Ovre på den anden side af vejen bor der en kvinde med 2 døtre og deres hund. Vi kender ikke hinanden specielt godt, men vi vinker og hilser da på hinanden når vi mødes på vejen, og vi har sludret lidt en gang imellem.

I lørdags ringede telefonen pludselig fra et mobilnummer jeg ikke kendte – det var genboen. Hun var på vej i sommerhus, og var ved Kalundborg kommet i tanke om at hun havde glemt hunden! I desperation spurgte hun om hunden kunne være hos os fra lørdag til søndag. Det er en sød hund, og da både min mand og jeg holder MEGET af hunde sagde jeg lettere forvirret ja til at passe genboens hund.

Lidt senere kom den yngste datter over med hunden, og det viste sig at der var tale om at det kun var mor og kæreste der skulle i sommerhus, og at pigerne var hjemme. Den store datter skulle have fest og hun ville ikke have at hunden var der når der var fest. Vi fik hundens madskåle og kurv og hunden indtog vores hjem. Det gik fint – hun snusede lige lidt rundt og faldt derefter til ro.

Da det blev tid til at gå i seng gik det også fint – hunden lagde sig bare til at sove og vi gik i seng helt som vi plejer. Men så gik festen på den anden side af vejen for alvor igang. Fester derovre har det med at rykke udenfor – nok fordi de unge skal ryge og ikke må gøre det indendørs. Der bliver snakket, råbt og grinet højt, og så vågner vi, for vores soveværelse vender mod vejen. Det er sket før.

Men denne gang vågnede hunden også, og den begyndte at gø hver gang der blev råbt eller hujet ovre fra festen. Så ved halv to-tiden om natten var vi fuldstændig vågne og skulle både håndtere en gøende hund og støj udefra. Vi fik beroliget hunden og lukket nogle døre så hunden ikke hørte så meget udefra, og prøvede derefter at sove igen.

Jeg syntes ikke jeg var nået at falde i søvn igen, da der ved tre-tiden var opbrud ved festen; de unge skulle hjem eller videre, og det foregik i bil! Man må gå ud fra at dem der kørte bilerne var ædru, men det forhindrede dem ikke i at bruge hornet intensivt for at kalde på hinanden – som i “kom så, vi kører nu!” Så vågner man jo igen…. Jeg var rasende og synes det var fuldstændig unødvendig støjende adfærd. Selv efter de var kørt, var jeg så gal at jeg var nødt til at ligge og se lidt TV før jeg var faldet nok til ro til at kunne sove igen. Det blev ikke til mange timers søvn den nat.

En ting er at få stjålet sin nattesøvn af en teenage-fest – det er utrolig irriterende, og jeg bliver rigtig gal over at de unge opfører sig så respektløst på en lille rækkehus-vej hvor alle har soveværelse ud mod vejen. Men der er nok ikke så meget at gøre ved det – teenagere tænker KUN på sig selv og ejer ikke evnen til at tage hensyn til andre mennesker.

Men at sådan en festglad teenage-pige sender sin hund over til os, så den ender med at vække os ved at gø midt om natten oveni den øvrige larm – så føler man sig altså virkelig udnyttet. Når man ligger der og vender sig vredt i sengen midt om natten, så føler man at teenageren forsøger at vække éen gennem flere kanaler – støj fra vejen og vuf fra hunden.

Det er ikke hundens skyld, og det var nok også bedre for hunden ikke at være hjemme. Men en anden gang tror jeg altså ikke jeg siger ja til at tage mig af hunden, hvis der skal være fest derovre. Så tror jeg i stedet jeg tager min mand og min bil og kører op i sommerhuset og sover.

Tags : Forargelse, Frustration, Hunde, Naboer, Vrede, Ærgrelse

Uha, så skal vi stemme på tirsdag….. Jeg er meget i vildrede. Først og fremmest aner jeg ikke hvem jeg skal stemme på, jeg har ikke engang nogen idé om hvilket parti det skal være.

En ting der rumsterer meget i hovedet på mig er hvad kriteriet for mit kryds skal være. Da jeg ikke er den store aftager af kommunal service har jeg meget svært ved at identificere mig med de sager som diskuteres. Jeg har hverken børn i institutioner eller forældre i ældrepleje, så de områder har jeg ikke indblik i, ej heller en mening om. Jeg aner ikke hvordan man skal håndtere madordning i institutionerne eller om ældre er tjent med 2 værelses lejligheder på plejehjemmene.

Der er dog visse områder hvor jeg påvirkes af kommunens beslutninger. Det er på udgifts-siden, hvor jeg de sidste 2 år har modtaget en ejendomsskattebillet der var 20% højere end året før. Kommunen er simpelthen ‘på røven’ for nu at sige det som det er – der er virkelig økonomisk krise så det batter. Igen og igen skal der gennemføres besparelser på 2-cifrede millionbeløb, senest med det resultat at der ikke længere er filial-biblioteker i kommunen og de grønne arealer bliver ikke holdt.

Men er det fair at jeg stemmer efter de ting som jeg mærker? Er det alligevel ikke vigtigere at børnene og de ældre har det godt, end at man kan gå på biblioteket eller gå en tur på de grønne arealer? Og hvis min grunds værdi skal udgøre 80% af hele ejendommens værdi for at kommunen kan kradse flere skattekroner ind, er det så ikke OK i forhold til hensynet til menneskers trivsel?

Jeg overvejer også at sætte krydset udfra kriterier som køn, alder eller ansvar for den økonomiske ruin – men her ved jeg heller ikke rigtig hvad der er det bedste. Helt galt er det med valget til Regionsrådet – jeg har heller ingen kontakt med sygehusene og derfor slet ingen idé om hvad der er rigtigt og forkert i den verden. Jeg er virkelig i vildrede, og seriøst i tvivl om det giver mening at jeg forsøger at afgive stemme på dette grundlag.

Tags : Frustration, Tanker

Før sommerferien fik jeg udbetalt mine SP-penge. Det var min plan med pengene at købe en ny PC, og efter sommerens hektiske sommerhuskøb har jeg nu fået ro til at finde den rigtige PC og få den bestilt. Jeg har været tilfreds med min Dell Inspiron som jeg har haft i 4 år, og da Dell nu i nogle år har solgt bærbare PC’er med farver på, var jeg ret sikker på at det skulle være en Dell igen – farver er vigtige!

Mit møde med Dell har givet anledning til visse tanker. Pressen skrev tidligere på året om fyringer i Dell Danmark, og med det i baghovedet kan jeg godt blive helt i tvivl om firmaet overhovedet findes i virkeligheden – i hvert fald i Danmark.

I salgs-situationen virker Dell egentlig meget nærværende. En dansksproget hjemmeside og en firma-adresse på Arne Jacobsens Allé på Amager gør, at man føler at det her er en dansk afdeling af et globalt firma, og man føler at man som dansk kunde har rygdækning. Jeg har haft et par spørgsmål til valg af produkt og har i den forbindelse både ringet til Dell og brugt deres support-chat. Godt nok talte de svensk dem som jeg kom i kontakt med, men der er rigtig mange svenskere der arbejder på Amager, så det var ikke så mistænkeligt.

Men så snart jeg afgav min ordre, følte jeg at en mur blev opbygget mellem mig og Dell – som om at jeg nu er fuldstændig uinteressant og at man slet ikke vil kommunikere med mig. Jeg skal bare sætte mig ned og vente og gøre som der bliver sagt.

Min ordre bestod af en bærbar PC og en mus. Denne ordre valgte Dell så at dele op i 2 ordrer, sikkert fordi musen er en lagervare og PC’en skal bygges først. Men da det viste sig at de havde tænkt sig at levere de 2 ting i 2 forskellige leverancer, og at fragtfirmaet forlangte at skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage en mus (!), hvorefter jeg formentlig en dag i ugen efter vil skulle være hjemme kl 8-16 for at modtage PC’en, synes jeg det blev lidt bøvlet.

Jeg ville derfor kontakte Dell eller fragtfirmaet for at arrangere at jeg kunne få begge tingene samtidig. På min ordrebekræftelse fra Dell står en mail-adresse og et telefonnummer - ”det må kunne bruges” tænkte jeg. Naivt.

Først prøvede jeg at ringe på telefonnummeret på Dells ordrebekræftelse. Efter at have tastet mig igennem 3 forskellige menuer fik jeg besked om at dansk kundesupport ikke er til rådighed. Jeg kunne vente lidt og blive stillet om til engelsktalende support, men det virker jo absurd når det handler om den fysiske leverance i Danmark. Jeg har prøvet at ringe flere gange og det er altså ikke bare fordi de er optaget på telefonen, der er simpelthen ingen danske eller skandinaviske Dell-medarbejdere sat af til at tale med kunder der HAR afgivet bestilling!

Dernæst sendte jeg så en mail til den opgivne mailadresse, hvorefter jeg fik en automail med flg. besked:

Kontakt til denne anden mailadresse har ikke givet noget svar.

Fragtfirmaet opgav ingen kontaktinformation på den leveringsopdatering jeg modtog vedr. musen, og angav at afsender-mailadressen ikke kunne kontaktes. Via firmaets hovedside fandt jeg et telefonnummer vedr. Dell-ordrer som var identisk med det fra ordrebekræftelsen – altså helt ubrugeligt. Jeg endte med at bruge deres officielle e-mailadresse, og fik endelig kontakt med fragtfirmaet. Det blev dog bare til en besked om at de ikke kunne håndtere at slå de 2 ordrenumre sammen i 1 leverance, da de ikke havde fået ordredata på PC’en.

Min tillid til Dell er væsentligt mindre efter denne oplevelse. Jeg er glad for at vi har de regler for dansk udstedte kreditkort som vi har, for ellers ville jeg være alvorligt bange for at være blevet lokket i en fælde med dette online køb. Et firma som er fuldt tilgængeligt lige indtil du har afgivet din ordre, og som derefter forsvinder som dug for solen med hensyn til kontaktmuligheder – det lugter langt væk af fusk. Hvis ikke det var fordi jeg tidligere har købt en PC samme sted, og at Dell er en veletableret aktør på markedet, ville jeg være rigtig nervøs for om jeg nogensinde ville se de ting jeg har bestilt.

Tags : Frustration, Tillid, Undren

Det er endnu ikke lykkedes os at købe et sommerhus. Ikke at vi ikke har prøvet. Efter at vi en række søndage i juni og juli har pløjet os igennem Gilleleje, Smidstrup, Udsholt Strand og Rågeleje og set i omegnen af 15-20 sommerhuse, har vi faktisk budt på 2 forskellige sommerhuse uden held. I begge tilfælde var sælger ikke interesseret i at gå noget særligt ned i pris. Og med den rådgivning vi har fået i vores bank og med den massive presseomtale af sommerhuspriserne, der slet ikke er langt nok nede endnu, har vi ikke lyst til at give den forlangte pris, som i begge tilfælde var fastsat i efteråret 2008.

En vigtig erfaring vi har gjort os er, at det nok ikke er så god en idé at gå efter huse, der har stået længe til salg. Vi har nok troet at sælgere, der har haft deres sommerhus til salg i lang tid, ville være mere tilbøjelige til at ville tale om prisen. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Det skyldes nok det prisfald der er sket de sidste par år. Hvis sælgeren har haft sit sommerhus til salg igennem 2 år, har de været nødt til at regulere prisen nedad et par gange. Så oplever de nok at de allerede ER gået meget ned i pris, når de udbyder huset til den pris vi ser på. Omvendt kommer vi som potentielle købere og forventer at give mindre end udbudsprisen. Jeg tror simpelthen at sælgere og købere har helt forskellige forventninger, og det betyder så at vi ikke kan finde fælles fodslag og få en handel.

Vi giver ikke op – vi vil stadig gerne prøve at finde et sommerhus. Vi vil stadig holde fast i at få et sommerhus så billigt som muligt, selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser og i sammenligning med andre huse i området. Måske skal vi se mere på huse der ikke har været til salg så længe. Dog viser det sig tit, når man googl’er adresserne, at huse der lige er kommet på markedet har været til salg adskillige gange forud hos andre mæglere.

Når min mand kommer hjem fra sit cykelløb på mandag har vi 2 ugers ferie sammen, og så tror jeg at vi genoptager jagten. Alle de mange timer vi allerede har brugt på sagen skal ikke være spildt, og vores ønske om at få et sommerhus har ikke ændret sig.

Tags : Drømme, Forventning, Frustration, Penge, Sommer, Sommerhus

Igår var jeg sammen med min gode veninde, vi spiste sushi og snakkede som så mange gange før. Det var rigtig hyggeligt. Idag er jeg dog kommet til at tænke på, at jeg vist har brugt det meste af tiden vi var sammen på at brokke mig? I hvert fald handlede det meste af det som kom ud af min mund om de ting som IKKE fungerer optimalt i mit liv. Oplevelser fra arbejds- og fritidslivet blev luftet, og de indeholdt næsten alle noget jeg var utilfreds med.

Det irriterer mig at tænke tilbage på sådan en hyggelig aften og så alligevel konstatere at jeg ikke har sagt ret mange positive og glade ting. For jeg er i grunden rigtig glad for det meste – ja faktisk vil jeg betegne migselv som lykkelig. Og godt humør og glæde smitter jo, det ville vel være en god ting at udbrede glæde til sine venner.

Hvorfor brokker jeg mig til min veninde, selvom jeg er glad for mit liv? Hun må jo få et indtryk at jeg ikke er særlig glad, og det er jo helt forkert!

Jeg er kommet til at tænke på at det måske er fordi det virker lettere at brokke sig, end at fortælle om dejlige oplevelser. Det er nemmere at skildre en situation hvor man bliver behandlet dårligt og så blive enige om at det er for dårligt.

Men hvis jeg hele tiden fortæller hvor glad jeg er for min mand, eller hvor spændende jeg synes det er at tænke på at vi måske køber et sommerhus, så føler jeg pludselig at jeg overskrider nogle grænser. Som om jeg blærer mig med min lykke? Jeg føler nok det er lidt tabu.

Mon det er derfor at vi har sådan en brokke-kultur i Danmark? Man føler at man lettere kan blive enige om det man er utilfreds med, og det at have en fælles ‘fjende’ giver et fællesskab. Og måske er vi bange for at gøre hinanden kede af det ved at snakke om de ting som gør os lykkelige? I så fald bunder det jo faktisk i et ønske om tage hensyn til hinanden, og så har man jo gode hensigter. Men man spreder jo ikke glæder til hinanden på den måde.

Tags : Begejstring, Frustration, Migselv, Psykologi, Sushi, Venner

Hvilken dag er det egentlig idag?

I kalenderen står der Grundlovsdag. OK. Hvad betyder så det? Udover at vi fejrer at vi har en Grundlov….

• Butikkerne har lukket.
• Bankerne har lukket.
• Busserne kører efter søndagskøreplan.
• Togene kører efter lørdagskøreplan.

Folk der arbejder i butikslivet og den finansielle sektor har tilsyneladende fri hele dagen, mens visse andre ikke har. Er det en helligdag eller en hverdag? Jeg synes det er forvirrende.

På min arbejdsplads er Grundlovsdag en halv fridag. Det betyder at man skal møde normalt kl 8, men kan gå hjem kl 12. Kantinen har åbent, men serverer kun 1 sandwich til dem der har givet besked om at de kommer på arbejde.

Jeg gætter på at der er ret stille derinde. Jeg er ikke på arbejde idag, og der er nok mange andre der har gjort som jeg. På min mands arbejdsplads er Grundlovsdag en hel fridag, og jeg har derfor bedt om at bruge nogle flextimer så jeg kan holde hele dagen fri sammen med ham.

Som jeg husker det skete der for nogle år siden noget med lukkeloven, så butikkerne ikke længere holder åbent feks. 24. december og Grundlovsdag. Siden da har jeg været forvirret over disse dage. Der snakkes altid over frokosten på arbejde om har vi nu helt eller halvt fri, og har butikkerne åbent eller ej.

Jeg har både arbejdet steder hvor disse dage var halve og hvor de var hele fridage. Jeg må indrømme at jeg har følt mig lidt til grin de dage hvor jeg så er taget afsted på arbejde og hele Danmark ligger og sover. Der er helt dødt på veje og i offentlig transport, og jeg føler mig som den eneste i hele landet der skal på arbejde.

Måske skyldes denne forskel på arbejdsmarkedet traditioner, måske er det – som i mit tilfælde – fordi nogen områder ikke er dækket af overenskomst og at der derfor ikke findes et forum at aftale den slags ting i. Derfor er mit eneste håb at arbejdsgiverne reviderer deres syn på disse halv-helligdage og giver os helt fri. Der kommer jo alligevel ikke ret mange medarbejdere på arbejde. Det er vel lige før at det ikke kan betale sig at have virksomhedens bygning i drift (kantine, ventilation, varme osv.) i forhold til den ret begrænsede produktion de fremmødte medarbejdere kan præstere på disse halve dage. Det er vel ikke længere fordi forretningen er åben for kundehenvendelser pga. lukkeloven, og det ville helt sikkert give nogle gladere medarbejdere hvis disse dage var hele fridage.

Tags : Frustration, Undren, Ærgrelse

Idag besluttede jeg mig for at jeg skulle have den cirkelhakke jeg i et stykke tid har tænkt på kunne være løsningen til at luge skvalderkål væk fra roserne. Jeg hoppede på el-cyklen og kørte til Aldershvile Planteskole.

Puha, der var mange mennesker. Masser, masser af damer der optimistisk købte sommerblomster på trods af at det nok stadig er risikabelt at plante dem pga risiko for nattefrost. Da jeg fandt hvad jeg kom efter (hakken) og dermed vidste at jeg alligevel skulle stå i den lange kø, besluttede jeg mig for også at snuppe et par af sommerblomst-tilbudene. Jeg har jo et drivhus jeg kan opbevare dem i indtil det er tid for udplantning.

Så var det bare hen i køen med en bakke fuld af planter på armen, av av. Jeg blev mindet om hvorfor jeg normalt tænker meget over hvornår der er færrest mennesker i butikkerne – jeg bliver altid så stresset af at handle når der er mange mennesker, jeg bliver så vred når de springer over i køen og kan i det hele taget ikke holde det ud.

Udturens 9 km havde tæret godt på el-cyklens batteri, som ikke var ny-opladet, så strøm-indikatoren lyste rødt da jeg kom frem. Hjemturen blev derfor en kortere rute, og det var godt, for jeg løb tør for strøm 3 km fra mit hjem.  Godt at cyklen er blevet meget lettere efter det nye batteri er kommet på. Og så ved jeg da at der er ca. 4-5 km tilbage når den begynder at lyse rødt.

Hjemme igen viste det sig at min cirkelhakke var helt perfekt til at nedlægge skvalderkål omkring roser, uden at rosenplanten kom til skade.

Tags : El-cykel, Forventning, Frustration

Så rykkede jeg ind i et nyrenoveret kontor på arbejde. Storkontor. Igen.

Storkontorer kan være rigtig gode for medarbejdergrupper, der har løbende personlig kontakt med hinanden og har brug for at koordinere de opgaver der varetages i løbet af dagen. F.eks kan man ikke forestille sig at medarbejderne i en helpdesk sidder i individuelle kontorer. Her er et storkontor et tilvalg man gør for at dækker et behov.

Hvis der derimod ikke er et arbejdsmæssigt behov for at sidde i storkontor, er det min helt klare erfaring at man formindsker medarbejdernes effektivitet drastisk. Støj, trafik og en øget falden i snak tager tid væk fra arbejdet, og de gentagne brud på koncentration mindsker effektiviteten yderligere.

Min funktion hører til i sidste kategori. Min primære opgave er at skrive og tilrettelægge forskellige typer dokumentation, og jeg har ikke nogen arbejdsmæssig nytte af at sidde sammen med de andre grupper i afdelingen. De kolleger jeg har mest brug for at have kontakt med er afdelingens mellemledere og leder, men de kommer alle til at sidde i individuelle kontorer, så dér er ikke nogen synergieffekt for mig at hente.

På arbejdspladser hvor det er ens for alle at man sidder i storkontor må man bare affinde sig med det. Men på min arbejdsplads er der nogen der sidder i enmandskontorer og nogen der sidder i storkontor, og så må jeg indrømme at jeg ærgrer mig over at det ikke er faldet i mit lod at komme til at sidde alene. Jeg føler at jeg kunne arbejde mere effektivt på den måde. Men jeg er ikke blevet inddraget i beslutningen og jeg må bare konstatere at min ledelse ser anderledes på den sag. Øv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på vores teambuilding-aktiviteter i efteråret, hvor vi arbejdede med bevidstheden om vores forskellige personligheder. Især MBTI-profilens fokus på om man er introvert eller extrovert kunne man have brugt direkte, da man tog stilling til hvordan kontorlandskabet skulle fordeles – hvis man ellers havde ønsket at fokusere på effektivitet og jobtilfredshed. I stedet har man i min afdeling valgt at sætte samtlige introverte medarbejdere i storkontorer. Ironisk nok er de få, der får enkeltmandskontor, allesammen extroverte personligheder. Denne gruppe er ved et pudsigt sammentræf beslutningstagerne selv; cheferne

Tags : Frustration, Migselv, Psykologi, Undren, Ærgrelse

Jeg har en Sony Ericsson w910i, som jeg er glad for. Jeg bruger den meget, bla. til underholdning på min lange transporttid hver dag. Derfor har jeg købt nogle programmer og spil online via telefonen. Jeg har f.eks. købt spil som Zookeeper og Tetris, og jeg har også købt Politikens Mobilordbog så jeg kan slå spanske ord op når jeg er på ferie. Programmerne koster 30-50 kr. pr. styk.

Min telefon har altid haft nogle software-fejl. Af og til genstarter den spontant, hvorefter temaet på telefonen bliver sat tilbage til det som det blev leveret med. Her på det sidste er det blevet oftere og oftere, og det udløses af websider som før har virket. Jeg besluttede mig for at opgradere telefonens software via  Sony Ericsson Update Service.

Jeg vidste godt at denne opdatering ville omfatte mange ting på telefonen, så jeg tog backup af så meget som jeg nu engang kunne ved hjælp af Sony Ericssons eget backuprogram. Jeg sikrede mig at programmer, spil og musik udelukkende lå på hukommelseskortet, for det skulle ikke blive omfattet af nulstillingen. For at være helt sikker fjernede jeg endda hukommelseskortet fra telefonen da jeg foretog opdateringen.

Så var det ellers igang med kablet og Sony Ericsson Update Service – den bekræftede at der var kommet en ny version af software, og efter at have siddet og holdt c-knappen på telefonen nede i noget der mindede om en halv time var telefonen opdateret.

Jeg lagde mine kontakter på telefonen igen og konstaterede til min glæde at jeg nu kunne gå på de websider jeg havde problemer med før. Telefonen virkede også hurtigere og der var endda allerede lavet definitioner til internetforbindelse og MMS-afsendelse.

Men men men – som man nok kan fornemme efter denne lange opbygning – alle mine programmer og spil var væk! Hvordan kan det dog ske, når de ligger på hukommelseskortet?

Jeg har kommunikeret med Sony Ericssons kundesupport, og de afviser sådan set bare at hjælpe da jeg i opdateringsprocessen har accepteret nogle vilkår hvor de fraskriver sig ansvaret for datatab. Når jeg går dem på klingen siger de at når man køber programmer og spil så lægges en del på hukommelseskortet, og når den del der ligger på telefonen fjernes af opdateringsprogrammet er det købte ubrugeligt. Jeg tror der er tale om en form for licens/rettighedsstyring der lægges på telefonen.

Det der gør situationen meget ironisk er at mange af disse programmer og spil er købt hos Sony Ericsson selv. Jeg kan ikke begribe hvordan de kan synes det er fair at sælge programmer og spil til deres egne telefoner, og samtidig designe en opdateringsfunktion til telefonerne som gør det købte ubrugeligt. Opdatering er jo nødvendigt fordi de selv har lavet for dårligt telefonsoftware til at starte med.

Jeg føler at jeg har garderet mig så godt som jeg kunne og taget alle forholdsregler. Men jeg er også godt klar over at jeg accepterer alle mulige langtrukne vilkår når jeg bruger disse tjenester, og jeg kan godt se at jeg har tabt i den her. Tilbage er så bare at forsøge at advare andre forbrugere i håb om at de ikke kommer ud for samme dårlige oplevelse.

Tags : Frustration, Shopping, Undren, Ærgrelse

Jeg er helt rundt på gulvet. Da jeg startede i mit nuværende job, skulle jeg sidde i en nyoprettet funktion sammen med en fyr som har været i firmaet i 10 år og som kender forretningen rigtig godt. Idag blev han fyret, fordi hans stilling er nedlagt. Jeg er rystet.

Tags : Frustration, Undren