Mens vi venter på Norma

Torsdag 16. maj 2019 blev der født 8 hvalpe af racen Hvid Schweizisk Hyrdehund på Kennel BeDaBlanco. Der var 4 hunner og 4 hanner. Dermed vidste vi, at vi skulle have hund til sommer.

Nu kan vi gå igang med de forberedelser der skal til, for at få hundehvalp. Vi fik planlagt sommerferie på vores jobs og begyndte at skrive huskelister. Hegnet i haven skal gennemgås og forstærkes. Vi skal have fundet en løsning på hvalpens færden uden at gå på de trapper, vi har i huset. Vi skal have købt lidt udstyr.

I den kommende weekend må vi besøge vores nye hvalp. Det er en drøm der går i opfyldelse, når jeg skal møde de 8 hvalpe – jeg tror det bliver en af de største dage i mit liv.

Allerede før hvalpene var født, begyndte vi at tænke på et navn. Ved nogle af de forrige kuld, har hvalpekøberne fået lov at ønske sig et navn med kuldets forbogstav. Vi har derfor grublet over et fint pigenavn med N og kom frem til Norma. Vi håber at kennelen vil gøre det til det officielle stamtavle-navn, men vi er blevet så glade for det navn, at det bliver hendes hverdags-navn uanset hvad.

Midt i juli kan vi hente vores lille nye hund, og så kommer alt det spændende – og hårde. Det bliver uden tvivl en stor glæde at lukke en yndig hundehvalp ind i vores familie. Og alle siger til os, at det også bliver hårdt med renlighedstræning osv. I de første 16 uger af hundens liv er den mest modtagelig for at lære nyt. Vi har altså 8 uger til at introducere hende for en masse forskellige situationer og miljøer. Jeg tror mest det bliver skægt.

Jeg har oprettet en Facebook-side, hvor der vil forekomme hvalpe-spam: billeder og små beretninger fra Normas liv. Vi havde en tilsvarende side for Adina, og det var en stor succes. På den måde kan kennelen, interesserede, venner og familie følge med. De der ikke interesserer sig for hunde, kan lade være.

Lignende indlæg:

Køkken afslutning

Det tog længere tid end forventet at få afsluttet køkkenprojektet. Vi var fremme i april måned, før Invita formåede at skifte de 4-5 dele der var skadet af transport eller montage. Først efter påske kunne vi lave afleveringsforretning, få vores nøgle til huset tilbage og få at vide hvordan vi skulle behandle køkkenet i det daglige.

Siden januar har der stået 3 kasser fliser nede i gangen og ventet på at vi kunne sætte dem op. Jeg må sige at jeg er temmelig skuffet over at det skulle trække så meget ud til sidst. 5 måneder længere end tidsplanens worst case, det er meget. For meget.

Jeg har skrevet en anmeldelse af vores projektforløb med Invita på www.trustpilot.dk. Jeg har gengivet min anmeldelse i dette indlæg.

Nu er det langt om længe overstået. Resultatet af køkkenprojektet er vi glade for. Vi synes det er blevet pænt. Jeg er ret spændt at se fliserne på væggen som kronen på værket, når husbond en gang får tid til at se på det.

Den daglige brug er overraskende meget bedre end det tidligere køkken. Jeg må sige at køkkenøen giver nogle nye muligheder som vi ikke havde regnet med. Emhætten monteret i loftet har også overrasket positivt. Den fungerer godt og er meget lydsvag. Alle materialevalg har været rigtige for os – jeg elsker at røre ved de malede overflader på låger og skuffer og den noprede bordplade i kompaktlaminat. Vasken af silgranit er pæn, lækker at røre ved og virkelig nem at holde pæn.

Siden køkkenet blev taget i brug har vi haft mange på besøg for at se det nye køkken. Det er en fornøjelse at have gæster i køkkenet, og jeg nyder at lave mad der.

Lignende indlæg:

Hund igen

Vi har grædt og savnet. Vi har vejet for og imod. Vi har kompenseret og fundet kompromiser. Og nu har vi besluttet at vi skal have hund igen.

Siden vi mistede Adina har velmenende venner og familiemedlemmer kontaktet os om hunde, de synes kunne blive vores næste hund. Alle omkring os synes at vi skulle have hund igen, men vi har selv været i tvivl og afvist. Nok mest mig, men husbond vil ikke have hund, hvis jeg ikke går helhjertet ind for det.

I marts måned blev jeg kontaktet af ejeren af den kennel, hvor Adina kom fra. Hun spurgte om vi var interesserede i at overtage en han-hvalp, som måtte finde nyt hjem allerede en måned efter at han var flyttet fra kennelen.

Også denne gang sagde vi nej tak, men i modsætning til andre gange satte dette nogle tanker igang.

Det gik op for os, at vi har svært ved at tage en beslutning så hurtigt, som det kræves ifm. en omplacering: det er her-og-nu at hunden skal videre, og vi skal ud fra nogle få oplysninger, på få timer, kunne tage stilling til, om det er en hund der passer til et livstids-commitment om hund for os. Hvis vi nogensinde skulle have hund igen, ville det nok ikke kunne ske på denne måde.

Det eneste alternativ er at få en hund fra hvalp. Så er der god tid til at overveje hvilken race det skal være. Man bliver skrevet op til en hvalp og går og venter. Når hunden er født, er der 8 uger til den kommer hjem til familien. Der er altså tid til at forberede sig. 

Indtil nu har vi ment at det var problematisk for os at få en hundehvalp, fordi vi begge har fuldtidsjobs. Ganske vist kan man tage noget ferie når hunden kommer hjem, men ret kort efter må man jo tilbage på arbejde, og så skal den lille hund være alene i mange timer. Det er en vigtig opgave at give en hundehvalp en god start på livet, så der ikke kommer problemer senere, og den opgave har vi også været i tvivl om vi kunne klare.

I vores lille familie er det nok mig, der bekymrer mig mest. Efter jeg er kommet ud på den anden side af min depression, ser jeg langt lysere på mange ting og har mere tiltro til mine egne evner. Måske er det derfor at vi begyndte at tænke seriøst på at få en hundehvalp. 

Vi opdagede at Adinas kennel planlagde et kuld hvalpe, som ville blive klar til at flytte hjem til deres nye familier lige til sommerferien. Både husbond og jeg ville kunne lægge 4 ugers sommerferie forskudt, så vi fik rigtig meget tid sammen med den lille hvalp i starten.

Vores forældre tilbød at hjælpe til, og i samme periode var der endda et tilbud i den lokale hundeskovs Facebook-gruppe fra en teenage-pige, der gerne ville lufte hunde efter skoletid. Pludselig virkede det ikke så umuligt at få en hvalp.

Efter nogle ugers overvejelser var det mig, der kontaktede kennelen, og bad om at blive skrevet op til en pige-hund fra det kuld, der forventes midt i maj. I skrivende stund står vi som nr. 1 på ventelisten, så hvis bare der kommer 1 pige-hvalp i Kuld N, så skal vi have hund til sommer 🙂

Lignende indlæg:

Køkken 4. etape

November er blevet til december, og vi har taget vores nye køkken i brug.

I november har vi haft bordpladefolk, elektriker og snedker. De fleste af de skadede låger og skuffefronter er blevet udskiftet, det sidste stykke sokkel er sat på og der er lavet afslutning mod vinduet. Køkkenet er NÆSTEN færdigt. Så færdigt at vi kan bruge det.

Den sidste showstopper er vitrineskabene. Der var nogle skader på vitrineskabenes maling, og de er der stadig. Invita bestilte erstatninger, men da de skulle sætte dem op, opdagede de at det var en forkert model. Så nu bestilles de en gang til, og så skal en service-mand fra Invitas fabrik montere dem. Der går formentlig nogle uger før det er på plads, så nu har vi besluttet at tage disse skabe i brug og montere belysning, så køkkenet kan bruges fuldt ud.

Det er irriterende at der bliver ved med at være sådan nogle småting, og kommunikationen med Invita er blevet en tand dårligere. Det er næsten umuligt at træffe vores kontaktperson både på telefon, og han svarer ikke på mine mails. Sælgeren som solgte os køkkenet er fratrådt, så jeg har måttet tale med butikschefen for at få besked om hvordan de sidste ting kommer på plads.

Ikke desto mindre nedlagde vi for en uge siden det midlertidige køkken og tog det nye køkken i brug. I denne weekend har vi retableret stuerne som de var før. Selvom det er gået ret fint med det midlertidige køkken, er det dejligt at være tilbage til normalt setup.

Det føltes som utrolig lang tid siden, at vi havde lavet rigtig mad. Jeg var helt i tvivl om vi kunne finde ud af at købe ind og lave mad efter 3 måneder med færdig-mad. Men det har alligevel været overraskende nemt at hoppe tilbage i rutinen. Det var fantastisk at tage ud at købe friske grøntsager og fersk kød, og det gik OK med at få lavet de første måltider.

Vi skal vænne os til de nye hårde hvidevarer. Ovn og kogeplade har funktioner jeg ikke er vant til. Første gang jeg skulle bruge grill-panden blev resultatet ikke helt vellykket. Men man skal jo lige lære det at kende.

Når vi har fået skiftet de sidste elementer med skader, udestår kun opsætning af fliser. Jeg synes det er svært at vælge – skal det være en farve, eller skal det være grå/hvid/sort som vægge, bordplade og køkkenlåger? Vi har været ude og besøge nogle flise-butikker, men det gav bare et indtryk af hvor mange, mange muligheder der findes. Heldigvis er der lidt tid endnu før dette valg skal tages.

Fra at være i en afventende position, hvor vi har haft fokus på at følge op på alle udeståender, nyder vi nu det nye køkken fuldt ud og glæder os til at vise det til familie og venner.

Lignende indlæg:

Køkken 3. etape

Siden sidste blogindlæg er der sket rigtig meget. I tidsplanen mangler kun levering af bordplade. Vi har dog ikke noget virksomt køkken endnu.

I ugen efter at vi malede og tapetserede, fik vi endelig modificeret VVS-installationer, så de passede til det nye køkken. Og så fik også leveret køkkenelementer og hårde hvidevarer. Det var dejligt at se de konkrete varer vi havde betalt forud for 3 måneder siden.

5 dage efter blev køkkenelementerne sat op. Det havde en stor effekt at se elementerne på væggen og i rummet – nu kunne man virkelig se for sig hvordan køkkenet bliver. Køkkenet virkede stort i rummet. Dels kan man godt fornemme at arbejdshøjden bliver højere, og dels går overskabene meget højere op mod loftet. Jeg kommer til at få brug for en skammel for at nå de øverste hylder.

Det var dejligt at se lågernes farve i virkeligheden. I tilbudsfasen overvejede både farverne grå og lysegrå. Vi endte med lysegrå, og den viser sig at være rigtig pæn i rummet. Der er stadig afdækningspap på gulvet, men det ser også ud til at gulvets farve er velvalgt.

Der var sat 3 dage af til montering af køkkenet. Snedkeren var der kun 2 dage, og udførte kun lige det der skulle til for at næste trin i planen, opmåling til bordplade, kunne gennemføres. Vi står nu med et køkken, der udover at mangle en bordplade, også er uden greb, paneler, sandlister og en masse andre småting.

I mandags blev der taget mål til bordplade. Det var et særskilt firma med specielt laser-udstyr der skulle gøre det, og først derefter kunne bordpladen produceres.

Mens vi går og venter på at komme det sidste stykke hen mod et færdigt køkken går vi selvfølgelig og kigger på køkkenet. Vi snakker om hvilke fliser vi skal sætte op foran køkkenbordet og køber produkter fra Philips Hue til belysning.

Desværre kan vi allerede nu se, at vi ikke kommer til at være helt færdige, når bordpladen kommer. Der er nemlig nogle ridser og skader på låger, skuffefronter og korpus. Jeg tror egentlig at det var meningen, at vi først skulle se på det ved afleveringsforretning midt i november, men jeg tænkte at vi lige så godt kunne tage fat på de ting nu. Jeg sendte derfor en detaljeret beskrivelse med billeder til Invita, og de bestiller nu erstatningsprodukter.

Lige nu ved jeg ikke hvad det betyder for tidspunktet for ibrugtagning af køkkenet. Jeg håber, at bordpladen kommer efter planen og at vi så kan få hårde hvidevarer, el og vvs på plads og tage køkkenet i brug i sidste halvdel af november, selvom der er reservedele på vej.

Lignende indlæg:

Køkken 2. etape

I en måned har vi levet uden et rigtigt køkken. Vi er midtvejs i køkkenprojektet og det er 50% spændende og 50% træls. En pinlig mængde engangsservice og emballage er endt i skraldespanden, og der er beskidt alle vegne. Det er hårdt at være klar til håndværkere hver dag kl. 7. Men vi er ikke sultne, og rummet bliver lige så stille pænere og pænere.

Efter fase 1 gik arbejdet med genopretning af gulv igang. Da gulvet var ret skævt, fulgte vi Invitas anbefaling om at bygge gulvkonstruktionen helt om. Det betød et større projekt på mange dage, med flere forskellige håndværkere og til en pris på næsten 70.000 kr. (rummet er 25 kvm).

Til at starte med kom der et nedrivningsteam på 4 polakker, der fjernede de oprindelige gulvbrædder og tonsvis af ler. Det var voldsomt: en del af loftet i kælderen nedenunder faldt ned, og det rystede og ruskede i det gamle hus.

Det næste på tidsplanen var 4 dage afsat til at gøre gulvet vandret. Pga. de alvorlige miner ved estimering, og den høje pris i tilbudet, regnede jeg med at der var brug for alle 4 dage. Derfor blev jeg urolig, da der efter 2 dage endnu ikke havde været nogen håndværkere. Invita forsikrede at professionelle gulvlægger ville møde op på 4.-dagen, og det gjorde de. De knoklede til kl. halv ni om aftenen, bla. fordi der var blevet leveret forkerte gulvplader.

Men de skulle være færdige, for de efterfølgende dage var afsat til lægning af linoleum. Først skulle gulvet spartles, men derefter løb vi ind i uregelmæssigheder igen: linoleum’et var blevet væk i fragten. Det lykkedes at få den leveret natten over, så med en dags forsinkelse havde vi et færdigt linoleumsgulv.

Det åd en af de dage vi skulle bruge til at male vægge. Tidplanen var dog i mellemtiden blevet 10 dage forrykket, da levering af køkkenmodulerne blev forsinket.

Det var held i uheld, for så var vores malerarbejde mindre tidspresset. Derudover havde forsinkelsen den positive effekt, at fragtmanden kan stille  køkkenmodulerne på det færdige gulv i køkkenrummet, i stedet for at det skulle fylde vores stuer, som i forvejen er fyldt med spisestuemøbler, køleskab mv.

Kommunikationen med Invita er også 50% træls. Når man taler med montagelederen og andre fra Invita er de søde og imødekommende. Men i forbindelse med ovenstående forsinkelser har Invita ikke kontaktet os. Jeg har selv måttet prøve at få kontakt med vores kontaktpersoner, for at høre hvad der sker. Indtil nu har tingene løst sig. Det er svært at vurdere om der i forvejen var taget hånd om tingene, eller om det er pga. mine henvendelser at de har kunnet redde situationen.

Den største irritationsmoment var dog, da det viste sig, at Invita mente at vi ikke alene skulle afmontere vand og afløb, samt montere det nye tilsvarende – de havde simpelthen planlagt med at vi selv skulle sørge for at flytte installationerne, så de passede til det nye køkken. Det er arbejde som skal udføres af fagfolk, og som vi på ingen måde har givet udtryk for at vi selv ville gøre. Jeg kan godt se at det ikke står eksplicit i tilbudet, men vi læste tidsplanen sådan, at det var noget Invita gjorde. Invita tilbød at sende deres egen VVS’er på et ikke-specificeret tidspunkt mod ekstra betaling.

Denne weekend har husbond og jeg været igang med maling af vægge, montering af emhætte og tapetsering med det fineste svenske, blomstrede tapet.  Rummet begynder at tage form, og vægge og lofter ser ret færdige ud nu. Vi har betalt 75% af købesummen, men der er stadig ikke noget køkken. Hårde hvidevarer skal komme på mandag og køkkenelementerne på fredag – montering er nu planlagt til ugen efter.

Pga. den senere levering af køkkenelementer flytter slutdatoen sig naturligvis. Lige nu ser det ud til at vi har afleveringsforretning med Invita midt i november. I tilfælde af mangler viser tidsplanen nu, at vi først kan forvente køkkenet endeligt leveret på den anden side af nytår. Jeg håber sørme ikke det bliver sådan, for jeg ville rigtig gerne have et køkken til jul.

Lignende indlæg:

Køkken 1. etape

Vi er nu 2 uger inde i køkkenforløbet. Efter at Invita har været her og rive det gamle køkken ned og forberede el-installationer til det nye, har vi selv været i sving.

Vi har knoklet med at rive det gamle nedsænkede loft ned og opbygge et nyt i fibergips. Vi har også installeret en loft-emhætte og lavet flere lampeudtag.

Væggene var også vores tjans, så der er blevet fjernet tapet, pudset, spartlet og filtet til den helt store guldmedalje. Husbond tog fri 3 dage for at arbejde igennem. I skrivende stund mangler vi bare at male loftet et par gange mere.

Det er dejligt at være igennem denne periode. Vi har været bekymrede for om vi kunne nå det hele på den tid der var sat af, især hvis der skulle vise sig at dukke uforudsete problemer op. Den bekymring er vi ovre nu.

Vi savner stadig en bedre kommunikation med Invita. Vi har naturligvis ikke diskuteret tekniske detaljer i tilbudsfasen, og der har ikke været kommunkation siden. Nu hvor vi er igang med byggefasen opstår der småting som ikke er helt selvfølgeligt for os. Sygdom og ferie hos Invita betyder, at vi har svært ved at få svar. Igen tænker vi at det kunne have været smart med en form for opstartsmøde el.l. inden arbejdet gik igang.

På madfronten har vi måttet lægge kursen lidt om. Planen var, at vi skulle have varm mad på arbejde, og så klare os med knækbrød, suppe og toast til aften. Den plan holdt ikke helt, da jeg den første uge lå syg i 3 dage, og den næste uge var Mads hjemme 3 dage for at arbejde. Vi tabte os nogle kg. og har nu købt ind til at få mere varm mad herhjemme. Vi har fundet ud af at mikrobølgeovnen også kan fungere som varmluftsovn, så vi klarer også meget godt.

Den næste fase af køkkenprojektet handler om genopretning af gulvet og lægning af nyt linoleumsgulv. Denne del står Invita 100% for. Når de er færdige med at rode med gulvbrædder og linoleumsbaner skal vi på banen igen – så er det tid til at male væggene. Umiddelbart herefter monteres køkkenet.

Lignende indlæg:

Snart igang med køkken

Vi er midt i september, og endelig sker der noget med det nye køkken. Vi nåede at blive utålmodige, da der gik næsten 2 måneder fra vi indbetalte første rate af købesummen til Invita, før vi hørte noget.

Jeg må indrømme at jeg havde forventet at få en kvittering for min indbetaling sammen med en form for velkomst, der lige ridsede op hvornår vi næste gang hører noget og hvordan det kommer til at foregå.

Efter et par e-mails var der hul igennem, og i sidste uge fik vi en tidsplan for arbejdet med vores køkken. Planen viser hvornår der kommer elektriker, nedrivningsfolk, gulvfolk osv. Der er sat tid af til at vi selv laver vægge og loft.

Som en lille overraskelse var vi også sat på VVS-opgaver. Vi skal åbenbart selv koble vand og afløb fra vandhane og opvaskemaskine. Og når køkkenet er leveret, skal vi også selv tilslutte de nye enheder. Jeg kan ikke rigtig forstå at dette ikke er inkluderet i ydelsen, vi har aldrig talt med Invitas sælger om at vi var VVS-kyndige.

Både husbond og jeg har været meget spændte på hvordan vi skal klare vores del af opgaven; klargøring af loft og vægge. Vi startede derfor allerede for en uge siden med at pille loftplader og vægbeklædning ned. Heldigvis har det vist sig at være let at gå til. Glasvævet på væggene var ret let at pille ned, og loftet så godt ud bag pladerne. Husbond er begyndt at sætte et nyt gipsloft op.

Den første håndværker kommer på onsdag, og torsdag bliver køkkenet revet ned. I dag har vi været tidligt igang med at pakke hele køkkenet ned i flyttekasser og etablere et midlertidigt køkken i vores brændeovnsstue. De hårde hvidevarer er sat til salg på Den Blå Avis, og nu mangler vi bare at dække gulve af.

Vi skal lige vænne os til ikke at have et køkken. Jeg synes vi har fået lavet et godt midlertidigt køkken med mikrobølgeovn, køleskab og et par elektriske hjælpemidler i form af brødrister, toastmaskine, æggekoger og riskoger. Men det er mærkeligt ikke at have vandhane og vask indenfor rækkevidde. Heldigvis har vi et lille bryggers med en vask i den anden ende af huset, så vi klarer os.

Jeg har egentlig en god fornemmelse omkring det hele. Indtil nu har der ikke været nogen kedelige overraskelser fra det gamle hus, og der virker til at være styr på tidsplanen med Invita. Lige nu er min største bekymring faktisk, om det bliver et pænt køkken – mere specifikt om vores valg af materialer vil give et godt resultat.

Lignende indlæg:

Sommerferie 2018

Det blev sommer et par dage ind i maj, og sådan blev det ved. Det har været og er stadig en helt enestående sommer rent vejrmæssigt. Sikke en kontrast til sidste år – man skulle næsten tro at det var en slags kompensation.

I år har jeg holdt 4 ugers ferie, fordi jeg havde en masse flex-timer, som jeg ikke kunne få brugt på anden måde. Den første uge var husbond på arbejde, men han kunne heldigvis også flexe torsdag og fredag, så vi fik lang tid sammen denne sommer.

I starten af ferien var jeg hjemme. Jeg nyder at være hjemme og bruge mit lokalmiljø når jeg har fri. Jeg gik til frisøren, på café og i butikker i Birkerød, og vi var også i nabobyen Hørsholm et par gange. Hjemme fik jeg ordnet nogle praktiske ting inden turen skulle gå til sommerhuset. Jeg gik bla. igang med damprenseren og fik gjort grundigt rent i badeværelser, på døre og paneler mv.

Den ene tur til Hørsholm handlede om at få afsluttet vores tilbudsproces vedr. nyt køkken. Det blev lidt spændende til sidst, fordi vi skulle ud i noget der mindede om forhandling ifm. en hushandel. Der var utrolig mange detaljer at have styr på, så til sidst var jeg lettet over at få det afsluttet, så min hjerne kunne holde rigtigt fri.

Midt i 2. ferieuge rykkede vi til Gilleleje og slog lejr i vores sommerhus for et par uger. Vi holdt den traditionelle frokost med mine forældre, i år også med min onkel og tante og deres hund. Ligesom sidste år fik vi også besøg af vores ven (og Adinas nevø) Atlas henover en weekend.

Bortset fra de 2 gæster var det første sommerferie i 7 år uden hund og det var selvfølgelig specielt. Vemodigt, fordi Adinas pude, legetøj og vandskål stadig er i sommerhuset, og vi har så mange minder. Men også mere frit, fordi vi lettere kunne tage på ture uden at tænke på hvordan hun enten kunne komme med eller blive tilbage uden at lide overlast.

Sommeren 2018 har været så fundamentalt anderledes end 2017 rent vejrmæssigt, at vi har fået en helt anden ferie ud af det. Det har været en meget mere tilbagelænet og afslappet livsstil, hvor havedørene stod åbne og den store træterrasse blev en naturlig forlængelse af stuen. Hynderne blev ude i stolene natten over. Den solopvarmede udendørsbruser var i brug næsten dagligt. Måltider foregik som udgangspunkt udendørs, og maden tilberedtes på grill.

Måske har vi endda brugt mindre el end vi plejer, fordi solen har klaret opvarmningen af brusebads-vandet og grillen har varmet vores aftensmad. Til gengæld har vi haft brug for at tænde reserve-køleskabet i garagen for at kunne holde en konstant forsyning af kolde drikkevarer.

Vi har fået nogle andre naturoplevelser end vi plejer. Uden en hund har vi været knap så meget ude at gå i naturen. Til gengæld har vi nydt dyrelivet mere end normalt; sommerhusets have har været propfyldt af fugle og sommerfugle. Fra terrassen har vi nydt synet af massevis af fugle – også nogle vi ikke ser så ofte som dompap og spætte. Vi har lyttet til lyden af bogfinke og ugle. Og nydt en spurv, der møjsommeligt gik på græsplænen og samlede Atlas’ pels op i sit næb. Vi har også jublet over det livsglade og atletiske egern, der hopper fra gren til gren eller bare ligger på en grangren og nyder livet. Når vi har været ude, har vi hilst på mange forskellige hunderacer.

Som de andre år har vi taget ture til nordkystens byer Rågeleje, Hornbæk,  Liseleje og selvfølgelig vores egen by Gilleleje. I år var vi der midt i højsæsonen, så byerne var propfyldt med mennesker og der var været mange aktiviteter. Vi har spottet mange kendisser, og i Gilleleje oplevede vi i år travalje-roning og markedsdage.

Både i sommerhuset og hjemme har jeg forsøgt at holde cykelformen vedlige. Jeg har cyklet en del ture, og brugte også cyklen til at komme til Gilleleje fra sommerhuset i en højsæson der gjorde det svært at finde parkering. På den måde håber jeg at kunne genoptage cykling til arbejde uden de store prust.

De sidste dage i ferien tilbragte vi hjemme i Birkerød i hedebølge. Når temperaturen er over 30 grader tænker jeg mest på at holde mig kølig og hydreret, og bortset fra utallige ture rundt i huset for at trække for/fra og åbne/lukke vinduer bliver det nemt meget stillesiddende. Det bliver også ret hurtigt kedeligt. Husbond og jeg flygtede fra varmen til shoppingcentre og restauranter med aircondition.

I morgen er det tilbage på arbejde. I år har jeg valgt at holde sommerferie samtidig med chefen. Det kan ellers være skønt at have ferie forskudt fra chefens ferie. At være på arbejde når chefen har fri kan være mindre stresset og dermed ret dejligt at opleve. Men hvis man holder ferie senere end chefen, kommer man tilbage til en chef som er udhvilet og i fuld gang med at starte nye opgaver. De seneste år har jeg oplevet det som ret overfældende, og de første mange uger efter sommerferien er gået med hjertebanken og stressfølelse i et forsøg på at gå fra 0 til 100 i chefens tempo. Det vil jeg gerne prøve at undgå.

Min sommerferie lå tidligere end normalt i år. Feriestemningen præger stadig samfundet, når hverdagen starter for mig i morgen. Normalt glæder jeg mig til at alting starter igen – skolestart, foredragssæsonen, tykkere aviser, interessante fjernsynsudsendelser. Det varer lidt endnu, men der bliver nok at se til, både på arbejde og med vores køkken-projekt. Jeg tager gerne et par uger endnu på lavt blus.

Lignende indlæg:

Klar til køkken

Sommerferien er ved at være slut og hverdagen banker på. Det er nogle uger siden at husbond og jeg skrev under på køb af et nyt køkken og indbetalte en stor del af købesummen på Invitas bankkonto. Nu er jeg ved at være mentalt klar til at der sker noget.

Invita kunne dog først påbegynde forløbet i midten af september, så det varer lidt endnu før der for alvor begynder at ske noget. Køkkenmodulerne bestilles på fabrikken til levering medio oktober. Det ser ud til at der kommer til at være en periode på 5-6 uger, hvor vi ikke har et brugbart køkken – den periode er jeg allerede begyndt at tænke over hvordan vi klarer. Vi skulle gerne have nyt køkken til jul.

Vi har fået at vide at det første der sker, det er at montagelederen laver en tidsplan for vores entreprise. De forskellige faser som nedtagning, gulvlægning, elektikerarbejder, levering af køkkenmoduler, levering af hårde hvidevarer, montage, opmåling til bordplade og levering af bordplade bliver sat ind i et diagram, så alle parter har overblik over hvornår der sker hvad.

I dette diagram skal vores egne aktiviteter også fremgå. Når det gamle køkken er fjernet, skal vi selv fjerne glasfibervæv og gøre væggene i stand. Vi skal også lave nyt loft og montere emhætte på et tidspunkt i forløbet.

Jeg er meget spændt på det hele, og jeg kan komme til at spekulere meget over hvilke benspænd og forhindringer vi kan komme ud for.

Udgangspunktet var jo at Invita skulle stå for det hele, og for at få prisen ned på et overkommeligt niveau går vi så selv ind og laver vægge og loft. Allerede da vi skrev under på aftalen viste der sig dog en lille ting som Invita ikke tog sig af (afmontering af vandbåren håndklædetørrer), så måske er der også andre ting der dukker op hist og her, hvor vi alligevel skal have fat på andre håndværkere. Jeg kan også godt blive bekymret for, at vi opdager nogle grimme ting når vi begynder at fjerne køkken, vægbeklædning og gulve. Skrækeksemplet er hussvamp og anden nedbrydning af den grundlæggende konstruktion. Det nuværende køkken er lavet for 25 år siden, så der bør ikke være ubehagelige hilsner fra dengang huset blev bygget i 1907. Men man ved jo aldrig. Heldigvis gælder vores ejerskifteforsikring 1 år endnu.

Det jeg frygter er uforudsete ting som enten koster en masse ekstra penge, eller betyder at perioden uden køkken bliver meget længere end forventet. På den ene side forventer jeg at der dukker uforudsete udfordringer op. På den anden side så har jeg egentlig god tillid til at Invita nok skal træde til. De laver jo ikke andet end at montere køkkener – også i gamle huse som vores – og jeg regner med at de har en løsning på mange af de ting der kan opstå. Det er i hvert fald det indtryk jeg har fået i dialogen med Invita-sælgeren.

Samtidig glæder jeg mig også utrolig meget til at få et helt nyt køkken som vi selv har valgt. Husbond har prøvet selv at sætte et mindre køkken op i sin første lejlighed, men jeg har aldrig prøvet at få nyt køkken. De fleste steder jeg har boet har der været et ældre køkken som jeg har levet med. I vores rækkehus var der et ca. 5 år gammelt IKEA-køkken som var udmærket, men det er jo ikke det samme som selv at have valgt alle farver, materialer og tilbehør.

Jeg er jo lidt af en gadget-freak, så jeg glæder mig også til at få nye hårde hvidevarer med lækre features. Induktions-komfur har været på markedet længe, men det bliver nyt for mig og noget jeg skal lære at kende. Vi får en ovn med indbygget stegetermometer, en ting vi bruger meget i vores madlavning. Opvaskemaskinen er den mest ‘lirede’ gadget – der er lys i og den er på nettet så man kan sætte den igang fra sin mobiltelefon mens man er på arbejde. Lidt fjollet og stort set overflødigt, men det er sjovt for sådan nogen nørder som husbond og mig.

Lignende indlæg: