i min lille have, hvor der er sne på græsplænen, drivhuset, rhododendronen og lidt på hækken. Fuglene tripper rundt derude og spiser lidt af det vi har lagt ud til dem, og musvitkassen bagerst har interesserede besøgende. Solen er lige ved at kigge frem…

Sådan en formiddag føler jeg mig helt lykkelig!

Lignende indlæg:

Hvad lavede du på den første forårsdag?

Jeg har som resten af Danmark/Sjælland/København nydt det der lignede årets første forårsdag. Jeg har plantet de sødeste blå og lyseblå stedmoderblomster i forhaven og tørret vasketøj udendørs.

Jeg har været på planteskole og købe så-jord så vi kan plante chilifrø i minidrivhus i vindueskarmen. Faldt forårskåd for 2 store krukker til terrassen i baghaven, og de blev straks impuls-købt sammen med et lækkert stativ som vores 2 klematis’er kan klatre op ad.

I går åbnede de gule krokus sig, og vintergækker, erantis og dorothea-liljer står allerede i fuldt flor. Jeg glæder mig rigtig meget til at se de mange grønne blade fra løgvæksterne i de kommende måneder.

Lignende indlæg: