Kassetænkning om veje og stier

Det er blevet vintervejr, og vi skal have hverdagen til at fungere med de forhindringer det giver, at der ligger sne allevegne. En særlig problematik bliver nu igen aktuel: kassetænkning vedr. snerydning på veje og stier.

Det er kommunernes ansvar at rydde sne og lave glatførebekæmpelse på de offentlige veje, altså dem som bilerne kører på. Cykelstierne tager de sig også af, men først når de har klaret vejene. Derefter har de fyraften.

Enhver blind villavej og også gennemgående veje, hvor der ikke ligger en offentlig institution, kan være privat vej. Det har forskellige konsekvenser for dem der bor der. Grundejeren har ansvar for vedligeholdelse af vejen – herunder snerydning. Til gengæld kan grundejeren ikke råde over vej-stykket som var det hans. Han må f.eks. ikke bestemme hvem der må parkere der.

Også alle fortove er et privat anliggende når det kommer til snerydning. Grundejere skal rydde sne på fortovet på den vej man bor på, og hvis man har en hjørnegrund, skal man også passe fortovet på den anden vej, som ens grund støder op til.

Hvis grundejeren ikke lever op til dette ansvar kan han straffes, og han kan sagsøges hvis nogen kommer til skade pga. manglende snerydning.

Nogle grundejere rydder slet ikke sne. Nogen rydder lidt og enkelte fjerne samvittighedsfuldt al sne. Og det kan ikke rigtig være anderledes. Private husholdninger, virksomheder og boligforeninger har helt forskellige forudsætninger for at klare den opgave. Man har ikke pligt til at tage hjem fra arbejde for at rydde sne, og man skal ikke begynde før det er holdt op med at sne. Man har heller ikke pligt til at rydde sne før kl. 7 om morgenen. Alt i alt betyder det, at trafikanter kommer til at opleve et meget blandet føre på private veje og fortove. Man kan gå eller køre 20 meter hvor der er fint ryddet, hvorefter der kommer høj sne, lidt senere måske et lag is osv.

Selvom cykelstierne ryddes dårligere end vejene, er jeg glad for at jeg har min el-cykel med pigdæk på i sådan et vejr. Jeg bryder mig ikke selv om at færdes til fods i dette vejr, og priser mig lykkeligt for at jeg ikke er et ældre menneske der skal klare sig hen til busstoppestedet med en rollator, eller en mor med barnevogn der skal ned i supermarkedet og handle. Det må virkelig være begrænsende for dem at skulle gå på fortove og private veje i dette vejr.

Her er det så, at jeg synes det er helt indlysende at tænke: hvorfor kunne kommunen ikke rydde sne på private veje og på fortovene? De har udstyret til det, de har viden og planlægnings-apparatet igang, og de ved hvordan man ansætter de rigtige mennesker. Men nej, det kan de ikke. Første argument vil nok handle om penge; det er der ikke budgetteret med fordi reglerne er som de er – grundejerne skal klare den del af snerydningen.

Opgaven skal jo løses alligevel, og et eller andet sted har borgerne udgift til det alligevel, om det så handler om at hyre nogen privat til at gøre det, eller om det er i form af dyrebar tid på job eller med familien der i stedet bliver brugt på at rydde sne. Det MÅ da være mere effektivt at udnytte stordriftsfordelen og lade kommunen (eller hvem de nu vælger at udlicitere til) løse opgaven.

Det er kassetænkning, når det er værst. Man skubber udgifter og ulempe over på borgerne for at slanke budgetter og mindske den offentlige sektor. Altimens borgerne bliver mere og mere belastede af irrelevante pligter, som kunne klares meget bedre af fællesskabet. Det er en urimelig byrde at lægge på grundejere. Og resultatet; de uensartede og ufremkommelige private veje og fortove, er helt uacceptabelt fordi det er farligt og frihedsbegrænsende.

En af de helt basale grunde til at organisere samfundet i stat og kommuner er vel, at der er visse opgaver som det er effektivt at være fælles om. En af disse opgaver mener jeg er snerydning, uanset om det er privat eller offentlig vej, og uanset om det er fortov, cykelsti eller bilernes kørebane.

Lignende indlæg:

Ven med kommunen

Facebook bliver brugt til mange ting. I starten handlede det mest om relationer mellem privatpersoner, men hurtigt kom firmaerne med. Nu bruges Facebook i høj grad til at håndtere relationer mellem privatpersoner og alle mulige former for organisationer. I P4 hørte jeg her til morgen en historie om at kommunerne nu også begynder at gå på Facebook for at have dialog med borgerne ad den vej. Kritikken af såkaldte eksperter var massiv, og gik på at ingen da ville have lyst til at checke hvad der nu er på færde i Teknisk Forvaltning.

Det er helt klart, at når kommuner, private firmaer og kendiser bruger sociale medier til at komme i kontakt med deres borgere/kunder/publikum, så skal de tænke sig godt om. Jeg kan godt få det indtryk, at mange ser det som endnu en markedsføringskanal og dermed kun bruger det til envejs-kommunikation. På Twitter følger jeg komikere og politikere, som aldrig svarer på henvendelser eller kommentarer. Det er ikke det der er præmissen på disse sociale medier, så de ender med at skuffe deres publikum.

Men der er faktisk også organisationer som godt kan finde ud af at bruge sociale medier. Mit eget firma har ansat en Social Media Editor, men da antallet af fans er gået fra 2.000 til 33.000 på et år har hun overdraget vedligeholdelse af siden til Kundeservice. Der kommer nemlig en masse konkrete henvendelser fra kunder, som man ønsker at lave konkret sagsbehandling på. Og det tror jeg er klogt, for så lever man op til sine kunders forventninger, og så kommer de måske igen.

Hvis kommunerne kan finde ud af at have samme forhold til sine Facebook-venner, så synes jeg det er fint at de er repræsenteret her. Min egen kommune har en hjemmeside, men der står kun generel information – hvordan man søger om dit og dat og hvordan man bliver gift og den slags. Der står ikke konkrete dag-til-dag oplysninger. I vinters kunne jeg f.eks. godt have tænkt mig at man havde informeret om hvornår man havde tænkt sig at rydde sne, det kunne man have brugt Facebook til. Den mail jeg sendte til kommunen, som aldrig blev besvaret, var måske blevet besvaret hvis man havde en strategi om brug af sociale medier? Det går selvfølgelig ikke at behandle ansøgninger om kontanthjælp og den slags, men der er en række ting der godt kunne foregå over Facebook.

Så jeg er bestemt ikke enig med Magnus Barsøe fra webbureauet Dwarf, som udtalte sig til P4 idag, i at Facebook-brugere ikke er interesseret i information fra kommunen. Det lyder som om han synes, at det der foregår i kommunen er uvedkommende og langt væk fra hverdagen. Det synes jeg ikke det er. Tværtimod – det der foregår i kommunen handler jo udelukkende om vores hverdag og omgivelser.  Jeg selv er ikke er den store forbruger af kommunale ydelser, nærmere en af dem der er med til at betale gildet. Men jeg vil da gerne vide hvad der foregår med vore veje og cykelstier, grønne områder og biblioteker. Og tænk på alle dem der har børn i institutioner, ældre pårørende, bruger biblioteker, får udbetalt diverse ydelser, bor på kommunale veje med kommunal kloakering osv. osv. Og vi er allesammen på Facebook.

Lignende indlæg:

Hykleri i kommunen

Jeg har brokket mig over min kommune før, og nu kommer jeg sørme til at gøre det igen. Det handler om snerydning – og så handler det om hykleri. For en ting er at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke rydder sne på cykelstierne i tilstrækkeligt omfang. En anden ting er at stå ved det.

Min kommune er ludfattig. Af årsager jeg ikke kan gennemskue, mangler kommunen hele tiden penge og skal hele tiden spare. Forrige sommer blev der f.eks ikke slået græs på de grønne arealer, græsplænerne blev simpelthen omdannet til enge og man lukkede alle bibliotekerne på nær éet. Da sneen kom denne vinter var det tydeligt, at også når det kom til snerydning på især cykelstierne blev der sparet. F.eks. blev der ikke ryddet sne hele juleferien trods snestorm Lillejuleaften.

Jeg har skrevet til kommunen og bedt dem redegøre for det nedsatte serviceniveau, der tydeligvis er gældende denne vinter. Både min mand og jeg vil gerne cykle noget eller hele vejen til arbejde, og det er derfor vigtigt for os at vide hvad vi kan regne med. Jeg har ikke fået noget svar, men nu ser jeg på lokalavisens debatside på nettet, at formanden for Teknik- og Miljøudvalget slet ikke synes der er noget problem. Han er stolt af kommunens indsats og siger:

Mest af alt handler det om indstillingen. Som borger kan man ikke forvente, at sneen og isen forsvinder fuldstændig. Det er vigtigt at forstå, at en vinter som denne kræver tålmodighed og ikke mindst varsomhed, når man bevæger sig udendørs. Ikke desto mindre er niveauet i Lyngby-Taarbæk højt – det er i hvert fald min opfattelse, når jeg sammenligner med andre kommuner, jeg har været i.

Udvalgsformanden mener altså at det er borgerne den er gal med. Men her tager han fejl. Du kan tro vi er forsigtige, du kan tro at vi er tålmodige. Vi ved godt at det er en stor og dyr opgave at rydde sne, og vi forventer bestemt ikke at sneen forsvinder fuldstændig. Men vi forventer at kommunen gør NOGET for at fjerne sneen. Og kære kommune, det virker nu mest som det er jer, der forventer at sneen forsvinder af sig selv, siden I bare holder jer væk i ugevis.

Med hensyn til niveauet i forhold til andre kommuner så er det rigtigt, at det står værre til i Rudersdal kommune. Vi bor lige ved siden af Geels Bakke, og den har også være fuldstændig uberørt af snerydningskøretøjer på cykelstierne, på trods af at den er en slags motorvej for folk der cykler – både på arbejde og i fritiden. Men i Gladsaxe, Ballerup og Gentofte kommuner, som min mand og jeg kører igennem på vores daglige rute, er det helt tydeligt at niveauet er LANGT bedre.

Jeg cykler fra Virum gennem Lyngby til Jægersborg med hjertet oppe i halsen og øjnene stift rettet mod kørebanen hver morgen, for at klare mig igennem snedynger og iskanter uden at falde. Når jeg så kører ind i Gentofte Kommune kan jeg slappe af – ah…… Så er der saltet og ryddet og iøvrigt færre skader i belægningen. Så kan jeg køre mere afslappet og normalt.

Udvalgsformanden har tydeligvis taget skyklapperne på og ignorerer fuldstændig fakta. Det er helt tydeligt at der sker en prioritering i kommunen som går ud over cykelstierne, og jeg forstå ikke at kommunen ikke kan stå ved deres dispositioner. Hvor er argumentet med at man hellere vil svigte raske cyklister end syge ældre og de stakkels børn?

Problemet er snart blevet klaret af tøvejret, og kommunen kan fortsætte sin lalleglade ligegyldighed. Men jeg synes det er bekymrende at kommunen er så urealistisk i sin vurdering af egen indsats. Jeg er skuffet og vred over, at de end ikke vil indrømme, at de ikke har været forbi Grønnevej, Frederiksdalsvej og mange andre veje med en fejemaskine.

Lignende indlæg:

Cykelpolitik

Både min mand og jeg cykler meget. Min mand cykler både hele vejen til/fra arbejde, og en del i fritiden, både racer og mountainbike. Jeg selv cykler 20 km om dagen på min el-cykel, og så cykler jeg jævnligt i lokalområdet: ud og købe ind, over til mine forældre, på planteskole osv.

Når man cykler så meget, lægger man mærke til forholdene for cyklister. Nogle steder er der store brede cykelstier, andre steder er der slet ikke nogen. Mange steder er der huller og ujævnheder i belægningen, og man kommer også ud for at indretning af veje, kryds og udkørsler er indrettet uhensigtsmæssigt i forhold til cykler. Nogle af forholdene er bare irriterende, andre er farlige.

Jeg kommer tit til at tænke på at det og det burde gøres bedre, men jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gå hen med min frustration. Læserbreve og henvendelser til kommunen er vel en mulighed, men jeg tvivler på at det betyder særlig meget.

Nu har jeg meldt min lille familie ind i Dansk Cyklist Forbund. Jeg kan se på deres hjemmeside at de faktisk har noget indflydelse. De bliver bla. hørt af kommunerne. I vores kommune er foreningen repræsenteret i det lokale Trafiksikkerhedsråd og inviteres til at deltage i kommunale arbejdsgrupper om mere principielle spørgsmål.

Det er dansk forenings-kultur når det er bedst. Borgere, der har en fælles interesse, går sammen om at øve indflydelse. Og de lokale politikere har en samlet gruppe mennesker at henvende sig til, når de vil høre hvad der er mest hensigtsmæssigt. Det vil jeg godt være med til.

Lignende indlæg:

Om at bo i sommerhus hele året

Når man ejer et sommerhus, må man ikke bo i det hele året, med mindre man er pensionist og har ejet sommerhuset i mere end 8 år. Grunden til at det er ulovligt er, at staten gerne vil bevare sommerhusområderne som rekreative områder og iøvrigt beskytte de landlige egne som de ligger i.

Ikke desto mindre er der mange der bor hele året i deres sommerhus. Alene på den vej, hvor vores sommerhus ligger, er der nok mindst 5 huse som bebos hele året. Også vores nabo ser ud til at bo i sit sommerhus permanent. Og der er ikke tale om pensionister – det er erhvervsaktive mennesker som står op hver dag og kører på arbejde.

Der kan være mange grunde til at bo permanent i et sommerhus. Unge som ikke kan finde en almindelig bolig når de vil flytte hjemmefra. Voksne som kommer ud for skilsmisse, arbejdsløshed eller konkurs. Og så er der begærlighed – ønsket om at have en større ejendom end pengepungen rækker til, uvillighed til at nøjes med det man har råd til. Sommerhuse er billigere end helårshuse, men man må leve med at veje, belysning, snerydning, renovation, el, kloakering, energi- og vandforsyning ikke er dimensioneret til helårsbeboelse.

Uanset årsager og motiver må jeg indrømme, at det ødelægger lidt for mig at have hverdagsliv lige ved siden af når jeg er i sommerhus. Når min mand og jeg tager i sommerhus, forlader vi en lille vej med små rækkehuse, hvor vi er meget tæt på vores naboer, og der er masser af biler der kører frem og tilbage: på arbejde, hjem fra arbejde, hente børn, ud og købe ind osv. Det er fantastisk at køre ind i indkørslen til sommerhuset, stå ud af bilen og høre stilheden. De andre sommerhusbeboere vi møder smiler venligt og vinker i indforstået glæde – vi er i samme båd, vi har ferie!  Men naboen, han er ikke på ferie. Han hilser måske med et nik, men han smiler ikke. Hans hverdagsrytme kan vi ikke undgå at mærke, og det er altså en smule ærgerligt at blive mindet om hverdagens trummerum når det ellers kunne have været rent ferieland.

Helårsbeboelse i sommerhuse er et socialt problem, et miljøproblem og et infrastruktur-problem. Staten prøver at gøre noget ved det ved at indskærpe overfor kommunerne at de skal håndhæve loven. Men i den kommune, hvor vi har sommerhus, ønsker kommunen simpelthen ikke at følge loven. De har vist nok fulgt op på de åbenlyse sager – dem der har folkeregisteradresse i sommerhuset. Men så stopper det også der. Faktisk er Gribskov Kommune decideret imod at der er forbud imod helårsbeboelse og ønsker at gøre visse sommerhusområder til områder med helårsbeboelse. De kræver idag at der bliver ryddet sne på de små veje i sommerhusområderne, og der opkræves fuld pris for renovering.

Måske er det for at få flere skatteydere til kommunen? Mere handel til byerne? Eller for at slippe for at skulle sørge for almennyttige boliger til de unge, de fraskilte og de konkursramte? Som ‘ægte’ sommerhusbruger kan man få lov at betale ejendomsskat, men man har jo ikke stemmeret til kommunalvalget da man har helårsbolig i en anden kommune. Så man kan ikke gennem demokratiet påvirke politikken.

Jeg kunne personligt ikke have lyst til at bo i et sommerhus hele året. Komforten er for lav for mig, og jeg ville ikke bryde mig om at belaste et miljø og en infrastruktur der ikke er beregnet til det. Og alt det med proforma-adresse og det ulovlige aspekt ville gøre mig paranoid, jeg ville hele tiden være bange for at nogen skulle melde mig. Ikke desto mindre er det en stigende tendens, så på et eller andet tidspunkt er kommunerne vel nødt til at gøre noget ved det.

Lignende indlæg:

Ejendomsskat

I sidste uge fik vi vores ejendomsskattebillet. Af den fremgik det at vi skulle betale 20% mere i ejendomsskat. Det skyldes dels at vores grund er steget i værdi og dels at kommunen har hævet grundskyldspromillen. Da jeg læste denne artikel i morges kunne jeg ikke lade være med at sende en mail til journalisten og den skattepolitiske ordfører hos Venstre, og fortælle hvordan det ser ud hjemme hos os. Det reagerede journalisten sørme på – der har været 2 fra TV-avisen hjemme os mig her til eftermiddag for at interview’e mig. Indslaget skal efter planen komme i TV-avisen på DR1 kl. 18:30 i aften.

Det værste er at det bliver værre – DR har fået BRF til at regne på det og det ser ud til at vores vurdering af grunden alene kommer til at stige til næsten det dobbelte til næste år. Jeg er rystet over at man kan have sådan et skattestop og at man alligevel kan opleve sådanne stigninger i ejendomsskat.

Lignende indlæg: