Medieforbrug 2015

I disse år udvikler mediebilledet sig meget. Internettet har været her i mange år, men det ser ud til at det særligt er i disse år at det for alvor påvirker distributionen. Både de trykte medier og tv/radio er for alvor begyndt at bruge internettet, og det har også rykket på vores forbrug af medier.

Vi har en særskilt sektion i vores budget til medier, fordi det hurtigt kan løbe op med forskellige abonnementer, og derfor har jeg også et ret godt overblik over vores forbrug på det område.

Sidste sommer lancerede mit mobilselskab Telmore Play, hvor man for 250 kr. om måneden foruden taletid, fri SMS og data til mobilen, også fik en lang række medie-tjenester. Det kunne ikke betale sig ikke at tegne dette abonnement, og det har også ændret en del på vores forbrug.

Trykte medier

Avis

Jeg er vokset op i et hjem med avis. I mit barndomshjem holdt vi Politiken, og lige siden jeg flyttede hjemmefra har jeg holdt Berlingske Tidende. Jeg har nydt at have den fysiske avis at sidde og bladre i. Om søndagen satte jeg god tid af til de mange dybdegående artikler. Til hverdag blev det mere overfladisk, og nogle dage kom dagens avis urørt hen på avishylden under sofabordet. For et par år siden ændrede vi abonnementet, så vi kun fik avis fredag, lørdag og søndag i erkendelse af, at vi ikke fik læst så meget i den på hverdage, og prisen var efterhånden krøbet godt opad.

Ved nytår steg prisen på Berlingske fredag, lørdag og søndag til en årspris på mere end 3000 kr. Der gik grænsen for os. Vi opsagde abonnementet helt, og gik over til at købe avis i løssalg hos bageren om søndagen af og til.

En livslang vane blev brudt, og jeg var nervøs for om jeg ville savne avisen. Mest af alt var det nu en lettelse. Nu havde vi ikke længere de store stakke med gamle, ulæste aviser at skille os af med, og det pyntede godt i budgettet.

Til hverdag læser jeg nu hovedsagelig avis fredag eftermiddag, hvor jeg læser de 2 små lokalaviser vi modtager. Jeg sidder i den gode lænestol med benene oppe og nyder at have fyraften og weekend.

I sommerferien har vi både sidste år og i år tegnet et kortvarigt abonnement på BT, fordi det er hyggeligt at have lidt avis at læse når man har fri. BT er billigere, mindre, og har væsentligt mindre læsestof – og en del pseudo-journalistik, som ikke giver nogen værdi. Men der er enkelte gode artikler, nogle er taget direkte fra Berlingske, og det passer fint til mit læse behov.

Via Telmore Play har vi online-abonnement på Politiken og Ekstra Bladet. Politiken kører dog så utrolig langsomt, at min tålmodighed ikke rækker til søndag formiddags-læsning. Ekstra Bladet bruger jeg kun yderst sjældent, da jeg ikke bryder mig om deres redaktionelle linje.

Tidsskrifter

Vi holder næsten altid en række blade, men reviderer jævnligt udbyttet af at holde dem. Vi har en tidsskriftholder stående ved vores læsehjørne, og her er det helt synligt, når der er blade vi ikke får læst, for så ligger de i plastikindpakningen når næste udgave kommer.

Senest har jeg abonneret på bladet Psykologi og Vi med hund, men har opsagt begge abonnementer, da jeg ikke kunne følge med. Jeg har stadig uåbnede blade liggende, selvom det er et år siden jeg abonnerede sidst. Ikke engang en sommerferie i sommerhus kan gøre kål på de ulæste blade.

Husbond har stadig glæde af Gør Det Selv, Aktiv Træning og Cykelmagasinet. Telmore Play giver os digitalt abonnement på Euroman, Eurowoman, Gastro, Rum og Fit Living. Bladene kan læses på tablet. Desuden får man abonnement på bog-tjenesten Mofibo, som husbond bruger en del.

Fjernsyn

Flow-tv

Da vi flyttede til Birkerød måtte vi undersøge markedet grundigt. Fra vores tidligere boliger havde vi været vant til at have kabel-TV, men det var ikke en mulighed på vores nye adresse. Der var 3 muligheder:

  1. Det luftbårne signal, som i dag er digitalt signal fra Boxer
  2. Parabol fra Viasat eller Canal Digital
  3. Internetbaseret fjernsyn

Efter i mange år bare at have valgt den store pakke fra Yousee, måtte vi analysere vores reelle behov for at finde den løsning der bedst passer til os.

Et af vores behov var sports-kanaler, og det gjorde opgaven mere kompliceret. Egentlig var parabol-udbyderne stærkest på dette område, men det var også rasende dyrt. Internet-TV var jeg noget skeptisk overfor; var produktet mon modent nok? Da jeg fandt ud af, at vi på adressen kun kunne få en hastighed på 10 mbit/s var det afgjort – jeg stolede ikke på at det ville blive en tilstrækkelig stabil løsning. En efterfølgende snak med naboen har da også bekræftet mig i den beslutning.

Tilbage var Boxer, som vi havde i forvejen i sommerhuset for at kunne se TV2. Vi valgte den største pakke. Vi fik knap så mange kanaler som vi var vant til med Yousee, men prisen var også en smule lavere. Med Boxer opnår vi yderligere en fordel i forhold til sommerhuset, fordi vi kan bruge samme abonnement deroppe – så har vi alle de samme kanaler som derhjemme uden at det koster ekstra.

Husbond har i perioder haft et online abonnement hos Eurosport, så han kan se alle Eurosports kanaler på PC og tablet. Vi anskaffede et Samsung-TV, som også har en app til Eurosport, og på den måde fik vi en passende sports-dækning til en OK pris.

Streaming

Vi var så småt begyndt på at have forskellige streaming-tjenester, da vi flyttede til Birkerød. Foruden de omtalte Eurosport-abonnement har vi også i perioder haft abonnement på TV2 Play, bla. i et forsøg på at finde en billig løsning til sommerhuset.

Via Telmore Play har vi abonnement til TV2 Play, HBO Nordic og C More Play. Vi bruger TV2 Play temmelig meget, senest ifm. Tour de France, hvor husbond kunne komme hjem fra arbejde og nyde den fulde udsendelse af dagens etape via denne tjeneste, selvom han arbejdede over næsten hver dag. Det fungerede fint, og så var vi fri for at optage live-udsendelsen.

Vi har en enkelt gang prøvet at leje en film hos Blockbuster via app på  fjernsynet – det fungerede ret fint. Her betaler man ikke abonnement, men betaler bare pr. film man ser. Vores Boxer-abonnement giver mulighed for en tilsvarende tjeneste fra SF Film via Boxer Bio-boxen. Vi må dog erkende, at vi ikke er typerne der ser vældig mange film og serier, og derfor bruger vi heller ikke HBO eller C More ret meget.

Det er ved at være et stort virvar af tjenester og metoder, og man skal holde tungen lige i munden for at finde ud af sine muligheder. Nogle tjenester har apps til Samsung-fjernsyn, andre har til Sony – nogle har Chromecast-support, og nogle har en begrænsning på hvor mange enheder man kan bruge dem fra.

Chromecast er begyndt at være et meget nyttigt format. Denne lille dongle, man sætter i fjernsynets HDMI-port, giver nemlig mulighed for at sende forskelligt indhold fra apps på tablets over til fjernsynet. I starten var det stort set kun Youtube og Netflix, der kunne bruges med Chromecast, men på det seneste har de har de fleste af vores tjenester fået understøttelse for Chromecast – i skrivende stund mangler vi faktisk kun at Eurosport Play får Chromecast-support!

Det er især smart i sommerhuset, hvor vi har et lidt ældre fjernsyn af hensyn til indbrudsrisiko. Vi kan få adgang til en masse indhold udover flow-tv, selvom det ikke er et Smart TV, fordi det kan tilsluttes internet og har en HDMI-indgang.

Musik

Flytningen til Birkerød for et år siden tvang os også til at tage stilling til vores musikbehov. I mange år har jeg ikke nænnet at stille mine LP’er væk, og det samme gælder nu CD’erne, selvom de heller ikke bliver spillet ret meget mere. Vi har ikke pladespiller sat til vores musikanlæg, men der er stadig CD-afspiller.

Da vi skulle indrette os med møbler i den nye bolig valgte vi at lægge størstedelen af CD’erne på loftet. Vi satte et lille skab på på væggen til udvalgte CD’er, som vi gerne ville kunne hive frem og høre af og til. Vi valgte specielle indspilninger og kunstnere, som vi forventede det ville blive svært at finde på streamingtjenesterne.

Musikstreaming har vi brugt i længere tid end film og andet visuelt materiale. Vi har både prøvet Spotify, Last.fm og Grooveshark, og alle årene har vi haft adgang til TDC pga. ADSL-abonnement. De sidste par år har vi dog brugt Telmores musiktjeneste, som ligner TDC’s meget (jeg tror det er samme IT-løsning). Det sidste år har den kørt upåklageligt, og man kan finde næsten alt det man ønsker sig.

Telmore Musik er en del af mit mobilabonnement, og det har også den fordel, at dataforbruget via mobilsignal er gratis når man bruger denne tjeneste. Tidligere foretrak man at være på wi-fi når man streamede musik, men det er ikke længere så attraktivt. Efter at vi fik 4G, har datahastigheden været langt bedre via mobilsignal end via wi-fi.

På arbejde lytter jeg ofte til musik, da jeg sidder i kontorlandskab. Jeg sætter hovedtelefoner til min smartphone. Udover Telmore Musik bruger jeg DR Radio, Tunein Radio og Beyond Pod.

Hjemme lytter vi til musik via et mindre Denon-anlæg og Minipod-højttalere. Radio hører vi via DAB og FM, og streaming foregår ved at vi forbinder vores mobile enheder via Bluetooth til anlægget.

Alt i alt er jeg glad for vores nuværende setup. Vi har adgang til de ting vi har brug for og kan bruge dem på gode og effektive måder. Vi har også adgang til lidt mere end vi bruger, men det er primært via mit Telmore Play-abonnement og går derfor ikke ud over økonomien. Jeg kunne godt tænke mig en bedre internetforbindelse, men man kan jo håbe at TDC’s opgraderingsindsats engang kommer til Birkerød. I mellemtiden glæder jeg mig over god mobildækning og adgang til al den underholdning jeg kan ønske mig.

Lignende indlæg:

Meningsdannere

Har du lagt mærke til hvor tit medierne bruger metoden voxpop? Både på fjernsyn, i radioen og i de trykte medier ser man journalister gå ud på en hovedgade og spørge tilfældigt forbipasserende om deres mening om eller erfaring med et aktuelt emne. For det meste synes jeg det er temmelig latterligt at bede folk kommentere på alt mellem himmel og jord, når de er midt i noget andet – uden forberedelse eller tid til at tænke sig om. Det kan da være meget sjovt at høre folkestemningen ovenpå en dansk sports-sejr el.l. Men derudover synes jeg det er meget begrænset hvad det bidrager med, når det handler om emner der er bare lidt mere komplekse.

Denne journalistiske metode har dog en helt anden slagside som er bekymrende. Jeg er godt klar over, at der er masser af mennesker på gaderne også på hverdage i dagtiden. Men når man vil krydre en historie med input fra den almindelige borger, så må man tænke over, hvem man mon møder på Strøget en helt almindelig tirsdag formiddag.

Man får naturligvis ikke den halvdel af befolkningen, som har et arbejde, i tale. Dem man møder vil typisk være studerende, pensionister, arbejdsløse og turister. Disse befolkningsgrupper har en helt anden livssituation end de borgere, der sidder på en kontorstol, står på en byggeplads eller løber på en hospitalsgang imens. Deres holdninger og erfaringer kan sagtens være meget anderledes.

Så kan man måske slå det hen og spørge mig hvorfor det er et problem, når nu hele metoden er så latterlig som jeg indledningsvis beskriver. Men det synes jeg det er, for uanset hvor underlødig den journalistiske metode er, så er jeg overbevist om at de udsagn der kommer frem bliver en del af den offentlige meningsdannelse. Medier bruger jo i høj grad hinanden som kilder, og pludselig kan nogle få kommentarer bliver refereret igen og igen og komme til at danne grundlag for andre mediers fokus – på problemstillinger som måske kun er relevante for en lille del af befolkningen.

Jeg er også overbevist om det som en rullende snebold kan komme til at påvirke politikere i deres prioritering, fokus og formulering af politisk program. I yderste konsekvens kan det blive en demokratisk skævvridning, hvor store dele af befolkningen slet ikke er repræsenteret eller bliver hørt.

Det blev tydeligt for mig, hvor skævt mediernes fokus faktisk er, da jeg begyndte at spise efter 5:2-diætens principper. Jeg var en af de første der skrev om mine erfaringer, og da bogen om 5:2 udkom havde jeg været igang i 4 måneder. Min blog blev hurtigt fundet af diverse journalister, og jeg fik mange henvendelser fra medier der gerne ville interview’e mig. Jeg fik bla. 2 henvendelser fra Danmarks Radio, men de trak sig da jeg måtte fortælle at jeg ikke kunne deltage i almindelig dagtid, hvor jeg er på arbejde. I den periode var der meget i medierne om 5:2, og de cases der blev vist var næsten altid førtidspensionister, der havde været igang i langt kortere tid end jeg, og dermed havde mindre erfaring.

Det er ikke noget tab for mig personligt ikke at komme i fjernsynet. Det ‘koster’ som regel mere end det giver at tale med journalister. Men det er en helt anden vinkel der kommer på emnet, når det eksempel der drages frem er atypisk i forhold til målgruppen. Vinklen på de store medier blev, at der var tale om en modedille og hvor skøre de mennesker var, der spiste sådan. Jeg kunne have vist dem hvordan man kan håndtere stress og smerter i en travl hverdag med fuldtidsarbejde – en vinkel jeg mener kunne være mere brugbar for mange mennesker.

Mit eksempel er jo ikke ligefrem politisk eller demokratisk vigtigt. Men det kunne det sagtens være.

Jeg har tidligere udtalt mig til TV-Avisen om grundskyldens himmelflugt, et emne som nu ser ud til at blive et tema i den kommende valgkamp. Dengang foregik det også i dagtimerne (da arbejdede jeg et sted hvor man var mere fleksibel med medarbejdernes arbejdstid). Her kom jeg til orde, fordi jeg reagerede på en online-artikel ved at kontakte journalisten bag. Men er det repræsentativt hvad jeg mener, bare fordi jeg er opsøgende og offentliggør min mening? Det mener jeg selvfølgelig at det var i lige den sag. Men samtidig er det jo tydeligt at se, hvordan sådan en problematik lynhurtigt kan komme helt ud af proportioner.

Det fleste af de danske medier er ganske givet meget bevidste om deres demokratiske rolle og det ansvar der følger med. Mon de tænker over hvad det har af konsekvenser, at meget journalistisk baggrundsarbejde kun udføres fra kl. 8-16 på hverdage? Brugen af cases med ‘rigtige mennesker’ som f.x. voxpop og googl’ing får forholdsmæssigt meget plads i mange mediehistorier. Jeg håber de tænker over, om det er repræsentativt at det er borgere på overførselsindkomst og åbenmundede blandemaskiner som mig, der tegner billedet af borgernes mening.

 

 

Lignende indlæg:

Nyheder om minoriteter

I den forgangne weekend har der været 2 historier i TV-Avisen om minoriteter som jeg tilhører, og som er i vækst. Det er en lidt blandet fornøjelse at se og høre sig selv som samfundsgruppe omtalt af eksperter og journalister.

Frivillig barnløshed

Lørdag bragte TV-avisen nyheden om at antallet af kvinder, der i en alder af 35 år ikke har fået børn endnu, er stigende. Det siger dels noget om at kvinder får børn senere, men også at flere og flere slet ikke får børn. Hvordan fordelingen mellem ufrivilligt og frivilligt barnløse er ved man ikke, men fremtidsforskere og andre eksperter mener at der er en tendens til at flere og flere vælger børn fra.

Det er mærkeligt at sidde og tilhøre den gruppe der tales om, og høre eksperter gætte på hvad grunden er til at jeg ikke vil have børn. For mit eget vedkommende er der ikke anden årsag end at jeg ikke har lyst. Jeg er ikke hverken egoist, karrierefixeret eller materialistisk. Ønsket er simpelthen bare ikke opstået hos mig.

Jeg kan se at mennesker omkring mig, der ønsker sig børn, får dem uanset om økonomi, fysiske rammer og karriere passer til det. Det får mig til at tvivle på at nogen mennesker undertrykker en ægte lyst til at få børn af sådan nogle rationelle grunde. Måske et stykke tid – men ikke så længe at man ender med slet ikke at få børn. Faktisk kunne jeg godt få den tanke, at hvis man har udskudt at få børn til man er langt over 35 år, så har man måske ikke rigtig lyst til at få børn? Hvis man slet ikke får børn af sådan nogen grunde, så var det måske heller ikke noget man brændte for alligevel?

El-cykler

Søndag var der så en historie i en helt anden boldgade, som også har været i radioen i ugens løb: salget af el-cykler er steget meget i år. Det overrasker mig ikke. Som el-cykelejer igennem mere end 4 år har jeg skrevet et par blog-indlæg om emnet, og jeg har på min besøgsstatistik siden det tidlige forår set en kraftig forøget trafik på min blog på baggrund af google-søgninger på ordet ‘el-cykel’ og variationer heraf. Især indlægget Sandheden om el-cykler har mange besøgende hver dag.

Igen var det spøjst at høre sig selv omtalt som samfundsgruppe. De elcykel-forhandlere, som har plantet historien i medierne, siger at det hovedsagelig er ældre mennesker der køber el-cykler. Det er ikke mit indtryk og det har da heller ikke været meldingen tidligere. Jeg hører om el-cyklister gennem kommentarer på min blog og på el-cykelforum, og her er der mange som mig; almindelige voksne der er erhvervsaktive og skal have en hverdag til at fungere.

Det ærgrer mig at man udråber el-cykler til at være noget for ældre mennesker, når nu de endelig kommer i TV-Avisen. For der er så mange andre fordele ved el-cykler, end at de kan hjælpe når man mangler kræfter. I bund og grund mener jeg at en el-cykel kan erstatte en bil nr. 2 for mange, og det synes jeg er en vigtig pointe både sundhedsmæssigt og miljømæssigt.

Lignende indlæg:

Journalist-sky

Jeg stikker næsen frem på internettet, på denne blog, på andres blogs og mange andre steder. Som regel skaber det ikke det store postyr, og selvom jeg godt ved at alle mennesker i hele verden kan læse det jeg lige har skrevet, så er der normalt så få reaktioner, at jeg føler at min mening er temmelig ligegyldig i det store perspektiv. Alligevel er det sket mere end 1 gang at jeg er blevet kontaktet af journalister, som gerne vil bruge min historie.

Første gang det skete, handlede det om ejendomsskat. Det endte faktisk med at der kom en journalist og en fotograf hjem til mig, og samme aften kunne jeg se migselv i Deadline og 2 TV-Aviser. Indledningsvist tænkte jeg naivt, at det var en måde at gøre noget for sin sag og få noget bevågenhed omkring et hul i skattestoppet. Men det viste sig at journalisten vinklede sagen, så mit eget budskab (at kommunen skruer på 2 skatteskruer samtidig fordi de er ekstremt pressede økonomisk) kom slet ikke frem. Bagefter følte jeg mig udnyttet.

Næste gang jeg kom i kontakt med en journalist var da jeg selv kommenterede et blogindlæg fra Dorte Toft. Hun skulle skrive en klumme om samme emne til Berlingske og ville gerne bruge de input hun havde fået på bloggen. Hun skrev derfor en mail til mig hvor hun sagde at min forklaring var bedre end hun selv kunne skrive det og at hun derfor vil låne noget af min kommentar til sin klumme og at hun ville kreditere mig. Som sagt så gjort. I dette tilfælde var det rent citat af noget jeg selv havde skrevet, og så havde hun fundet lidt baggrundsoplysninger om mig på min blog. Her følte jeg mig ikke udnyttet, for der blev ikke fortolket eller fordrejet noget af det jeg havde sagt – Dorte Toft var fuldstændig loyal overfor min pointe og historie. Og jeg var faktisk lidt stolt over at en så kendt og dygtig journalist som hende kunne bruge noget jeg havde skrevet.

Når det kommer til det skrevne ord går det fint. Her kan jeg styre hvad jeg vil sige og nøje overveje hvad der skal stå og ikke stå, før jeg trykker på ‘Udgiv’-knappen. Men oplevelsen med TV-Avisen gør, at jeg ikke vil optræde på TV igen. Jeg sagde derfor nej tak til at deltage, da jeg via Facebook blev kontaktet af forbrugermagasinet Kontant da de undersøgte computerfirmaet Dell. De havde fundet min anmeldelse på Trustpilot med link til mit blogindlæg om samme, og ville gerne tale med mig. Klog af skade skrev jeg bare tilbage, at jeg ikke mente jeg havde så meget mere at fortælle end det der stod på min blog, men at de var velkomne til at komme med uddybende spørgsmål via mail. Jeg hørte ikke mere fra dem.

Min lektie er, at ligesom med bankrådgivere og udbydere af bruttoløns-PC’er, skal man også med journalister og alle mulige andre huske at tænke på, at de varetager egne interesser. Man kan godt få det indtryk at disse mennesker vil éen det godt – at de vil hjælpe DIG. Men det vil de ikke. De vil have deres provision/avance/historie, det er det der er deres primære fokus. Det kan sagtens være at der er nogen der også vil tage hensyn til dig eller at man har sammenfaldende interesser, men det kan man aldrig vide, og man må navigere efter at de primært plejer deres egen dagsorden.

Lignende indlæg: