Kursus i linser og bønner

Igår var jeg på sæsonens sidste FOF-kursus. Det foregik på Kildevældsskolen på Østerbro og handlede om madlavning med linser, bønner og kikærter.

Jeg havde tilmeldt mig kurset fordi jeg gerne vil vide mere om disse produkter. Hjemme hos mig har vi opdaget, at vi trives godt med at det ikke er alle måtider der indeholder kød. Ikke fordi vi synes det er synd for dyrene, men fordi det giver en god variation og nogle andre smagsoplevelser. Det er kommet af sig selv, at et middagsmåltid betår af f.eks. pasta med hjemmelavet pesto eller tomatsovs, broccoli og så måske nogle hvidløgsbrød til. Vi vælger det fordi vi kan lide det. Senere er vi blevet bevidste om, at det også er godt for miljø og bæredygtighed at man spiser mindre kød, og derfor er vi begyndt at tænke mere på at spise på denne måde. Deraf er opstået en ønske om at udvide mulighederne for kødfri måltider, og kurset her bød på en god mulighed for at få noget inspiration og viden.

Kurset foregik i skolekøkkenet på ovenstående skole. Der var fuldt hold med 16 deltagere, faktisk mødte der 17 personer op. Underviseren Irene Larsen har en baggrund som kok og har senere arbejdet med ernæring og sundhed, massage, healing og meget mere. Hun indledte med at forklare kort om linser, bønne og kikærters muligheder som protein-kilder for vegetarer, og hun lagde også vægt på bæredygtighed ved at få protein fra andet end kød.

Vi havde placeret os i de 4 køkkener efterhånden som vi var ankommet, og dette udgjorde de grupper vi arbejdede i. Efter den korte introduktion fik vi uddelt nogle ark med en række opskrifter. Irene havde været forbi aftenen før og sat diverse bønner til udblødning, og derudover havde hun en masse råvarer med der understøttede opskrifterne. Der var supper, gryderetter med og uden kød, postejer og salater. Vi skulle så vælge os et par forskellige retter vi ville prøve at lave i grupperne.

I min gruppe valgte vi i første omgang en lammegryde, en suppe og humus, og da vi senere fandt ud af at vi havde tid til mere, lavede vi også en linsepostej, bønnemos og en bønnesalat. Ialt arbejdede vi i 4 timer, hvorefter vi samlede alle kreationerne og satte os til bords for at smage. Det var sjovt at prøve alle de forskellige retter, men man blev også hurtigt mæt af det fiber- og proteinholdige kost, så det kunne ikke lade sig gøre at smage det hele.

Med mig hjem har jeg en række opskrifter, nogle smagsoplevelser og lidt erfaring med at tilberede denne type mad. Og iøvrigt nogle smagsprøver fra det vi fremstillede. Kurset gav et godt indblik i denne verden, og vores underviser var både sød og dygtig. Med mig hjem havde jeg desværre også en hovedpine, for det er anstrengende at arbejde sammen med fremmede mennesker i  ukendte omgivelser om at lave mad man ikke har prøvet før. Ialt 5½ time i et køkken hvor man står og arbejder det meste af tiden er også fysisk hårdt, så jeg havde brug for en tur på sofaen da jeg kom hjem.

Nu skal jeg igang med at tænke over hvordan linser, bønner og kikærter kan integreres bedre i vores daglige madlavning. Indtil nu har vores repertoire omfattet at hælde en dåse kidneybønner i chili con carne, en enkelt bønnesalat og at lave en gang falafel – lækkert, men der er jo mange flere muligheder.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

Møde med tibetanere

Idag har jeg igen været på FOF-kursus. Det hed “En tidløs krop” og handlede om 5 små fysiske øvelser, som man kalder De Fem Tibetanere. Iflg. beskrivelsen skulle det handle om at styrke kroppens selvhelbredende kraft.

I dagene op til idag har jeg tænkt lidt på hvorfor jeg egentlig valgte dette kursus, kan ikke huske hvad jeg tænkte da jeg tilmeldte mig. Jeg tror bare at jeg søger nogle nye input til anskuelse af livet og helbredet. Og det fik jeg på dette kursus.

I FOF’s lokaler ved Lyngby Station mødte jeg op i joggingbukser og en behagelig t-shirt. Det stod der i kursusbeskrivelsen at man skulle, da vi udover foredraget også skulle prøve øvelserne i praksis. De andre deltagere mødte op lidt mere ‘påklædt’ – de fleste i jeans og nogen endda i nederdel eller skindbukser. Straks følte jeg mig lidt ved siden af, men havde også lidt ondt af dem der skulle lave yoga-agtige øvelser iført læder og lange støvler.

Instruktøren/foredragsholderen var Ullamai Rose Danielsen, som har baggrund i Gotved-gymnastik og idag har sit eget firma Indre Fitness, der arbejder med gymnastik, mental træning, Qi Gong og meget andet.

Første halvdel var en teoretisk gennemgang af de 5 øvelser og de 7 chakraer – 7 energicentre i kroppen som har forbindelse med både psykiske og fysiske ting i mennesket. Ullamai viste lidt fra en DVD hun har indspillet om øvelserne, og hun udleverede også en skriftlig forklaring. Det er nogle specifikke øvelser som tibetanske lamaer og munke har praktiseret i klostrene gennem årtusinder. Det skulle stimulere kroppens energier, således at man holder sig ungdommelig og bevarer sin vitalitet. Der er endda beretninger om gråhårede mennesker som blev mørkhårede igen osv.

Efter en spisepause begyndte deltagerne pludselig at dukke op i mere blødt tøj, så havde de åbenbart været ude og klæde om. Nu skulle vi nemlig prøve selve øvelserne i praksis. Ullamai varmede os op i en rundkreds, og derefter skiftedes vi til at lave Lyset, Halvmånen, Broen og Bjerget på måtter på gulvet. Det var selvfølgelig lidt svært første gang man skulle udføre dem, men når man før har lavet forskellige typer styrketræning og strækøvelser på gulv, var til at finde ud af. Jeg synes faktisk at øvelserne var behagelige.

Jeg har det sidste års tid været på flere forskellige kurser i mindfulness og meditation, og jeg tror det kunne være godt for mig at gøre noget i den retning for at have en bedre kontakt med mig selv og min krop. Jeg er ikke gået i gang med at meditere i hverdagen, men disse øvelser kunne jeg godt forestille mig at lave. Det ikke så meget det med at holde sig ung der lokker, men jeg tror det kunne nedbringe og forhindre stress.

Det er bedst at lave øvelserne om morgenen inden morgenmad. Det er lidt af et drømmescenarie for mig at stå op og lave nogle lækre øvelser med sin krop og have en harmonisk morgen. Sådan er mit liv ikke lige nu, men måske jeg kunne gøre det om eftermiddagen når jeg kommer hjem fra arbejde?

En af de ting jeg godt kan lide ved denne verden af østens ‘mystik’ er, at det ikke er konkurrencepræget, og ikke handler om at præstere eller presse sig selv. Det handler kun om at gøre noget godt for sig selv. Selvfølgelig er der en pointe i at gøre tingene på en bestemt måde for at det har den ønskede virkning, men der er ikke den perfektionisme som man ellers møder så mange steder. Det i sig selv oplever jeg som afstressende.

Jeg købte DVD’en om øvelserne, så jeg kan gense noget af det og tænke mere over det. Jeg overvejer seriøst at indføre denne praksis i min hverdag. Det er overskueligt og det kan i hvert fald ikke skade. Lidt styrke og smidighed kan også være et godt supplement, når nu jeg mest bruger min krop til konditionstræning via min daglige cykling. Samtidig udelukker disse øvelser ikke mindfulness, de fem øvelser skulle være et godt udgangspunkt for en omgang meditation bagefter.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Forårsoplevelser 2011

Som beskrevet i min ‘årsberetning‘ har jeg i 2010 brugt FOF flittigt til at få nye input, nye oplevelser og stof til eftertanke. Det har været så gode oplevelser, at jeg vil fortsætte i 2011. Således har jeg nu fået pløjet FOF-kataloget for foråret igennem, og det blev til flg. tilmeldinger:

  • Chakraernes anatomi: noget om kroppens energicentre iflg. indiske healing-systemer. Jeg forestiller mig at det er en ny vinkel på det jeg indtil nu har lært om mindfulness og meditation.
  • En tidløs krop: et foredrag om De fem Tibetanere. Det skulle handle om kroppens selvhelbredende kraft, og det er jeg rigtig spændt på.
  • Bønner/linser/kikærter: jeg har valgt et helt konkret kursus i madlavning med bælgfrugter. Jeg har længe synes de så så lækre ud på supermarkedets økologi-hylder, men ved for lidt om hvordan de skal behandles og hvilken mad man kan lave af dem.

Der var plads på alle hold, og hvis der er tilslutning nok kan jeg se frem til en masse nye input her i foråret!

Lignende indlæg:

Foredrag med brødrene Price

Her til aften har jeg været til FOF foredrag med Adam og James Price. Jeg så arrangementet annonceret på FOF’s hjemmeside allerede i april og tilmeldte straks mig og min mand. Og så idag – endelig – oprandt dagen.

Foredraget foregik i Kuhlausalen i Lyngby Kulturhus. Salen var fyldt til bristepunktet – mon ikke der har været udsolgt længe?

Brødrene stod på scenen ved hvert sit lille høje cafébord, og James styrede en powerpoint-præsentation på en laptop. Første time gik med en gennemgang af Price-slægten, fra den første James Price, der kom til Danmark i 1700-tallet for at underholde når danskerne tog til Kirsten Piils kilde på Dyrehavsbakken, og 5 generationer frem. Familien har rødder i sommerunderholdning, linedans og ballet helt op til brødrenes far John, som har været balletbarn.

Efter en kort tissepause fortalte brødrene så lidt om gastronomiens historie, madprogrammers historie og deres eget programs opståen. Til sidst var der lejlighed til spørgsmål. Folk ville gerne vide om Adam har fået solgt sit sommerhus og i så fald hvor programmerne så skal optages – svaret var ja, og at man så formentlig vil optage i James’ sommerhus og evt. i deres hjemlige køkkener. Under alle omstændigheder mener de ikke at de kan lave programmet i et studie eller noget der ikke er deres eget køkken. Der blev også spurgt hvornår de næste udsendelser kommer, og her måtte de sige at de nok først kan være klar med de næste udsendelser om 1 år, men der kommer nogle små temaudsendelser som relaterer sig til en bestemt årstid el.l. Det lugter af et juleprogram og måske også et påskeprogram.

Det var tydeligt at begge foredragsholdere er i formidlingsbranchen – de snakkede flydende, velformuleret og velartikuleret med både interessant indhold og god underholdningsværdi – ligesom vi er vant til fra udsendelserne. Adam var en smule mere fri af manuskriptet – jeg gætter på at det er ham der har skrevet det.

Da foredraget var slut var der stor applaus og brødrene bukkede og smilede og forlod scenen. Mens folk var på vej ud kom de dog ind på scenen igen for at tage deres laptop mv. og der var faktisk mange de gik op på scenen for at hilse på dem, få signeret bøger og få taget billeder sammen med dem. Det var jeg en smule overrasket over, men de ER jo både kendte og karismatiske. Jeg har også brødrenes kogebog, men havde ikke tænkt på at tage den med. Jeg fik heller ikke spurgt om James ville være min storebror…  – det er også temmelig fjollet, men han virker bare så enormt rar og flink, at jeg forestiller mig at det ville være skønt at have ham som den storebror jeg ellers aldrig har haft.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

En sensitiv aften

Igår var jeg til FOF-foredrag om at være særligt sensitiv – et fænomen man også kalder HSP. Jeg hørte første gang om begrebet da en kommentator ved navn Marianne skrev om det i forbindelse med mit blogindlæg Introvert og extrovert. Siden har jeg kigget lidt på www.sensitiv.dk, været på deres mailingliste og tænkt lidt over om jeg mon havde træk der mindede om dette fænomen. Da der i FOF-kataloget for efteråret pludselig var mulighed for at høre lidt mere om det, sprang jeg til.

Det handler simpelthen om at ca. 20% af befolkningen har en øget sensitivitet på visse områder. Som jeg forstå det, så tager særligt sensitive mennesker flere impulser ind end de resterende 80%, hvilket kan være en stressfaktor og påvirke ens adfærd i sociale relationer. Pointen er, at hvis man er opmærksom på det, så kan man måske indrette sig efter det og på den måde undgå at få problemer af det.

Man inddeler sensitiviteten i 5 grupper. Der er det fysiske område, hvor man f.eks. kan være særligt følsom overfor støj eller lugte. Der er det sociale område, hvor man f.eks. kan blive mere end normalt påvirket af andre menneskers følelser og holdninger. Så er der et område man kalder det personlige, som handler om ens egne følelser og tanker, som kan fylde mere hos særligt sensitive personer. Endelig er der det ideologiske område, hvor en særligt sensitiv person kan blive stresset over uretfærdigheder og f.eks. dyrevelfærd, og til sidst er der den spirituelle sensitivitet hvor nogen bla. oplever at deres intuition er stærkere end hos andre. Man kan både opleve at have træk fra et enkelt eller flere af disse områder.

Vores foredragsholder Heidi Schønberg gennemgik disse 5 områder, og kom undervejs med en beskrivelse af nogle af de karaktertræk som særligt sensitive kan have. Rent fysisk nævnte hun, at de har en tynd hud som derfor ikke får så mange rynker og folder, hvilket gør at særligt sensitive ofte ser yngre ud end de egentlig er. De har også ofte en stor iris, således at det hvide i øjnene ikke fylder nær så meget som hos andre. I løbet af aftenen kom hun ind på, at særligt sensitive har tendens til at være indadvendte og trække sig lidt tilbage, men samtidig har stort behov for berøring, en stor nysgerrighed og stor ide-rigdom.

Hun sluttede af med at give nogle gode råd til dem som føler at de har disse sensitive træk. Hun opfordrede til at man så det som en gave, noget man skulle være glad for og udnytte fordelene af. Man skal stå ved at man har disse træk og finde ud af hvad ens værdier er i den sammenhæng og så respektere sine egne grænser. Det kan være vigtigt at finde ud af hvad der giver éen sindsro og prioritere det. Det er ligeledes vigtigt at acceptere, at andre ikke altid forstår en person der har disse træk.

Jeg vil ikke trætte mine eventuelle læsere af denne blog med en psykoanalyse af migselv, blot konstatere at jeg godt kan genkende mange af af de træk der ligger i begrebet HSP, og måske kan det forklare visse ting i mit liv. Samtidig kan jeg ikke lade være med tænke på astrologi når jeg hører disse beskrivelser – det er vel i virkeligheden almindeligheder som de fleste kan nikke genkendende til og som kan give éen en aha-oplevelse og måske et tilhørsforhold når man hører at man hører til en særlig gruppe som hedder noget bestemt. Vores underviser var selv inde på at man skal passe på med ikke at sygeliggøre sig selv og andre med at bruge sådan nogen ‘labels’, og hun opfordrede til at have selvironi og grine lidt af det hele. Det er jeg meget enig med hende i.

Uanset hvad, så var det rigtig spændende at tilbringe 2 timer i et undervisningslokale i FOF Lyngby sammen med en masse engagerede mennesker og en god foredragsholder. Dejligt med en masse input og stof til eftertanke.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

Eftersommer

Nu går vi ind i eftersommeren. Denne særlige tid, hvor ferien stadig ruller i blodet på os og nogen stadig har ferie, men mange er tilbage på arbejdet og de fleste børn i skole igen. Vi har fået sat livet i perspektiv, nogen overvejer om de skal skilles, rejse jorden rundt eller bare finde et nyt job. Vejret er stadig rimelig godt, og sandalerne er ikke sat væk endnu. Efter forårets blomstring kommer nu den frugtbare høsttid.

For mig er det begyndelsen på en ny sæson af oplevelser. I foråret tilmeldte jeg mig et FOF-kursus i Mindfulness, og det var en stor succes. Det gav mig rigtig meget efter arbejde at skulle ind til Rosenborggade og reflektere over nogle helt andre ting end min hverdag ellers byder på. Se nogen helt nye ansigter og tænke helt nye tanker. Det har givet smag for mere, og her i eftersommeren har jeg tilmeldt mig 4 foredrag/kurser. Mere om mindfulness og meditation, 2 psykologi-foredrag og så et foredrag med brødrene Price. Jeg glæder mig til det hele.

I fjernsynet starter også en ny sæson. Væk er genudsendelserne – som jeg nu ikke har så meget imod, for der er mange gode ting jeg ikke fik set første gang – og snart starter forhåbenlig nye afsnit af Aftenshowet, Liebhaverne, Bonderøven, Annemad og Spise med Price og alt muligt andet godt og mindre godt fjernsyn. Jeg synes det er dejligt at så mange gode mennesker bruger deres kreativitet på at lave noget god fjernsyn til os seere.

Af de mere jordnære ting byder eftersommeren også på en del opgaver med hus og have. En af de store ting er at vi gerne vil male sommerhuset. Det er en tidskrævende opgave, som mine forældre heldigvis gerne vil give en hånd med. Men hvordan ordner vi det sådan at det ikke regner i nogle dage?

Ellers håber jeg at der snart er nogle chili der modner i drivhuset, og det æbletræ som vi fik i bryllupsgave af Mads’ familie har 2 fine æbler på i år for første gang.

Lignende indlæg:

Målet helliger ikke midlet

Igår var jeg til foredrag. Ja, jeg indrømmer; jeg bruger de fleste fredag aftener på at se X-factor og andet TV og falde tidligt i søvn på sofaen. Men igår gjorde jeg noget andet. Jeg tog sammen med min mand i Lyngby Kulturhus og oplevede et foredrag. Det var arrangeret af FOF og handlede om Blekingegadebanden. Foredragsholderne var Jørn Moos, som var den politimand som opklarede en række forbrydelser begået af Blekingegadebanden, og Bo Weymann, som var medlem af Blekingegadebanden fra 1982 til 1988 og som fik en dom på 7 års fængsel for sine aktiviteter i banden.

Jørn Moos har holdt mange foredrag om Blekingegadebanden, men det er første gang at Bo Weymann er med. Det lød som om de måske vil gøre det igen. De startede med at Bo Weymann holdt en halv times indlæg om hans tilknytning til gruppen, derefter talte Jørn Moos en halv time om opklaringsarbejdets faser. Så gik de 2 i dialog, hvor de stillede hinanden spørgsmål om sagen. Til sidst svarede de på spørgsmål fra salen.

Jørn Moos har jo været meget tilgængelig for offentligheden, men det er noget nyt at se Bo Weymann stå frem overfor almindelige mennesker. Som man også får indtryk af i dokumentarfilmen Blekingegadebanden, er han en fantastisk god formidler. Han er virkelig god til at forklare hvorfor man kan komme ud i at lave den slags kriminalitet med udgangspunkt i en politisk overbevisning. Man får også indtryk af et menneske som er sympatisk, vil andre det bedste og meget velbegavet.

Når man har set både dokumentarfilmen og TV-serien, og ens mand har læst Peter Øvig Knudsens bøger om sagen, så var der ikke så meget faktuelt nyt der kom frem på foredraget igår. Det var en pudsig detalje for mig at høre, at banden faktisk var mere nervøse for at blive opdaget af den israelske efterretningstjeneste end af den danske. Og så fik jeg et endnu bedre indblik i hvordan det daglige arbejde i gruppen var – hvordan de talte i telefon sammen, hvordan de skiftede fra taxa til taxa på vej hen i lejligheden i Blekingegade så adressen ikke blev opdaget på trods af at de i perioder blev overvåget, og hvordan de havde et arbejdsfællesskab som mindede om det der er på en arbejdsplads. De arbejdede seriøst med de forskellige røverier på nøjagtig samme måde som man gør med opgaver på jobbet, og de opfattede ikke sig selv som kriminelle. De de fik skabt en slags normalitets-boble rundt om det de lavede som gjorde, at det var helt naturligt for dem at snakke om våben, sidde på kasser med panserværnsraketter og diskutere voldsanvendelse. Bo Weymann mente at gruppen endte med at have en slags drift mod ‘døden’ – de kunne kun være blevet stoppet af en voldsom begivenhed som drabet ved røveriet i Købmagergade blev.

Det med ikke at føle sig som en kriminel fik et nyt perspektiv, da Bo Weymann fortalte lidt om livet i fængsel. Her oplevede han, at alle de andre indsatte konstant snakkede om kriminalitet og stoffer, og jeg fik det indtryk at han følte sig helt fremmed overfor dette miljø. På spørgsmål fra salen svarede han ja til, at han følte at det gav en uønsket status i fængslet at have tilhørt en gruppe, som havde slået en politibetjent ihjel – og det gav ham kvalme. I det hele taget var hans væmmelse overfor den kriminelle verden stor. Dog havde han fundet det meningsfyldt at hjælpe sine medfanger med at læse og skrive, så de kunne forstå og forholde sig til skrivelser fra myndighederne. Ellers havde han brugt meget af sin tid i fængsel på at male og skrive.

Bo Weymann har ikke kontakt med nogen af de gamle kammerater fra banden – kun sin bror. Der blev kort omtalt en artikel som 3 andre bandemedlemmer udgav i marts 2009, hvor de gør rede for de politiske overvejelser der lå til grund for bandens aktiviteter. Man får indtryk af at de 3 forfattere stadig ser verden som de gjorde dengang. Bo Weymann forklarede at han var et andet sted idag end de er, og at han ikke ville have kunnet skrive sit navn på den artikel. Han karakteriserede sig selv som pacifist, som kun kan gå ind for konfrontation via FN.

Jeg er et menneske som er drevet af en stor nysgerrighed overfor andre mennesker. Jeg har altid lyst til at lære mere om hvad der motiverer folk, hvorfor gør de som de gør og hvordan er de blevet som de er. Derfor er især Bo Weymanns beretning om først sin baggrund og hvad der gjorde at han blev involveret i Blekingegadebanden, og senere forklaring om sin personlige udvikling under og efter fængselsopholdet utrolig spændende for mig. Jeg er dybt taknemmelig over at han vil dele det med os andre og har stor respekt for at han som menneske har kunnet flytte sig så meget.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg: