Gennemse Tag

Frustration

Samler kampgejst

Jeg sidder og spiser frokost ved spisebordet sammen med min mand. Vi kigger ud i haven, hvor solsorterne, mejser, musvitter og rødkælken flakser rundt og spiser løs af den mad vi har lagt og hængt ud til dem. Det sner, og man kan ikke længere se de 20-30 cm dybe fodspor fra da jeg var ude med fugle-maden forleden.

Det er på sin vis ret flot med sneen; det er smukt som det ligger på de nøgne grene på træer og buske. Men sidste vinter sidder stadig i kroppen. En lang vinter, hvor der var sne i månedsvis. En vinter hvor jeg igen og igen måtte bruge 2-2½ time på at komme på arbejde og det samme hjem igen. Og en vinter hvor jeg pakkede mig ind i skibukser og 5 lag tøj på overkroppen og kæmpede mig på el-cykel fra Virum til Hellerup Station på cykelstier som var glatte og ujævne af sne og is. Det var en hård vinter, og jeg tager mig i at blive modløs af at se sneen vælte ned igen.

I år har jeg ellers gjort endnu mere for at klare vinter-hverdagen. Idag har min mand sat pigdæk på el-cyklen, og på min prøvetur på vejene i området gik det væsentligt bedre end sidst jeg var ude og køre i sneen. Jeg har også opgraderet på tøj-fronten. Men det ændrer ikke på, at jeg stadig er afhængig af at cykelstierne er ryddet, at togene kører og at busserne kører. Det er en frustrerende følelse at have den her pligt til at møde på arbejde uanset hvordan vejret er. Man SKAL bare finde ud af at komme på arbejde, lige meget om himmel og jord står i et og alle transportmidler svigter. Jeg skal også nok komme derud, men de dage hvor transporten har stjålet 4-5 timer af ens døgn synes man ikke at man får meget ud af dagen. Det er ret deprimerende. Ganske vist kan jeg arbejde hjemmefra af og til, men det er jo kun når der ikke er møder og andre ting på kontoret.

Det hjælper jo heller ikke på situationen, at det med snerydning af vejene er blevet en mere sjælden ting. Vores vej er en privat vej, som vi selv skal rydde for sne. Vi har så indgået en aftale med kommunen om at de alligevel kommer og rydder vejen for sne mod betaling. Det gør de bare ikke. I hvert fald ikke i et omfang, så vejen er synlig. Heller ikke vejene omkring os er ryddet, og da jeg var ude tidligere idag var INGEN cykelstier ryddet. Måske er det fordi det sner næsten konstant, men standarden er helt klart blevet forringet over de sidste par år. Det er nok krisetiderne og kommunernes dårlige økonomi der er årsagen, men spørgsmålet er hvad det koster samfundet at vejene ser sådan ud. Jeg tænker ikke så meget på bilerne, men cykler og fodgængere har en væsentlig højere risiko for at falde og slå sig – det må man kunne mærke på landets skadestuer. Jeg er også selv bange for at falde og brække en arm eller et ben.

I den uge der lige er gået har jeg været syg, så når jeg imorgen tidlig skal afsted på arbejde er det første gang siden den første snevejrsdag, hvor jeg sejlede rundt i 7. gear. Jeg kan mærke at jeg er nødt til at se det som en udfordring – jeg skal simpelthen i kamp med vinteren. Det gør mig næsten træt på forhånd at tænke på hver eneste dag som en kamp alene i forhold til transport til og fra arbejde. Men det er den eneste måde jeg kan tænke konstruktivt på det. Nu er jeg godt rustet med pigdæk og god beklædning – og i skrivende stund er min mand lige kommet op fra kælderen med en hjemmelavet støvleknægt der skal hjælpe mig med mine ellers meget genstridige støvler når jeg kommer hjem fra kamp. Det skal nok gå alt sammen. Det er det jo nødt til.

Lignende indlæg:

Åbent brev til naboerne

Kære nabo.

Man skulle ikke tro det var nødvendigt at sige det, men jeg vil altså ikke have at du går ind på min grund og klipper i mine buske.

Jeg ved ikke om det er fordi min mand og jeg virker som nogen flinke og meget overbærende mennesker, at du synes at du kan tillade dig at gøre sådan?

Eller virker vi så sure og utilnærmelige, at du ikke synes du vil spørge os om beskæring af buske, der åbenbart generer, før du griber til selvtægt?

Jeg vil gerne gøre det helt klart: det fuldstændig uacceptabelt at gå ind på min grund og klippe i mine buske. Du er velkommen til at klippe den fælles hæk fra din egen side, men de buske der står inde på min grund har du ikke lov til at røre, selvom de står tæt på hækken. Det er iøvrigt også ulovligt.

Hvis der er noget af bevoksningen på min grund der generer dig, så kontakt mig, så skal jeg nok se velvilligt på sagen. Hvis ikke jeg er hjemme, så kan du bare lægge en lille seddel i postkassen, så skal jeg nok kontakte dig når jeg kommer hjem.

Venlig hilsen Trine

———–

Sådan et brev har lyst til at skrive. Jeg ved bare ikke hvem jeg skal sende det til – kan det virkelig være rigtigt at man er nødt til at sende det til ALLE sine naboer?

Det er ikke så længe siden at vores nabo i sommerhuset havde været inde på vores grund og skære i nogle nøddebuske. Det var kun få dage siden vi havde været i sommerhuset, og vi kom igen kun få dage efter. Alligevel synes naboen ikke han behøvede at kontakte os – han gik bare ind og klippede nogle grene som angiveligt pga regn hang ind over hans brændeskur som er placeret helt op til skel.

Vores ene nabo i Virum har vi gentagne gange haft problemer med, og da vi kom hjem fra arbejde igår var den gal igen. Genboen kom over og fortalte, at hun havde sendt sin havemand ind på vores grund og beskære vores buske på vores grund. Havemanden havde simpelthen stået inde på vores terrasse, og genboen havde været så forarget at han tog et billede af det. Og det var da også tydeligt at der havde været nogen med en beskæresaks – både 3 kirsebær-laurbærbuske, en forsytia og en lille opstammet snebolle var væsentligt mindre. Vi gik straks ind til naboen, som bare synes at vi var nogen forfærdelige mennesker som ikke holder vores have og bare vil have el-hegn og melde hende til politiet.

Jeg er meget vred og fyldt af en følelse af uretfærdighed – argumenterne flyver rundt i mit hoved. Samtidig er jeg målløs. Hvordan kan disse mennesker synes at det er helt OK at gøre sådan? Hvad tænker de på? Jeg kunne aldrig selv finde på at gøre sådan noget, og det kommer helt bag på mig at det kan ske. Og så både i sommerhuset og derhjemme, hvor uheldig kan man være med sine naboer?

Jeg føler også en stor afmagt, for disse naboer udnytter jo, at vi ikke er hjemme eller i sommerhuset hele tiden. De kan bare gå ind og klippe løs, uden risiko for at møde en af os, og vi har ikke en chance for at stoppe dem eller sige fra før skaden sker. Når man kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen og ser at ens have IGEN er klippet ned, føler man sig meget sårbar og magtesløs. Vi fik naboen i Virum til at love at hun ikke gør det igen, men kan man stole på det? Det er jo ikke første gang hun har gjort det – hverken klippet i vores buske eller lovet at lade være – så man kan godt få en følelse af at man er i deres vold og bare kan vente på hvornår det sker næste gang.

Lignende indlæg:

Stevie, elskede Stevie

Jeg er vild med soulmusik, og en af mine absolutte favoritter er Stevie Wonder. Hans genialitet og talent er enormt. Hans musik får mig til mere end at vippe med foden; jeg får lyst til at både synge og danse, og når jeg er alene så gør jeg det. Musikken giver mig også en stor lykke-følelse  – det er ret fantastisk hvad den mand kan. Jeg ELSKER Stevie Wonder for den oplevelse han giver mig med sin musik.

Imorgen spiller han koncert i Danmark. Det er stort at sådan en stor stjerne kommer til byen. Det foregår i Parken, hvor der vist kan være over 40.000 mennesker. Jeg har været til koncert i Parken 1 gang før, og dengang var jeg meget skuffet – jeg forlod stedet med en følelse af at det ikke var pengene værd og at jeg aldrig ville komme igen.

Først og fremmest var lyden elendig. Dertil kommer, at når det er så stort så er man meget langt væk fra kunstneren. Når man er 170 cm høj kan man ikke se andet end ryggen af andre koncert-gængere. Det er som om at folk der går til koncert alle sammen er højere end 185?

Min konklusion da jeg hørte om Stevie-koncerten var, at jeg ikke ville tage afsted. At stå der alene imellem høje mennesker der ryger, drikker øl og snakker højt med hinanden er ikke nogen oplevelse, når der hverken er lydmæssig eller visuel kontakt med kunstneren. Heller ikke selvom det er en legende som Stevie Wonder der sidder oppe på scenen. Bevidstheden om at et musikalsk geni er i nærheden, er ikke i sig selv tilstrækkeligt for mig til at udholde menneske-mylder, cigaretrøg og en udgift på mindst 400 kr. – der mærker jeg at jeg er blevet ældre.

Men det knuser mit hjerte – jeg synes bare det er så ærgerligt når nu manden endelig er i Danmark at det skal foregå på sådan et kæmpe stadion. Tænk en oplevelse det kunne have været hvis han kom i Vega? Det er han nok alt for stor til, men jeg hørte da lige i radioen i morges at der ‘kun’ er solgt 18.000 billetter – det er vist under halvdelen af hvor mange der kan være i Parken.

Lignende indlæg:

Sandheden om el-cykler

Jeg har nu indsamlet så mange erfaringer, at jeg er i stand til at skrive et generelt indlæg om fordelene og ulemperne ved el-cykler. Jeg står nemlig ved afslutningen af en livscyklus på en el-cykel.

I maj 2006 købte jeg en Promovec ‘Sprint’ el-cykel for 11.000 kr. Formålet var at gøre mig i stand til at cykle til og fra arbejde, som på det tidspunkt lå 12,5 km. fra mit hjem. Min cost-benefit analyse dengang gik på, at jeg ville kunne slippe for at bruge ca. 700 kr. om måneden på abonnementskort til offentlig transport, og med el-cyklen skulle bruge et antal ører på strøm pr. opladning, og om ca. 3 år ville skulle anskaffe mig et nyt batteri til kr. 3.000, da det til den tid ville være udtjent.

Det gik fint, jeg cyklede derudaf og sparede de 700 kr. hver måned. Jeg sparede også abonnementet til motions-centret, og når jeg kom hjem fra arbejde havde jeg overstået dagens motion og kunne bruge min aften som jeg ville. Tidsmæssigt var jeg endda 5 minutter hurtigere på arbejde end med bussen.

Da vinteren kom blev der lidt problemer, men efter et par besøg hos min forhandler i Albertslund blev elektronikken bedre forseglet og jeg cyklede videre.  Som forventet var batteriet slidt op efter 3 år – så kunne det næsten ikke trække cyklen mere og kun køre få km før det opgav helt. I mellemtiden var der kommet ny teknologi indenfor batterier, det var meget lettere, men da jeg også måtte have en ny oplader kostede det  4.000 kr. i stedet for de forventede 3.000 kr.

Det er nu et år siden at jeg fik nyt batteri, og det burde kunne holde mindst 2 år endnu. Idag står jeg desværre bare med en el-cykel der kræver reparation, da motoren begyndte at lave nogle grimme lyde – noget der lyder som om søm og skruer rumsterer rundt inde i motoren. Forhandleren siger at tandhjulene (planet-gear) er ødelagte. Reparation koster 2.800 kr. for nye tandhjul eller 4.000 for en helt ny motor, og så kan han ikke garantere at der ikke kommer flere reparationer snart, da hans erfaring med denne model ikke er så god. Vi er altså ude i noget hvor det næsten ikke kan betale sig at reparere el-cyklen. Når forhandleren så samtidig giver mig et godt tilbud på anskaffelse af en ny cykel, kan jeg godt se at det er ved at være slut med min lille ‘bil’.

Det kommer ærlig talt bag på mig at cyklen er slidt op efter 4 år. Den er lige til at smide til storskrald -forhandleren ville ikke engang samle motoren igen uden at jeg udtrykkeligt bad om det. Som nævnt ovenfor var det ikke en del af min beregning, at cyklen havde så begrænset levetid. En cost-benefit-analyse skal altså indeholde en afskrivning af selve cyklen over ca. 4 år. Den investering jeg har gjort på ialt 15.000 kr. gør at det gennemsnitligt har kostet mig over 300 kr. om måneden at bruge en el-cykel som transportmiddel – udover elforbrug og løbende vedligeholdelse.

Jeg har nok begået den dumhed at sammenligne en el-cykel med en almindelig cykel. Det kommer man nemt til når man køber den hos en cykelhandler. Min almindelige cykel har jeg stadig – den købte jeg i 1992 og med udskiftning af kæde, dæk, lås og styrbånd over årene har den det fint idag, og jeg regner med at kunne køre mange år endnu på den. Der er da heller ikke nogen forhandlere, producenter eller anmeldere der nævner, at man må forvente væsentligt kortere levetid på en el-cykel end på en almindelig cykel.

Når man læser artikler om og tests af el-cykler, handler det altid om specs og hvordan den nye cykel virker, og nogen skriver sågar at den type el-motorer man bruger i el-cykler ikke bliver slidt. Det er næsten altid positive anmeldelser man får ud af det, for når man sætter sig op på en el-cykel for første gang så er det en rigtig sjov oplevelse. Samtlige som har prøvet min el-cykel er spontant begyndt at grine. Men før man går ud og bruger en masse penge på en el-cykel skal man vide at den ikke bliver ved med kun at være sjov og spas – det passer simpelthen ikke, at motorerne ikke bliver slidt.

Måske skal man se en el-cykel som et stykke forbrugerelektronik på linie med PC’er og husholdningsmaskiner, nærmere end som en almindelig cykel med den forventning man kan have om levetid, når man passer godt på den. Men der findes da også forbrugerelektronik i prislejet +10.000 kr. som ikke skal smides ud efter 4 år?

Priserne på el-cykler har desværre ikke haft den samme nedadgående udvikling som man ser på forbruger-elektronik. En tilsvarende el-cykel koster idag nogle tusinde mere end det jeg gav for 4 år siden. Og de penge må jeg bare se at finde, for jeg er nødt til at have en ny el-cykel.

Jeg er blevet afhængig af den frihed jeg har med sådan en. Jeg får god skånsom motion, og det tiltaler mig stadig at opnå den effektivitet der ligger i at bruge sin transporttid til at få motion. Selvom jeg har skiftet job siden 2006 og nu kun cykler noget af vejen til arbejde, har jeg en fantastisk frihed; her er jeg helt uafhængig af både bilkøer, forsinkede tog og strejkende buschauffører. Med et par kurve på er el-cyklen også genial til indkøb. Jeg mener stadig, at el-cykler kan eliminere behovet for bil nr. 2 for mange familier.

Jeg synes altså stadig at el-cykel-konceptet er godt. Og nu ved jeg lidt mere om, hvad jeg skal være opmærksom på, når jeg skal købe en ny:

  • batteri: rækkevidde, levetid og pris for udskiftning
  • motor: kraft, levetid, garantiperiode, pris for udskiftning og reparation
  • kan den holde til dansk vintervejr med salt på vejene og frostgrader
  • forhandlerens erfaring med produkterne og reparation af disse
  • forventet levetid på hele cyklen

Flere el-cykel-erfaringer: se siden med mine blogindlæg om el-cykel samlet her



Lignende indlæg:

Fest, vuf og dyt – udnyttet af en teenager

Ovre på den anden side af vejen bor der en kvinde med 2 døtre og deres hund. Vi kender ikke hinanden specielt godt, men vi vinker og hilser da på hinanden når vi mødes på vejen, og vi har sludret lidt en gang imellem.

I lørdags ringede telefonen pludselig fra et mobilnummer jeg ikke kendte – det var genboen. Hun var på vej i sommerhus, og var ved Kalundborg kommet i tanke om at hun havde glemt hunden! I desperation spurgte hun om hunden kunne være hos os fra lørdag til søndag. Det er en sød hund, og da både min mand og jeg holder MEGET af hunde sagde jeg lettere forvirret ja til at passe genboens hund.

Lidt senere kom den yngste datter over med hunden, og det viste sig at der var tale om at det kun var mor og kæreste der skulle i sommerhus, og at pigerne var hjemme. Den store datter skulle have fest og hun ville ikke have at hunden var der når der var fest. Vi fik hundens madskåle og kurv og hunden indtog vores hjem. Det gik fint – hun snusede lige lidt rundt og faldt derefter til ro.

Da det blev tid til at gå i seng gik det også fint – hunden lagde sig bare til at sove og vi gik i seng helt som vi plejer. Men så gik festen på den anden side af vejen for alvor igang. Fester derovre har det med at rykke udenfor – nok fordi de unge skal ryge og ikke må gøre det indendørs. Der bliver snakket, råbt og grinet højt, og så vågner vi, for vores soveværelse vender mod vejen. Det er sket før.

Men denne gang vågnede hunden også, og den begyndte at gø hver gang der blev råbt eller hujet ovre fra festen. Så ved halv to-tiden om natten var vi fuldstændig vågne og skulle både håndtere en gøende hund og støj udefra. Vi fik beroliget hunden og lukket nogle døre så hunden ikke hørte så meget udefra, og prøvede derefter at sove igen.

Jeg syntes ikke jeg var nået at falde i søvn igen, da der ved tre-tiden var opbrud ved festen; de unge skulle hjem eller videre, og det foregik i bil! Man må gå ud fra at dem der kørte bilerne var ædru, men det forhindrede dem ikke i at bruge hornet intensivt for at kalde på hinanden – som i “kom så, vi kører nu!” Så vågner man jo igen…. Jeg var rasende og synes det var fuldstændig unødvendig støjende adfærd. Selv efter de var kørt, var jeg så gal at jeg var nødt til at ligge og se lidt TV før jeg var faldet nok til ro til at kunne sove igen. Det blev ikke til mange timers søvn den nat.

En ting er at få stjålet sin nattesøvn af en teenage-fest – det er utrolig irriterende, og jeg bliver rigtig gal over at de unge opfører sig så respektløst på en lille rækkehus-vej hvor alle har soveværelse ud mod vejen. Men der er nok ikke så meget at gøre ved det – teenagere tænker KUN på sig selv og ejer ikke evnen til at tage hensyn til andre mennesker.

Men at sådan en festglad teenage-pige sender sin hund over til os, så den ender med at vække os ved at gø midt om natten oveni den øvrige larm – så føler man sig altså virkelig udnyttet. Når man ligger der og vender sig vredt i sengen midt om natten, så føler man at teenageren forsøger at vække éen gennem flere kanaler – støj fra vejen og vuf fra hunden.

Det er ikke hundens skyld, og det var nok også bedre for hunden ikke at være hjemme. Men en anden gang tror jeg altså ikke jeg siger ja til at tage mig af hunden, hvis der skal være fest derovre. Så tror jeg i stedet jeg tager min mand og min bil og kører op i sommerhuset og sover.

Lignende indlæg:

Valgtvivl

Uha, så skal vi stemme på tirsdag….. Jeg er meget i vildrede. Først og fremmest aner jeg ikke hvem jeg skal stemme på, jeg har ikke engang nogen idé om hvilket parti det skal være.

En ting der rumsterer meget i hovedet på mig er hvad kriteriet for mit kryds skal være. Da jeg ikke er den store aftager af kommunal service har jeg meget svært ved at identificere mig med de sager som diskuteres. Jeg har hverken børn i institutioner eller forældre i ældrepleje, så de områder har jeg ikke indblik i, ej heller en mening om. Jeg aner ikke hvordan man skal håndtere madordning i institutionerne eller om ældre er tjent med 2 værelses lejligheder på plejehjemmene.

Der er dog visse områder hvor jeg påvirkes af kommunens beslutninger. Det er på udgifts-siden, hvor jeg de sidste 2 år har modtaget en ejendomsskattebillet der var 20% højere end året før. Kommunen er simpelthen ‘på røven’ for nu at sige det som det er – der er virkelig økonomisk krise så det batter. Igen og igen skal der gennemføres besparelser på 2-cifrede millionbeløb, senest med det resultat at der ikke længere er filial-biblioteker i kommunen og de grønne arealer bliver ikke holdt.

Men er det fair at jeg stemmer efter de ting som jeg mærker? Er det alligevel ikke vigtigere at børnene og de ældre har det godt, end at man kan gå på biblioteket eller gå en tur på de grønne arealer? Og hvis min grunds værdi skal udgøre 80% af hele ejendommens værdi for at kommunen kan kradse flere skattekroner ind, er det så ikke OK i forhold til hensynet til menneskers trivsel?

Jeg overvejer også at sætte krydset udfra kriterier som køn, alder eller ansvar for den økonomiske ruin – men her ved jeg heller ikke rigtig hvad der er det bedste. Helt galt er det med valget til Regionsrådet – jeg har heller ingen kontakt med sygehusene og derfor slet ingen idé om hvad der er rigtigt og forkert i den verden. Jeg er virkelig i vildrede, og seriøst i tvivl om det giver mening at jeg forsøger at afgive stemme på dette grundlag.

Lignende indlæg:

Dell – en fiktiv virksomhed?

Før sommerferien fik jeg udbetalt mine SP-penge. Det var min plan med pengene at købe en ny PC, og efter sommerens hektiske sommerhuskøb har jeg nu fået ro til at finde den rigtige PC og få den bestilt. Jeg har været tilfreds med min Dell Inspiron som jeg har haft i 4 år, og da Dell nu i nogle år har solgt bærbare PC’er med farver på, var jeg ret sikker på at det skulle være en Dell igen – farver er vigtige!

Mit møde med Dell har givet anledning til visse tanker. Pressen skrev tidligere på året om fyringer i Dell Danmark, og med det i baghovedet kan jeg godt blive helt i tvivl om firmaet overhovedet findes i virkeligheden – i hvert fald i Danmark.

I salgs-situationen virker Dell egentlig meget nærværende. En dansksproget hjemmeside og en firma-adresse på Arne Jacobsens Allé på Amager gør, at man føler at det her er en dansk afdeling af et globalt firma, og man føler at man som dansk kunde har rygdækning. Jeg har haft et par spørgsmål til valg af produkt og har i den forbindelse både ringet til Dell og brugt deres support-chat. Godt nok talte de svensk dem som jeg kom i kontakt med, men der er rigtig mange svenskere der arbejder på Amager, så det var ikke så mistænkeligt.

Men så snart jeg afgav min ordre, følte jeg at en mur blev opbygget mellem mig og Dell – som om at jeg nu er fuldstændig uinteressant og at man slet ikke vil kommunikere med mig. Jeg skal bare sætte mig ned og vente og gøre som der bliver sagt.

Min ordre bestod af en bærbar PC og en mus. Denne ordre valgte Dell så at dele op i 2 ordrer, sikkert fordi musen er en lagervare og PC’en skal bygges først. Men da det viste sig at de havde tænkt sig at levere de 2 ting i 2 forskellige leverancer, og at fragtfirmaet forlangte at skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage en mus (!), hvorefter jeg formentlig en dag i ugen efter vil skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage PC’en, synes jeg det blev lidt bøvlet.

Jeg ville derfor kontakte Dell eller fragtfirmaet for at arrangere at jeg kunne få begge tingene samtidig. På min ordrebekræftelse fra Dell står en mail-adresse og et telefonnummer – “det må kunne bruges” tænkte jeg. Naivt.

Først prøvede jeg at ringe på telefonnummeret på Dells ordrebekræftelse. Efter at have tastet mig igennem 3 forskellige menuer fik jeg besked om at dansk kundesupport ikke er til rådighed. Jeg kunne vente lidt og blive stillet om til engelsktalende support, men det virker jo absurd når det handler om den fysiske leverance i Danmark. Jeg har prøvet at ringe flere gange og det er altså ikke bare fordi de er optaget på telefonen, der er simpelthen ingen danske eller skandinaviske Dell-medarbejdere sat af til at tale med kunder der HAR afgivet bestilling!

Dernæst sendte jeg så en mail til den opgivne mailadresse, hvorefter jeg fik en automail med flg. besked:

Tak for din mail.
Dette er en standard mailserver og derfor vil din mail desværre ikke blive behandlet.
Har du spørgsmål vedr. din ordre bedes du sende en mail til kundeservice:
DK_CC_HSB_DHS_PRE@dell.com
På forhånd tak
Dell

Kontakt til denne anden mailadresse har ikke givet noget svar.

 

Fragtfirmaet opgav ingen kontaktinformation på den leveringsopdatering jeg modtog vedr. musen, og angav at afsender-mailadressen ikke kunne kontaktes. Via firmaets hovedside fandt jeg et telefonnummer vedr. Dell-ordrer som var identisk med det fra ordrebekræftelsen – altså helt ubrugeligt. Jeg endte med at bruge deres officielle e-mailadresse, og fik endelig kontakt med fragtfirmaet. Det blev dog bare til en besked om at de ikke kunne håndtere at slå de 2 ordrenumre sammen i 1 leverance, da de ikke havde fået ordredata på PC’en.

Min tillid til Dell er væsentligt mindre efter denne oplevelse. Jeg er glad for at vi har de regler for dansk udstedte kreditkort som vi har, for ellers ville jeg være alvorligt bange for at være blevet lokket i en fælde med dette online køb. Et firma som er fuldt tilgængeligt lige indtil du har afgivet din ordre, og som derefter forsvinder som dug for solen med hensyn til kontaktmuligheder – det lugter langt væk af fusk. Hvis ikke det var fordi jeg tidligere har købt en PC samme sted, og at Dell er en veletableret aktør på markedet, ville jeg være rigtig nervøs for om jeg nogensinde ville se de ting jeg har bestilt.

Lignende indlæg:

Sommerhuskøb kapitel 4

Det er endnu ikke lykkedes os at købe et sommerhus. Ikke at vi ikke har prøvet. Efter at vi en række søndage i juni og juli har pløjet os igennem Gilleleje, Smidstrup, Udsholt Strand og Rågeleje og set i omegnen af 15-20 sommerhuse, har vi faktisk budt på 2 forskellige sommerhuse uden held. I begge tilfælde var sælger ikke interesseret i at gå noget særligt ned i pris. Og med den rådgivning vi har fået i vores bank og med den massive presseomtale af sommerhuspriserne, der slet ikke er langt nok nede endnu, har vi ikke lyst til at give den forlangte pris, som i begge tilfælde var fastsat i efteråret 2008.

En vigtig erfaring vi har gjort os er, at det nok ikke er så god en idé at gå efter huse, der har stået længe til salg. Vi har nok troet at sælgere, der har haft deres sommerhus til salg i lang tid, ville være mere tilbøjelige til at ville tale om prisen. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Det skyldes nok det prisfald der er sket de sidste par år. Hvis sælgeren har haft sit sommerhus til salg igennem 2 år, har de været nødt til at regulere prisen nedad et par gange. Så oplever de nok at de allerede ER gået meget ned i pris, når de udbyder huset til den pris vi ser på. Omvendt kommer vi som potentielle købere og forventer at give mindre end udbudsprisen. Jeg tror simpelthen at sælgere og købere har helt forskellige forventninger, og det betyder så at vi ikke kan finde fælles fodslag og få en handel.

Vi giver ikke op – vi vil stadig gerne prøve at finde et sommerhus. Vi vil stadig holde fast i at få et sommerhus så billigt som muligt, selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser og i sammenligning med andre huse i området. Måske skal vi se mere på huse der ikke har været til salg så længe. Dog viser det sig tit, når man googl’er adresserne, at huse der lige er kommet på markedet har været til salg adskillige gange forud hos andre mæglere.

Når min mand kommer hjem fra sit cykelløb på mandag har vi 2 ugers ferie sammen, og så tror jeg at vi genoptager jagten. Alle de mange timer vi allerede har brugt på sagen skal ikke være spildt, og vores ønske om at få et sommerhus har ikke ændret sig.

Lignende indlæg:

Kom lad os brokke os

Igår var jeg sammen med min gode veninde, vi spiste sushi og snakkede som så mange gange før. Det var rigtig hyggeligt. Idag er jeg dog kommet til at tænke på, at jeg vist har brugt det meste af tiden vi var sammen på at brokke mig? I hvert fald handlede det meste af det som kom ud af min mund om de ting som IKKE fungerer optimalt i mit liv. Oplevelser fra arbejds- og fritidslivet blev luftet, og de indeholdt næsten alle noget jeg var utilfreds med.

Det irriterer mig at tænke tilbage på sådan en hyggelig aften og så alligevel konstatere at jeg ikke har sagt ret mange positive og glade ting. For jeg er i grunden rigtig glad for det meste – ja faktisk vil jeg betegne migselv som lykkelig. Og godt humør og glæde smitter jo, det ville vel være en god ting at udbrede glæde til sine venner.

Hvorfor brokker jeg mig til min veninde, selvom jeg er glad for mit liv? Hun må jo få et indtryk at jeg ikke er særlig glad, og det er jo helt forkert!

Jeg er kommet til at tænke på at det måske er fordi det virker lettere at brokke sig, end at fortælle om dejlige oplevelser. Det er nemmere at skildre en situation hvor man bliver behandlet dårligt og så blive enige om at det er for dårligt.

Men hvis jeg hele tiden fortæller hvor glad jeg er for min mand, eller hvor spændende jeg synes det er at tænke på at vi måske køber et sommerhus, så føler jeg pludselig at jeg overskrider nogle grænser. Som om jeg blærer mig med min lykke? Jeg føler nok det er lidt tabu.

Mon det er derfor at vi har sådan en brokke-kultur i Danmark? Man føler at man lettere kan blive enige om det man er utilfreds med, og det at have en fælles ‘fjende’ giver et fællesskab. Og måske er vi bange for at gøre hinanden kede af det ved at snakke om de ting som gør os lykkelige? I så fald bunder det jo faktisk i et ønske om tage hensyn til hinanden, og så har man jo gode hensigter. Men man spreder jo ikke glæder til hinanden på den måde.

Lignende indlæg:

Hvaffor en dag

Hvilken dag er det egentlig idag?

I kalenderen står der Grundlovsdag. OK. Hvad betyder så det? Udover at vi fejrer at vi har en Grundlov….

  • Butikkerne har lukket.
  • Bankerne har lukket.
  • Busserne kører efter søndagskøreplan.
  • Togene kører efter lørdagskøreplan.

Folk der arbejder i butikslivet og den finansielle sektor har tilsyneladende fri hele dagen, mens visse andre ikke har. Er det en helligdag eller en hverdag? Jeg synes det er forvirrende.

På min arbejdsplads er Grundlovsdag en halv fridag. Det betyder at man skal møde normalt kl 8, men kan gå hjem kl 12. Kantinen har åbent, men serverer kun 1 sandwich til dem der har givet besked om at de kommer på arbejde.

Jeg gætter på at der er ret stille derinde. Jeg er ikke på arbejde idag, og der er nok mange andre der har gjort som jeg. På min mands arbejdsplads er Grundlovsdag en hel fridag, og jeg har derfor bedt om at bruge nogle flextimer så jeg kan holde hele dagen fri sammen med ham.

Som jeg husker det skete der for nogle år siden noget med lukkeloven, så butikkerne ikke længere holder åbent feks. 24. december og Grundlovsdag. Siden da har jeg været forvirret over disse dage. Der snakkes altid over frokosten på arbejde om har vi nu helt eller halvt fri, og har butikkerne åbent eller ej.

Jeg har både arbejdet steder hvor disse dage var halve og hvor de var hele fridage. Jeg må indrømme at jeg har følt mig lidt til grin de dage hvor jeg så er taget afsted på arbejde og hele Danmark ligger og sover. Der er helt dødt på veje og i offentlig transport, og jeg føler mig som den eneste i hele landet der skal på arbejde.

Måske skyldes denne forskel på arbejdsmarkedet traditioner, måske er det – som i mit tilfælde – fordi nogen områder ikke er dækket af overenskomst og at der derfor ikke findes et forum at aftale den slags ting i. Derfor er mit eneste håb at arbejdsgiverne reviderer deres syn på disse halv-helligdage og giver os helt fri. Der kommer jo alligevel ikke ret mange medarbejdere på arbejde. Det er vel lige før at det ikke kan betale sig at have virksomhedens bygning i drift (kantine, ventilation, varme osv.) i forhold til den ret begrænsede produktion de fremmødte medarbejdere kan præstere på disse halve dage. Det er vel ikke længere fordi forretningen er åben for kundehenvendelser pga. lukkeloven, og det ville helt sikkert give nogle gladere medarbejdere hvis disse dage var hele fridage.

Lignende indlæg: