Tid til el-cykling

Jeg har i 3 år været den heldige ejer af en el-cykel. Jeg købte den på et tidspunkt hvor jeg havde 12,5 km til arbejde og brugte ca. 700 kr om måneden og 2 x 45 minutter om dagen på at komme på arbejde med det offentlige. Jeg havde prøvet at cykle, men jeg synes det var for hårdt.

Med en el-cykel gik det som en leg, og prisen på ca 11.000 kr. tjente sig ind i løbet af lidt over et år. Det var virkelig effektivt – som at slå 5-6 fluer med et smæk. Jeg var kortere tid om at komme på arbejde med el-cyklen end med bussen, og så brugte jeg endda transporttiden til at motionere, så kortet til motionscenter var overflødigt.

Sidenhen har jeg skiftet job og arbejder nu ca 30 km væk fra mit hjem, hvilket trods alt er udenfor el-cyklens rækkevidde. Nu kører jeg kun de 1,2 km til stationen i Virum på den, og den kan snart heller ikke mere. For batteriet bliver slidt og ydeevnen bliver mindre og mindre med årene.

www.tastselv.skat.dk ser det ud til at jeg får penge tilbage i skat, og hvis det står til troende så vil jeg investere i et nyt batteri til el-cyklen. Der er kommet ny teknologi siden jeg købte cyklen, så det nye batteri jeg kan få vil kunne holde endnu længere og ovenikøbet være en del lettere end det nuværende. Til gengæld er prisen høj – det koster 4000 kr 🙁

Så er jeg tilgengæld også fit for fight på min el-cykel. Selvom vi har bil og jeg har kørekort, så kører jeg aldrig – jeg har aldrig fået rutine efter at jeg bestod køreprøven (flyttede hjemmefra 1 uge inden) og føler ikke jeg kan køre bil idag. Min mand kører os da også gerne når vi skal noget sammen. Men med min el-cykel er det ikke nødvendigt – der kan jeg selv. Jeg kan køre næsten alle vegne hen med min el-cykel, og jeg føler mig både aktiv, sund og miljørigtig når jeg kører på den. Selvom den bruger noget strøm, så må det næsten være bedre for miljøet end det som busser, tog eller biler spytter ud. Jeg glæder mig til at erobre foråret til cykels!

Lignende indlæg:

Tøsetur til en storby

Så har jeg booket endnu en rejse. Til maj tager min veninde og jeg til Palma de Mallorca. Det var det mest storby-agtige jeg kunne få som personalerejse, og jeg ved da også at der er mindst 1 sushi-restaurant i byen.

Vi skal bo på et rigtig lækkert hotel som ser ud til at være fyldt med moderne kunst. Hotellet ligger lige midt i byen tæt på hovedstrøget og seværdigheder. Jeg håber og tror at det bliver en storbyferie fyldt med kultur, shopping og sushi!

Lignende indlæg:

Krukkerne klar

Så gav jeg efter for min tvivl og plantede krukker til. De kloge siger jo, at det stadig er farligt at plante sommerblomster, da der stadig kan komme frost, men det føles jo ikke så farligt når man har sådan et fantastisk forårsvejr som idag.

I år har jeg selv lavet 5 slags tagetes fra frø, jeg er meget spændet på hvordan de bliver. De hedder Favorite Red, Petite Yellow, Sunburst Orange, Newton og Signet Lemon. Derudover har jeg købt lidt supplerende udplantningsplanter: et par pelargonier, nogen der hed bacoba, ageratum og salvia og så nogle lyserøde maguritter. Mangler stadig noget til min lille halve whiskeytønde som står ved hoveddøren, vil gerne have noget ekstra lækkert til den – det finder vi forhåbentlig på planteskole i næste weekend.

Lignende indlæg:

Tomatplanter med mere

Nu er det snart tid for at plante tomatplanter i drivhuset. Mads og jeg tog derfor til Gartneri Toftegaard i Køge, hvor vi har købt vores planter siden vi fik drivhus. Dette gartneri har nemlig specialiseret sig dels i chili og dels i tomat, og så er det hele økologisk. De holder smagedage i september hvor hundredevis af mennesker møder op og smager på tomat- og chilisorterne, og ejeren har udgivet bøger om tomat- og chilidyrkning som vi har købt. Alt i alt et rigtig spændende sted med dedikerede mennesker som ved noget om hvad de har med at gøre, og så ved man at planterne er lavet på stedet.

I år valgte vi 4 spændende tomatplanter af typen blommetomat og cherrytomat, 2 røde og 2 orange sorter. Selvom vi har sået frø fra ca. 16 chilisorter som ser ud til at komme fint alle sammen, faldt vi alligevel for yderligere 2 chiliplanter i gartneriet, og så besluttede vi også at købe de 2 agurkeplanter og 2 basilikumplanter, som vi ved vi skal have, men som først kan plantes ud om en måned. Alt i alt en masse spændende planter, og så fik vi også lige 6 plantesække med gartneriet egen økologiske jord. Jeg kan næsten ikke vente med at få de planter i jorden, men er nok nødt til at vente til der er mindre sandsynlighed for nattefrost.

Lignende indlæg:

Ajour

Dette øjeblik skal nydes. Det er dette øjeblik som jeg længes efter så ofte. Tidspunktet hvor jeg er ajour med ALT og med god samvittighed kan sætte mig og slappe af.

Jeg er nu ajour med alle mine pligter. Takket være en 3-dages weekend er der luget i haven, fejet på terrassen, gjort rent indenfor, tøj er vasket, alle regninger er betalt og alle gaver købt. Manden har desuden slået græsset og fået regnvandsbeholderen på ret køl. Det er fantastisk. Når det så oveni købet er så dejligt vejr at jeg kan slentre i min have og beundre mit værk, eller som nu sætte mig i solen på terrassen med kortærmet t-shirt og solbriller og skrive et blogindlæg med min elskede ved siden af, velvidende at jeg kan slappe af hele resten af eftermiddagen – så bliver det nok næsten ikke ret meget bedre. Ih hvor skal dog huske at nyde det.

Lignende indlæg:

På en lyserød sky

For 4 år siden havde Mads og jeg været kærester i 3-4 uger. Som nyforelskede gik vi i TIVOLI på åbningsdagen, og det var meget romantisk. Især at stå og kysse under det nyudsprungne kirsebærtræ ved H. C. Andersen-slottet var helt fantastisk. Det træ kalder vi nu vores ‘lyserøde sky’. Det er minder som har betydet så meget for os, at vi har gjort det til en tradition at gå i TIVOLI på åbningsdagen.

Således også idag, hvor vi mødtes efter arbejde og og gik en tur i TIVOLI. Vi gik en tur og så på alle blomsterne. Der var mange flotte tulipaner, påske/pinseliljer og andre løg-blomster.

[cpg_imagenormal:1,Tivoli_paa_aabningsdagen_003.jpg]

Desværre havde de lagt nye klinker nogle steder, de klassiske gamle klinker med lygter/blomster var åbenbart blevet for skæve. Til sidst fik vi en lækker middag på Café Ultimo. En herlig start på Bededags-ferien.

Lignende indlæg:

Styr på

Så er der vist ved at være lidt mere styr på tingene end der var for et par dage siden.

  • Vi fik tilkalde køleskabsmontør og repareret køleskabet, og selvom det var 10 dage siden at garantien udløb, så sendte de alligevel regningen til køleskabsproducenten i stedet for at lade os betale. Flinke folk.
  • Vi har endevendt soveværelset, støvsuget hver en sprække og vasket gulvet grundigt – og ikke fundet væggelus. De skulle iflg. Statens Skadedyrslaboratorium være 4-5 mm store, så dem skulle man kunne se hvis de er der. Det må være en eller flere lopper som driller mig – og de kan ikke trives i/hos mennesker i længden, så det burde stoppe af sig selv.
  • Mads har fået bestilt en ny cykel og venter i skrivende stund på at forretningen i Roskilde bliver færdig med at bygge den til ham.
  • Naturgasfyret er efterset og det blev ikke fundet noget galt. Nu kan vores serviceaftale med HNG starte.
  • Mads har fået sit ur tilbage fra urmageren. Det var en pakning i uret der var knækket, det må den have været allerede da han fik det. Så alt er godt igen.
  • Billetter ER bestilt til premiere på Flammen og Citronen på fredag. Desværre var vores yndlingspladser på bagerste række udsolgt, så det bliver næstbagerste række – men det er stadig utrolig charmerende at være i Reprisen i Holte
  • Jeg tog endnu en arbejde-hjemme-dag tirsdag før påske, og efter frokost cyklede jeg lige en tur ned til Virum Torv og købte ind til påske. Vi er nu nået til Påskedag uden at sulte.
  • Jeg fik lavet krukken med løgplanter og lidt stedmoderblomster og kørte i ly af mørket over med den til vores vennepar med baby’en søndag aften. Jeg tror de blev glade for den.

De andre ting gælder stadig, men nu er der mindre på listen. Til gengæld er der kommet nye ting til, så jeg skal have lavet aftale med Heidi om shopping i Næstved, wii-spilleaften med Margit og Jacob og jeg vil også gerne prøve at lave en pigeaften med Kirsten og Margit. På lørdag kommer Mads’ ene søster med familie og spiser. Jeg har på fornemmelsen at det bliver en socialt og hyggeligt forår.

Lignende indlæg:

Hvad lavede du på den første forårsdag?

Jeg har som resten af Danmark/Sjælland/København nydt det der lignede årets første forårsdag. Jeg har plantet de sødeste blå og lyseblå stedmoderblomster i forhaven og tørret vasketøj udendørs.

Jeg har været på planteskole og købe så-jord så vi kan plante chilifrø i minidrivhus i vindueskarmen. Faldt forårskåd for 2 store krukker til terrassen i baghaven, og de blev straks impuls-købt sammen med et lækkert stativ som vores 2 klematis’er kan klatre op ad.

I går åbnede de gule krokus sig, og vintergækker, erantis og dorothea-liljer står allerede i fuldt flor. Jeg glæder mig rigtig meget til at se de mange grønne blade fra løgvæksterne i de kommende måneder.

Lignende indlæg:

Forår

Det er dejligt hvert år – forår, uhm! Det er så dejligt at følge med i – så kommer der vintergækker, så er der krokus, påskeliljer – hvornår kommer mine nylagte tulipaner? Jeg nyder det til fulde. Vores chili-spirer er nu blevet store, og jeg har priklet ca 35 små planter om i større potter, hvis de alle bliver store og blomstrer, så er der nogle venner og familie der bliver overdænget med chiliplanter. En masse andre projekter trænger sig på i haven og med huset, det er rigtig dejligt at kunne have sådan en indflydelse på sine omgivelser, man bestemmer bare helt selv når man har eget hus.

Påsken ligger foran os med 5 dejlige fridage. På fredag tager vi et lille smut til Oslo – som tidligere passagerer på DFDS Minicruise fik vi et tilbud vi ikke kunne afslå. Ellers byder tiden på familiehygge.

Lignende indlæg: