Slut med el-cykel

– i hvert fald som dagligt transportmiddel.

Efter mit seneste jobskifte har jeg fået utrolig kort til afstand til mig arbejde. Sølle 4 km kan det blive til. På el-cykel tager det 11 minutter. Jeg er nærmest ekstatisk over at bruge så lidt tid på transport, det udløser en masse ekstra fritid helt gratis – ”penge lige i lommen”.

Problemet er bare, at jeg får næsten ingen motion eller kalorieforbrænding ud af at køre den korte tur på el-cykel. I forvejen er jeg kommet i temmelig dårlig form efter en periode uden daglige cykelture, og vægten er kommet alt for højt op. Jeg har derfor besluttet mig for at køre på almindelig cykel til og fra arbejde. På den måde håber jeg at jeg kan undgå at skulle til at gå i motionscenter eller lignende for at dyrke yderligere motion.

Jeg har ikke længere nogen almindelig cykel, så i påskeferien gik jeg ned til den lokale cykelhandler. Med i lommen havde jeg en lille seddel, hvor jeg havde noteret mine krav og ønsker til en ny cykel. Efter ca. 10 år med el-cykel forventede jeg, at det ville blive et stort arbejde at vænne kroppen til almindelig cykel, så jeg lagde vægt på en effektiv energioverførsel via udvendige gear og en aerodynamisk siddestilling. Jeg ville også gerne have skivebremser, og så var det vigtigt for mig at cyklen ikke var en kedelig farve som sort eller grå.

Det tog ikke ret lang tid at finde en Kildemoes Logic Sport citybike i en flot lilla farve, der levede op til mine forventninger. Forretningen gjorde den klar så jeg kunne hente den senere samme dag. Mandagen efter var det arbejdsdag igen, og jeg hoppede op på min nye ganger.

Pyh, det var godt nok hårdt at cykle uden 250 Watt hjælp fra en motor. De første dage synes jeg det var helt ubegribeligt tungt at træde en helt almindelig cykel. Det var som om at benene bare slet ikke kunne. At starte fra rødt lys gik så langsomt, at jeg blev hidsigt utålmodig, og at komme op i en hastighed jeg var vant til fra el-cyklen var umuligt selv på flad vej.

Efter en uge havde jeg vænnet mig lidt mere til at køre almindelig cykel. Jeg havde fået justeret min ubevidste forventning til hastighed og acceleration, så det passede bedre med min formåen, og jeg måtte også justere min cykelhjelm fordi fik hovedpine af at køre med nakken bøjet tilbage og med en noget højere puls. Lige så stille kunne jeg mærke at lårene fik mere styrke, så jeg kunne komme op ad bakkerne uden at gå næsten i stå.

Turen til arbejde tager ganske få minutter mere end med el-cyklen, og jeg er endda begyndt at køre en lille omvej for at få mere motion. Jeg forbrænder mere end det dobbelte på cykelturen og får sved på panden. Jeg er glad for min beslutning og der er ingen tvivl om at jeg fortsætter på denne måde.

El-cyklen beholder jeg dog indtil videre. Den er jo ’min bil’ som jeg bruger når jeg skal køre længere ture, og så er den praktisk indrettet med cykelkurve, så jeg kan bruge den til selv store indkøb. Den nye cykel har meget smalle dæk, og det bliver svært at sætte nogen grove vinterdæk på, så jeg regner også med at el-cyklen skal være min redning når sneen kommer.

Lignende indlæg:

Nyt hus: hvad jeg mister

Der er enkelte ting ved flytningen til det nye hus i Birkerød, som giver forringelser i vores hverdag. Udover at det er vemodigt at sige farvel til vores første, fælles hjem, som vi har brugt mange kræfter og megen energi på at opbygge og tilpasse til vores behov, så mister vi:

  • Vores kære, søde nabodame, som jeg føler mig så meget ‘i familie’ med
  • En komfortabel afstand til min arbejdsplads: 6 km mere gør en forskel, når rejsen foregår på el-cykel
  • En god storskralds-ordning, hvor man hver anden torsdag kan stille næsten alt fra aviser til møbler og hårde hvidevarer ud på fortovet, og så kommer der nogen fra kommunen og henter det
  • Fællesskabsfølelse med kvarterets hundeejere
  • Drivhus
  • Økonomi: det vil ikke være helt udgiftsneutralt at udskifte rækkehus med villa

Min generelle tro på menneskeheden gør, at jeg regner med at finde rare naboer på den nye adresse, og jeg er også sikker på at jeg finder en løsning på transporten til arbejde. Et drivhus kan jo vælge at bygge det nye sted, og økonomien er ikke værre end at vi stadig vil have et OK rådighedsbeløb. Men jeg kommer dælme til at savne naboen og storskraldsordningen.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Topbike 7-gears damecykel

Johnny fra Toprobot er blevet cykelimportør og har fået fremstillet sine egen el-cykel. Hans erfaringer fra mange år som forhandler af Lifebike og Egobike har givet ham lyst til at designe sin helt egen el-cykel, og jeg har fået lov til at teste et af de allerførste eksemplarer. I sidste uge skiftede jeg derfor min Cube ud med en Topbike, og jeg bringer her min anmeldelse af cyklen.

Første indtryk

Topbike er en klassisk forhjuls-trukket el-cykel med indvendige gear og oprejst siddestilling. Cyklen har hvid lakering med grønt logo/brandnavn. El-systemet er 36 V og leveres med et batteri på hele 20 AH, som derfor er noget større end de batterier jeg ellers kender. Der er kommet 2 håndbremser på denne model foruden fodbremsen.

Johnny har lagt vægt på bedre kvalitet af materialer på en lang række af cyklens dele, og cyklen fremstår nydelig med f.eks. aluminiumsskærme, frakkeskåner mv. Eneste område der faldt igennem var el-cyklens display; på den model jeg testede var det kraftigt ridset som følge af en transportskade, og plasten virkede som en ret ringe kvalitet. Den så dog ud til at være godt forsejlet for vandtæthed. Og så var min mand, der er elektronik-tekniker af uddannelse, ikke imponeret af dynamolygten, hvor ledningerne sad så de lavede kortslutning – han måtte lidt rette lidt på dem før jeg kunne komme til at cykle med lys på.

Hele cyklen er ret harmonisk og har en god balance. Sadlen er til den bløde side og giver en følelse af ’sofacykel’ samme med den oprejste kørestilling. Og så har den en virkelig god ringklokke – vigtigt når man cykelpendler i myldretid!

Motor og batteri

Topbike leveres som nævnt med et 20 AH-batteri, hvilket er en virkelig stor størrelse. Jeg kunne køre til og fra arbejde 2 dage i træk på samme opladning, i alt ca. 70 km. Derefter viste batteriindikatoren at der stadig var langt over halvdelen tilbage. Her er et batteri der kan klare rigtig lange ture og på længere sigt vil kunne klare både ud og hjemtur på de fleste pendlerture, selvom det bliver ældre og slidt og i vinterkulde.

Motoren er ret kraftig. Denne testmodel havde faktisk ikke fået sat hastighedsbegrænsningen til, så motoren stoppede ikke ved de 25 km/t som den danske lovgivning kræver (det er en indstilling man laver elektronisk på cyklens computer). Jeg kørte derfor med næsten 30 km/t. på arbejde – en hastighed jeg lige skulle vænne mig til, men for en erfaren el-cyklist som mig var det egentlig dejligt ikke at blive begrænset, og jeg var da også lidt hurtigere på arbejde end jeg plejer.

Desværre larmer Topbike når den accellererer på samme måde som Lifebike med en uharmonisk på samme tid hylende og raslende lyd. Jeg synes det var helt pinligt at larme sådan når lyset skiftede til grønt. Når cyklen når march-hastighed larmer den ikke længere.

Motoren slår til lidt senere end jeg er vant til fra andre el-cykler, så man skal lige træde tungt et par gange før man får motorhjælp. Til gengæld slår den også fra noget senere, hvilket gav et par potentielt farlige situationer, da jeg igennem mange år har vænnet mig til bare at køre i frihjul når jeg skal decelerere op mod et rødt lys el.l. Her fortsatte motoren i nogle sekunder, selvom pedalerne ikke drejede rundt, og jeg var nødt til at aktivere en af håndbremserne for at slukke for motoren og nedsætte farten så det passede til forholdene.

Konklusion

Topbike er et bud på en el-cykel fra den billige kategori, der er blevet opgraderet på en række punkter. Det er en kraftig cykel med 36V el-system. Jeg synes det er meget værdifuldt at cyklen har så stort et batteri, og at der er lagt vægt på forbedret kvalitet i cyklens dele. Især synes jeg det er vigtigt at der er kommet håndbremser på både for- og baghjul.

Et nyt batteri kommer ikke til at koste ret meget, skulle man få brug for det en dag, men selve cyklen placerer sig nu er i øverste ende af prisskalaen for de billige cykler med en pris på 12.995 kr. Den nærmer sig dermed mærke-cyklerne i prisleje, men finishen er der ikke helt endnu med den ret larmende motor, kvaliteten af display og dynamolygte.

Vurdering:  ★★★★☆ 

(Dette indlæg er lavet i samarbejde med Toprobot, reflekterer min egen mening og jeg har ikke modtaget honorar for at skrive indlægget)

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Cube Epo Touring el-cykel

I et års tid har jeg forberedt mig på at få en ny el-cykel. Jeg har sparet op og undersøgt markedet, og i juni fandt jeg endelig det jeg søgte: en el-cykel der både havde skivebremser, udvendige gear, et passende stort batteri og en udformning der passede til en husmors pendling til og fra arbejde med cykelkurve mv. Det var en Cube Epo Touring, og i starten af juli blev den min. Jeg er rigtig glad for den.

Her følger mine erfaringer og oplevelser i en slags anmeldelse. Som jeg tidligere har skrevet, oplever jeg at jeg har taget et skridt frem i udviklingen af el-cykler, og her vil jeg forsøge at fortælle om forskellene i forhold til de traditionelle el-cykler med forhjulstræk og indvendige gear, som har været så almindelige i mange år.

Først og fremmest fremstår cyklen som rigtig god kvalitet. Alle detaljer er meget lækkert udformet. Stellet har en flot mat lakering, sort med røde markeringer udvalgte steder. Kabler og andre elementer på cyklen er ordentligt monteret, og man overvejer slet ikke om noget skulle gå løs eller begynde at rasle. Kontaktflader som sadel, håndtag og gear passer bare lidt mere perfekt end de andre cykler jeg har haft. At der står BOSCH på motoren giver en fornemmelse af at have købt noget solidt.

Momentstyret

Denne BOSCH-motor sidder ved kranken og er momentstyret. Det betyder, at der er en sensor der mærker hvor hårdt jeg træder, og doserer motorkraften efter det. Det betyder at man får mere hjælp når man kører op ad bakke end når man kører ligeud.

Dette er en fundamental forskel fra tidligere, og jeg har skullet vænne mig lidt til det. Når jeg bare trådte i pedalerne som jeg var vant til fra Promovec’erne, fik jeg samme mængde motorhjælp, uanset hvilken kraft jeg trådte med. I starten kunne jeg mærke at der komme et lille ryk af øget motorkraft når jeg f.eks. kørte over et bump, men jeg lærte hurtigt at styre det. Nu kan jeg ved hjælp af fødderne bestemme hvor meget hjælp jeg vil have fra motoren. Det er f.eks. dejligt, at man lige får et ekstra boost ved at træde lidt hårdere når man vil overhale.

Pga den ens motorkraft på de gamle cykler, oplevede jeg eksempelvis, at modvind betød at hjemturen krævede flere kræfter end ved medvind eller mere vindstille, og jeg kunne godt få ondt i knæene disse dage. Med den momentstyrede motor får jeg mere hjælp når der er behov for det, hvilket umiddelbart virker mere skånsomt. Jeg har i hvert fald ikke haft ondt i knæene med den nye el-cykel endnu.

Udvendige gear

Jeg ønskede mig udvendige gear, fordi der er en bedre energioverførsel, og fordi jeg efter mange års bøvl med indvendige gear tog min husbonds ord for, at det faktisk var nemmere at vedligeholde og justere. Det er også helt fundamentalt forskelligt at køre med udvendige gear, og det har nok været det jeg har skullet bruge flest kræfter på at vænne mig til.

Den store forskel ligger i, at man skal træde rundt når man skifter gear – i modsætning til indvendige gear, hvor man skal køre i frihjul når man skifter. Det er en fordel når man accelererer på en el-cykel, at man kan blive ved med at træde når man skifter op i gear, for så bliver motoren ved med at hjælpe og man får en mere jævn kørsel. Til gengæld har jeg haft det lidt svært når jeg skal reducere farten, for det er så indgroet i mig at køre i frigear frem til f.eks. et rødt lys, og så får jeg jo ikke gearet ned i det lave gear der skal til for at starte. Der er også den udfordring, at det er svært at reducere farten når man stadig træder i pedalerne, fordi motoren hjælper til, og jeg er ved at udvikle en teknik hvor jeg bremser, mens jeg træder rundt og gearer ned – det virker lidt unaturligt. Og hvad gør man lige i alle de situationer hvor man er nødt til at katastrofebremse, fordi fodgængere eller biler pludselig bryder ens bane? Så står man der i et højt gear og skal starte fra nul, og det er ikke godt for hverken gear eller motor.

Skivebremser

Til gengæld vænner man sig lynhurtigt til de hydrauliske skivebremserne. De virker bare! De er langt bedre end den fod- og v-bremse jeg har været vant til, og det er meget nemmere at dosere og bremse hurtigt. Jeg føler det er blevet langt mere sikkert at færdes i myldretidstrafikken, nu hvor jeg er i stand til at bremse godt og effektivt – jeg stoler fuldstændig på bremserne.

Vægt

En anden ting som hurtigt bliver tydeligt, er at cyklen virker tung. Den er angivet til at veje 22,6 kg., hvilket er stort set det samme som andre el-cykler. Når jeg løfter på en cykel er det typisk for at komme ind og ud af cykelstativer, hvor jeg en svinger bagenden af cyklen rundt så det passer. Her opleves cyklen væsentlig tungere end mine tidligere cykler, og her mærker man nok motorens centrale placering. En motor i forhjulet løftes jo ikke på samme måde i denne situation.

Pris

Denne Cube-model står som standard til at koste 19.999 kr. Det er mange penge for de fleste, det er det i hvert fald for mig. Det er jo lige før at man kan få en brugt bil for de penge. Jeg var heldig at få min cykel på tilbud til 16.999 kr. (en pris der i øvrigt i skrivende stund stadig er gældende), og så nærmer prisen sig hvad man skal give for en standard Promovec-cykel. Set i den sammenhæng føler jeg, at jeg får langt mere kvalitet og komfort for pengene.

Alt i alt har det været en rigtig god oplevelse at skifte fra Promovecs ellers udmærkede cykler, til en cykel med en anden teknologi og anden finish. Jeg har fået det løft i kvalitet og funktionalitet som jeg ønskede, og det er en stor nydelse at cykle til og fra arbejde på den.

Vurdering:  ★★★★★ 

 

 

Lignende indlæg:

En ny generation af el-cykel

Lige siden jeg testede Promovecs Whistle sidste sommer, har jeg sparet op til ny el-cykel. Jeg kunne godt mærke at min MBK el-cykel var ved at være lidt slidt. Da jeg fik bonus og skat retur i starten af året havde jeg egentlig penge nok til at købe en ny. Men først nu har jeg fundet en jeg vil have.

I min anmeldelse af Promovec Whistle beklagede jeg mig over, at el-cykler ikke har udviklet sig nok på det tekniske område. Der er sket en del med design og lidt med batteriernes kapacitet, og der er også begyndt at komme MTB-elcykler. Men det har ikke været til at finde en almindelig pendler-elcykel med både skivebremser og udvendige gear med et passende stort batteri. Der har været mange gode bud her på bloggen, og det var da også via en kommentar fra Milan Olsen at jeg kom på sporet af min næste el-cykel. For da jeg googl’ede hans forslag, kom jeg ind på Vanløse Cykelcenters webshop, hvor jeg så en helt anden cykel – en el-cykel der havde det hele; hydrauliske skivebremser, udvendige gear, affjedret forgaffel og plads til cykelkurve!

Jeg begyndte at undersøge cyklen nærmere. Kun 2 forhandlere i Danmark ser ud til at have den på programmet, var det nu en god idé at springe ud i en el-cykel i en helt anden kategori end det jeg er vant til? Turde jeg forlade Promovecs trygge danske univers? Den så ud til at være mere udbredt i Tyskland at dømme efter webshops, men ingen anmeldelser var at finde. En uge efter satte Vanløse Cykelcenter endda denne model 3000 kr. ned, og så besluttede jeg at tage ud og se på den. Her ser i mig på Cube Epo Touring Lady cyklen efter en prøvetur i sidegaderne omkring butikken.

Cube el-cykel
Cube el-cykel

Med denne model får jeg en helt anden motor-teknologi. Hvor jeg indtil nu kun har kørt med forhjulstræk, får jeg nu en motor der sidder nede ved kranken og hjælper direkte der, hvor min fodkraft går ind via pedalerne. Jeg forventer at det giver en bedre udnyttelse af el-kraften, og at frihjul ikke længere er et tema. Det føltes i hvert fald fint at få hjælpen derfra, meget smooth.

Cube er ikke et mærke vi har set i el-cykelverdenen indtil nu. Det er et veletableret mærke indenfor det man kalder high-end cykler, altså ikke almindelige hverdagscykler, men dem som mountainbikere og gaderacere i cykeltøj drøner rundt på. Min mand var begejstret for at kunne genkende produktnavne på cyklens dele; gear, eger, bremser mv. Det betyder formentlig, at det bliver nemt at vedligeholde den og få reservedele til den.

Jeg købte cyklen i dag, og jeg kan hente den på mandag. Efter sommerferien forventer jeg at kunne skrive en anmeldelse af en ny spiller på markedet, som jeg mener tager el-cykler til os, som pendler frem og tilbage fra arbejde, ind i en ny tidsalder.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Promovec Whistle

Det er altid skønt at køre på en helt ny cykel, og det har sørme været lækkert de sidste par uger at have lejlighed til at køre på den seneste nye el-cykelmodel fra Promovec. Alting spiller bare, og lakken skinner flot på den nye spændende farve.

Promovec Whistle har en lang række faciliteter, som min egen ikke har: affjedret forgaffel, frihjulsmotor, lav motorlyd, 3 forskellige motorhjælps-metoder, lækkert aftageligt display med mange funktioner og betjening af el-systemet ved håndtaget.

Den affjedrede forgaffel har jeg prøvet tidligere, og savner den en del idag med den stand Storkøbenhavns cykelstier er i. Resten af de nye features er nye oplevelser for mig. Især displayet med både temperatur og ur i er virkelig anvendeligt, når man ligger og pendler til og fra arbejde. Det overflødiggør faktisk en cykelcomputer – den viser ikke gennemsnitshastighed, men det er heller ikke interessant på en el-cykel, det er næsten altid det samme. Desværre sidder den på en måde, så man ikke kan bruge klick-fix-systemet til at have cykelkurv på foran.

Det der gør lige netop denne Promovec-model speciel er, at batteriet er indfældet i kædeskærmen. Hvor man i mange år har kunnet kende en el-cykel på kassen under bagagebæreren, er man nu i højere grad begyndt at se kreative løsninger til placering af batteriet, og på Whistle har man altså valgt at sætte batteriet i det rum der er indenfor cykelkæden.

Det man opnår ved at have batteriet her, er at man slipper for at have batteriet under bagagebæreren. Ikke at det er et praktisk problem – man kan bruge bagagebæreren nøjagtig som ellers til både barnestol og cykelkurv. Men det giver en knap så god balance i cyklen, og jeg har i min testperiode kunnet mærke, at balancen er noget bedre når batteriet og dermed tyngdepunktet kommer længere ned mod jorden som på Whistle. Af øvrige gevinster kan nævnes at batteriet er mindre og lettere, og hvis man er træt af at blive kaldt en snyder når man overhaler modne mænd på cykelstierne, så kan man håbe på at slippe for disse tilråb med en Whistle, da man muligvis kan skjule at man kører på el-cykel.

Der er også en række ting som er det samme som på min nuværende cykel. Motor og batteri har nøjagtig samme specifikationer som min første el-cykel fra 2006: 250W, 36V og 9AH. Her ser man ‘prisen’ for at gøre batteriet så lille som det er nu; det er ikke er muligt at få et kraftigere batteri. Jeg har købt et 12AH-batteri til min el-cykel, fordi det var nødvendigt da jeg begyndte at have 16 km. til arbejde – så kan jeg stadig klare turen både ud og hjem på en opladning. Denne størrelse batteri ville jeg ikke kunne få til Whistle, og det er heller ikke i programmet for 2013. Promovec forventer dog længere ude i fremtiden at kunne producere et større batteri til Whistle. Bremser og gear er også det samme som det har været på alle mine el-cykler: navbremse samt håndbremse med bremseklodser (også kaldet v-bremser) og 7 indvendige gear.

Jeg kan godt forstå at Promovec er stolte af deres nye model. Whistle er en cykel, hvor der er kælet for de lækre detaljer. Det er f.eks. lykkedes dem at få samme nøgle til at passe til cyklens godkendte lås og til batteriet – en detalje som jeg kan forstå ikke har været helt enkel at få på plads. Den ser godt ud – jeg følte mig smart på den. Den er helt ikke så konet som mange af de mere praktiske el-cykler. Whistle vil være en smart urban el-cykel for yngre kvinder som cykler op til 20-25 km. om dagen.

Ville jeg købe den selv? Njaee…. For en hardcore cykelpendler som mig, der cykler 32 km. om dagen i al slags vejr, i myldretid og året rundt med cykelkurve både for og bag er den ikke helt ideel. Hvis jeg havde sparet 16.000 kr. sammen til at købe ny el-cykel, ville jeg være nødt til at være fornuftig og tænke på at få dækket de behov jeg oplever i hverdagen med el-cyklen.

Når jeg skal have min næste el-cykel, håber jeg at finde en der kan mere end den jeg har idag. Teknikken udvikler sig hele tiden, og det samme gør priserne. Næste gang håber jeg at kunne finde en cykel med:

  • stort batteri
  • skivebremser
  • udvendige gear

Med 25 km/t og en vægt hvor rytter, bagage og cykel tilsammen nemt vejer over 100 kg. er nav- og v-bremser simpelthen utilstrækkelige. Man er nødt til at bremse i meget god tid og dermed have en mere forsigtig adfærd end el-cyklen ellers giver mulighed for. Jeg oplever jævnligt farlige situationer, hvor jeg ville ønske at jeg kunne bremse hurtigere/kraftigere. Min mand har fået mig overbevist om at udvendige gear er bedre end indvendige. Jeg har desværre haft mange problemer med mine gear, også selvom jeg for nogle måneder siden skiftede hele baghjulet og dermed fik helt nyt gear.

Og så min kæphest: jeg ville prioritere at få et tilstrækkeligt stort batteri. Batterier bliver notorisk dårligere med alderen og når vejret bliver koldt. Det er nødvendigt at have en vis overkapacitet, hvis man som jeg gerne vil el-cykle hele året rundt og helst slippe for at skulle lade batteri op mens jeg er på arbejde – i hvert fald de første år af batteriets levetid. Mit 12AH-batteri er nu 1 år gammelt, og det har allerede vist tendenser til ikke at kunne klare turen både ud og hjem. Forleden skulle jeg til tandlægen, og kørte derfor lige over Geels Bakke før jeg tog på arbejde. På vej hjem fra arbejde var der kraftig modvind, og batteriet gav op efter 38 km.

Det er jo ikke fordi Whistle ikke byder på forbedringer og fornyelser. Med Whistle har Promovec prioriteret nogle andre ting, end de ting som er vigtigst for mig. Jeg håber at de kommer med en model hvor de tekniske specifikationer kommer mere i fokus. Med modellen Rush har de et bud på en cykel med skivebremser og udvendige gear – men stadig med et begrænset batteri og uden skærme, bagagebærer mv. Jeg er ikke kræsen – jeg vil bare have det hele 🙂

Vurdering:  ★★★★☆ 

(Dette indlæg er sponseret, men reflekterer min egen mening)

Lignende indlæg:

Om at cykle til arbejde hele året

Nøj, hvor er der mange cyklister på cykelstierne i disse dage. Mange flere end normalt. Som jeg bakser mig frem blandt alle de andre cyklister kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad forskellen er på os der cykler hver dag hele året, og så dem der kun finder cyklen frem når det er 25 grader og tørvejr.

Det er ikke så længe siden at jeg var til en familiefest, hvor jeg kom til at snakke med en mand som også cyklede til arbejde. Vi udvekslede erfaringer og begejstring over hvor meget man opnår ved at cykle på arbejde. På et tidspunkt fortæller jeg at jeg har pigdæk på cyklen om vinteren. Så kigger han forskrækket på mig og bedyrer, at han skam ikke cykler om vinteren.

Men hvorfor ikke? Jeg synes virkelig ikke det er noget særlig stort problem, det kræver bare noget udstyr, primært i form af påklædning, og når det er på plads så er det skønt at cykle hele året. Man skal ikke sidde i bilkø, man skal ikke sidde i et proppet s-tog, man har sin fulde frihed og kan parkere alle vegne. Og når man som jeg har valgt at det er den primære kilde til motion, så duer det jo ikke at man ikke gør det hele året. Her er hvad jeg gør, for at være i stand til at cykle på arbejde hele året.

Sommer

Som vejret er i øjeblikket kræver det jo ikke noget særligt at cykle på arbejde. Man skal sådan set bare tage cykelhjelmen på og så afsted. Mit standardudstyr hele året inkluderer også en kædelås til hvis man skal parkere cyklen et udsat sted, en lille pumpe til hvis man skulle punktere men godt kan ‘humpe’ hjem med lidt ekstra luft, og så er det dejligt at cykle med solbriller – især som Storkøbenhavn ser ud i øjeblikket med støvende vejarbejde alle vegne. Jeg prøver også at huske at smøre solcreme på armene og i ansigtet.

Efterår

Når temperaturerne begynder at dale, skal der noget overtøj til. Jeg har et sæt regntøj fra Helly Hansen, som jeg bruger næsten hele året. Materialet er vindtæt, vandtæt og åndbart, hvilket betyder at det er behagelig at have på også selvom det ikke regner. Jakken er derfor min primære jakke til at cykle i. Så behøver jeg ikke at skifte hvis der kommer regn. Regnbukserne tager jeg på hvis det regner, hvis temperaturen kommer under ca. 10 grader eller hvis det blæser meget. De tjener også som beskyttelse af mine bukser. Når jeg ikke har dem på, ligger de i min rygsæk så jeg lige kan hoppe i dem hvis det begynder at regne mens jeg cykler.

Dette sæt tøj bruger jeg en stor del af året. Når temperaturerne bliver encifrede kan jeg supplere med en fleecejakke indenunder regnjakken, så kan jeg klare mig helt ned til frysepunktet. Under hjelmen har jeg et pandebånd som er vindtæt, jeg får nemlig ondt i ørerne allerede ved temperaturer under 15 grader.

Handsker bliver også nødvendigt når vi når ned omkring de 10 grader. Jeg har 2 par jeg bruger på denne årstid: et par ‘uden fingre’ som bare lige giver en smule varme og et godt greb om styret i tilfælde af regnvejr, og så et par som er varmere med windstopper. De kan bruges ned til ca. minus 5.

På fødderne har jeg sportssko med goretex, som er vandtætte – så kan jeg klare de værste regnvejr og alligevel komme på arbejde med kun ansigtet og et par hårtotter våde.

Vinter

Når de rigtige kuldegrader sætter ind, stiller det ekstra krav til beklædningen på cykelturen. Udover omtalte fleecejakke under den vindtætte jakke kan jeg finde på at supplere med skiunderbukser under jeans og regnbukser. Det kan klare rigtig meget, men er også mange lag. Hvis der er varmt på ens arbejdsplads kan det være for varmt at have skiunderbukser på i løbet af dagen.

På de allerkoldeste dage tyer jeg til ski-verdenens metoder. Jeg har skibukser og en skijakke, som holder mig varm ned til minus 15 grader. Dertil skihandsker med dunfyld. Lidt fedtcreme på kinderne gør underværker – den bidende følelse af frost kan næsten ikke mærkes. På fødderne har jeg enten mine goretex-støvletter eller mine store Sorel-vinterstøvler. Sidstnævnte er dog ikke så fleksible at cykle i, så der kommer jeg til at føle mig lidt som en månemand.

Selve cyklen skal også klædes på til at klare vinteren. Jeg har nu i 2 sæsoner brugt pigdæk, og det har jeg været rigtig glad for. Udover at piggene er rigtig gode til at undgå at man kommer i uføre på isglatte veje, så er dækkenes profil med til at transportere sne og sjask væk, så man står godt fast, ligesom med bilernes vinterdæk. Derudover skal man sørge for at smøre cyklen godt og gerne vaske sjap incl. salt af den en gang imellem – men pas på at der ikke efterlades vand i gearkablerne i frostvejr!

Forår

Det er så skønt når det begynder at blive forår, og man kan begynde at lægge noget af overtøjet. For indrømmet, det er da lidt besværligt at skulle have alt det tøj på. Det tager tid at få af og på, og man bevæger sig ikke helt så frit. Men man skal stadig passe på ikke at smide overtøjet alt for hurtigt. Her er jeg igen glad for mit Helly Hansen-regntøj. Det er så fleksibelt til mange vejrtyper, at jeg ikke behøver ret meget andet overtøj til cykling.

Når temperaturerne er for varme til regntøjet men for kolde til at køre uden overtøj, kører jeg i en tynd, tynd vindtæt jakke. Den er ikke vandtæt, men den tager rigtig meget vindafkøling uden at fylde noget.

Alt det jeg har nævnt her er resultatet af mange års el-cykling i alle årstider. Det har taget tid at finde den optimale kombination, og det er klart at hvis man skal cykle på almindelig cykel vil der være andre aspekter at tage med som f.eks. vindmodstand, den varme man generer selv ved at få højere puls osv. Men nu hvor jeg har min model på plads føler jeg mig godt rustet til alt slags vejr. Det man oftest hører som argument imod at cykle er, at det er surt når det regner. Men hør nu – det er altså bare lidt vand. Som Andy Schleck siger når det har regnet på en etape i et cykelløb: jeg er ikke lavet af sukker! Det er jo ikke fordi man går i stykker af lidt vand i ansigtet, det kan bare tørres af igen når man kommer indendørs.

Lignende indlæg:

10 dage med Adina

Vi har nu haft Adina i halvanden uge, og det går rigtig godt. Det virker som Adina har forstået, at nu er det her hun bor, og at det er mig og Mads der står for løjerne. Hun vækker os om morgenen med kærligt puf med næsen, hun forventer mad og godbidder af os, hun kommer glad løbende hen til os når vi kalder på hende i skoven, hun kigger forventningsfuldt på os efter 3 ture i skoven i håb om en 4. tur, og hun putter sig ind til os om aftenen.

Det er fantastisk at vinde en hunds tillid og skønt at nyde hendes selskab. Jeg begraver mit ansigt i hendes pels, nyder hendes duft og siger igen og igen “tænk at hun er VORES”. Og det er hun. I den forgangne uge er papirarbejdet kommet på plads, så vi nu står som ejere i Dansk Hunderegister. Vi har også fået vores police vedr. hundeforsikring og bestilt tid hos den lokale dyrlæge, så Adina kan få et sundhedstjek og den sidste vaccination hun mangler. Al den slags som man gør når man har sin helt egen hund.

Samtidig prøver jeg at vænne mig til en ny hverdag. Jeg er også sensitiv under fødderne, så nu skal jeg være mere omhyggelig med at huske hjemmeskoene når jeg lister på toilettet om morgenen – det kan ikke undgås at der er ret beskidt på gulvet i entreen. Mads og jeg deles om de daglige gåture, men jeg kan godt mærke i mine ben at jeg ikke er vant til at gå 5-7 km. i frossen skovbund hver dag. Og det er ikke længere ligetil at skulle noget på en hverdagsaften.

Jeg håber ikke det lyder som om jeg er utilfreds, dette er altsammen ting jeg godt var klar over er en del af at have hund, og det er en pris jeg gerne betaler. At få hund er en livsdrøm der er gået i opfyldelse for mig, og jeg er meget lykkelig. Og glæden fordobles, når jeg kan se den samme lykke i min elskedes øjne. Livet er ret fantastisk for mig lige nu.

Lignende indlæg:

Efter 3 måneder på nyt job

Jeg har nu været på min nye arbejdsplads i lidt over 3 måneder, og det går stadig godt. Jeg synes jeg er faldet godt til, og er  ikke længere så træt som jeg var i starten.

Det er stadig en stor nydelse for mig bare at hoppe på el-cyklen og køre på arbejde, i stedet for at være afhængig af flere led af offentlig transport. Det hjælper selvfølgelig også meget at vi har fået en så – indtil nu – mild vinter, men jeg bliver vitterlig fyldt med glæde, lettelse og taknemmelighed hvergang jeg hører i radioen om problemer med Kystbanen, metroen eller 20-minuttersdrift på s-togene. Pga. vejarbejde tager det mig næsten en time hver vej, men det er god motion og jeg har faktisk smidt et par kilo efter jeg skiftede arbejde.

Jeg har dog også prøvet at tage på arbejde med det offentlige – den dag der var julefrokost, og så i torsdags hvor der var varslet vindstød af stormstyrke, hvilket kan være på grænsen til det livsfarlige for en el-cyklist. Det fungerer også fint. Ved at kombinere 2 busser kan jeg blive transporteret næsten fra dør til dør, og ellers er det nemt med s-tog og en gåtur i hver ende.

Efter nytår har jeg fået en ny plads i storkontoret, så jeg nu sidder med ryggen op mod nogle reoler og ikke har så meget trafik bag om ryggen. Det føles godt, jeg synes det er nemmere at koncentrere mig. Jeg sidder stadig ved vinduet og kan nu se ud på Trekroner Fort i stedet for på vindmøller – en dejlig udsigt.

Det er også lykkedes mig at finde ud af hvad systemet er med de salutter jeg hører om morgenen og om aftenen på vej til og fra arbejde. Jeg har fundet ud af, at det er Batteriet Sixtus der markerer at Rigets Flag går op og ned ved solopgang/nedgang. En procedure omkring Danmarks suverænitetsflag som går tilbage til 1700-tallet.

På det faglige område går det også stadig godt med at komme ind i stoffet. Jeg føler stadig at jeg har gode erfaringer og viden med mig fra mit tidligere job som jeg kan trække på, og jeg er også flere gange stødt på folk fra jeg kender fra tidligere. I fredags spiste jeg frokost med en pige som jeg mødte på et kursus lige før jeg startede i mit nye job – hun arbejder nemlig i samme bygning som mig, men for et andet firma. Det var skønt at få snakket job og networke på det den måde.

Alt i alt er mit jobskifte en succes-historie som har givet mig mere energi og mere livskvalitet. Og som det fremgår af mit forrige blogindlæg, giver det mig endda en mulighed for at begynde at arbejde realistisk med at udleve min drøm om at få hund.

 

Lignende indlæg:

En hel måned

Jeg har nu været på mit nye arbejde i en måned, og det går stadig godt. Jeg er begyndt at finde en rytme i hverdagen. Man vænner sig jo nemt til ting der er bedre, og derfor er det gået fint med den største forandring: at tage hjemmefra 1 time senere end før. Jeg har nu lidt familietid hjemme inden jeg tager på arbejde; jeg når at veksle et par ord med min mand og jeg spiser lidt morgenmad. Pludselig er der et liv FØR arbejde!

På jobbet er jeg også ved at finde fodfæste. Jeg er begyndt at komme ind i opgaverne og kan nu begynde at udrette noget. Den styrke jeg følte lige da jeg havde overstået jobsøgningsforløbet, føler jeg endnu mere nu. Jeg oplever at jeg har både kompetence, erfaring og netværk til at klare lige præcis denne stilling. Hvor jeg i min tidligere stilling ofte måtte ‘opfinde den dybe tallerken’ i forbindelse med opgaver jeg ikke havde prøvet før, kan jeg nu mærke ballasten jeg har med mig.

På den sociale side går det lige så fint. I min lille afdeling har jeg det rigtig godt med mine nye kolleger, som er rigtige klassiske IT-folk på den gode måde. Når man har omgåedes sådan nogen både privat og på arbejde i over 13 år falder man hurtigt til. De øvrige kolleger er flinke og imødekommende, simpelthen normale moderne velbegavede mennesker, som det er nemt at tale med.

Jeg er stadig meget træt om aftenen. Det irriterer mig lidt. Selvom det går rigtig godt på det nye arbejde, bruger jeg nok stadig mange mentale ressourcer. Og så er der jo den kropslige træthed. Jeg cykler 15 km. til arbejde og det samme hjem igen hver dag, og det er ikke mere end hvad jeg gjorde før. Men der var en 25 minutters togtur mellem hhv. 10 og 5 km. cykeltur – måske er det lidt hårdere når man tager alle 15 km på en gang. Dertil kommer at jeg cykler i en mere trafikkeret periode og på en rute med mere vejarbejde, og det kræver meget koncentration.

Jeg håber det snart er slut med kun at have lyst til at falde om på sofaen og pive over ømme lår, når jeg kommer hjem fra arbejde. For nu skal jeg snart til for alvor at planlægge min 40 års fødselsdagsfejring. Der er lagkager der skal bestilles og stole der skal skaffes.

Lignende indlæg: