Når man snakker om magt i det danske samfund, så er der jo den klassiske 3-deling: lovgivende, udøvende og dømmende magt, og her menes Folketing, regering, politi og domstole. Nogen gange omtales pressen om en 4. magtfaktor i samfundet. Mon det er disse instanser man mener, når man bruger ordet ‘magthavere’ ?

Jeg har sådan en fornemmelse af at ordet tit bruges af venstrefløjen, og måske også med sympati for den såkaldte arbejderklasse. Det ligger også lidt i luften at store erhvervsvirksomheder og erhvervsledere har magt, og ordet ‘magthaverne’ har sådan en lidt negativ klang, som om det er onde mennesker som gør noget dårligt ved samfundet.

Når man tænker over det, så er der mange måder at se på magt. Jeg synes der er mange i vores samfund som har meget magt over andre. I virkeligheden har vi nok allesammen magt på en eller anden måde?

Tænk f.eks. på når buschaufførerne strejker. Når de nægter at køre deres ruter, bestemmer de samtidig over en hel masse mennesker. De bestemmer at disse mennesker enten ikke skal på arbejde, eller skal have udgift til en taxa for at komme på arbejde, eller i det hele taget skal have problemer med at komme på arbejde og måske have ballade med deres arbejdsgiver. Måske er der folk der skal til jobsamtale som kommer for sent og dermed bliver sat i en meget uheldig situation i forhold til at få det job, som de måske har hårdt brug for. Strejker er i det hele taget udøvelse af magt, og påvirker som regel rigtig store dele af samfundet. Meningen med strejker er jo også et forsøg på at påvirke beslutninger og situationer, faktisk en slags terrorisme.

Vi kender det også fra skranke-mennesker. Folk der står i en butik, en offentlig servicefunktion eller en check-in skranke i lufthavnen. Alle disse mennesker har en magt over den person der henvender sig, og kan i høj grad bestemme om det bliver en god oplevelse for vedkommende. Her er det magt på det individuelle plan, hvor 1 menneske kan gøre livet surt for 1 andet menneske. Men det er stadig magt.

Jeg har også selv magt en gang imellem. Det er sket at jeg har haft indflydelse på ansættelse af nye medarbejdere, og nogen gange er det f.eks. også op til mig om jeg vil betale skat af et gode som skattevæsenet ikke ved jeg har fået. Jeg har aldrig haft mulighed for at strejke, og hele situationen hvor man IKKE har magt over situationen er særdeles frustrerende og nok en af de store udfordringer man skal lære at håndtere i livet. Men når man HAR magt – så synes jeg det er vigtigt at man sørger for at holde styr på hvad der er vigtigt, ikke kun for en selv men også for dem som er påvirket af ens valg. Med magt følger ansvar, og det gælder i alle situationer, ikke kun for politiet eller politikerne.

Tags : Kæpheste, Tanker

Nu er der igen tale om burka- eller niqabforbud. Det ser ud til at regeringen og Dansk Folkeparti forsøger at begrænse brugen af disse muslimske klædedragter, selvom det er fundet grundlovsstridigt at forbyde den bestemte type beklædning.

Hvorfor kan man ikke bare gå efter de uhensigtsmæssige ting der ligger i at dække sig til? Vi har jo i forvejen maskeringsforbud i forbindelse med demonstrationer. Så kunne man da bare udvide dette forbud til at gælde de andre sammenhænge hvor vi i Danmark ikke synes det er hensigtsmæssigt at dække sit ansigt?

Jeg synes f.eks. det er helt OK at forlange at en dagplejemor viser sit ansigt til de børn hun passer. Og ved alle situationer hvor det er vigtigt at identificere sig (vidne i retten, gå til eksamen, møde op til fængselsstraf, sikkerhedskontrol i lufthavnen) må man da kunne forlange at borgerne ikke skjuler deres ansigt. Her synes jeg det er helt iorden, at en borger ikke med henvisning til religiøs overbevisning kan kan nægte at vise sit ansigt – hvis der da skulle være nogen der kunne finde på det.

I bund og grund udspringer min holdning af at jeg ikke synes at religion må veje tungere end stat og lovgivning. Man kan måske hævde, at hvis det f.eks. ikke er lovligt at rejse med fly i en burka, så fratager man burka-bærere det privilegium at kunne rejse med fly. Men der mener jeg nu altså at vedkommende så har taget et personligt valgt der begrænser hende.

Jeg ved godt at der også er andre politiske agendaer end disse rationelle begrundelser for at burka/niqab er uønsket. Diskussionen om hvorvidt kvinder der bærer disse dragter er undertrykte og/eller tvungne forstår jeg godt – det er aldrig godt når en borger lever i tvang. Men det samme gælder jo andre former for undertrykkelse, herunder hustruvold, psykisk vold, frihedsberøvelse og hvad der ellers sker i de danske hjem – her skal man jo bare have Politiet på banen.

Jeg synes godt man kan indrette lovgivningen sådan at uhensigtsmæssig adfærd forbydes, uden at der er adresse til bestemte grupper i befolkningen som skal kriminaliseres eller føle sig uvelkomne. Man kan vel bare formulere det sådan at det er enhver tildækning af ansigtet der er ulovlig i visse situationer – så vil det også gælde f.eks. elefanthue. Men kræver jo så at alle accepterer at lovgivning står over religion.

Tags : Kæpheste, Religion

Det er altså forfærdeligt når gode musiknumre, der har været hits engang, bliver taget op af nye bands og genindspillet uden føling for nummerets kvaliteter. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide nye versioner generelt – jeg er vild med mange af dem. Men nogengange er det altså mindre heldigt, og jeg fatter ikke at P3 og andre bare hopper på den.

Jeg har tidligere skrevet om Time of the Season med The Zombies, her var det kun dele af nummeret der var genbrugt. Men nu har jeg set mig gal på det nummer som P3 pumper ud for tiden: “You Got the Love” med Florence and the Machine

Nummeret har en længere historie iflg. Wikipedia. Først er det indspillet i 1986 som et typisk 1980′er disco/soul-nummer. Så er det blevet mixet i 1989, og igen i 1997 til et fantastisk fedt nummer med nerve og sårbarhed. Det er det nummer som jeg bedst husker – nok fordi det spilles i sidste scene af sidste afsnit af Sex And The City-serien – kombinationen af handlingen og musikken gav mig gåsehud.

Jeg synes ikke at Florence-versionen når originalen til sokkeholderne… Det ligner mere at man ønsker at slå plat på det oprindelige nummers popularitet, end at man ærligt ønsker at fortolke et fedt nummer.

Tags : Begejstring, Kæpheste, Ærgrelse

Folketinget åbner idag,  og som sædvanlig starter dagen med en gudstjeneste for medlemmerne af Folketinget. Det er ikke obligatorisk for folketingsmedlemmerne at deltage, men det er en del af det officielle program for åbningen af Folketinget.

Jeg er ked af at kirke og stat er så tæt knyttet sammen her i Danmark. Ovenpå de seneste års internationale begivenheder, hvor vi kritiserer muslimske samfund for at blande stat og religion sammen, synes jeg ikke at vi kan tillade os at gøre det samme.

Jeg ved godt at der er medlemsskab af den danske folkekirke, som ikke er obligatorisk. Men det er jo alligevel sådan at staten betaler præsternes lønninger. Og det står i Grundloven at vores dronning skal tilhøre den kristne tro.

Måske er jeg præget af aldrig selv at have været medlem af folkekirken. Mine forældre meldte sig ud af folkekirken før jeg kom til verden, og jeg har derfor aldrig været medlem, og er altså heller ikke døbt, konfirmeret eller gift i kirke. Jeg har selvfølgelig været i kirke når jeg er blevet inviteret af andre, men jeg ser ikke den danske folkekirke som en tradition eller et fundament for mig. Jeg tilhører heller ikke nogen anden religion – jeg er vel ateist.

Jeg synes det er på tide at adskille religion og politik. Jeg synes den danske folkekirke skal have samme status som andre religioner i Danmark, således at staten er religions-neutral. Det er den eneste måde vi kan tillade os at afvise uacceptabel opførsel/adfærd/handlinger, der ellers begrundes i religiøse hensyn.

Vidste du iøvrigt at Danmarks kristne parti, Kristendemokraterne, også går ind for adskillelse af kirke og stat?

Tags : Kæpheste, Religion

Nu nærmer sig så småt det nye skatteår, hvor de nye regler for multimedie-beskatning træder i kraft. Da reglerne kom frem i foråret var det ikke helt klart hvordan detaljerne omkring det blev, men nu kan jeg se at Skat har lagt en del uddybende spørgsmål&svar ud på deres hjemmeside.

Som frygtet bliver det sådan, at hvis du tager en PC med hjem for at arbejde hjemmefra bare 1 gang, så skal du betale den nye skat. Og det er helt uanset om du bruger PC’en til noget som helst privat. Du kan godt forsøge at argumentere overfor Skat for at du ikke bruger den privat, men de siger selv på hjemmesiden at ‘det er meget svært at bevise’ og bevisbyrden ligger hos skatteyderen. Arbejdsgiveren skal opgive det til Skat som A-indkomst, så man får under alle omstændigheder diskussionen hvis man er utilfreds.

I min branche er der rigtig mange mennesker der arbejder hjemmefra jævnligt, simpelthen ved at bytte en dag på kontoret ud med en dag ved spisebordet derhjemme – online og arbejdende på de sædvanlige systemer som de plejer. Disse mennesker får ikke nødvendigvis betalt hverken telefon, internetforbindelse eller udstyr, så der er ikke noget tilskud til privatøkonomien i det; man kan ikke kalde det fryns efter min mening.

Det er klart at det kan være en fordel for mange familier at have den fleksibilitet, men det er så sandelig også til gavn for arbejdsgiverne – mange medarbejdere er jo via denne teknologi til rådighed døgnet rundt og så kan man da ‘godt lige ordne det og det’ efter kl 20. Jeg kender til mange IT-medarbejdere som frivilligt ordner akutte opgaver udenfor kontortid til stor gavn for arbejdsgiveren.

Jeg kan godt se at der er en teoretisk mulighed for at bruge en PC, som man tager med hjem for at arbejde på, til et privat formål. Det kan man jo også med den PC man sidder med på arbejdet (det skal bare ikke beskattes). Det er dog et mindretal i Danmark som ikke har en privat PC i hjemmet (ca. 20% af husstandene), så jeg synes det er overdrevet at se det som et tilskud til privatøkonomien at kunne tage en PC med hjem. Personligt tror jeg ikke der er så stort sammenfald mellem de 2 grupper; dem der ikke har PC og dem der kan arbejde hjemmefra.

Jeg er spændt på hvordan man vil håndtere det i virksomhederne efter nytår. Der vil givet være mange medarbejdere som ikke længere vil være interesseret i at arbejde hjemme når det koster dem penge (kr. 100-150 kr./md.). Det er efter min mening et kæmpe tilbageskridt for den fleksible arbejdskultur i Danmark, og det har jo også et miljø-aspekt.

Man kan vel godt sige at multimedieskatten har til formål at beskatte den teoretiske mulighed for at bruge dit arbejdsredskab til et privat formål. Så er jeg bare spændt på hvornår man begynder at beskatte håndværkere for at tage deres værktøj med hjem om aftenen og i weekenden.

Tags : Kæpheste, Penge

En af de ting vi debatterer her i sommeren er det stigende antal enlige kvinder som vælger at få barn ved insemination. For et par år siden blev det, takket været bla. Jens Rohde, lovligt for læger at behandle enlig og lesbiske kvinder med kunstig befrugtning, og siden er der sket en udvikling som nu tages op til debat.

Emnet diskuteres også i blog-verdenen. På bloggen Ordet Rundt har der i denne uge både været et indlæg der fokuserer på kvindens situation, og et indlæg der adresserer den økonomiske side.

Jeg synes der er et aspekt af denne diskussion som burde stoppe alle andre spekulationer; hensynet til det barn, der kommer ud af det. Jeg synes det er indlysende at det er psykologisk usundt for et barn kun at have 1 forælder, og det underbygges da også af forskning. Hvordan kan vi dog tillade, at man på et ufødt barns vegne, fravælger en far?

Jeg er klar over at det sker hele tiden at børn mister en forælder på en eller anden vis – men ligefrem med vilje, på forhånd, at bestemme at det her menneske skal være uden en far hele sit liv, det synes jeg er grusomt og afspejler at ønsket om at få et barn i denne situation er ufattelig egoistisk.

Tags : Børn, Forargelse, Kæpheste, Psykologi, Undren

Her i marts måned har der været snakket rigtig meget om skat: topskat, multimedie-skat og meget andet. Anledningen har været regeringens udspil til, og senere forlig om, en reform af skattesystemet. Aviser, TV-nyheder og blogs flyder over med meninger om beskatning.

Et af de tilbagevendende temaer i debatten omtale af ‘de rige’ i vores samfund. Vi har brug for at vide hvem der er de rige, for at kunne afgøre hvilke der er ‘de bredeste skuldre’ – altså hvem kan yde mest til samfundet. Er det dem der betaler topskat? Er det dem der ejer deres bolig?

Jeg vil vove at påstå at man ikke kun kan se på indkomstens størrelse, når man afgør om borgeren bør bidrage mere til samfundet. Det er min opfattelse at de danske borgeres økonomi er vidt forskellig, men det handler ikke kun om hvorvidt man betaler topskat eller ej. En meget afgørende faktor er simpelthen hvad det koster at bo.

Som man kan se på denne illustration fra Ritzau er familiers økonomi meget forskellig i forskellige dele af landet, selvom de tjener det samme og har samme type bolig. Præmissen er et par med 2 børn, som begge tjener 275.000 kr. om året om som bor i et hus på 140 kvm. Dette par vil have næsten dobbelt så mange penge til rådighed efter bolig- og børneudgifter hvis de bor i Jylland end hvis de bor i Storkøbenhavn. (Faktisk vil jeg tvivle på at en familie med den indkomst overhovedet vil kunne have råd til at købe et hus på 140 kvm i Storkøbenhavn idag.)

I en tid hvor der er finanskrise og stigende arbejdsløshed, får vi fokus på at leve fornuftigt, og folk der lever eller driver virksomhed over evne er ilde set. Vi kan godt få en fordømmende attitude og pege fingre ad dem, fordi de risici de tager kan gå ud over andre. Måske er det derfor jeg synes jeg hører en skinger tone overfor topskatteydere. Min pointe med dette indlæg er, at levestandarden i de forskellige landsdele er meget forskellig, og det skyldes ikke kun størrelsen på borgernes indtægter, men i høj grad hvad det koster at bo.

Tags : Kæpheste, Penge

I 2007 var jeg til 3 bryllupper. Det har jeg også været i 2008. Der var stor forskel!

 Efter de 3 bryllupper i 2007 harcelerede jeg lidt her på bloggen over at mine jævnaldrende venner og familiemedlemmer vælger traditionelle bryllupper “med det hele”. De var nøjagtig ens, selvom det var 3 meget forskellige par. De 3 bryllupper jeg har været til i år har været meget anderledes – og efter min mening mere moderne.

Det første bryllup i år var mit eget. Vi følte at den store beslutning om at vælge hinanden og et liv sammen blev taget allerede 3 år tidligere, da vi solgte vores lejligheder og flyttede sammen i et lille hus vi købte sammen. Brylluppet symboliserede altså ikke i denne situation 2 menneskers valg om at følges gennem livet, det var mere en bekræftelse af eksisterende forhold. Derfor synes vi at det der passede til vores bryllupsdag var at gå på rådhuset og så lige orientere familie og venner om det bagefter.

Senere på foråret blev min svigerinde gift med sin kæreste gennem mere end 15 år. Det var udelukkende en praktisk foranstaltning fordi de har børn sammen og iøvrigt for at sikre hinanden. Det var også på rådhuset, og der var en kort reception hjemme i haven bagefter. Brudens lillebror var tilmeldt et vigtigt cykelløb den dag de valgte, og det var bare helt iorden at han ikke kom til brylluppet.

Og igår var vi så til årets tredje bryllup. Et par der har kendt hinanden i ca. 1½ år og lige har fået et barn sammen. Det var kirkebryllup med efterfølgende reception og aftenfest. Men det var meget anderledes end 2007-bryllupperne. Bruden var smuk i en lang elegant rød kjole. Parret gik op af kirkegulvet sammen med deres lille dreng på armen. Ingen brudebuket, ingen ‘best man’, ingen ris. Efter champagne og snacks i deres nærliggende lejlighed blev selskabet kørt i minibus til en lækker restaurant inde i city, hvor vi fik en udsøgt 5 retters menu. Der var ingen fast talerække, men dem der gerne ville sige noget gjorde det. Ingen banken på tallerkenerne med bestik, ingen kysselege, bare voksen samtale og god mad.

Det er dejligt at erfare at der er andre måder at holde bryllupper på end den traditionelle skabelon.

Tags : Bryllup, Kæpheste

Danmark er har bevæget sig ind i lavkonjunktur. Jeg kan ikke lade være med at gøre mig mine tanker om hvad det betyder for mig.Som det opleves hos os er det således:

Jeg gik ned i løn ved nytår, fordi jeg gik lidt ned i arbejdstid. Min mands firma synes ved lønrunden her til juni ikke at der var råd til lønstigninger i år. Mit eget firma piver gevaldigt over fuelpriserne – det lugter af lønstop også her. Til gengæld stiger madpriser, energipriser og ejendomsskatter helt vildt meget.

Udgifterne stiger og indtægterne falder eller stagnerer.Hvad skal man egentlig gøre i længden? I starten kan man jo godt skære ned på tøj, ferier, restaurantbesøg osv. Vi har allerede over de seneste år gjort meget for at holde de faste udgifter nede – obs på varme og elforbrug, køber stort ind og holder øje med tilbud, afskaffet unødvendige abonnementer og lignende. Der er snart ikke så meget mere at komme efter.

Hvad nu hvis det bare fortsætter med prisstigninger og lønstagnation? Hvis man kommer i en situation hvor man synes det bliver for hårdt, så er det eneste der virkelig batter vel at flytte til en bolig der er billigere. Men boligmarkedet har det jo ikke for godt. Når man følger med her i området så ser det ud til at det er nærmest umuligt at sælge huse, og hvis det sker er det formentlig med økonomisk tab.

Jeg har klaret det før, så jeg klarer det nok igen. Jeg gennemlevede Nyrups pinsepakke i 90′erne som single i ejerlejlighed og kom ud på den anden side levende med bolig og job i behold. Håber det lykkes denne gang også.

Tags : Bekymring, Kæpheste, Penge

I mandags var Mads og jeg til frokost hos et vennepar, der lige har fået deres første barn. 2½ måned er deres lille pige. Og så kom spørgsmålet “Vil I stadig ikke have børn?”

Igen hørte jeg mig selv forsøge at svare. Svaret var ikke bare “Nej”. Igen følte jeg at jeg var nødt til at forklare hvorfor vi ikke ønsker børn. Det er ikke fordi at folk stiller os til regnskab og spørger hvorfor – de virker bare så undrende når man siger nej.

Selve det med at forklare hvorfor man ikke vil et eller andet – hvordan gør man det? Prøv at tænke over det – hvordan ville du forklare hvorfor du ikke vil have røde døre i dit hus, hvorfor du ikke vil have en krokodille som kæledyr, hvorfor du ikke vil et eller andet som ligger dig meget fjernt? Bliver man ikke fristet til at stille modspørgsmålet “Hvorfor skulle jeg det?”

Måske skulle jeg bare vænne mig til at nøjes med det enkle “Nej”. For man kan jo ikke begynde at spørge hvorfor folk gerne vil have børn. Og da slet ikke om de stadig gerne vil have børn, nu hvor de har fået den første :-s

Tags : Børn, Kæpheste, Undren, Venner