• Nye opgaver og en frisk start
• Mulighed for at bruge mig selv og egne evner mere optimalt
• Enkel transport: kan cykle fra mit hjem til min arbejdsplads
• Kan sove ca. 1 time længere om morgenen
• Kortere transporttid
• Fri hele juleaftensdag, nytårsaftensdag og alle dage mellem jul og nytår
• Fri på dagen efter Kr. Himmelfart
• Fri hele Grundlovsdag
• Inspirerende omgivelser
• Økologisk kantine og mad-med-hjem-ordning

Der viser sig sikkert flere fordele når jeg starter, men det er hvad jeg ved om det indtil nu.

Til gengæld får jeg også ‘Ingen højeste arbejdstid’ og jeg mister dermed muligheden for at flexe og afspadsere. Men de siger, at de for det meste har helt almindelige arbejdsdage, og der er også mulighed for fleksibilitet hvis man har brug for det, så det skal nok gå.

Den forkætrede lange transporttid stresser mig enormt, og det er også stressende for mig ikke at bruge mit intellekt optimalt. Derfor håber  jeg på at mit jobskifte giver mig en mindre stresset hverdag.

Det er første gang det har været så svært for mig at finde et nyt job. I min 20-årige karriere har det sværeste job at lande været mit allerførste fuldtidsjob som piccoline, hvor jeg kom direkte fra skolen uden erfaring. Her sendte jeg så vidt jeg husker 20-30 ansøgninger, og gik til samtale adskillige steder før det lykkedes. Siden har jeg haft det ret nemt. Jeg har tit fået bid efter ganske få ansøgninger, nogle gange har jeg endda kunnet vælge og takke nej. Efterhånden som jeg har fået opbygget et netværk har dette også hjulpet mig til at komme til samtale, ofte på jobs der ikke var opslået.

Tålmodighed er en dyd, og det skal jeg love for at jeg har måttet arbejde med. Samtidig med at jeg har ventet på at få svar, komme til samtale eller få afslag på den ene ansøgning efter den anden, har jeg selvfølgelig passet mit nuværende arbejde samvittighedsfuldt. Så udover tålmodighed med en lang jobsøgningsproces, har jeg også skullet mobilisere kampgejst i forhold til både transporttiden, men også til opgaver der ikke gav mig tilfredsstillelse, organisationsændringer og meget andet.

Til gengæld er glæden større når det endelig lykkes. Rekrutteringsforløbet til mit nye job har også krævet lidt tålmodighed; det har taget lang tid og jeg har været til mange samtaler og tests. Men jeg slap igennem ‘nåleøjet’ udelukkende på baggrund af min egen ansøgning, hvordan jeg præsenterede mig og testresultater. Mit netværk trak jeg kun på i form af referencer.

Jeg er stolt af at jeg klarede den. Både over at det lykkedes mig at holde gejsten oppe på det gamle arbejde og faktisk levere en engageret indsats, stolt over at jeg holdt modet oppe i jobsøgningsprocessen, og over at jeg fik det nye job. Følelse af mindreværd banker uungåeligt på, når man igen og igen får afslag på sine ansøgninger. Man fristes til at stille spørgsmålstegn ved egne evner, kvaliteten af ansøgningen og en masse andet. Men i virkeligheden ved man jo ikke hvorfor det ikke lykkes, og det er slet ikke sikkert at det er fordi der er noget galt med en selv. 

Der er i hvert fald ikke noget galt med mig. Jeg fik endda en god ‘fjer i hatten’ i form af stor ros for min ansøgning af både Mercuri Urval-konsulenten og den ansættende direktør i det nye firma. Jeg føler mig styrket af at have været denne periode igennem, og jeg går ud i verden med oprejst pande og høj selvtillid – klar til de nye udfordringer. Jeg er sikker på at jeg skal klare de fremtidige udfordringer fint.

Jeg startede i mit nuværende job for præcis 4 år siden. Jeg blev ‘hentet’ til stillingen af en tidligere kollega, og timingen var god pga. organisationsændringer i mit daværende job. Min tidligere kollega kunne se potentiale i mig og jeg fik et fagligt løft af dette jobskifte – her kunne jeg i langt højere grad bruge min videregående IT-uddannelse. Sammen med min tidligere kollega som IT-chef og 2 andre specialister i stabsfunktioner skulle jeg arbejde med det man kalder IT governance. Jeg sagde derfor ja til jobbet, selvom der var en hage: det gav mig en daglig transporttid på 3 timer.

Da jeg havde været i stillingen i 1 år begyndte startopstillingen at ændre sig. Stillinger blev nedlagt så jeg var den eneste i stabsfunktionen, og IT-chefen blev erstattet med en anden faglig profil. Nu stod jeg på egne ben, og det var en helt anden situation end det jeg sagde ja til. Det var spændende at tage ansvar selv, og jeg tog udfordringen op og fandt en indre drivkraft. Jeg synes jeg har udviklet mig meget af det. Af forskellige årsager begyndte mine opgaver dog at blive mindre tilfredsstillende at udføre. Min indsats blev bedømt hårdere, selvom jeg gjorde mit bedste efter de nye omstændigheder.

Min personlige cost-benefit-analyse begyndte at balancere dårligere. En af omkostningerne var den lange afstand til arbejde. Jeg har her på bloggen flere gange fortalt om groteske eksempler. Udover at det stjæler tid fra mit liv, så er det stressende at jonglere med 3-4 transportled. Når jobbet samtidig ikke giver de succesoplevelser og den anerkendelse man kunne ønske sig, så ryger balancen.

Jeg har derfor i nogle år holdt øje med alternativer. Det har været svært. Jeg giver selvfølgelig krisen det meste af skylden – der har simpelthen ikke været ret mange stillinger at søge. Når jeg så af og til har fundet jobs jeg kunne søge, så kom jeg yderst sjældent til samtale.

Men her til sommer er det så lykkedes. Jeg starter i et nyt spændende job 1. oktober. Opgavemæsssigt er det et naturligt næste skridt i min udvikling, så jeg glæder mig til at bruge mig selv og mine evner endnu bedre. Rent praktisk skal jeg fremover arbejde i København Ø i stedet for på Amager, hvilket betyder at jeg får halveret min transporttid – allerede her forbedres balancen på min personlige cost-benefit-analyse væsentligt. Jeg glæder mig til at starte på noget nyt!

Alligevel har jeg i flere år haft 3 små lærreder, en pakke pensler og en pakke akrylfarver liggende nede i kælderen. Det er fordi jeg elsker farver og godt kunne tænke mig at lege med farverne på en måde, hvor jeg helt selv kan bestemme.

I denne weekend er jeg alene hjemme. Da det er en regnvejrsdag kan jeg ikke komme ud og ordne den ellers ret trængende have, og vi er rimelig godt med mht. indendørs pligter, synes jeg pludselig at der var tid og overskud til at fordybe mig i at male lidt. Så mens min mand fordybede sig i Rude Skov, satte jeg mig ned ved mit arbejdsbord i kælderen, dækkede til med aviser og fandt remedierne frem.

På mit skrivebord har der i årevis ligget en af de her stykker ståltråd betrukket med plastik, som holder sammen på ledningerne når man får ny elektronik. Denne her er fra da jeg fik min Xbox og den er ekstra lækker i plastikken og i Xbox’ens mørkegrønne farve. Jeg har på et tidspunkt fået foldet den til et omrids af en person, og jeg vidste at jeg ville forsøge at male denne lille mand på en eller anden måde.

Jeg havde sat 3 timer af og læst lidt om, hvordan man rent teknisk gør med akrylmaling. Allerede efter lidt over en time havde jeg lavet 3 forskellige baggrunde til manden, og da det var tørret kunne jeg male manden ovenpå. Resultatet ser sådan her ud:

Det var sjovt at gøre et første forsøg på at male 3 mini-malerier. Det var jo helt nyt for mig at male på denne måde, og jeg må sige at jeg ikke helt kunne bestemme over farverne – man skal lige vænne sig til hvordan farverne blander sig. Jeg tror jeg er godt tilfreds med hvordan billederne endte med at blive, og kunne nok godt finde på at gøre det igen på et tidspunkt.

Nå, men vi kom indenfor og startede med at se udstillingen af Miró-værker. I maj sidste år var jeg på Mallorca med min veninde, hvor vi så området hvor Miró boede og arbejdede de sidste næsten 30 år af hans liv. Det var derfor et skønt gensyn med hans værker og gode minder om en spændende rejse. Der blev også vist film der viste hvordan han arbejdede med sines bronze-værke – meget interessant.

Efter 2 ture rundt i Miró-udstillingen fik vi en lækker frokost i restauranten, og derefter så vi på de andre samlinger på museet. Der var en udstilling med Oluf Høst-malerier, skønne landskabsmalerier fra Bornholm og en hel masse billeder af den gård han boede på, et motiv som var symbolsk for ham og hans sindstilstand.

Der var også en række andre kunstværker: en kæmpe spraymalet grusbunke der gav mig associationer til science fiction og rummet, og flotte lysinstallationer af Olafur Eliasson. Der var også en række store flotte malerier med kraftige farver, og nogle værker af Damien Hurst med fokus på sygdom og død, bla. et fantastisk diamant-besat kranium.

Vi sluttede af som så ofte før med et besøg i museums-butikken, og kom hjem med en smuk skål og 2 æsker lakrids. Det var en dejlig dag med skønt solskin. Spændende at se  udstillingerne, spændende at se selve museet – jeg har ikke været der før – og hyggeligt at se sine forældre, det var første gang vi sås siden 1. januar.

Det er en stor lettelse for vores lille familie. Jeg tager en dyb indånding og ånder lettet op; pyyyyyyyyyyyhhhh……. En bekymring, der har eksisteret siden september sidste år, er pist væk. Det eliminerer den handlingslammelse vi har haft pga truslen om fyring, og vi kan begynde at se på det nye år med andre øjne. Vi kan se på mulighederne og planlægge lidt bedre.

På mandag mødes vi med vores veninde og snakker om Tromsø-planerne. Det nye job betyder en ny situation for de planer, så vi må se hvad vi gør. Men uanset hvad, så kan vi nu råde over vores liv - det er fantastisk!

Ferien startede med at vi fik installeret brændeovn. Der var ellers installeret store moderne el-paneler i sommerhuset, men det er jo frygtelig dyrt og dermed også miljøbelastende at bruge el. Da huset kun er 35 kvm har vi haft mange overvejelser omkring at få brændeovn, dels fordi den vil optage noget plads, og dels fordi vi frygtede at få det FOR varmt med brændeovnen i så lille et hus. På den anden side er det en langt billigere og CO2-neutral måde at varme huset op på. Efter at have konsulteret diverse websites og forretninger fandt vi ud af at man kunne finde en ovn der var så tilpas lille at vores bekymringer ikke var relevante. Så vi fik leveret en lille rund og grå Morsø brændeovn – det tog lige omkring 1½ time for montøren at lave hul i taget og sætte en skorsten op og montere den på ovnen. Et lille besøg af skorstensfejeren, og så var der dejlig tør varme.

Ferien bød også på besøg af hele 2 hold familiemedlemmer, og vi fik også set lidt nærmere på vores lokalområde. Vi var heldige at få nogle dejlige solskinsdage, som gjorde gåture meget behagelige. Lidt shopping og frokost i de nærmeste større byer Helsinge og Hillerød blev det også til.

Det har været skønt at være i sommerhuset en hel uge. Jeg har virkelig fået dannet mig et billede af hvordan det er at være i sommerhus når alt er på plads og normalt. Jeg har fundet mig en sommerhus-rytme og jeg glæder mig helt vildt til at holde efterårsferie i sommerhuset fremover. Gåture i måneskin, putte sig foran brændeovnen, læse, hækle, ud og rive blade og få røde kinder - dejligt.

Normalt når en ferie er slut trøster jeg mig altid med at det trods alt er meget rart at komme hjem til sit hus. Men denne gang føler jeg ikke at jeg ikke har været hjemme – sommerhuset er blevet et nyt lille hjem nr. 2.

Vi har været i det gamle Privatteater en gang før, da vi i foråret via Facebook blev inviteret til comedyshow’et En sær forestilling med nogle af Danmarks største komikere og et ukendt band. Set i bakspejlet har det bla. været en mulighed for Casper Christensen til at prøve teatret af til dette show.

Da vi ankom til Nyropsgade kunne vi se at man med store blå lysende bogstaver havde skrevet ”BREMEN” over indgangen til teatret, man har nærmest omdøbt teatret i denne anledning. Vi skulle bare sige vores navn til damen med gæstelisten, og så var vi indenfor. Der var en god og let festlig stemning, og efter en halv time blev vi lukket ind i teatersalen.

Jeg har været til en enkelt live-udsendelse før; et afsnit af det danske Idols. Dette var ikke helt ligesådan. Selvom der var APPLAUS-skilte i Bremen, havde showet langt mere karakter af en teater-oplevelse som også blev lavet for publikums skyld. Man følte ikke nær så meget at man arbejdede for produktionen.

En lidt kikset ny komiker, Nicolaj Stockholm, skulle prøve at varme os op og give os praktiske oplysninger samtidig. Det var ikke så vellykket. Han var hverken sjov eller informativ, og man blev i tvivl om hvad der var hvad. Heldigvis var Lasse Rimmer klar i sin ‘presse-loge’ og hjalp godt til, så vi havde smil på læben da livetransmissionen startede.

Endnu et gensyn fra ‘En sær forestilling’ var bandet Supershine, som dengang brød en ellers hyggelig aften med grin og stand-up comedy med noget punk-rock med vanvittig volumen og ultra-krukket kropsprog.  De spillede 7 numre i stedet for de lovede 3, og publikum udvandrede i stor stil. De lignede denne fredag stadig en flok gymnasiedrenge, som tager sig selv meget højtidligt som de stod der på scenen og spillede et kvarters tid. Musikken er for voldsom for min smag, men jeg kan ikke afvise at de er gode til det de gør.

Nå, men selve de to shows var forrygende. Det var rigtig sjovt at se live og man fik stor respekt de medvirkende, fordi de gør det live, som man ellers altid ser optaget på TV. Man fornemmer at det er en helt ny udfordring for komikere at lave det live på den måde, og så samtidig til TV. Det er jo ikke en revy, hvor det er samme show en hel sommer, det er satire over ugens begivenheder, så der må være knald på i løbet af ugen. Til gengæld er der som nævnt APPLAUS-skilte, der lyser når publikum skal klappe – en præmis som stand-up komikere jo netop ikke arbejder under normalt. Casper Christensen er stadig super-dygtig, cool, fair og original.

Efter showet blev vi inviteret til after party på et feststed i byen. Der gik vi dog ikke med. Alligevel havde jeg en glad fornemmelse da jeg vågnede næste morgen, ligesom når man har været til en god fest hvor man har hygget sig rigtig godt.

Vurdering:  ★★★★☆ 

Jeg gik på ferie igår, 2 ugers fri ligger forude. På mandag kommer min mand hjem fra cykelløbet Transalp – han har også ferie de næste 2 uger, og så går vi igang med at forberede overtagelsen af sommerhuset.

Der skal gøres lidt forskellige ting ved huset. Primært skal der gøres en del ved haven, som er MEGET forsømt. Man kan næsten ikke se fliserne på terrassen for bare ukrudt, og resten af haven er helt groet til. Der er også et par reparationsarbejder på huset der skal ordnes.

Derudover skal huset møbleres – lidt atypisk sælges det helt uden møbler. Det vil være praktisk for os at kunne overnatte deroppe mens vi gør hus og have i stand, så vi skal i første omgang have organiseret en seng, bord og stole samt en sofa, og så skal vi have et nyt køleskab, for det der er deroppe virker ikke. Vi kan forhåbentlig bruge dagene midt i næste uge til at se på disse ting. Køkkenudstyr har vi en del af, det var i overskud da vi slog vores husholdninger sammen i forbindelse med at vi flyttede sammen, men der mangler nok også et par ting.

Forhåbentlig bliver der også tid til at slappe lidt af og nyde at have fri.