Gennemse Tag

Forventning

Farvel sommerferie

Det var så den sommerferie. Lige så fantastisk som fredag eftermiddag inden ferien begynder er, lige så tung er fornemmelsen nu hvor man skal tilbage til arbejde.

I denne ferie har vi hovedsagelig været hjemme. Vi har dog været på et MiniCruise til Oslo 3 af dagene, og en endagstur til Fuglsang Kunstmuseum blev det også til. Hjemme har vi brugt en del tid på at ommøblere stuen. Vi har været i både møbel- og hifi-butikker for at finde ud af hvordan det skal indrettes fremover, og det blev også til et par indkøb. Og så blev der ellers flyttet på sofaer herhjemme.

Der er billeder fra vores sommerferie på vores billedsite, klik på billedet herunder (desværre kun adgang for familie og venner med login):

[cpg_imagenormal:7,Tur_til_Fuglsang_Kunstmuseum_007.jpg]

Det har været virkelig dejligt at være hjemme og dyrke det nære; nærhed til hinanden, følge livet i drivhuset og nyde de daglige gøremål med indkøb, madlavning, havepasning osv.

Jeg ser nu frem til en eftersommer der som sidste år bringer mange fester (bryllup, dåb, fødselsdage), og så planlægger vi at tage en rejse til efteråret.

Lignende indlæg:

Ingenmandsland

I denne weekend er jeg i ingenmandsland. Fredag havde jeg sidste arbejdsdag i IBM. Jeg sagde farvel til mine kolleger med kage og slik på mit kontor, og fik en masse CD’er med lækker musik i farvel-gave. Jeg har dokumenteret og overdraget mine opgaver. En periode på 6 år er slut. En periode hvor jeg har haft glæder og sorger, jeg har grint og jeg har grædt. Jeg har mødt mit livs store kærlighed, og oplevet meget barske jobforhold. Nu er den tid ovre. Heldigvis beholder jeg mit livs lys selvom jeg stopper i IBM.

Mads og jeg fejrede friheden med en shoppetur til Lyngby og senere fredagsrock i TIVOLI.
På mandag starter jeg i mit nye job som proceskonsulent i MyTravelAirways. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på en frisk. Mit håb her inden jeg starter er at det er en mindre barsk verden at komme ind i. Jeg håber at der er lidt mere medmenneskelighed, forståelse og plads til at tage sig af hinanden. Og jeg håber at jeg kommer til at føle at jeg hører til.

Lignende indlæg:

Så er næste ferie bestilt

Endelige lykkedes det os at få en vellykket ferie, nemlig Berlin-turen som beskrevet nedenfor. Efter en mislykket tur til Californien, hvor min bror, som vi skulle besøge, blev indlagt med sprængt blindtarm, og en mislykket tur til Nordjylland hvor vinterens eneste sne kom i så stor en mængde i lige den uge at vi kørte fast med vores bil og var sneet inde i det lejede sommerhus med begrænset mad, var det lidt at en bet at måtte droppe vores sommerferie-planer om en biltur til Østrig fordi min ven skulle giftes. Vi følte det som om det aldrig skulle lykkes at få en vellykket ferie.

Som plaster på såret aftalte vi en lille tur til Berlin med mine forældre, og den blev virkelig vellykket. Der var ingen uheld, sygdom eller vejrforhold der drillede os, og vi fik en dejlig tur. Det har givet os blod på tanden, og i dag har vi derfor været inde hos MyTravel/Spies og bestille en rejse 2 uger til Gran Canaria i oktober/november. Bagefter gik vi i TIVOLI og spiste madpakker og fejrede vores beslutning i det gode vejr.

Lignende indlæg: