Vi havde tema-møde på arbejde forleden – om førstehjælp. En introduktion til hvad man lærer på førstehjælps-kursus og en opfordring til at tilmelde sig kommende kursus i januar.

Vi blev spurgt om vi nogensinde selv havde haft brug for at kunne førstehjælp. Først tænkte jeg nej, for jeg har aldrig været vidne til en trafikulykke, givet mund til mund eller ringet efter en ambulance. Men så kom jeg til at tænke på dengang jeg som 23-årig sekretær stod tilbage efter et møde alene med en kvinde som var sunket sammen i stolen.

Det var et møde i en forskergruppe, og tilstede var bla. 2 dyrlæger og 1 menneske-læge. Og altså en kvinde, som repræsenterede IT. Undervejs i mødet begyndte hun at hænge med hovedet; det så ud som om hun var døset hen. Der blev fneset lidt, men det forstyrrede ikke forskningssnakken. Der var bare noget mærkeligt ved det – hun vågnede f.eks. ikke da en telefon ringede i møderummet. Menneske-lægen sad lige ved siden af, og jeg regnede med at han ville gøre noget hvis han vurderede der var noget galt. Jeg kunne mærke mit hjerte hamrede, jeg havde en klar følelse af at der var noget galt, men lægen gjorde ikke noget.

Da mødet var slut rejste alle sig og forlod snakkende lokalet – undtagen kvinden fra IT. Jeg var den eneste der lagde mærke til at hun ikke rejste sig fra stolen. Jeg førsøgte at få kontakt med hende, lagde en hånd på hendes knæ og talte til hende, kaldte på hende. Hun reagerede kun ganske lidt og kunne ikke tale, og da jeg rørte hende kunne jeg mærke at hun var våd af sved. Jeg fik den tanke at hun måske havde taget noget forkert medicin.

Jeg vidste at manden i kontoret ved siden af havde førstehjælpskursus, så jeg gik ind til ham og bad om hjælp. Men han sagde bare at det jo er svært at vide hvad der kan være galt – slog ud med armene og hjalp ikke. Jeg prøvede at ringe op til det kontor hvor lægen, der havde været med til mødet, måske var gået hen, men fik ikke fat på nogen (det var før mobiltelefoner blev udbredt). Jeg så ingen anden løsning end at forlade kvinden og løbe op på 2. sal, hvor han nok befandt sig, og bede ham gøre noget.

Det viste sig at kvinden var diabetiker og var gået i insulinchok. En livstruende tilstand, som man vist nok dør af hvis der ikke bliver gjort noget.

Denne episode har selvsagt åbnet mine øjne for vigtigheden af at kunne førstehjælp. Men den har også givet skår i min tillid til andre mennesker, og især til læger/akademikere/forskere. Det burde også have lært mig, at jeg godt kan stole på mine egne fornemmelser og at jeg bør råbe op når jeg ser noget alarmerende – jeg burde have afbrudt mødet og insisteret på at nogen gjorde noget. Det er jeg bare ikke særlig god til stadigvæk.

Jeg ser af og til den pågældende læge i TV, og hver gang jeg ser ham tænker jeg på den episode, hvor det gik fuldstændig henover hovedet på ham at et menneske lige ved siden af ham gik i insulinchok. Man må da håbe at han er en god forsker. Jeg overvejer stadig om jeg skal tilmelde mig førstehjælpskurset på arbejde.

Tags : Helbred, Skuffelse, Tilbageblik

I denne uge er hele 2 programserier startet på TV om mennesker der skal tabe sig. Chris McDonald prøver sammen med en diætist og en psykolog på DR1 at få hele Ebeltoft til at blive slankere, og på TV3 er 5 familier taget under behandling af kost- og motionseksperter. Begge programmer havde premiere tirsdag aften, og jeg så det meste af begge programmer – og det gav stof til eftertanke for mig.

I begge tilfælde har man udvalgt nogle ret grelle tilfælde; mennesker der både er overvægtige, har ret dårlige kostvaner og ikke dyrker motion. Det er klart at det i disse tilfælde er oplagt at man får flotte resultater og store forbedringer, som gør sig godt på TV. Og selvfølgelig er rigtig godt for de pågældende. Men for mig er det lidt svært at relatere til.

Jeg har været overvægtig siden jeg flyttede hjemmefra. Jeg tog en del på da jeg kom væk fra min mors faste madskema og flyttede sammen med en som spiste på mærkelige tidspunkter af døgnet – pludelig kunne/måtte man spise ostemad kl 22! Jeg smed kiloene igen nogle år efter, men i nogle perioder er de kravlet på igen, og idag har jeg et BMI over 30, dvs. at jeg idag kategoriseres ikke bare som overvægtig, men som fed.

Indrømmet, jeg kan godt lide søde sager, og har bestemt spist min del af slik, kager og is i tidens løb. Men her stopper det også med at kunne identificere sig med deltagerne i slankeprogrammerne. Jeg lever nemlig ikke af de usunde ting – det er noget der kommer til som et lille ekstra. Faktisk bruger jeg en del energi på at sørge for at det jeg spiser er godt for mig. Og jeg er heller ikke fuldstændig fysisk passiv – i mange år har jeg gået i motionscenter, og idag cykler jeg 11 km / 50 minutter om dagen, hvilket giver en form jeg er tilfreds med.

Jeg er et sted i mit liv hvor det ikke længere er så ligetil at vælge standard-løsningen ’spise sundt’ og ‘begynde at motionere’ og så kommer resultaterne bare. Jeg gør allerede disse ting. Man kan selvfølgelig altid gøre mere, men det nuværende niveau af både motion og sund kost passer til min hverdag og mit familieliv. Der er med årene også opstået visse begrænsninger for mig: jeg kan ikke tåle kunstige sødestoffer, jeg har migræne 1 gang om ugen og jeg er født med led som gør ondt hvis jeg belaster dem for hårdt.

I mange år har jeg faktisk levet fint med være overvægtig. Det generer mig ikke så meget rent kosmetisk at se ud som jeg gør, og jeg er ikke særlig besværet af vægten. Det er svært at finde tøj, men det kan godt lade sig gøre. Jeg har som nævnt da jeg var i starten af 20′erne prøvet at tabe mig og tage det hele (og mere til) på igen, og den oplevelse har betydet at jeg ikke synes det var kampen værd. Statistikken støtter mig jo heller ikke i den tanke; langt over 90% af alle dem der taber sig, tager på igen. Og så har jeg hørt at det er dårligt for hjertet at have såkaldt yo-yo-vægt – min konklusion har været at det må være sundest at have en stabil (men dog for høj) vægt og være fysisk aktiv.

Problemet er bare at de seneste år har min vægt ikke været helt stabil. Lige så stille har jeg taget på, og det kan jo ikke fortsætte. Med alderen falder forbrændingen og jeg tror at jeg skal til at stoppe op og tænke over situationen nu hvor jeg er i slutningen af 30′erne. Jeg leder efter inspiration. Jeg kommer nok til at se nogle flere episoder af ovenstående programmer, men jeg er ikke sikker på at det er tilstrækkeligt for mig – der skal nok lidt flere nuancer på.

Tags : Helbred, TV

Jeg har i 3 år været den heldige ejer af en el-cykel. Jeg købte den på et tidspunkt hvor jeg havde 12,5 km til arbejde og brugte ca. 700 kr om måneden og 2 x 45 minutter om dagen på at komme på arbejde med det offentlige. Jeg havde prøvet at cykle, men jeg synes det var for hårdt.

Med en el-cykel gik det som en leg, og prisen på ca 11.000 kr. tjente sig ind i løbet af lidt over et år. Det var virkelig effektivt – som at slå 5-6 fluer med et smæk. Jeg var kortere tid om at komme på arbejde med el-cyklen end med bussen, og så brugte jeg endda transporttiden til at motionere, så kortet til motionscenter var overflødigt.

Sidenhen har jeg skiftet job og arbejder nu ca 30 km væk fra mit hjem, hvilket trods alt er udenfor el-cyklens rækkevidde. Nu kører jeg kun de 1,2 km til stationen i Virum på den, og den kan snart heller ikke mere. For batteriet bliver slidt og ydeevnen bliver mindre og mindre med årene.

På www.tastselv.skat.dk ser det ud til at jeg får penge tilbage i skat, og hvis det står til troende så vil jeg investere i et nyt batteri til el-cyklen. Der er kommet ny teknologi siden jeg købte cyklen, så det nye batteri jeg kan få vil kunne holde endnu længere og ovenikøbet være en del lettere end det nuværende. Til gengæld er prisen høj – det koster 4000 kr

Så er jeg tilgengæld også fit for fight på min el-cykel. Selvom vi har bil og jeg har kørekort, så kører jeg aldrig – jeg har aldrig fået rutine efter at jeg bestod køreprøven (flyttede hjemmefra 1 uge inden) og føler ikke jeg kan køre bil idag. Min mand kører os da også gerne når vi skal noget sammen. Men med min el-cykel er det ikke nødvendigt – der kan jeg selv. Jeg kan køre næsten alle vegne hen med min el-cykel, og jeg føler mig både aktiv, sund og miljørigtig når jeg kører på den. Selvom den bruger noget strøm, så må det næsten være bedre for miljøet end det som busser, tog eller biler spytter ud. Jeg glæder mig til at erobre foråret til cykels!

Tags : El-cykel, Forår, Helbred, Transporttid

Jeg er begyndt til spinning. Normalt får jeg min motion ved at cykle fra stationen til mit arbejde – 5 km hver vej. Men vejret er barsk derude ved kysten rundt om området med landingsbanerne ude ved lufthavnen her om vinteren, og jeg ved fra sidste vinter at jeg ikke får cyklet nok at det kan gøre det ud for motion.

Så nu har både jeg og ham jeg bor sammen med meldt os ind i et motionscenter i nærheden. Tirsdag og torsdag tager jeg direkte fra arbejde til Lyngby, hvor jeg møder Mads. Han er så cyklet den direkte vej hjem fra arbejde (kun 18 km) og hentet vores træningstasker, hvorefter han er hoppet i bilen og kørt til Lyngby. Vi tager også en tur om søndagen.

For at få hverdagen til at fungere, laver vi mad til flere dage og har så noget hjemmelavet færdig mad klar når vi kommer hjem fra spinning her ved 19-tiden. Vi skal gerne ligge i vores senge kl 22 for at kunne komme op når vækkeuret ringer kl 5:30, så det er bare med at bruge de få frie timer effektivt.

Tags : Helbred, Motion

- skulle ellers have været i TIVOLI og se Danseorkestret, det havde jeg glædet mig meget til. Klynger mig til et spinkelt håb om at det går over når jeg har fået aftensmad så jeg stadig kan nå det. Husker en fantastisk koncert for nogle år siden med Danseorkestret i TIVOLI – vil bare så gerne opleve det igen!

Tags : Helbred

Dagen idag er en rigtig dum dag for mig. For det første har jeg været hos lægen og fået konstateret et blodtryk på 124/89, hvilket åbenbart er for højt. Så nu skal jeg motionere mere og prøve at tabe mig. Pludselig er jeg blodtryks-patient.

Derefter tog jeg på arbejde, men havde glemt mit abonnementskort. Det havde været en tur i en anden taske, da jeg skulle bruge kortet ifm. en shoppingtur med en veninde. Og så kom der selvfølgelig kontrollører i s-toget…. Jeg fik en “afgift” på 600 kr. Heldigvis kan man møde op på stationen og vise sit kort og så slipper man med en afgift på 100 kr. Men det er så surt – for jeg HAR jo betalt, jeg betaler næsten 1000 kr. om måneden for at køre med tog.

Tags : Helbred, Penge, Ærgrelse

Jeg var til læge igår, det var godt nok om noget andet, men da jeg stadig så tåget på det øje jeg fik ridset i lørdags bad jeg hende se på øjet. Hun ringede til en øjenlæge og fik en akut-tid til mig. Hos øjenlægen fik jeg nogle kontrast-dråber i øjet og øjenlægen kunne konstatere en ridse på hornhinden henover iris. Han kunne se at det allerede var i bedring og han sagde at han troede det ville hele helt uden ar i løbet af en uge. Det var jo dejligt at få at vide. Så fik jeg nogle øjendråber der skal sørge for at øjet heler bedre og at der ikke kommer infektion i.

Hvis jeg holder mig fra PC og avislæsning går det meget godt. Jeg ser dog stadig uklart på øjet, og det betyder at jeg ikke kan arbejde, jeg får ondt i hovedet af at sidde med PC længere end ½-1 time. Så jeg må hellere se at få skrevet færdig her…

Tags : Helbred

Vi har et meget lille badeværelse. Det er undskyldningen for at jeg kan bære mig så dumt ad, at jeg får stukket et hjørne af min tube med hårbalsam ind i øjet på mig selv da jeg var i bad igår morges. Av av av – det gjorde bare så ondt så jeg var nødt til at sige “av!” højt, selvom jeg var alene. Jeg kunne ikke holde ud at hverken åbne eller lukke øjet, og måtte stampe i gulvet af smerte når jeg prøvede.

Mads kom selvfølgelig til min redning og fulgte mig ud af badet og ind i stuen, gav mig en klud med koldt vand på, og senere ind i sengen for at hvile lidt. Efter en halv times tid gjorde det mindre ondt og jeg kunne holde ud at have øjet åbent.

Siden har jeg set tåget på det pågældende øje. Det løber i vand når jeg prøver at læse, se TV eller sidde med min elskede bærbare PC. Det går meget godt med bare at være i huset, lave mad og andre huslige ting, bare jeg der ikke er for lyst. Men jeg er da lidt spændt på hvordan det skal gå at være på arbejde imorgen, jeg laver jo stort set ikke andet end at sidde foran en skærm. Heldigvis har jeg en tid hos lægen imorgen, så vil jeg lige bede hende se på øjet.

Tags : Helbred

Så gik der sørme en måned mere. Tiden er suset af sted, jeg synes lige det har været jul, men alligevel har tiden også sneglet sig af sted. Jeg har været syg med influenza 2 gange i den sidste måned, er lige nu hjemme for anden gang med hoste og snot.

Og Mads han kæmper med jobbet, som jo er helt nyt fra slutningen af december. De behandler ham rigtigt tarveligt, og afskærer ham endda fra at sige fra. Kan desværre ikke komme ind på detaljerne. Men det slider meget på kræfterne hos både Mads og mig, jeg er helt vildt ked af at min elskede bliver udsat for det. Kender man Mads (hvilket den nye afdeling jo ikke gør) så ville man vide at det er ren og skær tortur, et rent overgreb, det de udsætter ham for.

Af gode nyheder kan jeg fortælle at der nu er 1½ uge til vi har 2 ugers vinterferie. Vi har booket et sommerhus i Nordjylland i en uge hvor vi skal hygge os med sauna og spabad, gåture og småture til byerne området. Det glæder vi os begge to meget til.

Og ellers så nærmer sig jo tiden hvor vi så småt skal forberede den nye sæson i drivhuset. Vi har købt nogle spændende chilifrø i USA som vi skal forsøge at spire i mini-drivhus i vindueskarmen, og så skal vi jo til at gøre klar derude, vaske ned og beslutte os for en indretning til en fuld sæson. Vi vil gerne have et par forskellige slags tomater, agurk, peberfrugt og en del forskellige chili. Basilikum er også vigtig – så har man friske forsyninger hele sommeren til hjemmelavet pesto – det planter vi mellem tomatplanterne.

Vi var på rejsemesse i Bella Center forrige søndag, hvor vi blev inspireret til vores sommerferie; vi kunne godt tænke os at tage på kør-selv ferie til Østrig. Det må vi arbejde videre med, det er dejligt at have noget at glæde sig til.

Tags : Chili, Drivhus, Helbred, Nordjylland

Så er vi kommet ind i et nyt år. Det har været en dejlig december måned, især efter at Mads kom hjem fra Århus. Vi har hygget os for fuld kraft med gavekalendere, æbleskiver, TIVOLI-tur og julemiddag med et vennepar.

Lige før jul kom min bror Mikkel hjem til jul. Han havde for en gangs skyld haft en tålelig rejse hjem fra USA og var ikke syg eller særlig allergisk. Så det har været et ret vellykket besøg, hvor vi har haft flere lejligheder til at hænge ud her i vores lille hus og køre en tur i vores nye bil sammen med Mikkel.

I selve julen har vi haft mange arrangementer, vi havde lige 5 dage i træk hvor vi var sammen med enten min eller Mads’ familie. Så blev det også for meget for Mads ovenpå en i forvejen ret stresset december måned med rejsen til Århus og nyt job, så han blev syg og er stadig ikke helt frisk. En kraftig forkølelse eller influenza, men heldigvis ikke mere alvorligt end det, og han er på vej ”tilbage” nu.

Jeg er midt i min 3. ferieuge og det har været skønt at have fri så længe. Efter en kort sommerferie hvor jeg var nervøs for hvad der skulle ske på jobbet og en periode med sygemelding pga. stress i efteråret har det været VIRKELIG dejligt at have fri og være herhjemme mens jeg var frisk og fyldt med energi. Jeg har virkelig nydt det og der er da heldigvis et par dage endnuVi har stadig 2 ugers ferie tilbage, så der er noget at se frem til. Vi vil prøve at finde et sommerhus vi kan leje engang i februar eller marts og få en lille afstikker langt væk fra alting.

Tags : Helbred, Jul, Nordjylland