Gennemse Tag

El-cykel

Links vedr. el-cykel

Debat og erfaringsudveksling:

El-cykling.dk Forum hvor el-cykelbrugere og også en repræsentant fra Fantombike ‘mødes’ og snakker om forskellige emner vedr. el-cykler

Sandheden om el-cykler – mit eget blogindlæg, hvor jeg beskriver nogle erfaringer, og hvor rigtig mange el-cyklister i kommentarfeltet har fortalt om deres erfaringer.

Trine Louise om El-cykel – en samling af mine blogindlæg vedr. El-cykel med fokus på erfaringsudveksling.

http://dinelcykel.dk – anmeldelser og test af elcykler, blandet med reklamer.

http://testguro.dk/elcykel-test-2015/ – reklamefinansieret test-site, som har samarbejde med visse forhandlere.

Diverse forhandlere:

El-cykel:

Bicyceparts – ombyg din almindelige cykel til el-cykel

Fantombike – en forhandler med rigtig mange forskellige mærker og mange års erfaring

Greenbike Aps – sælger elektriske ladcykler, både 2-hjulede og 3-hjulede

Toprobot – online forhandler, som også sælger plæneklipper- og støvsugerrobotter

Lån en el-cykel: http://otm-app.dk/testenelcykel/

Batteri:

Batteridoktor – reparation og fornyelse af el-cykel batteri

Batteri Service Nord – reparation og fornyelse af el-cykel batterier

Himex – reparation af el-cykel batterier

 

Lignende indlæg:

Pendlerstress

En af nyhederne på P4 en morgen i sidste uge var en historie om, at folk der pendler er mere udsat for stress end folk der ikke pendler. Metroxpress fortæller om en svensk undersøgelse, der viser at daglig pendling på mere end 1 time øger risikoen for det de kalder stresssygdomme med 50%.

Den historie rammer mig, da jeg selv er en af dem der bruger mere end 1 time på min pendel-tur til arbejde, og jeg føler bestemt også at det er en stressfaktor i min hverdag.

Det med at pendle har mange aspekter synes jeg. Man må sige at det har nogle store ulemper for både individet og samfundet, når folk bliver stress-syge af at pendle. Og så er det er jo også en betydelig miljøbelastning med al den transport. Derfor synes jeg at dagens nyhed bør få os som samfund og i de enkelte familier til endnu engang at tænke over, om det nu er så smart at indrette sig sådan.

Her i Københavns-området har der i mange år været så høje huspriser, at mange familier ikke føler at de har råd til den størrelse bolig de gerne vil have. De står med et valg imellem at bo i lejlighed eller et mindre (række)hus i Storkøbenhavn, eller i et større hus i provinsen. Mange flytter sydpå til Midt- og Sydsjælland eller sågar til Sverige, for at kunne bo i et hus der lever op til deres krav. 

I sådan en situation må man jo sige, at det er selvvalgt at havne i det her stressende pendlerliv. Det er de materialistiske krav til tilværelsen, som gør at familien indretter sig sådan – det er sjældent fordi der ikke er alternativer. Disse mennesker ofrer altså hensynet til eget helbred og miljøet til fordel for at få indfriet ønsker om størrelse på boligen.

Så er der selvfølgelig alle dem, som ikke kan finde job i nærheden af deres bopæl pga. samfundsstrukturer. Jeg tror at dette er tilfældet i visse dele af Fyn og Jylland. Her kan man ikke sige at folk selv er ude om det, og så må det være en vigtig samfundsopgave at sørge for god infrastruktur med offentlige transportmidler, så det ikke belaster miljøet så meget.

Jeg er selv en af dem, der selv har valgt at få længere transport. Ikke fordi jeg flyttede til provinsen, men fordi jeg for 3½ år siden sagde ja til et nyt job, som betød at jeg 3-doblede min transporttid. Indtil da havde jeg haft 12,5 km på arbejde, hvilket jeg klarede på en halv time med min el-cykel. Pludselig fik jeg noget længere, og turen tager mindst 1½ time hver vej, uanset hvilken kombination af cykling og offentlige transportmidler jeg vælger.

Man kan ikke sige at jeg fik en billigere eller større bolig af at få så langt på arbejde, men der var tale om en investering i at få et bedre arbejdsliv. Jobbet lød så spændende, at jeg troede at jeg ville kunne leve med den lange transporttid. Efter et halvt år var jeg rigtig træt af at komme hjem tidligst kl 17:30 hver dag, så jeg bad om at få nedsat min arbejdstid til 35 timer. Det kostede mig så nogle tusinde i månedslønnen, og ændrede ikke på de 3 timer jeg hver dag bruger på at komme til og fra arbejde.

Jeg kan godt mærke at det tærer på kræfterne. Det er desværre nødvendigt at bruge en kombination af offentlige transportmidler, så jeg bruger enormt meget mental energi på at holde styr på hvilke tog og busser der kører eller ikke kører. Samtidig forsøger jeg at holde el-cyklen kørende hele året. El-cyklen er min måde at få indarbejdet motion i min hverdag – uden cykelturen ville rejsen til arbejde tage lige så lang tid, og så ville motionen skulle foregå i de få fri timer jeg har efter arbejde. Jeg har brugt rigtig meget tid og mange penge på at få min hverdag til at fungere, så det stresser så lidt som muligt, belaster miljøet mindst muligt og så jeg stadig får motion.

Heldigvis bor jeg stadig så centralt, at der er teoretisk mulighed for at finde et job tættere på min bopæl. Jeg tror ikke at mine kolleger eller folk tæt på mig ville blive overraskede, hvis jeg en dag kommer og siger at jeg har fået et nyt job hvor jeg får kortere til arbejde. For jeg kan godt mærke, at sådan her kan jeg ikke fortsætte til pensionsalderen. Og nu er det også understreget af forskning at det er usundt.

Lignende indlæg:

Samler kampgejst

Jeg sidder og spiser frokost ved spisebordet sammen med min mand. Vi kigger ud i haven, hvor solsorterne, mejser, musvitter og rødkælken flakser rundt og spiser løs af den mad vi har lagt og hængt ud til dem. Det sner, og man kan ikke længere se de 20-30 cm dybe fodspor fra da jeg var ude med fugle-maden forleden.

Det er på sin vis ret flot med sneen; det er smukt som det ligger på de nøgne grene på træer og buske. Men sidste vinter sidder stadig i kroppen. En lang vinter, hvor der var sne i månedsvis. En vinter hvor jeg igen og igen måtte bruge 2-2½ time på at komme på arbejde og det samme hjem igen. Og en vinter hvor jeg pakkede mig ind i skibukser og 5 lag tøj på overkroppen og kæmpede mig på el-cykel fra Virum til Hellerup Station på cykelstier som var glatte og ujævne af sne og is. Det var en hård vinter, og jeg tager mig i at blive modløs af at se sneen vælte ned igen.

I år har jeg ellers gjort endnu mere for at klare vinter-hverdagen. Idag har min mand sat pigdæk på el-cyklen, og på min prøvetur på vejene i området gik det væsentligt bedre end sidst jeg var ude og køre i sneen. Jeg har også opgraderet på tøj-fronten. Men det ændrer ikke på, at jeg stadig er afhængig af at cykelstierne er ryddet, at togene kører og at busserne kører. Det er en frustrerende følelse at have den her pligt til at møde på arbejde uanset hvordan vejret er. Man SKAL bare finde ud af at komme på arbejde, lige meget om himmel og jord står i et og alle transportmidler svigter. Jeg skal også nok komme derud, men de dage hvor transporten har stjålet 4-5 timer af ens døgn synes man ikke at man får meget ud af dagen. Det er ret deprimerende. Ganske vist kan jeg arbejde hjemmefra af og til, men det er jo kun når der ikke er møder og andre ting på kontoret.

Det hjælper jo heller ikke på situationen, at det med snerydning af vejene er blevet en mere sjælden ting. Vores vej er en privat vej, som vi selv skal rydde for sne. Vi har så indgået en aftale med kommunen om at de alligevel kommer og rydder vejen for sne mod betaling. Det gør de bare ikke. I hvert fald ikke i et omfang, så vejen er synlig. Heller ikke vejene omkring os er ryddet, og da jeg var ude tidligere idag var INGEN cykelstier ryddet. Måske er det fordi det sner næsten konstant, men standarden er helt klart blevet forringet over de sidste par år. Det er nok krisetiderne og kommunernes dårlige økonomi der er årsagen, men spørgsmålet er hvad det koster samfundet at vejene ser sådan ud. Jeg tænker ikke så meget på bilerne, men cykler og fodgængere har en væsentlig højere risiko for at falde og slå sig – det må man kunne mærke på landets skadestuer. Jeg er også selv bange for at falde og brække en arm eller et ben.

I den uge der lige er gået har jeg været syg, så når jeg imorgen tidlig skal afsted på arbejde er det første gang siden den første snevejrsdag, hvor jeg sejlede rundt i 7. gear. Jeg kan mærke at jeg er nødt til at se det som en udfordring – jeg skal simpelthen i kamp med vinteren. Det gør mig næsten træt på forhånd at tænke på hver eneste dag som en kamp alene i forhold til transport til og fra arbejde. Men det er den eneste måde jeg kan tænke konstruktivt på det. Nu er jeg godt rustet med pigdæk og god beklædning – og i skrivende stund er min mand lige kommet op fra kælderen med en hjemmelavet støvleknægt der skal hjælpe mig med mine ellers meget genstridige støvler når jeg kommer hjem fra kamp. Det skal nok gå alt sammen. Det er det jo nødt til.

Lignende indlæg:

El-cykling i vintervejr

Så er vinteren kommet, og jeg er ved at få en idé om hvordan min nye el-cykel klarer sneen.

I onsdags begyndte det at sne, og inden da havde det regnet og blæst en del. Da min el-cykel står ude under carport-taget, var cyklen temmelig iset til torsdag morgen. Turen til Hellerup Station gik fint og uden problemer, selvom det var glat visse steder. Jeg kunne dog godt mærke at den nye cykel ikke har så brede dæk og så lavt tyngdepunkt som den gamle – den er knap så stabil. (Den gamle el-cykel havde batteriet lodret bag sadelpinden og helt ned til kranken, hvilket gjorde den til en stabil lille ‘traktor’ der aldrig skred ud; jeg cyklede turen fra Virum til Hellerup stort set hver dag hele sidste vinter.)

Da jeg skulle hjem fik jeg problemer. Det havde sneet uafbrudt hele torsdagen og cykelstierne var dækket af sne og smat. Min nye el-cykel har ikke gas-håndtag som den gamle, jeg vælger hvor meget motoren skal hjælpe på en skala 1-6. Jeg har den næsten altid på 6 (maximum), da jeg gerne vil hurtigt afsted. Men jeg fandt ud af at i glat føre et det ikke så god en idé – jeg fik kraftigt hjulspin da jeg skulle til at køre.

Jeg satte motorkraften ned til 2 og cyklede et par kilometer, da jeg synes at jeg havde problemer med at skifte gear. Jeg opdagede en dims der stak op ved gearskiftet på styret og ringede til min mand. Han mente at gearkablet måske var knækket, men sagde at det ikke var farligt. Det værste der kunne ske var at jeg endte i 7. gear. Jeg besluttede mig for at liste mig hjemad på el-cyklen – at finde et s-tog og prøve at få plads dér virkede næsten lige så uoverskueligt som at klar de sidste 8 km.

Jeg fortsatte med lav hastighed, men endte som frygtet i 7. gear, hvilket ikke var specielt optimalt i det glatte føre. Jeg kom hurtigt til at køre hurtigere end hvad godt var: når jeg skulle bremse op til et rødt lys skred jeg ud. Da jeg nåede til Lyngbys bykørsel med meget start og stop valgte jeg at stå af og trække cyklen, da det var for svært at styre når cyklen ikke kunne sættes i lavere gear. Alt i alt var jeg en time og et kvarter om en tur på 10 km som normalt tager mig 30 minutter.

Da jeg kom hjem, tog min mand cyklen ned i kælderen for at se på den, og det viste sig heldigvis at gearkablet ikke var knækket men kun frosset til.  Vi har snakket om at købe en ‘frakke’ til cykel, så den ikke fryser til i den slags vejr som vi har i øjeblikket, og så har vi fundet nogle pigdæk på nettet som vi bestiller. I løbet af nogle dage skulle jeg gerne være mere vinterklar med el-cyklen.

Lignende indlæg:

Nyheder om minoriteter

I den forgangne weekend har der været 2 historier i TV-Avisen om minoriteter som jeg tilhører, og som er i vækst. Det er en lidt blandet fornøjelse at se og høre sig selv som samfundsgruppe omtalt af eksperter og journalister.

Frivillig barnløshed

Lørdag bragte TV-avisen nyheden om at antallet af kvinder, der i en alder af 35 år ikke har fået børn endnu, er stigende. Det siger dels noget om at kvinder får børn senere, men også at flere og flere slet ikke får børn. Hvordan fordelingen mellem ufrivilligt og frivilligt barnløse er ved man ikke, men fremtidsforskere og andre eksperter mener at der er en tendens til at flere og flere vælger børn fra.

Det er mærkeligt at sidde og tilhøre den gruppe der tales om, og høre eksperter gætte på hvad grunden er til at jeg ikke vil have børn. For mit eget vedkommende er der ikke anden årsag end at jeg ikke har lyst. Jeg er ikke hverken egoist, karrierefixeret eller materialistisk. Ønsket er simpelthen bare ikke opstået hos mig.

Jeg kan se at mennesker omkring mig, der ønsker sig børn, får dem uanset om økonomi, fysiske rammer og karriere passer til det. Det får mig til at tvivle på at nogen mennesker undertrykker en ægte lyst til at få børn af sådan nogle rationelle grunde. Måske et stykke tid – men ikke så længe at man ender med slet ikke at få børn. Faktisk kunne jeg godt få den tanke, at hvis man har udskudt at få børn til man er langt over 35 år, så har man måske ikke rigtig lyst til at få børn? Hvis man slet ikke får børn af sådan nogen grunde, så var det måske heller ikke noget man brændte for alligevel?

El-cykler

Søndag var der så en historie i en helt anden boldgade, som også har været i radioen i ugens løb: salget af el-cykler er steget meget i år. Det overrasker mig ikke. Som el-cykelejer igennem mere end 4 år har jeg skrevet et par blog-indlæg om emnet, og jeg har på min besøgsstatistik siden det tidlige forår set en kraftig forøget trafik på min blog på baggrund af google-søgninger på ordet ‘el-cykel’ og variationer heraf. Især indlægget Sandheden om el-cykler har mange besøgende hver dag.

Igen var det spøjst at høre sig selv omtalt som samfundsgruppe. De elcykel-forhandlere, som har plantet historien i medierne, siger at det hovedsagelig er ældre mennesker der køber el-cykler. Det er ikke mit indtryk og det har da heller ikke været meldingen tidligere. Jeg hører om el-cyklister gennem kommentarer på min blog og på el-cykelforum, og her er der mange som mig; almindelige voksne der er erhvervsaktive og skal have en hverdag til at fungere.

Det ærgrer mig at man udråber el-cykler til at være noget for ældre mennesker, når nu de endelig kommer i TV-Avisen. For der er så mange andre fordele ved el-cykler, end at de kan hjælpe når man mangler kræfter. I bund og grund mener jeg at en el-cykel kan erstatte en bil nr. 2 for mange, og det synes jeg er en vigtig pointe både sundhedsmæssigt og miljømæssigt.

Lignende indlæg:

Cykelpolitik

Både min mand og jeg cykler meget. Min mand cykler både hele vejen til/fra arbejde, og en del i fritiden, både racer og mountainbike. Jeg selv cykler 20 km om dagen på min el-cykel, og så cykler jeg jævnligt i lokalområdet: ud og købe ind, over til mine forældre, på planteskole osv.

Når man cykler så meget, lægger man mærke til forholdene for cyklister. Nogle steder er der store brede cykelstier, andre steder er der slet ikke nogen. Mange steder er der huller og ujævnheder i belægningen, og man kommer også ud for at indretning af veje, kryds og udkørsler er indrettet uhensigtsmæssigt i forhold til cykler. Nogle af forholdene er bare irriterende, andre er farlige.

Jeg kommer tit til at tænke på at det og det burde gøres bedre, men jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gå hen med min frustration. Læserbreve og henvendelser til kommunen er vel en mulighed, men jeg tvivler på at det betyder særlig meget.

Nu har jeg meldt min lille familie ind i Dansk Cyklist Forbund. Jeg kan se på deres hjemmeside at de faktisk har noget indflydelse. De bliver bla. hørt af kommunerne. I vores kommune er foreningen repræsenteret i det lokale Trafiksikkerhedsråd og inviteres til at deltage i kommunale arbejdsgrupper om mere principielle spørgsmål.

Det er dansk forenings-kultur når det er bedst. Borgere, der har en fælles interesse, går sammen om at øve indflydelse. Og de lokale politikere har en samlet gruppe mennesker at henvende sig til, når de vil høre hvad der er mest hensigtsmæssigt. Det vil jeg godt være med til.

Lignende indlæg:

NY ny el-cykel

Jeg har her på bloggen udbredt mig om mine udfordringer i forbindelse med at eje en el-cykel. Først noget skuffelse over at de ikke holder så længe som almindelige cykler, og dernæst frustrationen ved at få stjålet en helt ny cykel. I næsten en måned har jeg været uden el-cykel af disse årsager. Nu ser det ud til at være slut med min kvaler.

Mit forsikringsselskab Topdanmark har været rigtig gode i forbindelse med tyveriet. I løbet af ganske få dage have de behandlet sagen, og jeg fik den erstatning jeg havde søgt om, med fradrag af selvrisikoen. Og så taler de pænt og høfligt til éen, når man ringer til dem! De sendte mig en opgørelse pr. e-mail sammen med et link til en indkøbsportal, hvor man får nogle gode rabatter hvis man genanskaffer den stjålne ting gennem deres samarbejdspartnere. Man kan også få udbetalt hele erstatningen kontant, og det er også muligt at købe for nogle af pengene på portalen (og det behøver sådan set ikke at være den samme vare som man har fået stjålet) og få resten udbetalt.

En af leverandørerne på Scalepoint-portalen er Fri Cykler-kæden, som har en butik i Birkerød, og det er meget tættere på min bopæl end min tidligere forhandler i Albertslund. Med både en god rabat og en lettere adgang ifm. service og reparation besluttede jeg at starte på en frisk og købe erstatnings-cyklen på denne måde hos en ny forhandler.

I torsdags kunne jeg så hente en NY ny el-cykel. En 2010-model af MBK’s ‘Easy Shop’ i hvid. Modellen er så ny at den ikke kan ses i katalog eller på nettet – den røde de viste mig i butikken havde trinløst gashåndtag, og de sagde at den hvide var helt den samme. Den cykel der kom hjem til forhandleren havde imidlertid display med indstilling af 6 niveauer af motor-assistance, hvilket på mange måder er lækrere at bruge. Ledningerne er også bedre beskyttet end på den tidligere model, og den havde fine blomster på stellet og skærmene.

De fordelagtige rabatter gennem Topdanmarks portal gjorde, at jeg kunne få erstattet både cykel og udstyr uden at have penge op af lommen, selvom der var selvrisiko på forsikringen. På den stjålne cykel havde jeg kurve både for og bag, og det vil jeg også gerne have på den nye. Disse ting har jeg bestilt hos den – som jeg ser det – førende el-cykel specialist i Danmark: www.fantombike.dk. Foruden online butik har de også en butik i Jylland, og de har et meget stort udvalg af el-cykler og udstyr. Jeg har ikke lyst til at købe selve cyklen i Jylland, for den skal jo til service og reparation engang imellem, men pga deres store erfaring er det smart at købe udstyr hos dem. Dels har de nogle gode lave priser, og dels har de testet – og fotograferet – alle deres kurve og andet udstyr i forbindelse med el-cykler, så man kan føle sig sikker på at det også fungerer til en el-cykel. Man kan nemlig ikke bare regne med at man f.eks. kan fastmontere en cykelkurv på bagagebæreren på en el-cykel, da batteriet til el-cyklen ofte ligger lige nedenunder, hvilket gør det svært at få et beslag ind under.

Jeg håber at jeg kan beholde cyklen lidt længere end de 2 dage, som med den der blev stjålet. Det er svært helt at ryste oplevelsen af tyveriet af sig, og jeg frygter selvfølgelig at miste den NYE nye cykel også. Jeg har anskaffet mig en kraftig wirelås, så jeg kan lænke cyklen til cykelstativet når jeg parkerer cyklen ved stationen, og jeg har også tænkt mig at lænke cyklen fast når den står derhjemme. Med disse forholdsregler burde det gå. Hvis ikke det kan forhindre tyveri, så er der nok ikke noget der kan – så skal jeg ud i helt andre planer.

Lignende indlæg:

El-cykel stjålet

I lørdags fik jeg ny el-cykel. Igår blev den stjålet. 2 dage nåede jeg at eje den. Jeg havde parkeret den i cykelskuret ved Hellerup Station som jeg plejer at gøre med den gamle, og da jeg kom tilbage for at køre hjem var den væk.

Det er utrolig møgirriterende.

Det gav mig en masse bøvl og ærgrelser, at den gamle el-cykel pludselig ‘stillede træskoene’ efter kun 4 års tjeneste. Jeg har brugt al min flextid og en masse klippekort på at rejse 3 gange frem og tilbage til forhandleren i Albertslund med S-tog, undværet min effektive transportvej til arbejde i en uge og navigeret i en jungle af information og en meget påtrængende sælger, der gerne ville sælge en ny cykel til mig. Da jeg skulle hente den nye cykel måtte jeg endda vente 1 time på klargøring i 5 graders kulde i et Albertslund Centrum, som jeg nu efterhånden har fået set godt og grundigt igennem og ikke gider at glo på mere, for blot at konstatere at sadlen ikke var strammet og at jeg ikke havde fået instruktionsbogen med.

Stor var glæden derfor, da jeg mandag morgen kunne sætte mig på en ny el-cykel, som min mand havde strammet efter, og tage min gode morgen-cykelrute gennem Gentofte og vende tilbage til min daglige rutine. Når man som B-menneske skal tvinge sig selv ud af døren kl 6:20 så hjælper den faste rutine enormt.

Men sådan skulle det ikke være. Næ nej – en ussel cykeltyv synes at han skulle fratage mig muligheden for at have en god transportmåde til arbejde, for at kunne købe ind til helligdag/weekend uden at slæbe mig en pukkel til, og for at have friheden til at køre en tur. Jeg må bruge min sparsomme fritid på at anmelde det til politi og forsikringsselskab og går nu og venter på sagsbehandling, så jeg kan få erstatning. Og så må jeg ud på det efterhånden ret store marked for el-cykler og finde en god model.

Et lille lyspunkt i al min irritation er, at jeg nu kan overveje at købe den nye cykel hos en forhandler tættere på min bopæl. Da jeg købte min første el-cykel i 2006 var der ikke ret mange forhandlere, og derfor endte jeg med at købe den i Albertslund, som ligger 1 time væk med s-tog, med deraf følgende stor gene i forbindelse med service og reparation. Idag kan jeg købe en el-cykel i f.eks. Hellerup, Bagsværd eller Birkerød – altsammen i enten cykelafstand eller overkommelig transporttid. Det vil gøre min hverdag noget lettere.

Lignende indlæg:

Jeg har fået ny el-cykel

Som beskrevet i forrige indlæg har min gamle el-cykel lagt sig med lungebetændelse, og blev i lørdags aflivet hos forhandleren. I bytte formedelst 10.300 kr. fik jeg en ny el-cykel. Den ser sådan her ud:

ny elcykel

Hvis man taler om tekniske specifikationer, så ligner den underligt nok den gamle meget. Der er tale om en 250W-motor og et 9AH – 36V batteri, nøjagtig som den gamle, som er fra 2006. Jeg har taget første almindelige transporttur på den idag, og de kommende dage vil vise om den har nogenlunde samme kapacitet/rækkevidde som den gamle, eller om den nye generation af design gør at den kører længere på ‘literen’ – altså pr. batteriopladning.

Heldigvis er cyklen noget mere moderne på andre punkter. Pga. placeringen af batteriet under bagagebæreren ligner cyklen en almindelig cykel meget mere, og vægten er også meget tættere på. Da den har 9 gear kan man cykle nogenlunde normalt uden batteri, hvilket også er en fordel – jeg HAR prøvet at løbe tør for strøm på en el-cykel. Den har en pæn hvid farve og er i det hele taget en del pænere at se på.

Så nu har jeg transportmiddel til de næste 4-5 år igen. I øjeblikket indgår el-cyklen i min 30 km transportvej til arbejde ved at jeg cykler fra mit hjem i Virum til en station 10 km væk, hvorfra jeg fortsætter med offentlige transportmidler. Det giver mig en daglig motionsmængde på 1 time, hvilket passer mig rigtig godt. Desuden er det p.t. den mest stabile rute jeg kan tage, er meget sjældent forsinket i øjeblikket og det er meget værd når normalturen tager 1½ time hver vej.

Lignende indlæg:

Sandheden om el-cykler

Jeg har nu indsamlet så mange erfaringer, at jeg er i stand til at skrive et generelt indlæg om fordelene og ulemperne ved el-cykler. Jeg står nemlig ved afslutningen af en livscyklus på en el-cykel.

I maj 2006 købte jeg en Promovec ‘Sprint’ el-cykel for 11.000 kr. Formålet var at gøre mig i stand til at cykle til og fra arbejde, som på det tidspunkt lå 12,5 km. fra mit hjem. Min cost-benefit analyse dengang gik på, at jeg ville kunne slippe for at bruge ca. 700 kr. om måneden på abonnementskort til offentlig transport, og med el-cyklen skulle bruge et antal ører på strøm pr. opladning, og om ca. 3 år ville skulle anskaffe mig et nyt batteri til kr. 3.000, da det til den tid ville være udtjent.

Det gik fint, jeg cyklede derudaf og sparede de 700 kr. hver måned. Jeg sparede også abonnementet til motions-centret, og når jeg kom hjem fra arbejde havde jeg overstået dagens motion og kunne bruge min aften som jeg ville. Tidsmæssigt var jeg endda 5 minutter hurtigere på arbejde end med bussen.

Da vinteren kom blev der lidt problemer, men efter et par besøg hos min forhandler i Albertslund blev elektronikken bedre forseglet og jeg cyklede videre.  Som forventet var batteriet slidt op efter 3 år – så kunne det næsten ikke trække cyklen mere og kun køre få km før det opgav helt. I mellemtiden var der kommet ny teknologi indenfor batterier, det var meget lettere, men da jeg også måtte have en ny oplader kostede det  4.000 kr. i stedet for de forventede 3.000 kr.

Det er nu et år siden at jeg fik nyt batteri, og det burde kunne holde mindst 2 år endnu. Idag står jeg desværre bare med en el-cykel der kræver reparation, da motoren begyndte at lave nogle grimme lyde – noget der lyder som om søm og skruer rumsterer rundt inde i motoren. Forhandleren siger at tandhjulene (planet-gear) er ødelagte. Reparation koster 2.800 kr. for nye tandhjul eller 4.000 for en helt ny motor, og så kan han ikke garantere at der ikke kommer flere reparationer snart, da hans erfaring med denne model ikke er så god. Vi er altså ude i noget hvor det næsten ikke kan betale sig at reparere el-cyklen. Når forhandleren så samtidig giver mig et godt tilbud på anskaffelse af en ny cykel, kan jeg godt se at det er ved at være slut med min lille ‘bil’.

Det kommer ærlig talt bag på mig at cyklen er slidt op efter 4 år. Den er lige til at smide til storskrald -forhandleren ville ikke engang samle motoren igen uden at jeg udtrykkeligt bad om det. Som nævnt ovenfor var det ikke en del af min beregning, at cyklen havde så begrænset levetid. En cost-benefit-analyse skal altså indeholde en afskrivning af selve cyklen over ca. 4 år. Den investering jeg har gjort på ialt 15.000 kr. gør at det gennemsnitligt har kostet mig over 300 kr. om måneden at bruge en el-cykel som transportmiddel – udover elforbrug og løbende vedligeholdelse.

Jeg har nok begået den dumhed at sammenligne en el-cykel med en almindelig cykel. Det kommer man nemt til når man køber den hos en cykelhandler. Min almindelige cykel har jeg stadig – den købte jeg i 1992 og med udskiftning af kæde, dæk, lås og styrbånd over årene har den det fint idag, og jeg regner med at kunne køre mange år endnu på den. Der er da heller ikke nogen forhandlere, producenter eller anmeldere der nævner, at man må forvente væsentligt kortere levetid på en el-cykel end på en almindelig cykel.

Når man læser artikler om og tests af el-cykler, handler det altid om specs og hvordan den nye cykel virker, og nogen skriver sågar at den type el-motorer man bruger i el-cykler ikke bliver slidt. Det er næsten altid positive anmeldelser man får ud af det, for når man sætter sig op på en el-cykel for første gang så er det en rigtig sjov oplevelse. Samtlige som har prøvet min el-cykel er spontant begyndt at grine. Men før man går ud og bruger en masse penge på en el-cykel skal man vide at den ikke bliver ved med kun at være sjov og spas – det passer simpelthen ikke, at motorerne ikke bliver slidt.

Måske skal man se en el-cykel som et stykke forbrugerelektronik på linie med PC’er og husholdningsmaskiner, nærmere end som en almindelig cykel med den forventning man kan have om levetid, når man passer godt på den. Men der findes da også forbrugerelektronik i prislejet +10.000 kr. som ikke skal smides ud efter 4 år?

Priserne på el-cykler har desværre ikke haft den samme nedadgående udvikling som man ser på forbruger-elektronik. En tilsvarende el-cykel koster idag nogle tusinde mere end det jeg gav for 4 år siden. Og de penge må jeg bare se at finde, for jeg er nødt til at have en ny el-cykel.

Jeg er blevet afhængig af den frihed jeg har med sådan en. Jeg får god skånsom motion, og det tiltaler mig stadig at opnå den effektivitet der ligger i at bruge sin transporttid til at få motion. Selvom jeg har skiftet job siden 2006 og nu kun cykler noget af vejen til arbejde, har jeg en fantastisk frihed; her er jeg helt uafhængig af både bilkøer, forsinkede tog og strejkende buschauffører. Med et par kurve på er el-cyklen også genial til indkøb. Jeg mener stadig, at el-cykler kan eliminere behovet for bil nr. 2 for mange familier.

Jeg synes altså stadig at el-cykel-konceptet er godt. Og nu ved jeg lidt mere om, hvad jeg skal være opmærksom på, når jeg skal købe en ny:

  • batteri: rækkevidde, levetid og pris for udskiftning
  • motor: kraft, levetid, garantiperiode, pris for udskiftning og reparation
  • kan den holde til dansk vintervejr med salt på vejene og frostgrader
  • forhandlerens erfaring med produkterne og reparation af disse
  • forventet levetid på hele cyklen

Flere el-cykel-erfaringer: se siden med mine blogindlæg om el-cykel samlet her



Lignende indlæg: