Gennemse Tag

Forventning

Om at have sin bolig til salg

Vi har som tidligere nævnt vores rækkehus til salg. I dag er det ca. en måned siden, at huset første gang kunne søges på internettet. Det fylder meget at have bolig til salg.

Selve det at have billeder af og fakta om sin bolig til rådighed på nettet generer mig ikke så meget. Men det, at man står til rådighed for fremvisninger hele tiden giver en vis følelse af at være ‘på’. En fremvisning af vores hus indebærer dels, at der skal være ryddet op og gjort rent, og dels at der ikke skal være nogen hjemme. Når man har hund er begge dele en udfordring. Der vil altid ligge hundehår hvis det er mere end 1 dag siden man sidst støvsugede, og hunden er næsten altid hjemme. Ved de fremvisninger vi har haft på ikke-weekenddage, har vi måttet tage tidligt hjem fra arbejde, eller komme senere, så vi kan tage hunden ud på en ekstra gåtur mens potentielle købere ser på huset. Det kræver noget fleksibilitet fra vore arbejdsgivere.

Når så der kommer nogen og se på huset bliver man jo udsat for en vis bedømmelse. Det er selvfølgelig ikke et afsnit af ‘Kender du typen’, hvor det er ens personlighed og livsstil der bliver vurderet, men man kan ikke lade være med tænke over hvordan huset fremstår for fremmede, og om der er noget der kan gøres anderledes, så huset fremstår mere indbydende. Til hverdag har vi f.eks. en del ting stående fremme på køkkenbordet – køkkenredskaber og forskellige varer der er på vej på plads i skabe eller skal bruges i aften. Og på badeværelset har vi tandbørster osv. Hvis man skal se på hus med henblik på køb, så er det nemmere at forestille sig selv i disse rammer når der ikke er andre menneskers personlige ting. Så vi prøver at lægge mange af vores dagligdags ting væk, når der kommer nogen og ser på huset.

Selve indretningen af huset afspejler jo vores livsstil som to voksne der ikke har børn, men en hund. Vi har ét soveværelse, flere stuer, værksted, viktualierum og en hel masse outdoors-udstyr og tøj. Børnefamilier, som i de seneste år i stigende grad har vist interesse for denne type rækkehuse, har andre prioriteringer mht. rumfordeling. En tilbagemelding fra en fremvisning om, at der mangler værelser, kan være lidt svær at fordøje, for pludselig er det i salgssituationen et problem at vi har taget de valg der passer til vores liv. Det kan ikke betale sig at lave den slags store forandringer af en bolig for at få huset solgt, så der er ikke så meget at gøre ved det.

Og så er der jo forventningen til fremtiden, som vi faktisk slet ikke kan have. Beslutningen om at sætte huset til salg udspringer at et ønske om at finde en ny bolig. Men da vi hverken ved hvornår huset bliver solgt, til hvilken pris eller hvad der er til salg når den tid kommer, kan vi på ingen måde begynde at tænke på hvad der skal ske mht. bolig på længere sigt. Uvisheden er både en velsignelse og en forbandelse. Det er spændende at vide, at der kan ske alt muligt man ikke ved endnu, men det er også en mærkelig fornemmelse ikke selv at kunne handle og gøre noget.

Alt i alt er der en del ekstra ting der optager éen, når man har sin bolig til salg. Vi snakker også meget om det. Kolleger, familie og naboer spørger spændte til det, og det er dejligt at kunne dele det med dem, men det kan også understrege magtesløsheden i perioder. Det er enormt spændende og alle disse ting gør vi gerne for at få solgt vores hus. Men ind i mellem er det nødvendigt for os at abstrahere fra boligtankerne. Så vi tænker også meget på den forestående vinterferie og det øgede dagslys der gør så meget for vores cykelture til/fra arbejde og de daglige ture med Adina.

Lignende indlæg:

Rækkehus til salg

Vi har taget første del af springet. Vi har sat vores hus til salg hos Danbolig i Virum. Det kom på nettet for 2 uger siden, det hænger i vinduet i deres butik, og snart er huset også i avisen.

Hvis du kender nogen, der kunne være interesseret i at købe et rækkehus i Virum, der koster mindre end 3 millioner kr. så må du gerne give dette link videre.

Det er svært at vide hvad man skal forvente om sådan et salgsforløb. Der er ingen tvivl om, at boligmarkedet har ændret sig meget, siden vi sidst købte hus i 2005. På den ene side har der jo været krise de sidste mange år, hvor det har været svært at sælge boliger. På den anden side er der mange opadgående tendenser, og vi har hørt flere positive historier om god aktivitet og hurtige salg af huse i Virum.

Indtil videre er det også gået meget godt med vores hus; vi har haft mange klik og en del fremvisninger. Den næste tanke er så: hvad skal vi gøre når huset er solgt? Vi har lavet research af boligmarkedet, været ude og se på nogle huse og har en idé om hvor vi vil bo. Men vi kan ikke købe noget nyt, før vi har solgt, og det betyder at vi ikke kan gøre ret meget mere end det. Vi kan ikke vide om et bestemt hus er til salg, når vi er klar til at købe.

Jeg har været igennem en del bolighandler i min tid. Ved alle tidligere handler havde jeg købt noget nyt, før jeg satte min bolig til salg. At vi ikke kan gøre sådan denne gang er på éen gang en stor usikkerhed og en spændende følelse af at alt kan ske.

Heldigvis har vi vores sommerhus, så hvis vi skulle komme i den situation at vi ikke kan finde noget godt at købe når den tid kommer, så kan vi rykke ind der for en kortere periode. Det er selvfølgelig ikke det samme som at have et rigtigt hus – der vil være noget længere til arbejde, og vi har ikke vaskemaskine i sommerhuset. Men det kan sagtens fungere, og det tager det meste af usikkerheden at vide, at der står et andet hus klar med vores egne tandbørster og vores egne dyner.

Lignende indlæg:

Opgørelse af mit 2013

Så blev det nytår, og det er tid til at gøre året op her på bloggen. 2013 blev et år præget af stress, eftertanke og personlig udvikling for mig.

Stress

Jeg forlod 2012 som sygemeldt med stress, og startede 2013 med at vende tilbage til jobbet, kun for at konstatere at jeg slet ikke var klar til at arbejde endnu. Efter i 3 uger at have forsøgt at vende tilbage til jobbet med en 5-ugers optrapningsplan, måtte jeg tilbage til sofaen og tage ansvar for min egen situation. Hverken lægens, psykologens eller arbejdsgiverens anvisninger passede til min situation, og jeg var nødt til at skære igennem og sige til dem hvordan jeg oplevede det.

Jeg endte med at være deltidssygemeldt helt frem til juli. Måske jeg kunne have haft et kortere sygdomsforløb, hvis jeg havde kunnet sige fra med det samme, men det kunne jeg ikke i den situation – det var både en del af den person jeg var før, og en del af selve det at være stresset.

Der er ingen tvivl om at det er absolut uønsket at være sygemeldt, det tror jeg også at jeg kunne aflæse på min lønseddel efter den årlige lønregulering. Men jeg endte faktisk med at få det bedre til sidst, og jeg har lært en masse af det. Jeg tror jeg er blevet en bedre udgave af mig selv, og så har jeg lidt uventet oplevet en opbakning, som har knyttet mig tættere til mange af mine kolleger.

Man tror godt man kan, men det kan man måske ikke alligevel; slappe af. Jeg har lært at slappe af – mentalt og fysisk. Det var faktisk min kommune, der hjalp mig med det ved at tilbyde mig et forløb på Skodsborg Spa. Det lange forløb med deltidssygemelding gav mig flere timer hjemme, hvilket satte mit liv i perspektiv. For en stund var der andet end arbejde i hverdagen. Jeg var ikke i stand til at gøre meget andet end at gå tur med hunden, men bare det at befinde sig hjemme gjorde mig godt.

Undervejs har jeg arbejdet med mig selv. Jeg er blevet bedre til at være i nu’et. Jeg tænker ikke så langt frem og på mulige fremtidige konsekvenser. Det er sket flere gange, at jeg at kommet afsted uden mobiltelefon eller på tur med hunden uden hundeposer – og det gik alligevel. Jeg har en bedre fornemmelse af mine egne behov og er lidt mere ligeglad med hvad andre synes. Nu kan jeg f.x. have gæster til middag uden at blive stresset. Og jeg siger nej tak til arrangementer, som jeg vurderer vil være for belastende for mit hoved.

Diæt

Stressforløbet betød at jeg måtte være åben overfor nye måder at leve på, så jeg kunne få en hverdag hvor der er plads til at hvile og lade op. 5:2-diæten blev et vigtigt led. 2 dage om ugen spiser jeg kun frokost, hvilket giver mig 2 hverdags-aftener, hvor jeg kun skal slappe af og hygge mig.

Det viste sig hurtigt at jeg også tabte mig af denne diæt, og i skrivende stund vejer jeg mindre end jeg har gjort i 10 år. En absolut dejlig og velkommen bivirkning.

Oplevelser

2013 bød heldigvis også på en række udadvendte oplevelser. Jeg havde en pragtfuld fødselsdag i november, hvor min mand, veninde og jeg havde en stor smagsmæssig oplevelse på en dim sum-restaurant. Det var også en dejlig tur til Herning, hvor vi både fik en stor koncertoplevelse og noget hyggelig shopping ud af turen. Året sluttede af med at holde juleaften for mine forældre i mit eget hjem for første gang nogen sinde. Det blev også en dejlig aften, hvor jeg efter i mange år at have samlet på juletræs-lysholdere og tallerkener med julemotiv kunne servere en julemiddag for mine nære – helt efter mit eget hoved.

Triste begivenheder

Jeg er nu 42 år, og i min alder er man ved at have overstået bryllupperne og barnedåbene. I denne alder er det mere skilsmisser det handler om. Dem har der dog heldigvis ikke været så mange af indtil nu. Til gengæld har der været nogle endnu mere sørgelige begivenheder i det forgangne år; en del dødsfald blandt jævnaldrende i den udvidede bekendtskabskreds. Selvmord, kræft og akut sygdom har huseret og bragt sorg blandt mine venner og bekendte. Jeg bliver chokeret hver gang, og det er som om jeg ikke rigtig kan forstå eller tro på at det kan ske. Det giver også stof til eftertanke. Den sidste uskyld fra ungdommen er ved at ryge, og jeg må acceptere at døden også er en del af livet, og det er ikke kun gamle mennesker der dør. Det er det ultimative bevis på at livet også er urimeligt og totalt uretfærdigt.

Nyt hus

Jeg kan ikke sige om det har baggrund i mit sygdomsforløb eller de mange dødsfald. Men Mads og jeg er nået til et punkt, hvor vi ønsker at handle i stedet for bare at leve med noget der er knap så optimalt. Vi har besluttet os for at prøve at finde et lidt større hus. Hvis andre kan, så kan vi vel også? Og man skal også huske at leve mens man gør det. Lige inden jul skrev vi formidlingsaftale med Danbolig, og i næste uge kommer vores hus til salg på nettet. Det er en spændende tanke at gå igennem jul og nytår og ikke vide hvor vi bor til næste jul.

Alt i alt blev 2013 et barsk men lærerigt år. Selvom det har været hårdt, har det også givet nyt håb, ny energi og optimisme. Det kommer også til at blive en hård tid i det nye år med at have hus til salg og efterfølgende (forhåbentlig) at skulle finde et nyt hjem til min familie. Det er jo en af de ting der stresser mennesker allermest at skulle flytte. Men jeg føler mig langt bedre rustet til disse udfordringer end før. Så 2014 kan bare komme an!

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

Lignende indlæg:

Videre med tanker om huse

Siden vi fik de indledende tanker om at finde en anden bolig har vi været langt omkring i vores hoveder. Den første mission har været at undersøge, om vi overhovedet ville kunne finde et hus der indfrier nogle af vores drømme. Vi har været ude at se på forskellige huse i Nordsjælland, og vi har brugt processen til at prøve vores ideer af og danne os en idé om hvad man kan få for pengene. For hvert eksempel har vi undersøgt nøje, hvordan hverdagen ville kunne foregå mht. transport til arbejde, de daglige gåture med Adina og indkøb.

En ting som har overrasket os er, at der tilsyneladende ikke er fuldstændig stilstand på boligmarkedet. Lige når man starter med at søge på huse støder man på de huse der nu engang er til salg, herunder huse som har været til salg i meget lang tid. Men når vi er kommet ud til åbent hus eller har ringet for fremvisning har det vist sig, at de næsten alle sammen har været ved at blive solgt enten betinget af købers eget salg eller ubetinget.

Det giver selvfølgelig også anledning til optimisme med hensyn til den del af sagen der handler om at sælge vores nuværende hus. Når man har holdt lidt øje med markedet i vores lokalområde har det været meget blandet – nogle huse har været til salg længe, og andre er blevet solgt meget hurtigt – nogle endda uden annoncering. Det er svært at vide præcis hvad der ligger til grund for det, men det er rart at vide at markedet ikke står helt stille uanset hvilket hus der er tale om.

Vi er nu nået til det punkt hvor vi må konstatere, at vi tror at vi godt kan finde et hus der kan indfri nogle af vores drømme, og næste skridt er at få en vurdering af vores hus med henblik på at se hvilken økonomi der er i det. Ligesom liggetiderne har også priserne på vores nabohuse svinget en del, og det gør det meget svært at gætte på hvad vores hus er værd. Vi synes jo selv at vores hus har nogle store plusser i forhold til bla. stand, indretning og beliggenhed, men det er ikke sikkert at det er de samme ting som markedet værdsætter. I morgen kommer der en ejendomsmægler og ser på huset, og så får vi en bedre ide.

Økonomien omkring salget af vores hus er selvfølgelig meget afgørende for hvad vi kan foretage os. Vi købte hus et år før markedet toppede. Efter at have oplevet store prisstigninger det første år vi boede her, måtte vi se priserne gå nedad i mange år. På visse tidspunkter har det nærmet sig en situation, hvor vi var teknisk insolvente. Vi har derfor tænkt meget forsigtigt om økonomien, når vi har tænkt forskellige scenarier omkring køb og salg igennem. Det bliver ganske spændende at få en vurdering af vores hus.

 

Lignende indlæg:

Juleaften på Bøgevang

Som jeg nævnte i mit sidste blogindlæg, skal jeg i år selv holde jul. Det er første gang i hele mit liv at jeg skal være vært for den legendariske juleaften. Hvert andet år er Mads og jeg sammen juleaften, og den rytme betyder, at vi skal være sammen i år. Jeg har tænkt på det i noget tid, og i år besluttede vi os for at det skulle være i år at vi skulle prøve at holde jul hjemme. Mine forældre vil heldigvis gerne komme hjem til os og være med.

Som det er tradition i min familie, definerer jeg selv hvordan julemiddagen skal være. Da min mor begyndte at holde sin egen juleaften besluttede hun at menuen ikke skulle være flæskesteg eller and, men en juleskinke. Til dessert fik vi i starten is, men siden blev det ris a’lamande.

Mads og jeg har også valgt at nytænke julemenuen efter vores egen smag. Vi vil gerne lave noget med kalkun, og jeg har derfor et par gange lavet en prøvemenu. Vi har nu fundet frem til at det bliver farseret kalkunbryst med baconnet, ovnkartofler og rødkålssalat efter Claus Meyers opskrift. Vi har også nytænkt desserten. Det bliver stadig noget med kirsebær og mandler, men jeg laver en islagkage med kanelis og en is på de kirsebær vi høstede i sommerhuset i sommers. Den har jeg også lavet en prøve på, og den blev meget, meget lækker.

Udover at vi gerne vil finde en menu som passer vores egen smag og egen måde at lave mad på, så er det også vigtigt for mig at finde en sammensætning som ikke giver stress. Det er vigtigt for mig at tænke i baner at ting der kan gøre sig selv færdige i ovnen eller som kan laves i god tid i forvejen. Og det kan den menu vi har valgt.

Lignende indlæg:

Belønningssystemer

Når jeg har været til det halvårlige eftersyn hos tandlægen, går jeg altid til bageren bagefter. Det er en regel jeg har; når man har været hos tandlægen må man godt gå til bageren. Som regel får jeg tid hos tandlægen tidlig morgen, så det bliver som regel en god bolle med smør og/eller en kage af en slags.

Jeg er ikke typen der er meget nervøs når jeg skal til tandlæge, men det er heller ikke noget jeg ligefrem glæder mig til. Tanken om at kunne hygge sig med bagerbrød bagefter bliver noget godt at se frem til  og giver mig motivation til at få det gjort.

Jeg kan også finde på at sige til mig selv, at jeg må drikke en cola efter jeg har gjort rent. Så kan jeg gå og glæde mig til den kolde og læskende cola, mens jeg knokler med gummihandsker og støvsuger.

I det hele taget fungerer det godt for mig at stille en belønning op for mig selv. Der er bare nogle ting i hverdagen som er mindre sjove end andre, og de skal også gøres. Noget af det kan man udskyde og skubbe foran sig, men man kommer ikke udenom. Og så kan man lige så godt tage tyren ved hornene og få det gjort. Det er sjældent så slemt når man først kommer i gang. Man kan måske sige, at det at få det overstået i sig selv er belønningen. Jeg tror det der fungerer godt for mig ved belønningen er, at det lidt er som at fejre sin handling – et klap på skulderen til sig selv. For mig har den en god psykologisk virkning at fejre og glæde sig.

I forbindelse med 5:2-diæten fejrer jeg også. Ikke hver dag jeg har overstået en fastedag, for så slemt er det ikke – og så ville jeg nok ikke tabe mig ret meget. Men jeg har valgt at købe et par lækre, og lidt dyre, ting til mig selv for at fejre at jeg gør en god indsats. Om aftenen på fastedage kan jeg godt blive lidt kold, og jeg har derfor købt mig en serape/sjal i en rigtig lækker kvalitet, som jeg kan putte mig i når jeg faster. Jeg har også forkælet mig selv med nogle hjemme-bukser i en ekstra lækker bomuldskvalitet.

Det skal selvfølgelig ikke tage overhånd, så det bliver usundt for krop eller pengepung, men i afmålte doser anbefaler jeg at stille belønninger op for sig selv for at motivere og fejre sine sejre.

Lignende indlæg:

En ny generation af el-cykel

Lige siden jeg testede Promovecs Whistle sidste sommer, har jeg sparet op til ny el-cykel. Jeg kunne godt mærke at min MBK el-cykel var ved at være lidt slidt. Da jeg fik bonus og skat retur i starten af året havde jeg egentlig penge nok til at købe en ny. Men først nu har jeg fundet en jeg vil have.

I min anmeldelse af Promovec Whistle beklagede jeg mig over, at el-cykler ikke har udviklet sig nok på det tekniske område. Der er sket en del med design og lidt med batteriernes kapacitet, og der er også begyndt at komme MTB-elcykler. Men det har ikke været til at finde en almindelig pendler-elcykel med både skivebremser og udvendige gear med et passende stort batteri. Der har været mange gode bud her på bloggen, og det var da også via en kommentar fra Milan Olsen at jeg kom på sporet af min næste el-cykel. For da jeg googl’ede hans forslag, kom jeg ind på Vanløse Cykelcenters webshop, hvor jeg så en helt anden cykel – en el-cykel der havde det hele; hydrauliske skivebremser, udvendige gear, affjedret forgaffel og plads til cykelkurve!

Jeg begyndte at undersøge cyklen nærmere. Kun 2 forhandlere i Danmark ser ud til at have den på programmet, var det nu en god idé at springe ud i en el-cykel i en helt anden kategori end det jeg er vant til? Turde jeg forlade Promovecs trygge danske univers? Den så ud til at være mere udbredt i Tyskland at dømme efter webshops, men ingen anmeldelser var at finde. En uge efter satte Vanløse Cykelcenter endda denne model 3000 kr. ned, og så besluttede jeg at tage ud og se på den. Her ser i mig på Cube Epo Touring Lady cyklen efter en prøvetur i sidegaderne omkring butikken.

Cube el-cykel
Cube el-cykel

Med denne model får jeg en helt anden motor-teknologi. Hvor jeg indtil nu kun har kørt med forhjulstræk, får jeg nu en motor der sidder nede ved kranken og hjælper direkte der, hvor min fodkraft går ind via pedalerne. Jeg forventer at det giver en bedre udnyttelse af el-kraften, og at frihjul ikke længere er et tema. Det føltes i hvert fald fint at få hjælpen derfra, meget smooth.

Cube er ikke et mærke vi har set i el-cykelverdenen indtil nu. Det er et veletableret mærke indenfor det man kalder high-end cykler, altså ikke almindelige hverdagscykler, men dem som mountainbikere og gaderacere i cykeltøj drøner rundt på. Min mand var begejstret for at kunne genkende produktnavne på cyklens dele; gear, eger, bremser mv. Det betyder formentlig, at det bliver nemt at vedligeholde den og få reservedele til den.

Jeg købte cyklen i dag, og jeg kan hente den på mandag. Efter sommerferien forventer jeg at kunne skrive en anmeldelse af en ny spiller på markedet, som jeg mener tager el-cykler til os, som pendler frem og tilbage fra arbejde, ind i en ny tidsalder.

Lignende indlæg:

Sommerplaner 2013

Så er sommeren kommet, endda i en helt fortryllende version. Temperaturen ligger lige omkring de 20 grader, og der kommer regn og sol i passende mængder.  Det er fuldstændig perfekt sommervejr for mig, som ikke er så vild med temperaturer over 24 grader. Og så skal man ikke bruge hver eneste aften på at vande blomsterkrukker. Det måtte meget gerne fortsætte på denne måde resten af sommeren.

Om 3 uger har vi sommerferie og ingen planer. Der er ingen af os der har haft overskud til at planlægge nogen form for rejse i år. Vi har jo vores dejlige sommerhus, som vi har haft skønne sommerferier i de sidste 3 somre, så det lille hus kommer til at blive rammen om endnu en sommerferie for os. Jeg forestiller mig at det bliver en blanding af afslapning, ture i området, ud og bade hvis vejret er til det, ud og spise og så lidt praktiske gøremål i sommerhuset.

Og vi glæder os!

 

Lignende indlæg:

Opgørelse af mit 2012

Igen er vi nået til et årsskifte, det 42. for mit vedkommende. Det er tradition her på bloggen at jeg gør året op, og det vil jeg også gøre i år selvom jeg har faktisk har opsummeret meget af det i et blogindlæg for kun 3 måneder siden.

De sidste 3 måneder har jeg ikke skrevet ret meget her på bloggen, og det skyldes at jeg er kommet ind i en lidt forvirret periode i mit liv. Det startede med nogle fysiske ting som svimmelhed, feberfornemmelse, hjertebanken og hyletone i hovedet. Jeg troede først det skyldtes skift af forebyggende medicin for den migræne, som jeg ellers har ret godt under kontrol. Så begyndte jeg at føle mig energiforladt og tungsindig, og da jeg begyndte at få problemer med koncentration, overblik og hukommelse på arbejde talte jeg med lægen, som mente at jeg havde stress.

Jeg blev sygemeldt og startede behandlingsforløb hos psykolog. Psykologen mente at jeg havde en reaktion på langvarig stress i form af en midlertidig hjerneskade, hvilket var årsagen til mine symptomer. Det at blive sygemeldt er et administrativt helvede, men efter 4 ugers sygemelding er jeg begyndt at have det bedre. De fysiske symptomer er stort set væk, og efter nytår begynder jeg på arbejde med en gradvis optrapning af arbejdstiden.

Det har ikke været en af den slags stressbelastninger, hvor man er helt nedbrudt, græder og ikke kan stå ud af sengen. Derfor kom det også bag på mig at få at vide at jeg havde stress. Jeg har prøvet det for 6 år siden pga. organisationsændringer på min daværende arbejdsplads, og dengang var det ret indlysende for mig hvorfor jeg blev syg. Det var det ikke helt denne gang. Nu hvor jeg er ved at få det bedre ser jeg sådan på det, at den mentale rygsæk simpelthen var fyldt op.

Som jeg beskriver i “Sikke et år” har der været nok at se til, og der er ingen tvivl om at nyt job og ny hund har været  store følelsesmæssige påvirkninger i mit liv. Selvom begge dele har været positive forandringer, har det været store forandringer. Langsomt har jobskiftet vist sig at være et større kulturchok end jeg i første omgang vurderede. Og det at få hund indebærer også en stor portion bekymring, pligtfølelse og angst for at der skal ske den elskede hund noget. De samme to ting har øget den loyalitetskonflikt, der altid vil være mellem arbejde og privatliv.

Overskriften for mit 2012 blev helt klart indfrielsen af drømmen om at få hund og den lykkelige historie om hvordan Mads og jeg blev Adinas nye familie. Det har præget hele året at Adina er kommet ind i vores liv. Vores hverdag er anderledes, vores prioriteringer er anderledes og vores følelsesliv er forandret.

Samtidig blev det en understregning af behovet for at have styr på sine prioriteringer. Det arbejder jeg, ligesom for et år siden, stadig med, og det har psykolog-behandlingen også givet mig et nyt perspektiv på. I disse krisetider er det nemt at komme til at fokusere på ting man er bange for og kun ville konsolidere og bevare – mentalt som materialistisk. Men for at leve livet må man også turde tænke på muligheder og de ting der gør éen glad. Det vil jeg prøve i 2013.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

Lignende indlæg:

Om at gå ud

Jeg elsker at gå ud med min mand. Lige fra starten af vores forhold er vi gået meget ud. Da vi havde været kærester i 2 uger gik vi i TIVOLI sammen på åbningsdagen. Vi kyssede under det blomstrende kirsebærtræ ved H. C. Andersen-slottet, og det var ultra-romantisk at spise i den gamle have som vi begge kendte så godt. På vores 2-måneders dag gik vi også ud at spise lokalt i Holte, hvor jeg boede.

Siden er vi jævnligt gået ud, til koncerter, i TIVOLI, på restauranter i byen og lokalt og i biografen. Sidste sommer prøvede vi en masse restauranter via Downtown og andre tilbud. Jeg glæder mig altid når vi skal ud at spise. Jeg ser frem til at prøve både ny eller velkendt mad. Det er så dejligt bare at kunne lade andre lave maden og tage sig af opvasken, mens jeg fordyber mig i samtale med min elskede. Men desværre bliver jeg tit skuffet.

Som nu i lørdags, hvor jeg ville bruge et gavekort til Sticks’n’sushi jeg fik i 40-års fødselsdagsgave til en hyggelig middag med Mads. Bagefter ville vi gå i biografen og se filmen Hvidstengruppen.

Sticks’n’Sushi i Lyngby er ekstremt velbesøgt, så jeg var godt klar over at jeg skulle bestille bord for at kunne spise der en lørdag aften. Da vi ankom og fik anvist vores bord blev jeg ærlig talt skuffet. Tjeneren pegede på et 4-personers bord, hvor der i forvejen sad et par. Det var så vores bestilte bord til 2 personer – den anden ende af 4-personersbordet. Sådan har det ikke været når jeg tidligere har spist der, og det matchede ikke med min forventning til at skulle ud og spise en dyr middag med min ægtefælle en lørdag aften. Det andet par blev færdige før vi fik vores mad, men lidt senere kom et nyt par, denne gang en kvinde der tydeligvis lige havde tage parfume på – og rigeligt af den. Det blev ikke lige den fordybede oplevelse jeg havde håbet på, fordi jeg kunne ikke abstrahere fra de andre mennesker der sad så tæt på. Maden var vist meget god, men jeg fik bestilt noget forkert og jeg kan faktisk ikke huske hvordan det smagte. Men det tog 2½ time at få 2 retter mad.

Bagefter gik vi over i Kinopalæet, hvor vi tidligere havde hentet vores bestilte billetter. Vi havde fået plads på sofarækken allerbagerst. Selvom filmen har gået i mange uger nu var der godt besøgt. 20 minutter efter starttidspunktet, og lige i det øjeblik selve filmen startede, kom min nabo – 2 kvinder med popcorn. Der blev gnasket, og popcornene duftede. Det kunne jeg nogenlunde abstrahere fra, de satte sig heldigvis rimelig hurtigt og stille. Filmen Hvidstengruppen er ikke en actionfilm, det er en stilfærdig, tankevækkende film med mange følsomme scener. Ikke desto mindre følte familien til den anden side at de skulle diskutere filmen imens. Jeg kan blive tosset af at høre andre mennesker reagere på det der sker i filmen, det er som om det fratager mig muligheden for selv at opleve handlingen.

Argh, det sker bare hver gang! Om det er til Sex and the City-filmen i Reprisen, hvor 4 kvinder møder op med champagneglas og skåler på en sexet sommer, eller om det er konstant snak til actionfilm i Imperial som da jeg var ude med kollegerne for et par måneder siden – jeg render næsten altid ind i at nogen i nærheden skal snakke under en biograffilm, selvom man i forfilmene altid mindes om at holde sin mund. Som de sagde i traileren i lørdags: “Der er et særligt sted for folk der larmer. Og det er ikke biografen.”

Denne episode fik mig til at erklære på Facebook, at nu vil jeg aldrig mere gå i biografen. Jeg synes at oplevelsen ødelægges meget for mig af alt det snakkeri. Sådan 2 biografbilletter koster mere end en DVD-film, og vi har også et nogenlunde stort TV hjemme – jeg kan snart ikke se nogen grund til at film skal ses i biografen. Det samme kan jeg føle mht. at gå ud at spise. 933 kr. for en sushimiddag er mange penge for mig, og jeg må indrømme at mine forventninger til kvalitet og oplevelse til den pris er højere end den der leveres.

Jeg kan have de samme oplevelser i forbindelse med rejser, shopping, koncerter og andre gå-i-byen-oplevelser. Jeg lader mig distrahere af mange mennesker der er meget tæt på, snakker under musikken osv. Bare det at køre i stillekupe med nogen der spiser pølser kan genere mig så meget, at jeg ikke kan koncentrere mig om at læse.

Det er meget frustrerende at have det sådan. Det er en ubehagelig følelse at blive skuffet, men det får mig også til at føle mig mærkelig. Når jeg leder efter årsager til at jeg bliver så frustreret, kan jeg komme i tanke om 3:

  1. Jeg er ikke så god til at få sagt fra overfor de ting der irriterer mig. Jeg føler at jeg er mærkelig når jeg har det sådan. Det sker at jeg tysser når folk snakker i biografen, men jeg får slet ikke afløb. De indestængte følelse roder rundt i hovedet på mig og vokser til vrede og frustration.
  2. Jeg er åbenbart dårlig til at afstemme mine forventninger. Jeg er nok naivt optimistisk. Selvom jeg har prøvet så mange gange at blive skuffet, forestiller jeg mig alligevel en fantastisk oplevelse med plads til nydelse, underforstået at der er de rette forudsætninger til stede for at JEG kan nyde det. Sådan er det langt fra altid.
  3. Endelig får det mig til at tænke på de foredrag jeg var til sidste år vedr. HSP. Jeg tror jeg hører til de ca. 20% af befolkningen der har et nervesystem som lukker flere input ind end resten af befolkningen, og det kan nemt blive for meget. Jeg er sensitiv, det må jeg nok erkende.

Jeg fristes, som eksemplet med biograferne, til at fjerne mig fra de situationer der gør mig frustreret, men det kan jo også blive kedeligt i længden. Jeg vil altid have en drift mod nye oplevelser, det er vel meget naturligt. Så jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved det.

Lignende indlæg: