Storkontor

Så rykkede jeg ind i et nyrenoveret kontor på arbejde. Storkontor. Igen.

Storkontorer kan være rigtig gode for medarbejdergrupper, der har løbende personlig kontakt med hinanden og har brug for at koordinere de opgaver der varetages i løbet af dagen. F.eks kan man ikke forestille sig at medarbejderne i en helpdesk sidder i individuelle kontorer. Her er et storkontor et tilvalg man gør for at dækker et behov.

Hvis der derimod ikke er et arbejdsmæssigt behov for at sidde i storkontor, er det min helt klare erfaring at man formindsker medarbejdernes effektivitet drastisk. Støj, trafik og en øget falden i snak tager tid væk fra arbejdet, og de gentagne brud på koncentration mindsker effektiviteten yderligere.

Min funktion hører til i sidste kategori. Min primære opgave er at skrive og tilrettelægge forskellige typer dokumentation, og jeg har ikke nogen arbejdsmæssig nytte af at sidde sammen med de andre grupper i afdelingen. De kolleger jeg har mest brug for at have kontakt med er afdelingens mellemledere og leder, men de kommer alle til at sidde i individuelle kontorer, så dér er ikke nogen synergieffekt for mig at hente.

På arbejdspladser hvor det er ens for alle at man sidder i storkontor må man bare affinde sig med det. Men på min arbejdsplads er der nogen der sidder i enmandskontorer og nogen der sidder i storkontor, og så må jeg indrømme at jeg ærgrer mig over at det ikke er faldet i mit lod at komme til at sidde alene. Jeg føler at jeg kunne arbejde mere effektivt på den måde. Men jeg er ikke blevet inddraget i beslutningen og jeg må bare konstatere at min ledelse ser anderledes på den sag. Øv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på vores teambuilding-aktiviteter i efteråret, hvor vi arbejdede med bevidstheden om vores forskellige personligheder. Især MBTI-profilens fokus på om man er introvert eller extrovert kunne man have brugt direkte, da man tog stilling til hvordan kontorlandskabet skulle fordeles – hvis man ellers havde ønsket at fokusere på effektivitet og jobtilfredshed. I stedet har man i min afdeling valgt at sætte samtlige introverte medarbejdere i storkontorer. Ironisk nok er de få, der får enkeltmandskontor, allesammen extroverte personligheder. Denne gruppe er ved et pudsigt sammentræf beslutningstagerne selv; cheferne 🙂

Lignende indlæg:

Pas på med at købe programmer og spil til mobilen

Jeg har en Sony Ericsson w910i, som jeg er glad for. Jeg bruger den meget, bla. til underholdning på min lange transporttid hver dag. Derfor har jeg købt nogle programmer og spil online via telefonen. Jeg har f.eks. købt spil som Zookeeper og Tetris, og jeg har også købt Politikens Mobilordbog så jeg kan slå spanske ord op når jeg er på ferie. Programmerne koster 30-50 kr. pr. styk.

Min telefon har altid haft nogle software-fejl. Af og til genstarter den spontant, hvorefter temaet på telefonen bliver sat tilbage til det som det blev leveret med. Her på det sidste er det blevet oftere og oftere, og det udløses af websider som før har virket. Jeg besluttede mig for at opgradere telefonens software via  Sony Ericsson Update Service.

Jeg vidste godt at denne opdatering ville omfatte mange ting på telefonen, så jeg tog backup af så meget som jeg nu engang kunne ved hjælp af Sony Ericssons eget backuprogram. Jeg sikrede mig at programmer, spil og musik udelukkende lå på hukommelseskortet, for det skulle ikke blive omfattet af nulstillingen. For at være helt sikker fjernede jeg endda hukommelseskortet fra telefonen da jeg foretog opdateringen.

Så var det ellers igang med kablet og Sony Ericsson Update Service – den bekræftede at der var kommet en ny version af software, og efter at have siddet og holdt c-knappen på telefonen nede i noget der mindede om en halv time var telefonen opdateret.

Jeg lagde mine kontakter på telefonen igen og konstaterede til min glæde at jeg nu kunne gå på de websider jeg havde problemer med før. Telefonen virkede også hurtigere og der var endda allerede lavet definitioner til internetforbindelse og MMS-afsendelse.

Men men men – som man nok kan fornemme efter denne lange opbygning – alle mine programmer og spil var væk! Hvordan kan det dog ske, når de ligger på hukommelseskortet?

Jeg har kommunikeret med Sony Ericssons kundesupport, og de afviser sådan set bare at hjælpe da jeg i opdateringsprocessen har accepteret nogle vilkår hvor de fraskriver sig ansvaret for datatab. Når jeg går dem på klingen siger de at når man køber programmer og spil så lægges en del på hukommelseskortet, og når den del der ligger på telefonen fjernes af opdateringsprogrammet er det købte ubrugeligt. Jeg tror der er tale om en form for licens/rettighedsstyring der lægges på telefonen.

Det der gør situationen meget ironisk er at mange af disse programmer og spil er købt hos Sony Ericsson selv. Jeg kan ikke begribe hvordan de kan synes det er fair at sælge programmer og spil til deres egne telefoner, og samtidig designe en opdateringsfunktion til telefonerne som gør det købte ubrugeligt. Opdatering er jo nødvendigt fordi de selv har lavet for dårligt telefonsoftware til at starte med.

Jeg føler at jeg har garderet mig så godt som jeg kunne og taget alle forholdsregler. Men jeg er også godt klar over at jeg accepterer alle mulige langtrukne vilkår når jeg bruger disse tjenester, og jeg kan godt se at jeg har tabt i den her. Tilbage er så bare at forsøge at advare andre forbrugere i håb om at de ikke kommer ud for samme dårlige oplevelse.

Lignende indlæg:

Min kollega blev fyret idag

Jeg er helt rundt på gulvet. Da jeg startede i mit nuværende job, skulle jeg sidde i en nyoprettet funktion sammen med en fyr som har været i firmaet i 10 år og som kender forretningen rigtig godt. Idag blev han fyret, fordi hans stilling er nedlagt. Jeg er rystet.

Lignende indlæg:

Butikkers åbningstider

Jeg gik en tur i mit lokale supermarked idag på vej hjem fra shoppetur med en veninde. Klokken var 15:45 og supermarkedet lukker kl 16:00. På dette tidspunkt var butikkens medarbejdere godt igang med at lukke butikken. Varerne der står udenfor butikken var taget ind, så dem kunne man ikke købe. De var så stillet foran reolerne indenfor, så varerne på disse hylder kunne man heller ikke få fat på. Delikatesseafdelingen og fiskeafdelingen var helt tom for varer.

Når en butik lukker kl 16 så forventer jeg at kunne komme kl 15:45 og købe butikkens varer. Det er det som begrebet åbningstid betyder for mig. Men for ansatte i mange butikker betyder disse tider måske mødetid? Det virker som om medarbejderne ikke får penge for at være til stede efter lukketid, således at de skal være klar til at gå på slaget når butikken lukker.

Det synes jeg er meget provokerende. Hvis ikke butikkens ejer vil betale for at medarbejderne bruger tid efter lukketid på at fjerne varer og lukke ned, så vil jeg egentlig hellere at de sagde at butikken lukker en halv time tidligere. På den måde slipper man som kunde for at gå forgæves.

Lignende indlæg:

Kuffertfolket kommer

Når man bruger omkring 3 timer om dagen på transport til og fra arbejde, fylder det ret meget. Jeg cykler til stationen om morgenen, tager S-toget til Nørreport, hopper på metroen ud til Lufthavnen, hvorefter jeg tager en bus eller min nr. 2 cykel afhængig af vejret.

Det kan være hårdt at pendle med de offentlige transportmidler. De 2 jeg bruger kører dog nogenlunde regelmæssigt, og der findes alternativer hvis det går helt i stå. Især om eftermiddagen mellem kl 16 og 17 er der utrolig mange mennesker, og man undrer sig over at Nørreport Station er så småt dimensioneret, når det virker til at alle skal af og på på Nørreport. Men det går – især fordi at de fleste andre mennesker på stationen er rutinerede pendlere. Man holder sig klar ved dørene, går til side for udstigende og følger i det hele taget et flow så tingene glider nogenlunde.

Undtagen i metroen ud til lufthavnen. For her kommer Kuffertfolket. Det er ikke pendlere. Det er folk som skal ud eller hjem fra rejser. Man kender det jo godt fra sig selv – når man skal på ferie så står man af ræset og stopper med at være så målrettet og struktureret som man ellers er til daglig. Og det kan man godt mærke midt i en myldretid.

Selvom der er åbne områder i metroen som er beregnet for folk med stor bagage, sætter Kuffertfolket sig alligevel på sæderne hvor der IKKE er plads til en kuffert. Man møffer så kufferten godt ind mellem de 2 bænke, så der i stedet for at være plads til 4 personer er plads til 1 stk Kuffertfolk og hans kuffert. Man kan også se Kuffertfolket gå ind ad dørene til metroen og stille sig med alle sine tasker og kufferter i den modsatte side – hvor der også er døre som sandsynligvis er dem der åbner til de stationer hvor der står virkelig mange mennesker af og på.

Effekten er at det bliver mere besværligt og tingene flyder ikke så nemt. Og det tager længere tid at stå af og på metroen, hvilket gør transporttiden endnu længere. Bare man dog kunne adskille pendlere og Kuffertfolket.

Lignende indlæg:

En ulykke kommer sjældent alene

Puha, så er der lige lidt mange ting på en gang lige for tiden. Sjovt som ting har det med at komme i stimer. Inden for de sidste par uger er der sket det at..

  • køleskabet kører hele tiden – er det mon i stykker eller trænger det bare til afrimning?
  • jeg vågner med nogle stik eller bid næsten hver morgen, har vi mon fået væggelus med hjem fra Gran Canaria?
  • Mads’ cykel brød endegyldigt sammen og han er nødt til at købe en ny, en stor beslutning for en som lever og ånder for cykler
  • han så også fik en parkeringsbøde da han var til spinning i mandags
  • tandlægen fik influenza og jeg skal ringe tilbage og få en ny tid
  • jeg skal aftale arbejde-hjemme-dag på mandag fordi vi skal have eftersyn af vores naturgasfyr
  • der er kommet kondens i det ur jeg gav Mads i morgengave, så det er indleveret til reparation
  • det er tid til at så tagetes, purløg og persille
  • Mads er ved at finde en anden afdeling på sit arbejde og skal måske arbejde i Brøndby
  • vi vil gerne se Flammen og Citronen i Reprisen i Holte og skal huske at bestille billetter 
  • man skal huske at købe ind så man har mad til Skærtorsdag og Langfredag
  • jeg har købt en krukke og nogle planter så jeg kan lave en forårshilsen til et vennepar som er nybagte forældre og har det lidt hårdt

Sideløbende er jeg i fuld gang med at skifte navn. Jeg fik mit nye sygesikringsbevis idag og håber at kunne komme på kommunen med ansøgninger til kørekort og pas i næste uge. Snart får jeg nyt dankort og mastercard. Og så skal jeg til at lære nye pinkoder, og jeg skal også kunne lave en underskrift med det nye navn så den ligner sig selv hver gang. Jeg må hellere øve mig lidt.

– nå ja, det er måske ikke ligefrem ulykker alt sammen 🙂 Men det er bare påfaldende hvordan man nogen gange har så utrolig meget at skulle ordne, og andre gange nærmest keder sig.

Lignende indlæg:

Om at gøre rent

Jeg er vokset op i et hjem hvor der blev gjort rent 1 gang om ugen, og tørret støv af oftere end det. Da jeg flyttede hjemmefra gjorde jeg også rent en gang om ugen. Lige så stille blev det lidt sjældnere.

Nu bor jeg jo så i et lille hus med min kæreste, og der er MANGE ting der er sjovere end at gøre rent. I hverdagene kan man ikke nå ret meget andet end indkøb, madlavning og lidt TV, især nu hvor jeg først er hjemme kl. halv seks og gerne skal ligge i sengen ved ti-tiden. Og i weekenden er der så meget andet sjovt – både i forbindelse med huset og alt det sociale der foregår udenfor matriklen.

Når vi tager os sammen og hjælpes ad så tager det ikke ret meget mere end en time at gå huset igennem. Huset er trods alt ikke så meget større end en lejlighed. Men vi har meget svært ved at tage os sammen til det.

Desværre kommer der lidt for ofte til at gå 3 eller 4 uger imellem at vi gør rent. Det er mig meget imod. Jeg synes det er noget svineri og jeg tror ikke det sundt. Det går mig rigtig meget på at se på skidtet i hjørnerne og jeg bruger en del ressourcer på at ærgre mig over at vi ikke for det gjort. Men jeg må jo konstatere at det er sådan det ender ret ofte.

I dag overvejede jeg at betale mig fra det. Så meget at jeg fik et uforpligtende online-tilbud fra et firma. Der er både for og imod. Jeg ved ikke om jeg kan lide tanken om at fremmede går rundt i mit hjem mens jeg er på arbejde. Jeg er bange for at ting skal forsvinde eller at noget skal gå i stykker. Og så er det mange penge at bruge på noget som man selv kan klare på relativ kort tid, hvis bare man tog sig sammen. Timelønnen jeg ville skulle betale for rengøring er stort set den samme som jeg selv tjener. På den anden side så vil det være det realistiske alternativ at indse at man ikke får gjort rent så ofte som ens egen kvalitetsstandard egentlig foreskriver.

Lignende indlæg:

SUK! Naboer…

Vi har naboer af blandet kvalitet. Der er den ultra-søde dame til højre for os, som kommer ud og giver os chokolade når vi knokler med at lægge fliser, fordi hun er glad for at vi gør området pænt.

Og så er der den umulige dame til venstre, som hærger hækken fuldstændig. Siden vi flyttede ind har hun klippet hækken i forhaven ned til 1,50 meter. Sidste år fjernede hun så pludselig en af hæk-planterne, hvorfor ved jeg ikke. Vi vil imidlertid gerne kunne bruge terrassen mod øst – den er dejlig skyggefuld på en varm sommerdag. Så vi tog fat i hende og sagde at vi gerne ville have hækken højere, og det accepterede hun. Indtil det blev hække-klippe-tid næste gang. Og igår skulle den så have en efter-sommer-klipning. Vi har plantet 3 flotte buske foran hækken for at dække de huller i hækken hun har lavet ved at fjerne hækplanter og klippe hækken helt ind til stammen på sin side. De vokser heldigvis hurtigt og en af dem har nu et topskud der er højere end hækken.

Eller ‘havde’. For det har damen sørme da også klippet af nu hvor hun var igang, ligesom at hun har klippet vores forsytia-busk helt vildt meget. Jeg er rasende!

Vi har helt klart loven på vores side. Hvis man ikke kan blive enige om hækkens højde skal den være 1,80 m. Og man må ikke klippe naboens vækster, hvis de ikke rager ind på ens grund. Vores muligheder omfatter hegnssyn og politianmeldelse, men hun er en meget gammel dame så det virker jo meget drastisk. På den anden side har vi allerede for et år siden forsøgt at tale med hende om hækken, og vi trængte vist ikke rigtig igennem med vores budskab. Vi har derfor her til aften valgt at skrive et brev til vores nabo, hvor vi gør opmærksom på at vi er utilfredse og ønsker at hun overholder Hegnsloven.

Lignende indlæg: