Som teenager var det mit fritidsjob at gå tur med en hund. Fra jeg var 13 til jeg var 19 år kom jeg hos en ældre dame og hjalp hende med diverse ting, herunder gåtur, leg, fodring og pelspleje af hendes dame-schæfer Karo. Det gav mig (blandt meget andet) en endnu større kærlighed til hunde og et dejligt venskab med en skøn hund.

Da jeg flyttede hjemmefra boede jeg i mange år alene, arbejdede fuld tid og uddannede jeg mig om aftenen. Jeg tænkte ikke så meget på at anskaffe mig en hund i den situation, jeg følte ikke at jeg kunne give en hund et godt liv. Jeg passede dog andres hunde og var gode venner med hundene i området.

Nu bor jeg i et rækkehus med have, er færdig med at uddanne mig og vi er 2 voksne mennesker om opgaverne. Vi har endda købt sommerhus og ny bil med det i baghovedet, at vi en dag gerne vil have hund. Vi er med andre ord meget dedikerede til at få hund. Vores livsstil er også ved at ændre sig hen imod det mere afdæmpede, hvor vi ikke rejser så meget, ikke går så meget ud og ikke får så mange gæster mere. Alt sammen gode rammer, som gør at det ikke bliver mere oplagt at få hund – ikke før vi bliver pensionister i hvert fald. Heldigvis deler min mand min passion for hunde, og da jeg for nylig har skiftet job og fået en overkommelig transporttid, er vi begyndt at overveje seriøst hvordan det kunne lade sig gøre for os at få hund.

På trods af de på mange måder perfekte rammer, er der éen stor udfordring: vi er nødt til at lade en hund være alene hjemme mens vi går på arbejde. Det må der være hverdag for masser af hunde i Danmark hver dag, men det er noget vi er nødt til at forholde os til. Vi er naturligvis indstillet på at give hunden masser af opmærksomhed, nærvær, motion og kærlighed når vi er hjemme, men vi er nødt til at passe vores arbejde.

Den mest almindelige måde at få hund på i min verden, er ved at finde en hunderace man synes om og så anskaffe sig en hundehvalp af den race. Det er på mange måder også det jeg helst vil selv, da jeg forestiller mig at det er en god måde at opbygge tillid, gode vaner, lydighed og venskab med hunden. Jeg har bare svært ved at forestille mig hvordan jeg skal klare at skabe en tryg start i den nye familie for en 8 uger gammel hvalp, når vi begge har fuldtidsjob. Man kan selvfølgelig planlægge det sådan, at man tager noget ferie i forbindelse med at hvalpen ankommer, men uanset om det er 3, 4 og 5 uger ferie så skal man jo tilbage på arbejde bagefter.

Tænk hvis nu det ikke lykkes at lære hvalpen at være alene hjemme? En yderst ulykkelig situation for alle parter. Dette skrækscenarie har fået os til at tænke på om det måske var en bedre mulighed at anskaffe sig en voksen hund. Når vi passer min fætters hund, ved vi at hun er vant til at være alene hjemme om dagen. Vi tager på arbejde med god samvittighed, og når vi kommer hjem leger og hygger vi med hunden, og vi har bestemt ikke følelsen af at hun lider nogen nød af den dagsrytme. Hvis nu man kunne finde en hund, hvor man vidste at hunden kunne leve med den hverdag, var man udover den usikkerhed.

Derfor har vi idag været på besøg hos Dyreværnets Internat i Rødovre. De tager imod hunde med mange forskellige baggrunde, dels hunde som er fundet strejfende rundt, dels hunde som fjernes fra hjem hvor de ikke har det godt, og endelig kommer også familier og afleverer hunde de ikke kan overkomme. At adoptere sådan en hund vil være en god gerning som kan forhindre aflivning. Både min mand og jeg har et stort hjerte for hunde og kan godt lide mange forskellige slags hunde, så måske dette var en god måde for os.

Vi gik en tur langs burene med hunde og så nogle af de hunde vi havde set på hjemmesiden, men der var meget travlt så vi kunne ikke komme til at tale med nogen af de ansatte. Da vi kom tilbage et par timer senere fik vi lejlighed til at snakke med nogen om denne måde at få hund på. Dyreværnets medarbejdere taler naturligvis dyrenes sag, og de gjorde det hurtigt klart at mange af deres hunde har alene-hjemme-problemer og de ikke vil overlade sådan en hund til en familie der er væk hele dagen, uden at der er planlagt et træningsforløb hvor der arbejdes med det.

Vi ville nu aldrig lægge billet ind på en hund som man ved har alene-hjemme-problemer. Der er flere af de hunde der har været annonceret, som iflg. beskrivelsen godt kan være alene hjemme. Så jeg tror stadig at der kunne være en mulighed. Men det er ikke nær så nemt at planlægge, for det er mere en her-og-nu-ting at få en hund fra internat. Hundene finder nye hjem i løbet af 2-4 uger, og ingen ved jo hvilke hunde der kommer ind på internatet, så det er noget med at kunne slå til når den rigtige hund er der. Når man ikke kan planlægge, er det ikke så nemt at kunne have nogle ugers ferie fra arbejde til at tage imod det nye familiemedlem. Dermed er der ekstra høje krav til at hunden kan passe ind i vores hverdag.

Samtidig er der jo også risici ved at købe en hund fra internat. Det kan være svært at vurdere hundens personlighed når den står i et bur og gøer sammen med en masse andre hunde. Det må være en meget stresset situation at være på internat, og ofte kommer hunden jo lige fra en traumatisk oplevelse. På mange måder køber man ‘katten i sækken’ – man ved nok ikke helt hvad man får selvom der er tale om en voksen hund.

Måske skulle man alligevel overveje en hvalp?

Puh, det er svært. Det er her jeg – i skæmt – plejer at ærgre mig over, at der hverken findes barselsorlov, økonomisk statstilskud, fri ved første sygedag eller offentlig finansieret pasningsordning til hunde, selvom det kunne virke lige så nødvendigt som med menneskebørn.

For mig har det heldigvis primært været gode ting der er sket, selvom der også har været omvæltninger i mit 2011. Allerede 3 dage inde i året fik jeg en fornemmelse af at 2011 skulle blive MIT år. Og det blev det på flere måder.

Nyt job

Efter i hele 2010 at have søgt job, søgt job og søgt job uden noget resultat, og tilmed set min mand og 2 nærmeste venner gafle lækre jobs efter kun en enkelt ansøgning, håbede jeg at 2011 skulle blive året hvor jeg slap af med min daglige transporttid på 3 timer. Midt på året blev det virkelighed, og jeg fik et drømmejob med højere løn, bedre vilkår og endda i cykelafstand fra mit hjem. En kæmpe succes, som jeg stadig glæder mig over. Endelig!

Oplevelser

Der sker jo mange ting i løbet af et helt år, og jeg har haft en masse oplevelser i 2011:

• Jeg har været på bilferie for første gang som voksen.
• Vores lokalområde fik besøg af VM i landvejscykling, og det var spændende at have sådan en verdensbegivenhed helt tæt på.
• I efteråret fyldte jeg 40 år, og det fejrede jeg på min helt egen måde.
• Jeg har fået 2 nye katte-venner.
• Jeg måtte indse at jeg skal leve med en rød regering i en tid.
• Jeg har været på Langeland.
• Det blev til flere gode arrangementer i netværket af frivilligt barnefri, hvoraf jeg selv arrangerede det ene, og vi havde mange gode debatter online.
• Værdikuponer købt på Downtown og andre tilbuds-sites gav også en masse dejlige gastronomiske oplevelser med min mand, mine forældre og svigerforældre.
• Et værdikuponbesøg på indisk restaurant 2. juli betød evakuering i bare tæer med kun en forret i maven.
• Jeg gik over til smartphone.
• Det løbende projekt med at opdatere vores hjem har budt på ny seng og nyt spisebord samt udendørs betonfornyelse af skorsten og dørtrin.

Styr på prioriteterne

2011 blev også året hvor jeg blev mere bevidst om mine egne grænser. Inspireret af teorien om positiv psykologi valgte jeg at koncentrere mig om de mennesker og aktiviteter som gør mig glad, og lade være med at bruge så meget energi på dem som gør mig ked af det. Jeg begyndte at twitte om de ting jeg er taknemmelig for, og prøvede at lade være med at brokke mig så meget. Jeg synes det har gjort mig mere glad og tilfreds med mit liv.

Jeg øver mig i at sige min mening mere direkte, og jeg er også begyndt at sige mere fra. I den virtuelle verden har det bla. afstedkommet vrede kommentarer på min blog, hatemail og diskussioner på Twitter, og det har også givet nogle sammenstød på det personlige plan. Det er hårdt ind imellem, men det føles rigtigt at turde stå ved sine holdninger og sig selv.

Da jeg forlod mit tidligere job fik jeg i afskedsgave et gavekort til en boghandel, og for det købte jeg bogen ‘Mit liv som mundlam‘ af Majse Njor. Den handler netop om at lære at sige fra, og jeg glæder mig til at læse den, så jeg kan arbejdere mere med den side af mig selv.

Det nye år

I 2012 håber jeg fortsat at kunne høste frugterne af 2011′s store succes; det nye job. En mere ukompliceret og behagelig hverdag med mere nattesøvn og bedre kost skulle gerne resultere i mere overskud til at leve livet. Jeg ved allerede nu, at jeg skal på wellness/gourmetophold i Jylland, til Elvis-koncert og spise frokost på en god restaurant – disse er nemlig gaver jeg har fået til fødselsdag og jul, og som bare ligger og venter på at blive oplevet.

En anden ting jeg ved der skal ske i 2012 er, at mine forældre flytter ‘hjemmefra’. De har købt en lejlighed og skal i foråret forlade det hus som de har boet i i næsten 30 år, og som var mit barndomshjem fra jeg var 10 til jeg var 20 år. Jeg vil gøre mit bedste for at støtte dem og hjælpe dem med det praktiske, så det bliver en god oplevelse for dem.

Ellers vil jeg fortsætte med at vende blikket indad og arbejde med mig selv – med psykisk og fysisk sundhed. På min ønskeseddel i 2011 var en yogamåtte, fordi jeg gerne vil igang med at lave De 5 Tibetanere. Jeg håber at dette fokus fortsat kan give mig nye perspektiver på livet og lade mig møde nye spændende mennesker.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!

Dag 1: Umami

Fødselsdagsfejringen startede allerede dagen inden min fødselsdag. Sammen med min mand, min far og min veninde fik jeg lørdag aften alle tiders oplevelse på Restaurant Umami. Vi parkerede lige udenfor døren og startede med cocktails i loungen. Her fik jeg gaver af min veninde, en smuk vase og en hund. Ja altså, ikke en levende hund, men en skøn hund syet i lækkert læder.

Derefter blev vi fulgt op til vores bord. Jeg har aldrig været på sådan en rigtig dyr restaurant før, og jeg skal love for at man godt kunne mærke at vi var oppe i en helt anden klasse. Vi valgte alle deluxe omakase-menu; en tasting-menu hvor køkkenet bestemmer hvad man skal have at spise. Det virkede oplagt at lade sig overraske i dette spændende ukendte miljø. Vi fik dyreryg, havbars, hummer, and, sushi og valnøddeis med sandkage/kandiserede nødder/havtorncoulis.

Alt var utrolig lækkert, smagen var enorm og servicen var helt perfekt. Måske er det fordi jeg ikke er vant til cocktails før maden, men hele oplevelsen var næsten drømmeagtig, og jeg gav mig hen til en helt fantastisk oplevelse sammen med mine kære.

Dag 2: Boller og lagkage

Så oprandt selve dagen: min fødselsdag. Tyve-elleve tyve-elleve var datoen, og jeg blev 40 år gammel. Min mand bød på en kæmpe buket røde og hvide roser, et glas juice og gaver fra morgenstunden. Han havde købt en lækker smartphone til mig, og så havde han arrangeret et gourmet-wellnessophold for ham og mig på et lækkert hotel i Jylland på vores bryllupsdag.

Den søde nabodame kom ind med en flot kurv med godter og sagde tillykke. Hun havde skrevet et lille kort, og jeg blev lidt vemodig da jeg så at hendes håndskrift lignede min mormors.

Midt på dagen kom mine forældre og min onkels familie til sandwich, boller og lagkage. Jeg fik blomster og gaver i massevis: vase, nøgleskab, chokoladefondue og gavekort. Nu kunne vi nyde godt af vores nye spisebord, som med 3 plader i kan trækkes ud til at rumme 12 personer.

Vi havde bestilt sandwich og kager hos Grannys House i Søborg, og det fortrød jeg ikke. Othello-lagkagen var klassisk og med den mest velsmagende creme jeg nogensinde har smagt. Passions-kagen var syrlig og aromatisk samtidig med at chokolademoussen gjorde den blød. Og sandwich’ene med laks og kylling/bacon fik hurtigt ben at gå på, lækre og indbydende som de var.

Undervejs fik jeg et opkald fra min bror i Californien, som tidligere på ugen havde sendt mig gavekort til sushi og blomster.

Det var en skøn eftermiddag med familien. Af geografiske årsager er det denne del af familien jeg ser mest regelmæssigt. Det er altid dejligt at se mine søde fætre og deres familier. Jeg nyder også at se min onkel og tante. Af en eller anden grund giver det mig noget særligt at være sammen med mennesker som har kendt mig hele mit liv.

Dag 3: Dagen derpå

Jeg vidste at jeg ville være træt ovenpå en weekend med så mange oplevelser, så jeg havde taget fri i går, dagen efter min fødselsdag. Og hvor kan jeg bare ikke sige det nok: man burde tage fri på en mandag noget oftere. Som jeg dog nød at stå op i ro og mad, sætte mig i min sofa og vågne stille og roligt, mens alle andre knoklede afsted på arbejde. Jeg så rundt på de i alt 4 buketter i min stue, så lidt morgen-fjernsyn og ‘legede’ med min nye smartphone.

Da jeg var vågnet helt tog jeg søndagsavisen, som jeg ikke havde haft tid til at læse dagen før, og spiste et par af de hjemmelavede fødselsdagsboller til morgenmad.

Ved middagstid cyklede jeg til Lyngby for at se på butikker. Jeg fik brugt de 2 gavekort jeg havde fået dagen før: årsklokke, køkkenvægt, æggebægre og kogebogsholder. Jeg spiste frokost på en café. Det nåede at blive mørkt før jeg kom hjem igen og mødtes med min mand, som havde været på arbejde den dag.

Dag 4: Tilbage på arbejde

I dag var det så tilbage til hverdagen. Men fejringen var ikke helt slut.

Da jeg kom på arbejde var der flag over det hele på min plads og alle sagde tillykke. Min chef inviterede afdelingen til morgenmad, hvor jeg fik gaver fra både kollegerne, personaleforeningen og firmaet: æggebægre, bog om Dirch Passer og gavekort til en frokost for 2. Der var endda en håndskrevet hilsen fra direktøren og formanden for personaleforeningen.

I mit nye firma fejrer man runde fødselsdage ved at kantinen laver en lagkage som serveres i forbindelse med frokosten, så jeg kunne nyde den lækreste chokolade-lagkage med friske bær sammen med mine kolleger efter maden.

Det var faktisk en ret fin dag på arbejde. Jeg var rørt over at så mange ønskede mig tillykke selvom de ikke kender mig så godt endnu. En medarbejder fra HR kom ned og sagde personligt tillykke, selvom hun også at havde sendt en tillykke-mail, og kollega fra en anden afdeling sendte mig flot mail med tillykke-grafik selvom jeg kun har talt med hende 1 gang.

Og som om det ikke var nok! Da jeg kom hjem fra arbejde lå der en pakke mere til mig. Jeg var et stort spørgsmålstegn da jeg åbnede den, for jeg synes jeg havde hørt fra alle. Men det havde jeg åbenbart ikke. Min bankmand sendte mig en kæmpe æske chokolade med de bedste hilsner.

Alt i alt har det været 4 fantastiske dage med overvældende oplevelser og opmærksomhed. Jeg har ikke gjort så meget ud af min fødselsdag siden jeg blev 30 år. Jeg er glad for at jeg gjorde det på denne måde. Det gav mig en fantastisk følelse af samhørighed, og så bliver jeg mindet om at der trods alt er mange der holder af mig.

Nu er jeg færdig med at tænke over hvordan jeg vil fejre min 40 års fødselsdag. Det bliver en kombination.

En af de ting jeg allerbedst kan lide i hele verden, er at gå ud og spise noget dejlig og spændende mad med folk jeg holder af. Så jeg har valgt at invitere mine helt nære til en lækker middag på Restaurant Umami lørdag aften, dagen før fødselsdagen. Vi mødes i baren, hvor jeg tror jeg skal smage den famøse cocktail Ginger Passion, som lyder helt fantastisk. Og derefter skal vi have noget lækkert at spise. Måske Omakase-menu, hvor kokken egenrådigt bestemmer hvad man skal spise. Temaet er japansk, og sushi er en del af repertoiret.

På selve fødseldagen, som er en søndag, har jeg inviteret den nærmeste familie hjem til mig. Her bruger jeg ordet ‘nærmeste’ i geografisk forstand, idét jeg har inviteret den del af min familie, som bor i en afstand, hvor jeg tør håbe på at de gider at køre til Virum for en eftermiddag. Det er min morbrors familie i Næstved som er inviteret til sandwich, boller og lagkage hjemme i Virum.

Jeg bager selv bollerne, og så bestiller jeg sandwich og nogle fine lagkager hos nogen professionelle, måske Grannys House i Søborg. Egentlig elsker jeg selv at lave lagkager, men jeg må også erkende, at jeg kan få stresset mig selv ret meget, når jeg skal have huset fuldt af gæster. Og så gælder det om at uddelegere det man kan.

Jeg er overbevist om at at fejring på denne måde er den bedste måde for både mig og for festen og gæsterne. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til en gourmet-oplevelse og noget familiehygge med nogle af de mennesker der gør mig allermest lykkelig.

Min mand og jeg har fået ny bil. Den gamle bil købte vi fabriksny for 5 år siden, og i år synes vi at der var begyndt at være lidt mange reparationer. Faktisk har vi haft 2 driftstop i år – begge gange lige inden vi skulle afsted på ferie. Det har været en rigtig god bil og vi har været meget glade for den, men der er jo sket meget med biler de seneste år, og vi var også begyndt at tænke på de mere miljøvenlige biler der findes på markedet.

Nu har vi købt en ny bil. Vi har holdt os i Seat-familien, for de har sådan nogle lækre miljøvenlige biler som hedder Ecomotive. Egentlig gik vi ind for at se på en Seat Ibiza Stationcar, som kører 29,4 km/l. Men da vi “ved et tilfælde” kom til at sætte os ind i en Seat Altea var vi solgt. Der var simpelthen så god plads og den var så godt indrettet, at den lige passede til os. Udover miljøhensynet er det nemlig også blevet en parameter for os at der kan sidde voksne mennesker på bagsædet, så vi kan have f.eks. vores forældre med. Prismæssigt lå de 2 biler endda ikke så langt fra hinanden pga. forskel i udstyr (med den mindre bil ville vi skulle tilkøbe en del ekstraudstyr for at kunne få den indretning vi vil have). Og det er stadig en Ecomotive, der kører 22 km/l. og er A-mærket.

Vi købte altså en Seat Altea Ecomotive og fik den leveret for et par uger siden. Modellen der stod i udstillingen var spritny og matchede vores ønsker fuldstændig, både hvad angår farve og udstyr. Så den fik vi lov til at købe, selvom det betød at forhandleren så ikke havde en Altea at vise frem længere. Der er lang leveringstid på biler i øjeblikket, og vi kunne se frem til en ventetid på ca. 3 måneder hvis vi ville have en anden fabriksny bil, så på den måde var det også heldigt.

Nedenfor billeder af hhv. den gamle og den nye bil. Den gamle kaldte vi konsekvent for Yb pga. nummerpladen. Vi har endnu ikke fundet et godt navn til den nye – er der nogen der har nogle idéer? Nummerpladen starter med EW.

Både min mand og jeg har som børn været på bilferie i Tyskland, så det var lidt af nostalgiske årsager at vi valgte denne ferieform i år. Mine minder om bilferie fra 1980′erne indebærer noget med at tælle og registrere tyske nummerplader og en masse underholdning på bagsædet. Af en eller anden grund kan jeg slet ikke huske noget om timelange bilkøer, hvor det står helt stille og ens medtrafikanter er nødt til at stå ud af bilerne og tisse direkte på motorvejen, fordi de ikke kan holde sig længere.

På alle 4 køredage oplevede vi kø som forsinkede os adskillige timer, nogle dage dog værre end andre. Jeg må indrømme at det var en udfordring for min tålmodighed. Især det med at stå helt stille og ikke kunne se hvad der sker var meget frustrerende, og hvis ikke jeg havde haft et par spil på min mobiltelefon tror jeg at jeg var blevet skør. Mage til spild af tusindvis af menneskers tid har jeg sjældent oplevet – det er så utrolig ueffektivt. Jeg ved godt at der er gode grunde til at køen opstår, men resultatet er godt nok meningsløst. Det i sig selv kan godt få mig til at afvise bilferie som en ferieform fremover.

Selve indholdet af ferien var fint. Vi havde en overnatning i Harzen på vej ned i Tyskland, hvor jeg havde lejlighed til at se det miljø hvor min mand boltrer sig hver Kr. Himmelfart med sine mountainbike-venner. Vores endelige destination var Assmannshausen ved Rhinen, tæt på den store turistby Rüdesheim hvor min svigerfamilie i mange år har været forbi på deres campingsvognturné i Europa. 2 af familierne havde da også valgt at lægge vejen forbi i år, så noget af ferien handlede om at hænge ud med min mands familie. Ellers fik vi besøgt forskellige byer i området, både store og små, og vi fik også set et skønt kloster og en borg med overdådige rosenbede. Ialt 3 hele dage havde vi i Rhin-området, hvor vi boede på et hyggeligt hotel med dansktalende ansatte.

Da turen gik hjemad, kørte vi på en søndag. Det var en fordel, fordi der ikke kører lastbiler på motorvejene om søndagen. Vi slap dog ikke helt for kø, og da vi nærmede os vores overnatningshotel udenfor Hamborg endte vi med at køre fra motorvejen og tage hovedveje det sidste stykke – et valg som vi blev glade for og er sikre på har sparet os for en del tid. Den sidste overnatning var på et moderne internationalt ‘Business Class’ hotel, en sjov oplevelse efter at have tilbragt ferien i klassiske turistområder. Her kunne man tale engelsk (jeg havde ellers udfordret migselv med at prøve mit skole-tysk af så godt jeg kunne, men jeg kom lidt til kort med mit ordforråd af og til, og så føles engelsk pludselig som et modersmål) og man kunne betale med kreditkort. Aftenmåltidet var en skøn tapasbuffet – noget vi heller ikke havde set i Rhinland eller Harzen.

De sidste par år er vores rejser primært gået til Spanien, henholdsvis Mallorca og Gran Canaria. Efter at have stiftet bekendtskab med Spanien som et komfortabelt rejseland er der en række ting der adskiller  sig ved at rejse i Tyskland:

• Det med kreditkortene er nok det som undrer mig mest – at man ikke kan betale med kreditkort på alle restauranter og hoteller synes jeg er meget mærkeligt. Det føles helt old-nordisk at skulle bære rundt på så store kontantbeløb.De steder jeg har været i Spanien har jeg kunnet brug kreditkort på alle hoteller, butikker og restauranter. Her havde jeg troet at tyskerne var lige så velorganiserede.
• En anden ting som falder i øjnene er de menukort man præsenteres for. Hvor spanierne har tilpasset menukortene til en vis grad til gæsternes smag, har tyskerne holdt fast i deres egen traditionelle mad: schnitzler og anden stegt mad. Det er dejligt med deres Pfifferlinge-menuer (kantareller), men efter et par dage længtes jeg sådan efter grøntsager, at jeg var dybt taknemmelig da svigermor inviterede på et hjemmelavet måltid i campingvognen med 3 slags grøntsager.
• Til gengæld er det tydeligt at tyskerne har et andet forhold til deres husdyr. De holder tilsyneladende meget af deres hunde, og butikkernes udvalg af mad og udstyr til hundehold er imponerende. Svigerforældrene havde deres dejlige eurasier med, og her kunne vi se at tyskerne var meget interesserede i at komme til at hilse på hende og virkede meget kærlige. Det ser man slet ikke i Spanien, her lusker hundene bare rundt for sig selv og der virker slet ikke til at være den samme omsorg og interesse for dem.

Alt i alt sidder jeg tilbage med en brugt ferie med mange gode oplevelser, men også med visse irritationsmomenter. Efter at have haft mange flyrejser de sidste par år havde jeg lyst til noget andet, fordi jeg synes det er stressende at flyve: man skal møde op mange timer i forvejen og vente en hel masse, der er 1000 regler for pakning af bagage og håndbagage, og man sidder som sild i tønde i flyet. Når man rejser i sin egen bil eliminerer man mange af disse stressfaktorer, men man får så tilgengæld nogle andre, primært i form at bilkøer.

Hvordan ferieformen skal være fremover aner jeg ikke. Heldigvis har vi vores dejlige sommerhus, som ikke indebærer nogle af disse stressfaktorer eller frustrationer. Til gengæld har jeg altid en lyst til at se noget nyt, så mon ikke vi skal ud på noget ture også fremover? Der er stadig meget af Danmark jeg ikke har oplevet, f.eks. har jeg aldrig været på Bornholm. Måske en ferie i Danmark er et godt alternativ.

I første omgang tænker jeg over hvem jeg gerne vil fejre det sammen med. Der er mine nærmeste: min mand, mine forældre, min veninde. Og så er der bekendte og familien iøvrigt. Min totale familie er spredt over både flere dele af Danmark, forskellige lande og sågar kontinenter, og det gør det lidt kompliceret at invitere dem alle. Når folk kommer langvejs fra, har jeg mest lyst til at byde på mere end et enkelt måltid. Dertil kommer spørgsmålet om rejsen og indkvartering.

Så er der tankerne om hvordan det skal fejres. Skal jeg holde noget hjemme, eller skal jeg finde et sted at holde det? Jeg har både overvejet selskabslokaler, restauranter, hoteller – jeg har sågar overvejet rejser til New York, Miami eller et sted i Europa. Det kommer selvfølgelig også an på hvem der skal med.

Jeg er ikke nået til nogen konklusion endnu. Det er selvfølgelig vigtigt for mig, at fejringen bliver på en måde som jeg godt selv kan lide. Men samtidig vil jeg også gerne tage hensyn til dem jeg skal fejre dagen sammen med. Da jeg blev 30 år inviterede jeg hele min familie til frokost, og dagen efter alle mine venner til brunch. Nu 10 år efter er der sket en masse. Jeg har færre venner, familien er blevet større og jeg bor i en mindre bolig. Og jeg er selv blevet 10 år ældre.

Jeg skal lige tænke lidt mere før jeg er klar til at beslutte noget.

Bilen er købt fra ny og vi har nu haft den i 5 år. Der har aldrig været noget galt med den. Men pludselig ville den ikke starte. Vi måtte have Falck ud og forsøge at hjælpe, men de kunne heller ikke gøre noget, og så måtte de jo køre bilen på værksted.

Vi valgte det nærmeste værksted af praktiske grunde, et værksted vi ikke har prøvet før. Desværre havde de for mange opgaver og for få medarbejdere lige i den uge, og de kunne ikke nå at se på YB inden påsken. En lånebil fandtes ikke, men man kunne leje en bil til en betragtelig pris.

Til hverdag bruger vi ikke vores bil så meget. Min mand cykler hele vejen til arbejde, og jeg bruger en kombination af el-cykling og offentlige transportmidler. Indkøbsmuligheder har vi både i gå- og cykelafstand, så i modsætning til mange familier lammer det os ikke vores hverdag, at bilen pludselig ikke vil køre. Men når det kommer til fritid og ferie, så bruger vi bilen: til at køre i byggemarked, komme på besøg hos familie og til at komme i sommerhus. Og det var jo netop planen for denne påske.

Mange overvejelser gik igang, og vores familier tænkte også så det knagede. Vi havde ikke lyst til at blive hjemme og dermed både undvære 5 skønne påskedage i sommerhuset og 2 familiesammenkomster. Vi fik tilbud om at låne forskellige biler, men det var alligevel ikke optimalt. Der er ikke mere end 45-50 km. til sommerhuset fra vores hjem, og vi fandt ud af at det kunne lade sig gøre at komme derop på samme måde som når vi skal på arbejde: min mand kunne cykle hele vejen, og jeg kunne kombinere el-cyklen med offentlig transport.

Jeg har heldigvis et stort udvalg af cykelkurve og -tasker til min el-cykel, så ved hjælp af 2 cykeltasker på siden af cyklen, en kurv foran og en bagpå, kunne jeg faktisk have det meste af det vi ønskede at have med i sommerhus (tøj, mad, bøger osv.). Mads tog en rygsæk med sit eget tøj på ryggen og cyklede nordpå, da han kom hjem fra arbejde. Og jeg kørte med al min oppakning til Holte Station og tog S-toget til Hillerød, hvorfra jeg kunne tage en lokalbane til Gilleleje. Derfra er der kun nogle få km. hen til sommerhuset, faktisk cyklede jeg kun ialt 7 km på den tur. Det tog lidt under 1,5 time – kortere tid end det tager mig at komme på arbejde. Det var en rigtig dejlig følelse at kunne klare sig derop helt uden brug af bil, så føler man sig virkelig uafhængig.

Det lykkedes altså at komme i sommerhus uden bil. Vi kunne også nemt købe ind ved hjælp af cyklerne, og i det skønne vejr var det faktisk meget hyggeligere end at futte rundt i bil. Derfor kunne vi også nemt holde fast i vores planer om at invitere mine forældre på påskefrokost, og det blev en rigtig hyggelig Langfredag.

Desværre måtte vi opgive påskefrokosten med Mads’ familie. Den skulle foregå på en campingplads i Nykøbing Sjælland. Når man har bil virker det så nemt lige at køre fra Gilleleje til Hundested og tage færgen over. Men hvis man er henvist til cyklen og offentlige transportmidler er det knap så enkelt. Afstandene er for store, og infrastrukturen er ikke indrettet på at man rejser den vej på tværs. Lokalbanerne kører kun 1 eller 2 gange i timen, og man ville skulle en kæmpe omvej – alt i alt ville det tage os mindst 3 timer hver vej. Når man tænker på at vi til daglig bor 15-20 minutters kørsel fra hinanden er det jo lidt absurd.

Vi var afsted på cyklerne hver dag – enten for at købe ind eller bare for at få en is på havnen, og ellers var vi hjemme i sommerhuset, hvor vi nød vejret, haven og huset. Hvis vi havde haft bil havde vi nok fået alle mulige idéer om at køre i byggemarkeder eller på planteskole, men fordi vores rækkevidde var mere begrænset fik vi faktisk slappet noget mere af. Vi levede i nuet og var nærværende – nød solen, varmen, fuglenes sang og tulipanerne som sprang ud, og vi fandt ind i en langsommere rytme ligesom da vi holdt sommerferie i sommerhuset i sommers. Man kan roligt sige at intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

På den baggrund er det jo ikke særlig sjovt at være en storesøster. Og det er jeg. Jeg tror at jeg i mange år har haft en form for skyldfølelse over at være den jeg er, og idag kan jeg godt føle at jeg har svært ved at stå ved min egen personlighed og holdninger, fordi jeg frygter at blive lagt for had af min familie – og alle mulige andre.

Når jeg tænker over disse ting, vender jeg ofte tilbage til bogen “Forstå dit ophav og bliv fri” af Kirsten Sørrig, der præsenterer Oluf Martensen-Larsens forskningsresultater vedr. søskende-relationer. Bogen har baggrund i 40 års forskning blandt 15.000 mennesker, og fortæller, at man i de forskellige søskende-roller finder en række træk som konsekvent går igen.

Storesøstre beskrives rigtig nok som dronninger med martyr-tendenser, men også som meget givende, lyttende og omsorgsfulde. Det trøster mig, at der også beskrives positive sider ved storesøstre, og de andre søskende-roller har sørme også både positive og negative træk som følge af deres position i søskende-rækken. Man kan til en vis grad konkludere, at man ikke kan ‘gøre for det’, når man har nogen af de træk som er et resultat af at være storesøster – eller hvilken som helst anden søskende-position.

Ved at være bevidst om disse ting, har jeg et udgangspunkt for at kompensere for mine dårlige sider. Men med årene er det også blevet vigtigt for mig at være tro mod mig selv. Jeg oplever tit at have en holdning, som jeg ikke tør udtrykke, fordi jeg ikke har lyst til at vise den side af mig selv. Det giver indre konflikter og en masse vrede, og det tror jeg ikke er godt. Det er en skræmmende men forløsende tanke på give efter for de sider af sig selv. Måske er jeg et lidt andet menneske end det jeg går og har et billede af?

Krise og utryghed

Jeg sluttede sidste år af med lidt dystre tanker om krise og arbejdsløshed, fordi Mads havde fået varsel om fyringer på sit arbejde. Denne bekymring slap vi heldigvis af kort inde i det nye år, da Mads fandt et nyt arbejde. Truslen var dog reel; fyringsrunden er blevet gennemført i slutningen af året, og når vi hører hvem som er blevet fyret, så lyder det som om Mads også kunne have været blandt de fyrede.

På mit eget arbejde har der også været krise, idét askeskyen i april måned gjorde at vi ikke kunne gøre vores arbejde i mange dage. Jeg var på et tidspunkt alvorligt bekymret for mit job, men koncernen offentliggjorde endnu et milliard-overskud ved regnskabsårets afslutning i efteråret, så helt galt gik det ikke.

Nye oplevelser

Året 2010 har for mit vedkommende stået i oplevelsernes tegn. Jeg har i år gjort en ekstra indsats for at komme ud og se og opleve noget – og gerne noget nyt. Jeg er blevet storkunde hos FOF og har været til foredrag om Blekingegadebanden, Brdr. Price og særligt sensitive mennesker. Det er også blevet til et par kurser i mindfulness, hvor jeg bla. har lært lidt om at meditere. Jeg har også været på Arken, set Skt. Hans-bål på Marienborg og til cykelløb i nærområdet, og i november gik jeg med til mit første blogtræf og mødte en masse nye mennesker.

Rejser

Der blev derimod ikke er så mange rejser at rapportere fra i år. I starten af året havde vi planer om at tage til Tromsø med min veninde, men det blev i første omgang udskudt pga fyringstruslen på Mads’ arbejde. Efter den utrolig lange vinter havde vi pludselig ikke så meget lyst til at tage en tur nord for polarcirklen, og vi besluttede i stedet at tage en uge til Mallorca. Vi havde en fantastisk tur i september, hvor vi bare nød solen og vandet – jeg tør godt sige at batterierne virkelig blev ladet op igen for os alle 3.

Sommerhus

En væsentlig grund til at vi ikke har rejst så meget i år, er selvfølgelig at vi har anskaffet os vores sommerhus. En del af de penge, vi ellers ville bruge på at rejse, skal nu gå til driften af dette lille hus. Det føles nu ikke så hårdt rent økonomisk at have sommerhuset – vi føler faktisk ikke at vi har mærkbart færre penge i hverdagen.

Til gengæld er glæden ved at have sommerhuset kæmpe stor! I 2010 har vi holdt både vinterferie, sommerferie og adskillige weekender i sommerhuset, og vi elsker det hver gang vi åbner døren og træder ind i stuen deroppe. I juni holdt vi en yderst vellykket familiefrokost med mine forældre, min morbror og hans kone. Alt var bare perfekt og vejret var super skønt, så vi havde en rigtig dejlig dag. Senere på året har vi også fejret min mors fødselsdag deroppe.

Det har dog ikke kun været fest; der bliver også ordnet nogle pligter deroppe. Huset og især haven var jo meget misligholdt da vi overtog det, og der har også i 2010 været en del ting som skulle ordnes. I foråret begyndte ukrudtet igen at spire, og vi indså at trods en masse timers arbejde med ukrudtsbekæmpelse måtte vi ned under fliserne på terrassen for at komme det helt til livs. Vi tog simpelthen alle fliserne op, fjernede rodnet, lagde ukrudtsdug og lagde alle fliserne igen – et kæmpe arbejde! Ved samme lejlighed lagde Mads en helt ny trappe fra terrassen ned i haven. I september malede vi huset og garagen med hjælp fra mine forældre. Nu står huset da også i en relativt god stand med kun få udestående reparationsarbejder tilbage.

Det nye år

Alt i alt har det været et dejligt år med en masse dejlige oplevelser. Jeg har forsøgt at tænke nyt og prøve at komme lidt ud af  mine sædvanlige cirkler ved at opsøge nye fora og nye oplevelser. Og jeg har dyrket mine nære relationer ved at have oplevelser sammen med mine yndlingsmennesker. Hvad det nye år byder på aner jeg ikke, men jeg går det i møde med optimisme og gå-på-mod.

Rigtig godt nytår til alle der læser med her!