Sony Xperia Z5 Compact

Her ser du Sony Xperia Z1, Z3 og Z5 Compact ved siden af hinanden. Den hvide til højre fik jeg i bryllupsdagsgave af min mand sidste weekend, og den er min tredje telefon på mindre end 2 år.

Den limegrønne fik jeg lige da vi var flyttet til Birkerød, da jeg helt udmattet simpelthen stod og tabte forgængeren ud af hånden, mens flyttemændene tømte rækkehuset i Virum. Stress og belastning gør mig klodset, og det varede desværre ikke længe før jeg kom til at tabe en Global-kniv ned på skærmen af den nye. Stor ærgrelse! Efter et stykke tid kunne jeg ikke holde ud af se på det dybe mærke midt i det hele. Den tjener idag som firmatelefon for husbond.

Den orange har jeg haft i et år. Her er det ikke min egen klodsethed, der gør det af med den. Bagsiden er begyndt at krakelere, en revne ad gangen, der bare pludselig er der når jeg tager den op af tasken, uden at den har været udsat for overlast. Kameraet laver nu et hvidt skær når jeg fotograferer min hvide hund. Jeg kan se på nettet, at der er mange Z3-købere som har oplevet at bagsiden revner, men desværre bliver de afvist når de benytter reklamationsretten.

Om lidt starter jeg på et nyt job og et nyt hverdagsliv. Det kommer til at foregå med en ny, hvid telefon i lommen. Der er ikke den helt store forskel på de 3 ’søskende’ her, men jeg er faldet for Sonys verden. Det er unikt at få en telefon i det lille format uden neddroslet kapacitet, og jeg vil ikke undvære kamera-knap og andre Sony-features. Den nye telefon har dog et betydelig bedre kamera, så jeg kan godt mærke at jeg har fået ny telefon. Jeg er rigtig glad for den, jeg prøve at passe bedre på den.

Lignende indlæg:

Medieforbrug 2015

I disse år udvikler mediebilledet sig meget. Internettet har været her i mange år, men det ser ud til at det særligt er i disse år at det for alvor påvirker distributionen. Både de trykte medier og tv/radio er for alvor begyndt at bruge internettet, og det har også rykket på vores forbrug af medier.

Vi har en særskilt sektion i vores budget til medier, fordi det hurtigt kan løbe op med forskellige abonnementer, og derfor har jeg også et ret godt overblik over vores forbrug på det område.

Sidste sommer lancerede mit mobilselskab Telmore Play, hvor man for 250 kr. om måneden foruden taletid, fri SMS og data til mobilen, også fik en lang række medie-tjenester. Det kunne ikke betale sig ikke at tegne dette abonnement, og det har også ændret en del på vores forbrug.

Trykte medier

Avis

Jeg er vokset op i et hjem med avis. I mit barndomshjem holdt vi Politiken, og lige siden jeg flyttede hjemmefra har jeg holdt Berlingske Tidende. Jeg har nydt at have den fysiske avis at sidde og bladre i. Om søndagen satte jeg god tid af til de mange dybdegående artikler. Til hverdag blev det mere overfladisk, og nogle dage kom dagens avis urørt hen på avishylden under sofabordet. For et par år siden ændrede vi abonnementet, så vi kun fik avis fredag, lørdag og søndag i erkendelse af, at vi ikke fik læst så meget i den på hverdage, og prisen var efterhånden krøbet godt opad.

Ved nytår steg prisen på Berlingske fredag, lørdag og søndag til en årspris på mere end 3000 kr. Der gik grænsen for os. Vi opsagde abonnementet helt, og gik over til at købe avis i løssalg hos bageren om søndagen af og til.

En livslang vane blev brudt, og jeg var nervøs for om jeg ville savne avisen. Mest af alt var det nu en lettelse. Nu havde vi ikke længere de store stakke med gamle, ulæste aviser at skille os af med, og det pyntede godt i budgettet.

Til hverdag læser jeg nu hovedsagelig avis fredag eftermiddag, hvor jeg læser de 2 små lokalaviser vi modtager. Jeg sidder i den gode lænestol med benene oppe og nyder at have fyraften og weekend.

I sommerferien har vi både sidste år og i år tegnet et kortvarigt abonnement på BT, fordi det er hyggeligt at have lidt avis at læse når man har fri. BT er billigere, mindre, og har væsentligt mindre læsestof – og en del pseudo-journalistik, som ikke giver nogen værdi. Men der er enkelte gode artikler, nogle er taget direkte fra Berlingske, og det passer fint til mit læse behov.

Via Telmore Play har vi online-abonnement på Politiken og Ekstra Bladet. Politiken kører dog så utrolig langsomt, at min tålmodighed ikke rækker til søndag formiddags-læsning. Ekstra Bladet bruger jeg kun yderst sjældent, da jeg ikke bryder mig om deres redaktionelle linje.

Tidsskrifter

Vi holder næsten altid en række blade, men reviderer jævnligt udbyttet af at holde dem. Vi har en tidsskriftholder stående ved vores læsehjørne, og her er det helt synligt, når der er blade vi ikke får læst, for så ligger de i plastikindpakningen når næste udgave kommer.

Senest har jeg abonneret på bladet Psykologi og Vi med hund, men har opsagt begge abonnementer, da jeg ikke kunne følge med. Jeg har stadig uåbnede blade liggende, selvom det er et år siden jeg abonnerede sidst. Ikke engang en sommerferie i sommerhus kan gøre kål på de ulæste blade.

Husbond har stadig glæde af Gør Det Selv, Aktiv Træning og Cykelmagasinet. Telmore Play giver os digitalt abonnement på Euroman, Eurowoman, Gastro, Rum og Fit Living. Bladene kan læses på tablet. Desuden får man abonnement på bog-tjenesten Mofibo, som husbond bruger en del.

Fjernsyn

Flow-tv

Da vi flyttede til Birkerød måtte vi undersøge markedet grundigt. Fra vores tidligere boliger havde vi været vant til at have kabel-TV, men det var ikke en mulighed på vores nye adresse. Der var 3 muligheder:

  1. Det luftbårne signal, som i dag er digitalt signal fra Boxer
  2. Parabol fra Viasat eller Canal Digital
  3. Internetbaseret fjernsyn

Efter i mange år bare at have valgt den store pakke fra Yousee, måtte vi analysere vores reelle behov for at finde den løsning der bedst passer til os.

Et af vores behov var sports-kanaler, og det gjorde opgaven mere kompliceret. Egentlig var parabol-udbyderne stærkest på dette område, men det var også rasende dyrt. Internet-TV var jeg noget skeptisk overfor; var produktet mon modent nok? Da jeg fandt ud af, at vi på adressen kun kunne få en hastighed på 10 mbit/s var det afgjort – jeg stolede ikke på at det ville blive en tilstrækkelig stabil løsning. En efterfølgende snak med naboen har da også bekræftet mig i den beslutning.

Tilbage var Boxer, som vi havde i forvejen i sommerhuset for at kunne se TV2. Vi valgte den største pakke. Vi fik knap så mange kanaler som vi var vant til med Yousee, men prisen var også en smule lavere. Med Boxer opnår vi yderligere en fordel i forhold til sommerhuset, fordi vi kan bruge samme abonnement deroppe – så har vi alle de samme kanaler som derhjemme uden at det koster ekstra.

Husbond har i perioder haft et online abonnement hos Eurosport, så han kan se alle Eurosports kanaler på PC og tablet. Vi anskaffede et Samsung-TV, som også har en app til Eurosport, og på den måde fik vi en passende sports-dækning til en OK pris.

Streaming

Vi var så småt begyndt på at have forskellige streaming-tjenester, da vi flyttede til Birkerød. Foruden de omtalte Eurosport-abonnement har vi også i perioder haft abonnement på TV2 Play, bla. i et forsøg på at finde en billig løsning til sommerhuset.

Via Telmore Play har vi abonnement til TV2 Play, HBO Nordic og C More Play. Vi bruger TV2 Play temmelig meget, senest ifm. Tour de France, hvor husbond kunne komme hjem fra arbejde og nyde den fulde udsendelse af dagens etape via denne tjeneste, selvom han arbejdede over næsten hver dag. Det fungerede fint, og så var vi fri for at optage live-udsendelsen.

Vi har en enkelt gang prøvet at leje en film hos Blockbuster via app på  fjernsynet – det fungerede ret fint. Her betaler man ikke abonnement, men betaler bare pr. film man ser. Vores Boxer-abonnement giver mulighed for en tilsvarende tjeneste fra SF Film via Boxer Bio-boxen. Vi må dog erkende, at vi ikke er typerne der ser vældig mange film og serier, og derfor bruger vi heller ikke HBO eller C More ret meget.

Det er ved at være et stort virvar af tjenester og metoder, og man skal holde tungen lige i munden for at finde ud af sine muligheder. Nogle tjenester har apps til Samsung-fjernsyn, andre har til Sony – nogle har Chromecast-support, og nogle har en begrænsning på hvor mange enheder man kan bruge dem fra.

Chromecast er begyndt at være et meget nyttigt format. Denne lille dongle, man sætter i fjernsynets HDMI-port, giver nemlig mulighed for at sende forskelligt indhold fra apps på tablets over til fjernsynet. I starten var det stort set kun Youtube og Netflix, der kunne bruges med Chromecast, men på det seneste har de har de fleste af vores tjenester fået understøttelse for Chromecast – i skrivende stund mangler vi faktisk kun at Eurosport Play får Chromecast-support!

Det er især smart i sommerhuset, hvor vi har et lidt ældre fjernsyn af hensyn til indbrudsrisiko. Vi kan få adgang til en masse indhold udover flow-tv, selvom det ikke er et Smart TV, fordi det kan tilsluttes internet og har en HDMI-indgang.

Musik

Flytningen til Birkerød for et år siden tvang os også til at tage stilling til vores musikbehov. I mange år har jeg ikke nænnet at stille mine LP’er væk, og det samme gælder nu CD’erne, selvom de heller ikke bliver spillet ret meget mere. Vi har ikke pladespiller sat til vores musikanlæg, men der er stadig CD-afspiller.

Da vi skulle indrette os med møbler i den nye bolig valgte vi at lægge størstedelen af CD’erne på loftet. Vi satte et lille skab på på væggen til udvalgte CD’er, som vi gerne ville kunne hive frem og høre af og til. Vi valgte specielle indspilninger og kunstnere, som vi forventede det ville blive svært at finde på streamingtjenesterne.

Musikstreaming har vi brugt i længere tid end film og andet visuelt materiale. Vi har både prøvet Spotify, Last.fm og Grooveshark, og alle årene har vi haft adgang til TDC pga. ADSL-abonnement. De sidste par år har vi dog brugt Telmores musiktjeneste, som ligner TDC’s meget (jeg tror det er samme IT-løsning). Det sidste år har den kørt upåklageligt, og man kan finde næsten alt det man ønsker sig.

Telmore Musik er en del af mit mobilabonnement, og det har også den fordel, at dataforbruget via mobilsignal er gratis når man bruger denne tjeneste. Tidligere foretrak man at være på wi-fi når man streamede musik, men det er ikke længere så attraktivt. Efter at vi fik 4G, har datahastigheden været langt bedre via mobilsignal end via wi-fi.

På arbejde lytter jeg ofte til musik, da jeg sidder i kontorlandskab. Jeg sætter hovedtelefoner til min smartphone. Udover Telmore Musik bruger jeg DR Radio, Tunein Radio og Beyond Pod.

Hjemme lytter vi til musik via et mindre Denon-anlæg og Minipod-højttalere. Radio hører vi via DAB og FM, og streaming foregår ved at vi forbinder vores mobile enheder via Bluetooth til anlægget.

Alt i alt er jeg glad for vores nuværende setup. Vi har adgang til de ting vi har brug for og kan bruge dem på gode og effektive måder. Vi har også adgang til lidt mere end vi bruger, men det er primært via mit Telmore Play-abonnement og går derfor ikke ud over økonomien. Jeg kunne godt tænke mig en bedre internetforbindelse, men man kan jo håbe at TDC’s opgraderingsindsats engang kommer til Birkerød. I mellemtiden glæder jeg mig over god mobildækning og adgang til al den underholdning jeg kan ønske mig.

Lignende indlæg:

Køkkenmaskiner 2015

I 2010 skrev jeg et blog-indlæg om de køkkenmaskiner vi brugte dengang. Der er sket en del i mellemtiden, og siden da er vi flyttet til et køkken med en anelse mindre skabsplads. Vi har til gengæld fået et stort viktualierum, og vi bruger stadig en del elektriske køkkenmaskiner.

Siden 2010 har vi fået os en foodprocessor. Den bruger jeg temmelig meget, da det gør det nemt og hurtigt at lave husbonds yndlings-banankage, og den er også god at lave hummus på. Sammen med den store røreskål kom også en blender-skål, som overflødiggjorde den gamle blender.

En anden stor succes er en elektrisk damper. Køkkenbordet er næsten altid befolket med enten riskogeren eller damperen, og vi er allerede på vores maskine nr. 2 for begges vedkommende – første maskine er for længst slidt op. Vi bruger hovedsagelig damperen til broccoli, for det bliver helt perfekt og fuldt af smag, men den er også genial til alle andre grøntsager – f.eks. asparges, som er svære at få perfekte i en gryde. Vi har også talt om at prøve at dampe dim sum.

I over 10 år har jeg haft en Senseo kaffemaskine. Når man ikke selv drikker kaffe, er det en dejlig nem måde at byde gæster på kaffe, fordi man ikke behøver at tænke på dosering. I lørdags købte vi en Tassimo kapsel-kaffemaskine. Den har samme fordele som Senseo, og derudover letter den mit liv yderligere ved det, at jeg ikke behøver at huske at købe mælk når der kommer gæster til kaffe – hvilket der gør en del oftere efter at vi er flyttet. Kapslerne der bruges til denne maskine indeholder nemlig også mælk. Maskinen kan lave en større palette af varme drikke: mælke/kaffedrikke, kakao/chokolade og te incl. chai latte. Vores gamle, trofaste Senseo virker sådan set endnu, og kommer nok til at stå i sommerhuset, hvor vi indtil nu kun har kunnet byde på frysetørret kaffe.

Disse maskiner bruger vi stadig meget – hvis ikke hver dag, så i hvert fald hver uge:

  • El-kedel
  • Riskoger
  • Damper
  • Æggekoger
  • Brødrister
  • Stavblender/minihakker
  • El-pisker

Maskiner vi bruger ind imellem:

  • Foodprocessor
  • Kaffemaskine (Senseo/Tassimo)
  • Toaster

Ting vi næsten aldrig bruger

  • Saftcentrifuge
  • Vaffeljern
  • Æbleskive-jern
  • Smoothieblender
  • Friturekoger

Ting som vi ikke har længere:

  • Alm. blender
  • Kartoffelskrællemaskine

Man skal ikke at være ret meget ældre end mig for at rynke på næsen af alle disse maskiner. Det kan jeg sådan set være ligeglad med, for jeg har både plads, råd, interesse og forstand til at bruge dem. Det er da rigtigt, at nogle af de maskiner vi har anskaffet over tiden er kommet til at samle støv på en hylde, men det er kun kartoffelskrælleren der har været en decideret fiasko. De fleste bruger vi faktisk med stor succes, og de sparer både kræfter, tid og el.

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Nexus 9

Jeg fik min tablet-debut med en Nexus 7 for 2 år siden. Den har jeg været rigtig glad for lige siden. Jeg synes faktisk stadig, at der er enorm value-for-money i den dims, og den skal absolut ikke på pension.

Husbond havde dog opdaget, at jeg var begyndt at have lidt problemer med performance når vores wi-fi var ustabilt (og det er det tit). Der var en ny Nexus-tablet på vej fra Google, og min fødselsdag nærmede sig – så jeg er nu i besiddelse af en Nexus 9.

Nexus-produkterne er tænkt som spydspidser for Googles seneste version af styresystemet Android. Nexus 9 er således den første tablet der er udviklet til Android 5, også kaldet Lollipop.

Jeg kan jo ikke lade være med at sammenligne med da jeg fik Nexus 7, som også var flagskib for den dengang seneste version af Android. På den baggrund er Nexus 9 ikke helt den samme oplevelse.

Nexus 9 er naturligvis større, i og med at skærmen er 8,9″ stor, hvilket betyder at den ikke ligger så nemt i hånden som jeg er vant til. Den er 25% tungere, og de 2 knapper er ikke så nemme at finde med fingene. Det er temmelig meget spildplads i kanten af skærmen. Langs de 2 korte sider er der højttalere der er vendt mod brugeren og skulle give en god stereolyd, men det er også her man holder sine hænder på tabletten i landscape-position. Meget af dette regner jeg med elimineres som irritationsmomenter når jeg bliver mere vant til den.

På flere punkter synes jeg, at Nexus 9 er knap så overlegen som Nexus 7 var i 2012. Batteriet er ikke dimensioneret til at kunne holde en hel dag, og den interne hukommelse er det halve af hvad der var i Nexus 7. Når man tager prisen i betragtning, som nu ligger oppe i nærheden af Apples produkter, er det ikke helt så meget value-for-money som Nexus 7 var.

Nu hvor jeg er gået over til Chromebook har jeg al data incl. musik på Google Drev, har jeg ikke brug for en stor lokal hukommelse, og jeg brugte aldrig alle 32 MB på Nexus 7’eren. Nexus 9 fås da også i en udgave med 32 MB, men til en noget højere pris.

Hvad der er mere alvorligt er, at app-verdenen ikke synes helt så klar til Android Lollipop, som den var til Android Jelly Bean, da Nexus 7 kom. Der er flere af de apps jeg bruger, som simpelthen ikke virker på Lollipop, selvom Google Play lader mig downloade dem som om de var kompatible med enheden. Det drejer sig bla. om Boxer Play, C More Play og Bitstrips, som virkede upåklageligt på min Nexus 7.

Nexus 9 er produceret af HTC, og har denne gang ladet skærmens format være 3:4 i stedet for widescreen som på Nexus 7. Det forstår jeg ikke helt. For mig betyder det, at når jeg bruger Facebook på tabletten på den høje lede, så skal jeg oftere scrolle op og ned for at se det hele af et billede. Det er et irritationsmoment, når man ser på mange billeder af hvide hunde, som jeg gør.

Enheden er også så ny, at man ikke kan købe tilbehør til den endnu. Hverken de 2 officielle covers eller 3. partsprodukter kan fås i handelen i skrivende stund.

Nu skal det ikke lyde som om Nexus 9 er en dårligere gadget end Nexus 7. Den har en større skærm med bedre opløsning, mere RAM og kraftigere processor. Det er ikke så tit at jeg mærker at den er hurtigere end Nexus 7, men det handler nok mere om vores temmelig uvederhæftige internetforbindelse. Min pointe er kun, at jeg efter Nexus 7 havde høje forventninger til det næste flagskib fra Google, og jeg må indrømme, at jeg ikke har helt den wow-oplevelse som jeg havde dengang i 2012.

 

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

Anmeldelse af Sony Xperia Z1 Compact

Jeg havde kun sovet 3 timer natten før vi skulle flytte. Mens flyttemændene tømte vores rækkehus i Virum, stod jeg i køkkenet og stenede og kiggede på min smartphone. Og så hoppede den ligesom ud af hånden og ned på trægulvet. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, jeg plejer ikke at være så fumlefingret, men mit hoved var nok ikke helt på toppen i den kaotiske tid omkring flytningen.

Telefonen tog ikke umiddelbart skade, skærmen var hel og det hele så ud til at virke. Men det var pludselig blevet meget sværere at tiltrække mobilsignal, der var ‘rødt kryds’ oppe ved indikatoren for mobilsignal næsten hele tiden. Fordi vi flyttede til en anden adresse lige netop den dag var det svært at afgøre, om det var en fejl på telefonen, eller om det bare var fordi der var dårligt signal på den nye adresse, det ligger lige op ad en skov.

Dagen efter måtte jeg dog erkende, at der må være gået noget i stykke da jeg tabte telefonen, og før vi tog til Virum for at gøre rent efter flytningen, kørte vi i El-giganten og købte en Sony Xperia Z1 Compact til mig.

Den nye telefon ligner meget den gamle, og med synkroniseringen med Google-konti mærker man næsten ikke at man har fået ny telefon – man har i bund og grund de redskaber man plejer at have når man lige har sat sim- og hukommelseskort i, og det er ikke meget opsætning man skal gøre.

Jeg har været rigtig glad for min tidligere telefon. Den har fungeret fint og har indeholdt alt hvad jeg skulle bruge. At den ikke havde top-specs når det kommer til processorstørrelse mv. gjorde ikke noget, telefonen kunne det jeg havde brug for, og jeg savnede aldrig hastighed, plads eller anden kapacitet.

Min nye telefon har til gengæld top-specs. Den har samme bestykning som Sonys topmodel Xperia Z1, pånær at det er en mindre skærmstørrelse, hvilket giver rigeligt med kapacitet. Jeg valgte den, fordi det var det bedste bud på en 4,3″-telefon fra Sony lige på det tidspunkt.

Måske er det fordi man hurtigt vænner sig til noget godt/bedre, men jeg tænker ikke så meget over at den har en hurtigere processor. Kun når det kommer til kameraet mærker jeg tydeligt forskel: det er langt hurtigere at få kameraet startet op, og telefonen reagerer også hurtigere når man tager et billede, hvilket giver bedre billeder når man arbejder med motiver i bevægelse som f.eks. min dejlige hund.

Det er også dejligt at få kamera-knappen tilbage. På mange af mine tidligere Sony-telefoner har der været en kamera-knap som dels kunne bruges til at ‘kalde’ på kameraet, og dels som udløser når man tog billeder. Det var der dog ikke på Xperia V’eren. Jeg blev aldrig rigtig glad for det med at skulle trykke på skærmen på iPhone-maner når jeg skulle tage billeder.

En bonus ved denne telefon er, at jeg kunne få den i andet end sort og hvid. Denne model fås både i lime og lyserød. Jeg var fristet af den lyserøde, men ekspedienten kunne ikke vise mig farven og heller ikke love mig at den ikke var rigtig chocking pink, så jeg valgte den lime-farvede. Det er en nydelse i min hverdag at se på den friske farve.

Som vurdering får telefonen selvfølgelig 5, fordi den holder hele vejen på specifikationer, Sony er som sædvanlig super på brugeroplevelsen og så kan den fås i en farve. Mine behov er fuldt dækket ind med Sony Xperia Z1 Compact, og en pris på under 3500 kr. er helt passende.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Anmeldelse af HP Chromebook 14″

Min PC er ved at være 5-6 år gammel og er lidt langsom. Det er nok ikke kun pga. alder, men også fordi jeg bruger den langt sjældnere, nu hvor jeg har både smartphone og tablet. Der går så lang tid imellem, at der er nye systemopdateringer hver gang jeg tænder den. Jeg har tænkt på om jeg skulle have en ny PC, men er også ærgerlig over at skulle skille mig af med den. Den virker sådan set godt nok, omend langsomt. Og så er der det ved det, at nu om dage kan man ikke få en PC med farve på, og min gamle PC er flot lilla og har en matchende mus.

Indrømmet, det var det med farven der fik mig sporet ind på en Chromebook. HP har nemlig både en koralrød og en havturkis variant af deres chromebook, og dem stødte jeg på da jeg surfede lidt på de muligheder der var for en erstatning for min lilla PC.

Men så kom jeg til at tænke på, at det egentlig er ret smart at lade alting være synkroniseret op mod skyen, og så kun have det vi i IT-verdenen kalder en ‘tynd klient’, hvor man ikke har ret meget data eller system liggende lokalt på den enkelte maskine. Nu hvor jeg bruger min tablet så meget, støder jeg ofte på ønske om adgang til et dokument eller en mail der ligger på min PC – det kunne være smart at have mails, dokumenter og billeder liggende et andet sted end lokalt på en enhed. Ifm. hushandel og flytning har vi haft stor glæde af at have salgsopstillinger og senere handelsdokumenter liggende på box.com, for så kunne man nemt finde det frem hvis man i løbet af dagen, mens man var på arbejde, fik behov for at finde dem frem. Og jeg har i længere perioder undladt at starte min mailklient på PC’en, så de seneste mails ikke blev hentet ned til PC’en men var tilgængelige på mailserveren.

Med en Chromebook har man taget skridtet fuldt ud og lavet en maskine, som i bund og grund er opbygget omkring en browser. Programmerne ligger i browseren, mails og dokumenter ligger i skyen og redigeres fra en browser, og der kan simpelthen ikke installeres andet end plugins til browseren. Der ligger et lille styresystem på maskinen, men så lidt som muligt. Det siger sig selv at man skal have netværksforbindelse for at komme nogen vegne, selvom det godt kan lade sig gøre at arbejde offline.

Prismæssigt er der meget at vinde ved at vælge Chromebook. Den er noget lavere bestykket når det kommer til hardware end en almindelig PC/Mac, og der er ikke en masse dyr software på. Jeg fik min Chromebook for 2.495 kr., hvilket er mindst det halve af en normal PC. Der skulle også være en del at vinde omkring hurtighed – den skulle være hurtig klar og hurtig at arbejde med. Så jeg besluttede mig for at købe en Chromebook, og begyndte at lægge alle mine filer, musik og billeder over på Google Drev og gav endelig efter for Android-enhedernes massive pres for at få mig på Google+.

Det er jo altid skønt at få en ny gadget, og jeg pakkede som sædvanlig maskinen ud med begejstring. Den var flad og let, farven var superflot og overfladerne lækre at røre ved. Jeg åbnede låget, og før jeg selv var klar blev jeg præsenteret for en loginskærm. Her loggede jeg på med min Google-account og på mit wi-fi, og så var jeg klar. Maskinen viste mig et baggrundsbillede, og forneden et par genveje, et lille felt med angivelse af klokkeslæt og batteristatus, og der hvor man i Windows 7 har sin Windows-menu var den velkendte 3×3 Google-felt med flere apps/genveje. Alle genveje startede en fane i Chrome.

Nu er det spændende i hvor høj grad denne maskine kan erstatte min PC. Der er nogle begrænsninger man kender på forhånd, som gør at jeg nok er nødt til at have PC’en i baghånden:

  1. Maskinen ikke kan køre Java, hvilket betyder at man ikke kan bruge Nem-ID i den gamle form. Min netbank har den nye løsning med Javascript i beta allerede, men vi skal have e-boks og de andre portaler der bruger Nem-ID til at skifte til Javascript før man bliver fri for at have PC’en som backup.
  2. Man kan ikke printe direkte fra Chromebook, hvis man ikke har en printer som er beregnet til Cloud Print. Det kan lade sig gøre at printe fra Chromebook via en PC.
  3. iTunes findes ikke i en browser-version, og da man ikke kan installere noget på en Chromebook, og der ikke findes en iTunes-app til Chromebook, kan man ikke bruge iTunes fra en Chromebook.

Alle 3 begrænsninger var jeg indstillet på at leve med, da jeg forventer at punkt 1 bliver elimineret indenfor det næste halve år, og de 2 andre er noget jeg bruger meget sjældent. Men hvordan vil det fungere med at integrere al mit eksisterende data via Chromebook?

Mail

Jeg har brugt Outlook på min PC i mange, mange år og har en stor mængde mails liggende lokalt der. Ifm. skift af PC og mailklient har jeg erfaret, at det er meget omstændeligt at håndtere lokale Outlook-filer, så jeg besluttede til at starte med, at jeg ikke ville forsøge at flytte de gamle mails.

På Chromebook bruger man Gmail som mailklient, også til andre mailkonti, så nu skal jeg lære den at kende. Umiddelbart synes jeg ikke den er så intuitiv, så det kommer nok til at tage mig lidt tid at blive vant til den. Og så skal jeg finde mig i at se på reklamer inde blandt mine mails.

Jeg kan også bare bruge min mailudbyders webmail, den er ret god. Så er spørgsmålet hvad pladsbehovet bliver med tiden, når man lader mail’ene ligge på serveren. Jeg har udvidet min mailbox på vores webhotel, og så må vi se.

Filer

Ligeledes har jeg akkumuleret mange års dokumenter i Word, Excel og Notepad. Meget af det er forældet og ligger på backup på en ekstern harddisk, mens en mindre mængde er yderst aktuel og vigtig for mig, bla. økonomi-ting med budgetter, skat mv. Og så er der hele mit billed-bibliotek, som jeg stadig gerne vil have til rådighed.

Jeg flyttede de aktuelle mapper over på Google Drive, hvor man ifm. køb af en Chromebook får 100 GB gratis lagerplads de første 2 år. Det er rigeligt til mig. Det har taget min gamle PC og min temmelig sløve TDC-forbindelse 3-4 døgn at synkronisere dette udsnit af mine filer.

Når jeg åbner mine gamle dokumenter via Google Dokumenter eller Google Ark bliver det i kompatibilitets-tilstand. Umiddelbart har jeg ikke særlig mange redigeringsmuligheder i denne tilstand. Jeg har ikke prøvet at gemme i Google-format for at se om jeg så får flere muligheder, men jeg kan se hvis jeg åbner et nyt dokument så har jeg langt flere muligheder. Det vil nok være muligt at konvertere de gamle Microsoft Office-dokumenter til Google-format, men så kan jeg formentlig ikke længere arbejde på dem i Office på PC’en.

Musik

På min PC har jeg brugt et program leveret af Sony til at organisere min musik. Det skyldes at jeg i alle årene har haft mobil musik liggende på Sony-telefoner. Når man bruger Chromebook foreslår Google at man bruger Google Musik, som tilbyder det samme som iTunes og Sony; et repository til den eksisterende/ejede musik og en butik hvor man kan købe ny musik. Jeg har synkroniseret al min gemte musik ind i dette program, men det er kun ca. halvdelen der er blevet overført.

Jeg bruger dog ikke så meget af min elektronisk lagrede musik. Jeg bruger Telmore Musik, en fyldestgørende streaming-musiktjeneste, som kan bruges på alle mine enheder. Det seneste 1½ år er mobilnettet blevet så dækkende de steder jeg er, så jeg næsten aldrig kommer ud for at måtte ty til lokal lagret musik.

Konklusion

Jeg skriver dette blogindlæg på min Chromebook, og det kører fuldstændig uden forhindringer. Det slår mig, at jeg har haft maskinen i mindre end 2 uger – det føles allerede som et værktøj jeg er helt vant til, og det er jo et klart tegn på at der ikke er de store irritationsmomenter. Og det på trods af at tastaturet er lidt anderledes end på en PC; der er f.x. ikke F-taster og ingen Delete-tast, kun Backspace. Jeg skriver blindskrift med 10-fingersystem og mange tastaturgenveje, så det kræver faktisk lidt at vænne sig til for mig.

Baggrunden for, at jeg stadig føler at jeg har brug for en større maskine end en tablet er, at jeg har behov for en normal skærm og et godt tastatur, når jeg skriver blogindlæg, når jeg en gang i mellem skal skrive et brev hvor det er vigtigt at det formuleres og formatteres rigtigt, og når jeg skal arbejde med budgetter og anden økonomi i regneark.

Kan en Chromebook erstatte min PC? Nej, det kan den ikke. Det skyldes hovedsagelig min alder og dermed det ‘bagkatalog’ af gamle data der følger mig. Og så de 3 ovennævnte begrænsninger.

Derfor har maskinen nu alligevel sin fulde berettigelse for mig, når jeg tager i betragtning hvordan de forskellige aktiviteter fordeler sig procentvist. Det er så relativt sjældent at jeg printer, kigger på gamle dokumenter og har brug for at downloade sange fra iTunes. Jeg regner med at Chromebook kan klare 97% af det jeg plejer at bruge en PC til, og her vil jeg have en super-hurtig følgesvend i hverdagen. Den er klar lige med det samme, og har en enorm batterilevetid.

Chromebook er fin for mig, fordi jeg er villig til at tilpasse mig vedr. data, afsavn og lavpraktiske ting omkring tastatur. En lav pris og en flot farve opvejer dette for mig – så meget betyder farver for mig, og derudover er jeg principielt imod at købe meget dyr elektronik, fordi det nemt går i stykker og fordi det stadig udvikler sig ret hurtigt. En Chromebook må være helt optimal til folk der starter forfra – f.eks. skoleelever eller studerende, som ikke har en forhistorie med Microsoft, iTunes og andet. For folk der er mere vanedyr omring deres brug af PC eller Mac, og har samme bagkatalog som jeg, kan det nok være en større hurdle at gå over til Chromebook.

Det passer mig i øvrigt rigtig fint, at jeg kan beholde min fine lilla PC. Den kan stå på mit nye kontor, som jeg er ved at indrette oppe på 1. sal, og så kan jeg have den hurtige hverdagsmaskine nede i stuen.

Når det kommer til stjerner, giver jeg Chromebook 5 ud af 5. Som beskrevet er der nogle få bump på vejen, men jeg synes det vejes op af det innovative ved dette produkt. Her har man taget et skridt videre for at følge med den teknologiske udvikling, og det synes jeg er stærkt.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Anmeldelse af Sony Xperia V

Jeg har fået ny smartphone. Det er sket lidt udenfor nummer, for det var egentlig meningen at min Arc S, der var en topmodel da jeg fik den i 40-års fødselsdagsgave, skulle kunne holde noget længere – især efter at jeg den blev ‘levetidsforlænget’ ved at jeg fik min Nexus 7. Men jeg begyndte at få nogle hardwareproblemer som var for irriterende i længden, og så fristede den nuværende topmodel fra Sony fælt.

Som det måske fremgår af ovenstående billede ligner designet Arc S’en en del med den elegante kurvede bagside, der er så behageligt i både hånd og lomme. Fronten adskiller sig dog og nærmer sig desværre iPhones monotone & monokrome look, men heldigvis bryder metalkanten symetrien på en elegant måde.

Det piner mig lidt at måtte pensionere min Arc S, for den holder faktisk stadig teknologisk på mange punkter. F.eks. er skærmstørrelsen på min nye telefon den samme, og de har begge HD-teknologi på skærm og kamera. Men der er nu alligevel kommet mange nye ting til.

Denne model er en del af en ny tendens hos Sony, hvor man nu gør mange telefoner vandtætte. Det er ikke fordi det er håndværker-telefoner der kan tåle al mulig hård medfart, men man skulle kunne putte telefonen i et glas vand i ½ time uden at den tager skade. Ikke at jeg skal bade med telefonen, men almindelige smartphones kan faktisk ikke tåle en hverdagsforteelse som at man taler i den i regnvejr, og garantien dækker ikke hvis den har fået fugt. Vandtætheden i Xperia V gør, at indgange til strøm og hovedtelefoner er dækket af små dæksler, hvilket kan være en anelse irriterende at skulle lukke op og i. Men da husbond også har investeret i denne model har vi købt en dock, som kan lade telefonen op uden at man skal åbne dæksler, så det er til at komme over.

En anden ny teknologi er NFS – Near Field Communication. Telefonen leveres med 2 brikker som kan aktivere en lang række funktioner når man fører telefonen forbi dem. Indtil videre har jeg sat en brik op på arbejde, så et ‘checke ind’ på arbejde udløser lydløs tilstand. Også placering i oplader, tilslutning af headset eller alene et bestemt tidspunkt kan udløse diverse apps mv. Man kan f.eks. sætte den op til at være på lydløs om natten, hvilket kan være nyttigt hvis man er typen som ikke slukker telefonen om natten og måske endda bruger den som vækkeur. Jeg glæder mig til at udforske perspektiverne yderligere.

Telefonen er en LTE-telefon, dvs. den kan bruge det nye mobilnetværk kaldet 4G. Jeg har dog ikke haft mulighed for at prøve det, da min teleudbyder Telmore ikke udbyder dette endnu.

Det er en fornøjelse at have Xperia V i hånden. Alting går lynhurtigt og skærmen er fremragende. Sony er som sædvanlig nyskabende og banebrydende når det kommer til brugervenlighed. Nu hvor jeg kender den originale android-platform fra min Nexus, kan jeg tydeligt se alle de steder Sony går ind og forbedrer brugeroplevelsen. Det gælder bla. tastatur og features til indretning af skærmbillederne. Det er stadig utrolig nemt og ligetil at skrive beskeder på Sony Xperia V. Foruden apps, temaer og widgets leverer Sony nu mini-apps, som ses når man trykker på task manager-knappen. Det er små ting som et stopur og en lommeregner, som kommer op som en post-it ovenpå skærmbilledet. Det er nu også muligt at få mere end de 5 hjemmeskærme.

Telefonen er i skrivende stund topmodellen hos Sony, men der er en større model på vej. Her i marts kommer Xperia Z, som har 5″-skærm og quad core-processor i modsætning til V’s dual core. Jeg vidste godt at den var på vej, da jeg købte Xperia V, men her kommer min snusfornuft op i mig. Som jeg tidligere har argumenteret for, synes jeg at man skal overveje hvad man får for pengene når det kommer til disse gadgets til mange tusinde kroner. Får man virkelig så meget mere værdi ud af at have de dyreste telefoner i toppen af markedet? Xperia Z kommer vist nok til at koste ca. 2000 kr. mere end Xperia V og der dermed prissat som en iPhone. Når jeg har min Nexus 7 føler jeg ikke at jeg har brug for den større skærm og den kraftigere processor. Det er jo ikke fordi Xperia V er en low-end telefon, hvor jeg giver ikke afkald på en masse nye smarte features. De 2000 kr. i prisforskel kunne jeg bruge på en Nexus 7, hvis ikke jeg allerede havde sådan en, en ny lækker vinterfrakke eller et wellness-ophold med min elskede.

Jeg kan på det kraftigste anbefale Xperia V. Det eneste der ærgrer mig i forhold til den kommende topmodel er, at den kommer til at kunne fås med farve på (lilla). Xperia V er lidt trist at se på, når man bare betjener den almindeligt og ser den lige forfra. Den ligner en iPhone eller en anden smartphone uden personlighed, og jeg savner at se noget andet end sort. Derfor bliver det også kun til 4 stjerner. Men det skyldes ikke performance eller målbare specs – kun et spørgsmål om personlig smag mht. udseende.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:

Anmeldelse af Nexus 7

I julegave gav min dejlige mand mig en tablet-computer. Det var en Google Nexus 7, altså en 7-tommers tablet med rendyrket Android. Jeg havde tænkt at jeg ville købe den til mig selv, hvis jeg fik bonus i starten af 2013, men min mand synes jeg skulle have den i julegave. Og det gjorde lykke!

Nexus 7 skiller sig ud fra de andre Android-tablets ved at være helt i top på de tekniske specifikationer (32 GB lagerplads, quad-core processor og 1 GB RAM) og den nyeste version af styresystemet Android. Så vidt jeg kunne se i diverse anmeldelser var de andre Android-tablets på markedet ikke helt så godt med, og jeg har af mange årsager ikke lyst til at melde mig ind i Apple-familien.

Prisen er også en vigtig faktor når jeg kigger på gadgets, for man kan hurtig købe sig fattig. Når det kommer til tablets er det min opfattelse, at udviklingen går hurtigt lige i øjeblikket, og jeg er ikke interesseret i at bruge alt for mange tusindkronesedler på en dims, som er forældet inden der er gået et år. Her har Nexus 7 positioneret sig klogt, idet den koster under 2000 kr. Det er en overkommelig pris, når man tænker på hvor hurtigt man risikerer at den bliver forældet – man kunne gå hen og få lyst til at bruge penge på endnu en gadget.

Da tablet-computere begyndte at komme på markedet med iPad’en i spidsen var jeg skeptisk. Jeg så dem som kæmpe-iPhones der i praksis endte med at blive sindsygt dyre spillekonsoller, som mest blev brugt af børnene i familien. Jeg havde ikke lyst til at blive slået i hardkorn med Apple-lemmingernes kritikløse fascination, og jeg kunne slet ikke se behovet for den der ting midt imellem PC og smartphone.

Men så begyndte min smartphone at nå toppen af sin kapacitet. Jeg havde en Sony Ericsson Arc S som jeg var utrolig glad for, men desværre havde jeg undervurderet pladsforholdene. Med et hukommelseskort på 16 GB troede jeg at der ikke var nogen ko på isen, og jeg havde da heller ikke hverken musik, data eller apps i den størrelsesorden. Det viste sig bare at mange apps ikke kunne køre fra hukommelseskortet og derfor var nødt til at ligge på den ret begrænsede interne hukommelse.

Samtidig var paletten af app’s begyndt at blive så bred, at det ikke var dem alle som var relevante at have på en telefon. Jeg så en fordel i at adskille de ting som man har brug for når man er på farten (kamera, rejseplanen, kort-tjenester mv) og så de ting som egentlig mere er noget jeg sidder og nusser med hjemme i sofaen (e-boks, godkendelse af blog-kommentarer, hovedpinedagbog).

Tabletten blev en aflastning for en overbelastet smartphone, og pludselig kunne jeg se en masse formål for sådan en maskine. Den er perfekt til sofa-brug. Den større skærm gør det mere afslappet at se på skærmen, samtidig med at den ikke er så stor at den er tung at have i hånden. Den fylder ikke mere end en kalender, og i samme omgang gik jeg væk fra papirkalender og over til at have mine aftaler online.

Sammenlignet med smartphonen er den lynhurtig og har masser af plads, så man kan bare fylde på med app’s, også de fjollede og dem man lige er nysgerrig på. Udvalget af apps er en af de ting der kritiseres når det kommer til Android-tablets, men jeg savner ikke noget. Jeg klarer alle de sociale tjenester, tilbudsaviser, nyheder, musiktjenester, spil og administrative apps jeg vil uden begrænsninger.

Alt i alt ser jeg Nexus 7 som en tablet hvor man virkelig får ‘value for money’. De fravalg der er taget i forhold til dyrere tablets er ikke noget der generer mig. Hvem har egentlig brug for et bagudrettet kamera på en tablet, det har man jo i sin telefon? Apple-fans vil måske efterlyse en mere lækker finish, men den gummi-agtige bagside er efter min mening langt bedre at håndtere end de blanke og glatte modeller, hvis man da ikke vil putte sin Nexus 7 i en form for etui, og så bliver det jo ligegyldigt. Jeg kan varmt anbefale Nexus 7.

Vurdering:  ★★★★★ 


Lignende indlæg:

Anmeldelse af Sony Ericsson Xperia Arc S

Det tog mig noget tid at hoppe med på smartphone-bølgen. Jeg har i mange år brugt mine mobiltelefoner intensivt. De første år hvor smartphones kom frem synes jeg simpelthen ikke at de dækkede mit behov. F.eks. brugte jeg meget FM-radio ifm. offentlig transport, og det var svært at finde hos smartphones. Og når udseendet også skulle have noget at sige, blev det helt umuligt.

Min seneste ‘almindelige’ mobiltelefon havde GPS, wifi og både Facebook- og Twitterapps, og jeg har brugt mine seneste 3 mobiltelefoner til at gå på nettet med. Det var først da jeg begyndte at bruge Foursquare, og ikke kunne få min Sony Ericsson Hazel til at bruge telefonens GPS til checkins, at jeg indså at nu var udviklingen af almindelige mobiltelefoner gået i stå til fordel for smartphones.

Den første smartphone jeg prøvede var en HTC Wildfire. En af de mindste og billigste på markedet, som jeg fik stillet til rådighed af min arbejdsgiver. Det var en god begynder-telefon, som gav appetit på mere. Da jeg skiftede job i oktober fik jeg udleveret en iPhone af min nye arbejdsplads, og her fik jeg lov til at se hvad det var alle snakkede så meget om.

Jeg blev dog hurtigt klar over at jeg gerne ville have en privat telefon med privat abonnement, og det skulle være en Android smartphone. Jeg undersøgte markedet og ønskede mig en Sony Ericsson Arc S i fødselsdagsgave da jeg fyldte 40. Og det fik jeg!

Jeg har nu haft den i 2 uger og er rigtig glad for den, så derfor kommer her en lille anmeldelse med sammenligninger til de 2 andre smartphones jeg har prøvet.

Design

Det første jeg begejstres over med Arc S, er at skærmen er stor og at designet er behageligt. iPhone virker i sammengligning som en mursten eller glas-klods, der er tung og gammeldags i designet i forhold til Arc S. Den er let og ligger godt i min hånd, jeg er langt mindre bange for at tabe den end med iPhone. Arc’s skærm går helt ud til kanten, hvor iPhone har en del ’spildplads’ rundt om skærmen, og det får den til at virke lille når man håndterer den efter at have brugt Arc S.

Beskeder

Dernæst opdager jeg at Arc S er meget nem at skrive på. Det irriterede mig med iPhone at bogstaverne på tastaturet er VERSALER, uanset om den var på Caps Lock eller ej, og så var det til at blive sindssyg af, at der hverken var punktum eller komma på den forreste tastaturside. Med Arc har man det mest almindelige lige ved hånden, og man kan nemt se om man skriver med store eller små bogstaver. Pga den store skærm er det yderst komfortabelt at skrive på qwerty-tasturet med to tommelfingre i landscape-position. Endelig har Arc’en en fin lille pil som gør det uendelig meget lettere at rette et ord man har skrevet forkert. Med både iPhone og Wildfire har jeg haft svært ved navigere i tekstfeltet man skriver i.

Integration med sociale medier

Når jeg så begynder at bruge telefonen i hverdagen bliver jeg imponeret over hvordan alting er godt integreret. Jeg er storforbruger sociale tjenester og nyder at f.eks. kontakter, kamera og musikafspiller er integreret med SMS, Facebook og Twitter. Det virker meget gennemarbejdet. iPhone har først lige nu med IOS5 fået integration til Twitter, men endnu ikke til Facebook.

Performance

Der er en 1,4 ghz processor i Arc’en – single core. Der kommer utvivlsomt dualcore og quadcore i mange telefoner i det nye år, men jeg ved ikke hvor meget det betyder. Arc’en kører tilfredsstillende for mig, savner ikke mere tænkekraft. Jeg synes den aflader batteriet meget hurtigt, men jeg bruger den også rigtig meget og giver den fuld skrue med animeret baggrund osv. – en ting som heller ikke er muligt med iPhone.

Android vs. IOS

Det minder om en religions-krig om man er til Android eller IOS, og her vil jeg undlade at missionere. Så vidt jeg kan bedømme er der fordele og ulemper ved begge dele. Jeg kan godt se at iPhone er godt gennemarbejdet og brugervenlig, så selv folk der ikke interesserer sig for teknik kan bruge den. Men det er jo ikke alle som har problemer med teknik, så det er ikke en parameter der tæller på plussiden for mig.

Konklusion

I forhold til HTC’en tror jeg at jeg mærker at Arc S’en er Sony Ericssons nuværende topmodel, hvor Wildfire er en af de mindste på markedet. Arc’en er mere intuitiv, det kører ligesom mere ’smooth’ og der er lidt mere styr på tingene. Med HTC’en kom jeg nemt til at ringe nogen op ved en fejl, og SMS’erne var svære at holde styr på. Det oplever jeg slet ikke med Arc’en. Jeg gætter på at en high-end HTC vil have en bedre brugeroplevelse end Wildfire, men noget af det kan måske også skyldes forskellen mellem Sony’s og HTC’s fortolkning af Android.

Mht. iPhone synes jeg at Arc’en er bedre for mig på ovennævnte kerneområder. iPhone er en af de mest hypede smartphones på markedet, men set med mine øjne er den bagefter på en række områder. Den fungerer udmærket som arbejdstelefon, hvor den synkroniserer mails og telefonbog fint med firmaets systemer. Men til privat brug er den slet ikke frisk nok til mig, og da slet ikke når den koster så meget mere end telefoner, der har det jeg efterspørger.

Lignende indlæg:

Gadgets og software

Igen lader jeg mig inspirere af indlæg på andre blogs. På opfordring fra Therese og Jeppe kommer her et indlæg om det udstyr og de programmer jeg bruger til hverdag. Skal du ikke også være med?

I modsætning til de 2 andre bloggere arbejder jeg i en Microsoft-verden, suppleret med Linux når jeg er på farten. Jeg er ikke sikker på hvor meget nyt og spændende der er at finde hos mig, men jeg synes det er sjovt at høre hvad andre bruger, så derfor også et bidrag fra mig.

Hardware

Min primære PC er en Dell Studio 15,6” – den er lilla, hvilket er en stor glæde og nydelse i hverdagen, og det var en vigtig faktor købsprocessen. Den er 1 år gammel med flg. specs:

  • Processor: Intel Core 2 Duo P7350 (2.0GHz, 1066MHz)
  • Hukommelse: 4 GB RAM
  • Hard Drive: 500GB Serial ATA (5400RPM)
  • Styresystem: Windows 7
  • Mest brugte programmer: Firefox, Microsoft Office, Picasa, Sony Ericsson PC Suite. Media Go, Windows Live Photo Gallery

Når jeg er på farten eller i sommerhuset bruger jeg min lille Eee PC 901, en 9″ netbook som er 1½ år gammel.

  • Processor: Intel Atom
  • Hukommelse: 1 GB RAM
  • 20 GB SSD-disk
  • Styresystem: Xandros Linux
  • Mest brugte programmer: Firefox, Thunderbird

Min mobiltelefon er Sony Ericsson w910i – 2½ år gammel. Jeg bruger den til at høre radio og walkman på på min vej til arbejde. Jeg spiller også spil (Sims3, Zookeeper og Tetris) og surfer nødvendige trafiksider (Metro, Movia, DSB) samt checker sidste nyt på DR Mobil, Twitter og Facebook.

Jeg tager backup af mobiltelefon over på Dell PC’en. Backup af data på PC’en tages af Windows 7’s eget backupsystem over på en 500 GB My Book ekstern harddisk fra Western Digital.

Billeder

Vi tager flest billeder med vores 5 år gamle Sony Cybershot DSC W5. De loades over i min Dell via Windows billedimport. Modificeres i Picasa og tag’es i Windows Live Photo Gallery. Deles med venner og familie via Coppermine Photo Galleryeget domæne med adgangsstyring.

Mail og kontakter

Mails i eget domæne læses via POP3-klient på mobiltelefonen og via IMAP i Thunderbird på Eee. Downloades i Microsoft Outlook på Dell’en. Kontakter ligger i Outlook og synkroniseres via Sony Ericsson PC Suite til mobiltelefonen. Dejlig nemt når man får ny mobiltelefon.

Video

Jeg har fået en FlipVideo Ultra HD af min bror i julegave sidste år, som jeg optager lidt video med. Jeg ved faktisk ikke om man kan få dem i Danmark (min bror bor i Californien og har købt dimsen der). Jeg bruger medfølgende software til redigering. Her kan jeg sætte klip sammen til små film og distribuere dem via Channels til venner og familie.

Sociale netværk

Udover denne blog (som kører WordPress 3.0) er jeg på Facebook, Twitter og LinkedIn. De 2 første opdateres nemt fra mobilsiderne via mobiltelefonen, og ellers bruger jeg webinterfacene på Dell eller Eee. Jeg læser blogs via RSS-feeds i Google Reader og holder øje med besøg på min egen blog via Statcounter.

 

Til eventuelle idiot-taber-indbrudstyve der læser dette med henblik på at stjæle ovennævnte hardware: alle vores naboer er pensionister og holder godt øje med vores hus mens vi er på arbejde. Vi har helt nye døre og vinduer med gode låse – det kan slet ikke betale sig…

Lignende indlæg: