Bjørnedrab i Homnabo

Jeg har en veludviklet retfærdighedssans, og det kan fylde ret meget hos mig, hvis jeg oplever noget jeg synes er uretfærdigt. Det gælder både ting der sker for mig selv, men så sandelig også ting der sker for andre. I den forgangne weekend har jeg være meget oprevet over en historie i pressen.

Historien foregår i Homnabo, Sverige. En ældre mand tager ud at fiske. Her opdager han en hun-bjørn med en unge, som står og spiser af et elg-kadaver. Han er straks klar over at det er en farlig situation, og fjerner sig fra stedet. Bjørnemor sætter efter ham, og han slipper derfra med skrammer på skulder og øre. Han er selv i stand til komme på sygehuset.

Det der oprører mig så meget er, at det svenske politi efterfølgende beslutter, at den pågældende bjørn skal skydes. Og da hun har 3 unger, som ikke vil kunne klare sig alene, skyder svenske jægere i alt 4 bjørne på grund af denne episode. Begrundelsen var, at bjørnen nu havde bevist at den var farlig for mennesker.

Jeg må sige, at jeg er dybt rystet over at bjørnene måtte lade livet. Manden slap levende fra episoden, hvilket han nok skal prise sig lykkeligt for. Den akutte krise var afværget. Hvorfor så dræbe bjørnemor og 3 unger? Det kan vel næppe komme bag på svenskere, der bor i et land hvor bjørne lever naturligt, at bjørne er farlige for mennesker. Med ovenstående argument kunne man jo udrydde alle bjørne i landet – alle ved at det er helt naturlig og normal bjørneadfærd, det der er sket.

Da jeg læste historien kunne jeg ikke tro mine egne øjne. Jeg begyndte at lede efter artikler i svenske medier for at få flere detaljer. De skrev kun om hvordan den 80-årige mand havde det. Der var ingen der stillede spørgsmålstegn ved beslutningen om at dræbe hele bjørnefamilien.

Det virker som om at svenskerne lægger størst vægt på, at det er sikkert for mennesker at færdes i den svenske natur. Jeg er helt uenig. I et land hvor der lever store rovdyr vil det altid være forbundet med en vis risiko at færdes i naturen. Det er en falsk tryghed man forsøger at skabe når man skyder dyr der har været i kontakt med mennesker. Det kan ikke være rigtigt at mennesker skal have førsteret til samtlige kvadratmeter af Sverige. Der må også være plads til dyrene på deres betingelser – det er trods alt et ret stort land.

Lignende indlæg:

El-cykel stjålet

I lørdags fik jeg ny el-cykel. Igår blev den stjålet. 2 dage nåede jeg at eje den. Jeg havde parkeret den i cykelskuret ved Hellerup Station som jeg plejer at gøre med den gamle, og da jeg kom tilbage for at køre hjem var den væk.

Det er utrolig møgirriterende.

Det gav mig en masse bøvl og ærgrelser, at den gamle el-cykel pludselig ‘stillede træskoene’ efter kun 4 års tjeneste. Jeg har brugt al min flextid og en masse klippekort på at rejse 3 gange frem og tilbage til forhandleren i Albertslund med S-tog, undværet min effektive transportvej til arbejde i en uge og navigeret i en jungle af information og en meget påtrængende sælger, der gerne ville sælge en ny cykel til mig. Da jeg skulle hente den nye cykel måtte jeg endda vente 1 time på klargøring i 5 graders kulde i et Albertslund Centrum, som jeg nu efterhånden har fået set godt og grundigt igennem og ikke gider at glo på mere, for blot at konstatere at sadlen ikke var strammet og at jeg ikke havde fået instruktionsbogen med.

Stor var glæden derfor, da jeg mandag morgen kunne sætte mig på en ny el-cykel, som min mand havde strammet efter, og tage min gode morgen-cykelrute gennem Gentofte og vende tilbage til min daglige rutine. Når man som B-menneske skal tvinge sig selv ud af døren kl 6:20 så hjælper den faste rutine enormt.

Men sådan skulle det ikke være. Næ nej – en ussel cykeltyv synes at han skulle fratage mig muligheden for at have en god transportmåde til arbejde, for at kunne købe ind til helligdag/weekend uden at slæbe mig en pukkel til, og for at have friheden til at køre en tur. Jeg må bruge min sparsomme fritid på at anmelde det til politi og forsikringsselskab og går nu og venter på sagsbehandling, så jeg kan få erstatning. Og så må jeg ud på det efterhånden ret store marked for el-cykler og finde en god model.

Et lille lyspunkt i al min irritation er, at jeg nu kan overveje at købe den nye cykel hos en forhandler tættere på min bopæl. Da jeg købte min første el-cykel i 2006 var der ikke ret mange forhandlere, og derfor endte jeg med at købe den i Albertslund, som ligger 1 time væk med s-tog, med deraf følgende stor gene i forbindelse med service og reparation. Idag kan jeg købe en el-cykel i f.eks. Hellerup, Bagsværd eller Birkerød – altsammen i enten cykelafstand eller overkommelig transporttid. Det vil gøre min hverdag noget lettere.

Lignende indlæg:

Fest, vuf og dyt – udnyttet af en teenager

Ovre på den anden side af vejen bor der en kvinde med 2 døtre og deres hund. Vi kender ikke hinanden specielt godt, men vi vinker og hilser da på hinanden når vi mødes på vejen, og vi har sludret lidt en gang imellem.

I lørdags ringede telefonen pludselig fra et mobilnummer jeg ikke kendte – det var genboen. Hun var på vej i sommerhus, og var ved Kalundborg kommet i tanke om at hun havde glemt hunden! I desperation spurgte hun om hunden kunne være hos os fra lørdag til søndag. Det er en sød hund, og da både min mand og jeg holder MEGET af hunde sagde jeg lettere forvirret ja til at passe genboens hund.

Lidt senere kom den yngste datter over med hunden, og det viste sig at der var tale om at det kun var mor og kæreste der skulle i sommerhus, og at pigerne var hjemme. Den store datter skulle have fest og hun ville ikke have at hunden var der når der var fest. Vi fik hundens madskåle og kurv og hunden indtog vores hjem. Det gik fint – hun snusede lige lidt rundt og faldt derefter til ro.

Da det blev tid til at gå i seng gik det også fint – hunden lagde sig bare til at sove og vi gik i seng helt som vi plejer. Men så gik festen på den anden side af vejen for alvor igang. Fester derovre har det med at rykke udenfor – nok fordi de unge skal ryge og ikke må gøre det indendørs. Der bliver snakket, råbt og grinet højt, og så vågner vi, for vores soveværelse vender mod vejen. Det er sket før.

Men denne gang vågnede hunden også, og den begyndte at gø hver gang der blev råbt eller hujet ovre fra festen. Så ved halv to-tiden om natten var vi fuldstændig vågne og skulle både håndtere en gøende hund og støj udefra. Vi fik beroliget hunden og lukket nogle døre så hunden ikke hørte så meget udefra, og prøvede derefter at sove igen.

Jeg syntes ikke jeg var nået at falde i søvn igen, da der ved tre-tiden var opbrud ved festen; de unge skulle hjem eller videre, og det foregik i bil! Man må gå ud fra at dem der kørte bilerne var ædru, men det forhindrede dem ikke i at bruge hornet intensivt for at kalde på hinanden – som i “kom så, vi kører nu!” Så vågner man jo igen…. Jeg var rasende og synes det var fuldstændig unødvendig støjende adfærd. Selv efter de var kørt, var jeg så gal at jeg var nødt til at ligge og se lidt TV før jeg var faldet nok til ro til at kunne sove igen. Det blev ikke til mange timers søvn den nat.

En ting er at få stjålet sin nattesøvn af en teenage-fest – det er utrolig irriterende, og jeg bliver rigtig gal over at de unge opfører sig så respektløst på en lille rækkehus-vej hvor alle har soveværelse ud mod vejen. Men der er nok ikke så meget at gøre ved det – teenagere tænker KUN på sig selv og ejer ikke evnen til at tage hensyn til andre mennesker.

Men at sådan en festglad teenage-pige sender sin hund over til os, så den ender med at vække os ved at gø midt om natten oveni den øvrige larm – så føler man sig altså virkelig udnyttet. Når man ligger der og vender sig vredt i sengen midt om natten, så føler man at teenageren forsøger at vække éen gennem flere kanaler – støj fra vejen og vuf fra hunden.

Det er ikke hundens skyld, og det var nok også bedre for hunden ikke at være hjemme. Men en anden gang tror jeg altså ikke jeg siger ja til at tage mig af hunden, hvis der skal være fest derovre. Så tror jeg i stedet jeg tager min mand og min bil og kører op i sommerhuset og sover.

Lignende indlæg:

Om at blive forælder som single

En af de ting vi debatterer her i sommeren er det stigende antal enlige kvinder som vælger at få barn ved insemination. For et par år siden blev det, takket været bla. Jens Rohde, lovligt for læger at behandle enlig og lesbiske kvinder med kunstig befrugtning, og siden er der sket en udvikling som nu tages op til debat.

Emnet diskuteres også i blog-verdenen. På bloggen Ordet Rundt har der i denne uge både været et indlæg der fokuserer på kvindens situation, og et indlæg der adresserer den økonomiske side.

Jeg synes der er et aspekt af denne diskussion som burde stoppe alle andre spekulationer; hensynet til det barn, der kommer ud af det. Jeg synes det er indlysende at det er psykologisk usundt for et barn kun at have 1 forælder, og det underbygges da også af forskning. Hvordan kan vi dog tillade, at man på et ufødt barns vegne, fravælger en far?

Jeg er klar over at det sker hele tiden at børn mister en forælder på en eller anden vis – men ligefrem med vilje, på forhånd, at bestemme at det her menneske skal være uden en far hele sit liv, det synes jeg er grusomt og afspejler at ønsket om at få et barn i denne situation mest handler om moderens egne behov og dermed er ufattelig egoistisk.

Lignende indlæg:

Mo-BIL-telefon

Jeg er målløs over at vi stadig ikke har fundet en balanceret kultur omkring brug af mobiltelefoner. Vi har haft mobiltelefoner siden slutningen af 1990’erne – nu må vi da snart kunne finde ud af at bruge dem på en hensynsfuld, relevant og trafiksikker måde?

Jeg er dybt forarget over hvor mange mennesker der taler i håndholdt mobiltelefon mens de kører bil. Det er jo fastslået at man er lige så ringe bilist som hvis man var alkohol-påvirket, og det er da også helt tydeligt i trafikken. Det er efterhånden rimelig ilde set at køre spritkørsel, men moralen er ikke fulgt med når det handler om mobiltelefon.

Da mobiltelefonerne boomede i 1990’erne blev der også installeret håndfrit udstyr i bilerne – hvor er det udstyr blevet af? Siden er Bluetooth-teknologien kommet, den burde også have givet muligheder for at gøre det let at tale håndfrit hvis det endelig skal være. Se så at komme igang!

Lignende indlæg:

Apples produkter er vist lidt for populære

I den forgangne uge skulle jeg købe en fødselsdagsgave til en ven, og han ønskede sig en dock til sin nye iPhone. Jeg gik derfor i Humac på Lyngby Hovedgade, hvor man kan købe Apple-produkter og tilbehør. Her fik jeg en så elendig betjening, at jeg håber at jeg aldrig er nødt til at gå derind igen.

Da det blev min tur i køen henvendte ekspedienten sig til mig ved at kigge på mig med løftede øjenbryn.

Da manden ikke sagde et ord, begyndte jeg at forklare hvad det var jeg kom for at købe.

Hertil svarede han kun med at ryste på hovedet.

Da han igen ikke “sagde” mere end det, spurgte jeg uddybende om det betød at de ikke havde den pågældende vare, hvorefter han vendte sig om og begyndt at gå på en hjemmeside på en pc ved siden af. Endelig åbnede han munden og sagde at han lige skulle se om jeg kunne købe den online, hvortil jeg måtte svare at det var en gave jeg skulle give om få dage så online-køb var ikke aktuelt.

Det sidste jeg fik ud af ham var at “så er løbet kørt” – sagt i en arrogant tone som om at det var jeg selv ude om.

Den fåmælte mand sagde herefter ikke mere, og jeg måtte så bare sige “så må jeg jo gå igen” hvortil svaret lød “Ja”.

Jeg er godt klar over at alt hvad der har med Apple og specielt iPhone i øjeblikket går som varmt brød. Det er virkelig en række produkter som har succes, og tillykke med det. Men når man så ikke formår at have varerne i sin butik, så synes jeg nærmere man burde beklage overfor sine kunder, end at behandle dem som undermennesker der selv er ude om at de ikke kan få lov til at købe varen. Det må da være dejligt at arbejde med succesfulde produkter, hvorfor dog ikke et lille smil eller lidt imødekommenhed?

Mage til arrogant behandling har jeg dog sjældent oplevet. Det kan godt være man slipper afsted med den opførsel i opgangstider, men hvad vil de gøre den dag det går den anden vej?

Lignende indlæg:

“Du er helt væk”

DSB kører kampagne i øjeblikket, der er udlovet bonus til togrevisorerne, hvis de kan notere flere ikke-betalende gæster end normalt. Derfor myldrer s-togene med togrevisorer.

Jeg går selvfølgelig ind for at alle skal betale og er forarget over folk der snyder i toget. Men jeg bryder mig altså ikke ret meget om mange af de togrevisorer man støder på. Derfor er jeg en lille smule stædig når jeg møder dem.

Her er en dialog fra kl. 7:05 i B-toget i morges:

Togrevisor: ”Godmorgen”

Jeg:  ”Godmorgen”

Togrevisor: ”Kort eller billet!”

Jeg: ”…vil du gerne se det?”

Togrevisor: “Ja”

Jeg begynder jeg at finde mit kort frem.

Togrevisor: ”Du er bare helt væk”

Jeg: ”Nej, jeg vil bare gerne vide hvad du vil”

Selvfølgelig vil jeg gerne vise mit månedskort, som jeg betaler 980 kr om måneden for. Men jeg synes at togrevisorerne som et minimum bør sige hvem de er og hvad de vil – og ikke bare stille sig op og glo på éen. Det er som om nogle af togrevisorerne tror at de er tog-politiet, de taler i en kommanderende og nedladende tone, og føler tilsyneladende ikke at de behøver at udvise nogen form for høflighed eller konduite. Men politi er de altså ikke, og jeg bliver fornærmet når man taler til mig som politiet taler til en autonom, jeg er en betalende kunde som ikke har gjort noget galt.

Lignende indlæg:

Hvem er det der sviner?

På vej til Rejsemesse i Bella Center lørdag så jeg midt på vejen noget der lignede en sodavandsdåse. Det kunne se ud som om den var blevet smidt ud af vinduet fra bilen foran, men jeg er ikke helt sikker. Det fik mig til at tænke på det stigende affaldsproblem som Københavns Kommune slås med for tiden, trods store investeringer i at gøre byen renere er København stadig en meget beskidt by. Turister opfatter København som en af de mest beskidte byer. Jeg kan ikke lade være med at tænke – hvem er det dog der går og sviner sådan?

Jeg tror da ikke jeg kender nogen der kunne finde på at smide affald i andet end en skraldespand. Der er skraldespande over det hele – hvor svært kan det være at gå derhen med sit affald? Jeg har også hørt gadefejere i København fortælle at der er et stigende problem med cigaret-skodder. Sandsynligvis fordi den nye rygelov er kommet – så bliver der røget endnu mere på gaderne. Og man kan jo ikke tage sådan et skod med sig, det kan man altså bare ikke….

Lignende indlæg:

Ejendomsskat

I sidste uge fik vi vores ejendomsskattebillet. Af den fremgik det at vi skulle betale 20% mere i ejendomsskat. Det skyldes dels at vores grund er steget i værdi og dels at kommunen har hævet grundskyldspromillen. Da jeg læste denne artikel i morges kunne jeg ikke lade være med at sende en mail til journalisten og den skattepolitiske ordfører hos Venstre, og fortælle hvordan det ser ud hjemme hos os. Det reagerede journalisten sørme på – der har været 2 fra TV-avisen hjemme os mig her til eftermiddag for at interview’e mig. Indslaget skal efter planen komme i TV-avisen på DR1 kl. 18:30 i aften.

Det værste er at det bliver værre – DR har fået BRF til at regne på det og det ser ud til at vores vurdering af grunden alene kommer til at stige til næsten det dobbelte til næste år. Jeg er rystet over at man kan have sådan et skattestop og at man alligevel kan opleve sådanne stigninger i ejendomsskat.

Lignende indlæg: