Det er da meget sejt, ik?

Batteriet er et 36 V – 9 AH og mærkevare fra Promovec. Da det var helt nyt kunne det i mit terræn og med min vægt køre lige omkring 40 km på en opladning for fuld motorkraft. Her efter sommerferien har jeg oplevet, at hvis der er modvind både på udvejen og på hjemvejen, så begynder el-systemet at slå fra når jeg er på toppen af en af de hårde bakker allerede efter ca. 15-16 km.

Fra 1. oktober skal jeg køre 2 x 15 km. til og fra mit nye arbejde i stedet for de nuværende 2 x 10 km. og det betyder at jeg ikke kan klare min nye hverdag med den nuværende cykel/batteri. Jeg har flere muligheder:

1. at lade batteriet op på arbejde
2. at købe nyt større batteri
3. at købe ny el-cykel med kraftigere batteri og sælge den ‘gamle’

Løsning 1 er ikke en varig løsning. Da jeg allerede idag i hårdt vejr oplever problemer efter 15 km kan jeg forudse at selv en opladning til hjemturen ikke vil være tilstrækkeligt. Især når man tænker på at batteriet går ned i ydelse når temperaturerne falder til vinter. Desuden er det besværligt at skulle have batteriet med op på kontoret hver dag, og jeg ved i virkeligheden ikke om min ny arbejdsgiver synes det er en god idé.

Løsning 2 er den billigste løsning her og nu. Selve el-cyklen har det fint, og det ER batteriets kapacitet der er problemet. Men det gamle batteri er jo ikke fuldstændig udtjent, og jeg synes det er lidt et ressourcespild at det så bare skal kasseres eller stå i kælderen og ikke blive brugt.

Løsning 3 virker som fråds. At jeg allerede efter 15 måneder skulle sælge min el-cykel og købe en ny lugter lidt af brug-og-smid-væk-mentalitet. Og det er den dyreste løsning. På den anden side ville det betyde at både cykel og batteri bliver genbrugt. Måske der var nogen med et mindre kørebehov eller som vejer mindre end mig, der var interesseret i at købe el-cyklen til en fornuftig pris og dermed kan have god glæde at cyklen som den står idag. Den fungerer nemlig fint, jeg har overholdt alle serviceeftersyn og derfor er der mere end 1½ års garanti på den. I virkeligheden er det måske den mest bæredygtige løsning.

Det er ærgerligt at stå i denne situation igen, kun 15 måneder efter at jeg udskiftede cykel sidst. Dengang troede jeg – ligesom med min første el-cykel – at jeg kunne have den cykel i mange år. Det er skuffende at batteriet ikke længere kan yde det jeg ønsker mig. På den anden side kan jeg godt se at jeg stiller store krav. Jeg vil f.eks. gerne køre med maximum motorhjælp, når først man har prøvet at køre 22-25 km/t. så virker det så kedeligt at køre langsommere. Og så er der jo godt med arbejde for den, med alle de bakker der er igennem Gentofte, den modvind der næsten altid er den ene vej og så min ikke ubetydelige personlige kampvægt.

Det er tid for forandring i mit liv i øjeblikket. Jeg har lige fået ny seng, nyt job og ny bil – måske skal jeg også til at have ny el-cykel snart. Jeg tænker lige lidt mere.

Det er imidlertid lidt af en jungle at finde frem til en el-cykel man vil købe. De sælges mange forskellige steder, og der er mange flere specifikationer at tage stilling til end med en almindelig cykel. Det er stadig et betydeligt beløb man skal have op af lommerne for at få en el-cykel, så det er vigtigt at man får undersøgt mulighederne. Baseret på kommentarer på mine tidligere blogindlæg om el-cykler, vil jeg her forsøge at samle de overvejelser jeg synes man skal gøre sig.

A. Afdæk dit behov

Det er klart at du skal tænke over hvad du vil bruge el-cyklen til. Når du skal vælge batteri og motorstørrelse, vil dit udgangspunkt være den distance du har tænkt dig at bruge den til – f.eks. til arbejde. Nu er det dejligt forår, men prøv at tænke over hvordan det er at cykle om efteråret og vinteren – tror du at du kunne tænke dig det, når nu du får hjælp til at klare modvinden og bakkerne? Dette vil få betydning for dit valg af kvalitet på el-systemet, og måske får du også brug for at anskaffe dig noget overtøj/regntøj der egner sit til vinterbrug.

Tænk også på, at du kan køre meget længere end du er vant til med en el-cykel. Det kan sagtens tænkes at du får lyst til at cykle mere end du gør idag eller påtænker at gøre med en ny el-cykel. F.eks. klare de daglige indkøb, have børn med i anhænger, eller måske en cykelferie.

B. Vælg forhandlertype.

Der findes 3 måder at købe en ny el-cykel på:

1. at købe hos en cykelfagmand med butik og værksted
2. at købe i en butik der sælger alt muligt, som f.eks. Kvickly, Bilka eller T. Hansen,
3. at købe den online/på postordre

Derudover kan man købe brugte el-cykler på Den Blå Avis eller lignende steder, her er en del annoncer fra både private og firmaer. Pas på før og nu priser når det handler om nye cykler.

Hvis man køber efter model 2. eller 3. skal man ofte selv samle cyklen, og med 3. er der ikke nødvendigvis en fysisk butik at henvende sig til lige i nærheden, hvis der er problemer. Det kræver altså at man har en vis praktisk snilde.

Man skal gøre op med sig selv hvad man har temperament til i den forbindelse. Er man typen som gerne vil have en fagmand at henvende sig til, hvis der er problemer, anbefaler jeg 1. Selvom man er ret erfaren med at rode med cykler, er der jo dele på en el-cykel som det kræver specialistviden at håndtere, og det er ikke unormalt at man har brug for en reparation eller tilpasning af en el-cykel. På den anden side er det heller ikke alle cykelhandlere som ved ret meget om el-cykler, selvom de sælger dem.

C. Tekniske specifikationer

Her vil jeg henvise dig til den grundige gennemgang som Fantombike har på deres hjemmeside. Se også deres angivelse af hvor mange km. man kan køre på en opladning på de forskellige størrelser batterier. Du kan også se lidt inde på www.el-cykling.dk.

Tag højde for dit behov fundet under A, og husk at tænke over at batteriet med tiden vil miste kraft, så når det er et par år gammelt kan det ikke holde nær så længe som når det er nyt. Og en ting som der ikke er så mange der reklamerer med: når temperaturen er under 10 grader præsterer batteriet væsentligt mindre! Du kan simpelthen ikke køre nær så langt pr. opladning om vinteren, min erfaring siger ca. 40% af hvad et nyt frisk batteri kan på en varm sommerdag.

Og så anbefaler jeg altid at man prøver cyklen før man køber den. Især hvis man aldrig har kørt på el-cykel skal man lige finde ud af hvad ens temperament er mht. motorkraft og om det er noget man vil kunne vænne sig til – de mange næsten nye el-cykler på Den Blå Avis vidner vel om, at det er ikke alle der kan finde sig tilrette med en el-cykel. Og så er der jo lige det med om cyklens størrelse passer til en, de kommer i forskellige stel-størrelser.

D. Økonomi

El-cykler kan købes til priser fra ca. 6.000 kr. til 14.000 kr. og højere endnu. Det er min erfaring at der er en grund til prisforskellen, men derfor kan det sagtens være at man kan nøjes med en af de billigere el-cykler. Hvis man ikke kører om vinteren, hvis man kan have cyklen stående indendørs, hvis man ikke skal køre så langt på el-cyklen eller hvis man synes de kraftige motorstørrelser er for ‘vilde’ at styre, vil de billigere el-cykler sikkert dække behovet fuldt ud.

For mig har det betydning at der er så meget motorkraft som muligt, at den (så godt som) altid virker og at den kan holde til at køre hele året rundt. Derfor har jeg valgt at købe en cykel i den lidt dyrere ende. Jeg har en MBK el-cykel, som jeg har købt hos en cykelhandler. Jeg har læst på www.elcykling.dk at el-cykler fra Raleigh, MBK og Winther får lavet deres elektriske dele af Promovec, som er et dansk firma, der også har el-cykler i eget navn. Promovec har været på markedet i mange år og høstet mange erfaringer, og de lægger vægt på at el-cykler kan klare det danske vejr med regn, sne og is.

E. Forventninger til holdbarhed

Som du kan læse i mit indlæg “Sandheden om el-cykler” blev jeg selv ret skuffet, da min første el-cykel allerede efter 4 år var klar til lossepladsen. Det ligger mig derfor meget på sinde at fortælle potentielle el-cykelkøbere, at en el-cykel altså bliver slidt og at den formentlig ikke kan holde nær så lang tid som en almindelig cykel, selvom den vedligeholdes efter alle kunstens regler. Forhandleren af min første el-cykel mente at man kunne forvente en levetid på ca. 5 år på el-cykler idag.

Jeg håber, at du med disse erfaringer og råd kan komme videre i din beslutningsproces om anskaffelse af en el-cykel. Hvis du stadig er i tvivl, så tal med en forhandler eller stil et spørgsmål på www.elcykling.dk. Derinde er der mange der gerne vil hjælpe, men du skal vide at der også er forhandlere med interesse i at sælge el-cykler, som blander sig i debatten.

Bilen er købt fra ny og vi har nu haft den i 5 år. Der har aldrig været noget galt med den. Men pludselig ville den ikke starte. Vi måtte have Falck ud og forsøge at hjælpe, men de kunne heller ikke gøre noget, og så måtte de jo køre bilen på værksted.

Vi valgte det nærmeste værksted af praktiske grunde, et værksted vi ikke har prøvet før. Desværre havde de for mange opgaver og for få medarbejdere lige i den uge, og de kunne ikke nå at se på YB inden påsken. En lånebil fandtes ikke, men man kunne leje en bil til en betragtelig pris.

Til hverdag bruger vi ikke vores bil så meget. Min mand cykler hele vejen til arbejde, og jeg bruger en kombination af el-cykling og offentlige transportmidler. Indkøbsmuligheder har vi både i gå- og cykelafstand, så i modsætning til mange familier lammer det os ikke vores hverdag, at bilen pludselig ikke vil køre. Men når det kommer til fritid og ferie, så bruger vi bilen: til at køre i byggemarked, komme på besøg hos familie og til at komme i sommerhus. Og det var jo netop planen for denne påske.

Mange overvejelser gik igang, og vores familier tænkte også så det knagede. Vi havde ikke lyst til at blive hjemme og dermed både undvære 5 skønne påskedage i sommerhuset og 2 familiesammenkomster. Vi fik tilbud om at låne forskellige biler, men det var alligevel ikke optimalt. Der er ikke mere end 45-50 km. til sommerhuset fra vores hjem, og vi fandt ud af at det kunne lade sig gøre at komme derop på samme måde som når vi skal på arbejde: min mand kunne cykle hele vejen, og jeg kunne kombinere el-cyklen med offentlig transport.

Jeg har heldigvis et stort udvalg af cykelkurve og -tasker til min el-cykel, så ved hjælp af 2 cykeltasker på siden af cyklen, en kurv foran og en bagpå, kunne jeg faktisk have det meste af det vi ønskede at have med i sommerhus (tøj, mad, bøger osv.). Mads tog en rygsæk med sit eget tøj på ryggen og cyklede nordpå, da han kom hjem fra arbejde. Og jeg kørte med al min oppakning til Holte Station og tog S-toget til Hillerød, hvorfra jeg kunne tage en lokalbane til Gilleleje. Derfra er der kun nogle få km. hen til sommerhuset, faktisk cyklede jeg kun ialt 7 km på den tur. Det tog lidt under 1,5 time – kortere tid end det tager mig at komme på arbejde. Det var en rigtig dejlig følelse at kunne klare sig derop helt uden brug af bil, så føler man sig virkelig uafhængig.

Det lykkedes altså at komme i sommerhus uden bil. Vi kunne også nemt købe ind ved hjælp af cyklerne, og i det skønne vejr var det faktisk meget hyggeligere end at futte rundt i bil. Derfor kunne vi også nemt holde fast i vores planer om at invitere mine forældre på påskefrokost, og det blev en rigtig hyggelig Langfredag.

Desværre måtte vi opgive påskefrokosten med Mads’ familie. Den skulle foregå på en campingplads i Nykøbing Sjælland. Når man har bil virker det så nemt lige at køre fra Gilleleje til Hundested og tage færgen over. Men hvis man er henvist til cyklen og offentlige transportmidler er det knap så enkelt. Afstandene er for store, og infrastrukturen er ikke indrettet på at man rejser den vej på tværs. Lokalbanerne kører kun 1 eller 2 gange i timen, og man ville skulle en kæmpe omvej – alt i alt ville det tage os mindst 3 timer hver vej. Når man tænker på at vi til daglig bor 15-20 minutters kørsel fra hinanden er det jo lidt absurd.

Vi var afsted på cyklerne hver dag – enten for at købe ind eller bare for at få en is på havnen, og ellers var vi hjemme i sommerhuset, hvor vi nød vejret, haven og huset. Hvis vi havde haft bil havde vi nok fået alle mulige idéer om at køre i byggemarkeder eller på planteskole, men fordi vores rækkevidde var mere begrænset fik vi faktisk slappet noget mere af. Vi levede i nuet og var nærværende – nød solen, varmen, fuglenes sang og tulipanerne som sprang ud, og vi fandt ind i en langsommere rytme ligesom da vi holdt sommerferie i sommerhuset i sommers. Man kan roligt sige at intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

> Hvordan fungerer en el-cykel?
En el-cykel er i bund og grund en almindelig cykel, hvor der sidder i motor i (som regel) forhjulet, og et batteri typisk under bagagebæreren. Man får hjælp fra motoren når man træder i pedalerne.

> Kan man så køre på den uden at træde rundt, ligesom en knallert?
Nej, en el-cykel må iflg. loven kun give motorhjælp når man træder i pedalerne.

> Hvor hurtigt kan den køre?
Motoren hjælper op til 25 km/t. Hvis man træder til, samt ned ad bakke, kan man komme op i nærheden af 30 km/t.

> Hvor langt kan man køre på en opladning?
Det afhænger af mange ting, bla. batteriets størrelse og hvor meget strøm motoren forbruger. Et 36 V / 9 AH-batteri kan køre 40-50 km. på en opladning i plusgrader, og lidt mindre i frostvejr.

> Hvor lang tid tager det at lade batteriet op?
4-5 timer.

> Hvad så hvis den løber tør for strøm mens man kører?
Så kan man cykle på el-cyklen som en almindelig cykel, selvom den er lidt tungere.

> Kan man lade batteriet op med dynamovirkning fra cyklens hjul?
Det giver kun ganske lidt strøm i forhold til det der skal til for at drive cyklen.

> Hvad koster sådan en?
De kan fås til mellem 5000 kr. og op til 14.-18.000 kr. Prisen afhænger dels af motor- og batterikraft, af cyklens kvalitet og af om du køber den hos en cykelhandler, hvor den indstilles og serviceres, eller om du køber den på nettet.

Første indtryk

Toprobot.dk bragte en ny Lifebike Hybrid 7-gears 2010-version til min adresse mens jeg var i sommerhus en weekend, så da vi kom hjem stod der en funklende ny sort blank el-cykel i carporten, klar til brug. Cyklen fremstod nydelig, ligner en almindelig bycykel og har ikke det lidt gammeldags u-danske udseende som visse el-cykler havde for nogle år siden, og som man stadig kan se hos visse el-cykler der købes online.

Motor og batteri

Lifebike-cyklen har en 200W motor og et 24V/10 AH-batteri, begge dele noget mindre end min egen el-cykel (som er 250W-motor med 36V/9AH-batteri). Batteriet sidder under bagagebæreren og kan hives ud ved hjælp af et håndtag som klappes ud – meget praktisk. Batteriet kan låses fast på cyklen. Låsen bruges kun til denne mekaniske tyverisikring, og ikke el-systemet, som tændes med en knap.

Jeg har været i stand til at opnå nogenlunde den samme gennemsnitlige hastighed som med min egen cykel, men jeg har skullet arbejde mere for det, mere herom senere. Cyklen kører meget fint i friløb, og jeg har nemt kunnet komme over 30 km/t nedad bakke, hvilket ikke er så nemt med min egen cykel. Der er åbenbart mindre modstand i denne motor.

Det er tydeligt at motorkraften er mindre end de 250W, som man maksimalt må sætte i el-cykler i Danmark. Accelerationen er klart langsommere, og opad bakke larmer motoren så meget, at jeg har været bange for at den skulle blive overbelastet. Jeg har faktisk følt det nødvendigt at skrue ned for motorhjælpen, selvom det netop er i denne situation at man har mest glæde af hjælpen.

Det er altid lidt som at sælge elastik i metermål at angive hvor langt man kan køre på en el-cykel pr. opladning, da det afhænger af bla. egen indsats, egen vægt, dæktryk og temperatur. Lifebike markedsfører sig med at kunne køre 70 km pr. opladning. I manualen skriver de, at dette tal er på en varm sommerdag, og andre steder ser det ud til at være ved medium motorhjælp eller 18 km/t. Andre mærkers angivelse af antal km pr. opladning er ofte ved fuld motorkraft, så her synes jeg af Lifebike snyder lidt på vægten. Den sammenlignelige distance er nok nærmere ca. 30 km. Til gengæld erkender Lifebike, at i koldt vejr præsterer batterier mindre, og de skriver decideret at man ikke kan forvente mere end 20 km. rækkevidde på en kold vinterdag. Endelig nogen der vil indrømme de fysiske love der gælder for batteri-teknologi.

Cyklens udstyr

Cyklen leveres med et fint kontrolpanel, hvor hastigheden vises på et speedometer som i en bil. Her kan også aflæses batteristatus og antal km. kørt, og der kan komme lys i displayet. Batteristatus er ikke specielt retvisende, men det har jeg endnu ikke oplevet nogen el-cykel der kunne formidle præcist. Der er 7 indvendige gear af mærket Nexus (Shimano), som glider rigtig lækkert og fungerer fejlfrit.

Cyklen har en dobbeltbenet ståfod og gode lygter både for og bag, som får strøm fra batteriet. Sidstnævnte virker umiddelbart rigtig smart – hvorfor skulle man gå og skifte batterier i sine lygter, når man kører rundt med et stort batteri på bagagebæreren? Det viser sig dog at have en lille ulempe, for når batteriet er ved at være opbrugt, så blinker forlygten, og når den kører ’på de sidste dråber’ så slukker den helt. Det er jo et sikkerhedsmæssigt problem at man pludselig ikke har lys på, når man sidder der på vej på arbejde kl 6:30 og det stadig er bælgravende mørkt.

Der medfølger en god manual, den er væsentlig bedre end dem jeg eller har set og tager virkelig hånd om en bruger der ser en el-cykel for første gang.

Alt i alt fremstår cyklen med fint udstyr, og kabler er godt beskyttet og forseglet. En lille fin detalje er, at der sidder en lille krog, som holder kablerne fra gear, håndbremse og til motoren foran styret, så der er plads til en cykelkurv.

Køreoplevelse

Det første jeg lagde mærke til, da jeg satte mig op på Lifebike’n, var at den var noget lavere gearet end min egen. Lifebike’ns 7. gear svarer til 5. eller 6. på min egen. Det betyder at man hjuler en del rundt når man kører i højeste gear og motorkraft – det var ellers her man kunne træde til og øge hastighed. Det har betydet at jeg har været meget øm i benene efter de første ture på Lifebike, jeg har simpelthen måttet lægge flere watt med en højere kadence på denne cykel for at nå mit tog på Hellerup Station.

Cyklen kører ellers udmærket, og som tidligere nævnt løber den meget let i frihjul. Den lave gearing betyder også at man ikke har det så hårdt op ad bakke.

En anden ting med stor betydning for køreoplevelsen, var små udfald på motoren. I jævn hastighed oplevede jeg et par gange på hver 10 km-tur at motoren stoppede et splitsekund, hvilket gav et kraftigt ryk i cyklen, hvorefter den tog ved igen. Jeg snakkede med Toprobot om dette, og deres bud var at det handlede om den elektronik der sørger for at motoren slår fra når håndbremsen benyttes. Toprobot kom og hentede cyklen og lavede den lille reparation der skulle til, fin service.

Købsmåden

Går man og leder efter el-cykel, skal man udover de tekniske specifikationer og andre overvejelser også gøre op med sig selv hvordan man ønsker at købe el-cyklen. Der findes 3 modeller:

1. at købe hos en cykelfagmand med butik og værksted
2. at købe i en butik der sælger alt muligt som f.eks. Kvickly, Bilka eller T. Hansen,
3. eller at købe den online/på postordre som hos Toprobot.dk.

Hvis man køber efter model 2. eller 3. skal man ofte selv samle cyklen, og med 3. er der ikke nogen fysisk butik at henvende sig til, hvis der er problemer. Det kræver altså at man har en vis praktisk snilde. Hos Toprobot kan man få samlet cyklen gratis, hvis man selv kan komme og henter den, og de har eget værksted i Kgs. Lyngby. Desuden tilbyder de en lånecykel ifm. reparationer på samme måde som når bilen er på værksted – et helt unikt tilbud, som jeg ikke har hørt om hos andre forhandlere, og som jeg synes er meget værd for en pendler.

Konklusion

Jeg synes at Lifebike er en udmærket cykel, når man tager i betragtning de specifikationer på motor og batteri den nu engang har. Jeg selv fortrækker en el-cykel som har lidt overskud i forhold til de 2 x 10 km jeg kører hver dag året rundt, fordi den også skal kunne klare det i koldt vejr og også gerne når cyklen og dermed batteriet ikke er helt nyt mere. Derfor ville jeg ikke selv vælge denne cykel, men en model med så høj ydelse som muligt. Men hvis man skal bruge en el-cykel til kortere ture, eller kun kører om sommeren, så virker det til at være en udmærket cykel.

Vurdering:  ★★★★☆ 

I sidste uge fik jeg en e-mail fra en online-forhandler af el-cykler. Han spurgte om var interesseret i at prøvekøre en af hans el-cykler i 14 dage og skrive en anmeldelse på min blog og til hans egen side. Jeg går ud fra at det bla. er fordi jeg har så høj en position på Google. Forhandleren synes at han har et godt kvalitetsprodukt og håber nok på en god anmeldelse.

Efter afklaring af et par juridiske ting, og aftale om at jeg i givet fald laver en upartisk anmeldelse, der beskriver ærligt hvordan jeg har oplevet el-cyklen, sagde jeg ja til udfordringen. Da jeg kom hjem fra sommerhus her til eftermiddag havde forhandleren været her og stille en helt ny el-cykel i vores carport, og imorgen tidlig tager jeg så en sort el-cykel i stedet for en hvid, når jeg skal afsted på arbejde.

Det bliver spændende at prøve en ny cykel. Jeg må prøve at notere mig forskelle og oplevelser undervejs. Iflg. specifikationerne at der tale om en mindre motor og et mindre batteri end min egen el-cykel, så jeg er spændt på hvordan den fungerer i praksis – mon jeg når mit sædvanlige tog? Jeg publicerer min anmeldelse her på bloggen om ca. 2 uger.

Se anmeldelsen her!

El-cykling Forum hvor el-cykelbrugere og også en repræsentant fra Fantombike ‘mødes’ og snakker om forskellige emner vedr. el-cykler

Sandheden om el-cykler – mit eget blogindlæg, hvor jeg beskriver nogle erfaringer, og hvor rigtig mange el-cyklister i kommentarfeltet har fortalt om deres erfaringer.

Trine Louise om El-cykel – en samling af mine blogindlæg vedr. El-cykel med fokus på erfaringsudveksling

Steder du kan købe en el-cykel:

Astrup Cykler – en cykelhandler med mange års erfaring med el-cykler. Her købte jeg min første el-cykel tilbage i 2006

Bicyceparts – ombyg din almindelige cykel til el-cykel

Cykelland – forhandler af Elvira Madigan

Ebike – importør

Fantombike – en forhandler med rigtig mange forskellige mærker og mange års erfaring

Fri Cykler – en klassisk cykelhandler, jeg har købt min nuværende el-cykel i Birkerød-afdelingen

Greenbike Aps – sælger elektriske ladcykler, både 2-hjulede og 3-hjulede

Toprobot – online forhandler, som også sælger plæneklipper- og støvsugerrobotter

Producenter:

Promovec – dansk producent af el-cykler, de laver også elektronikken på MBK, Winther og Raleigh-cykler

Den historie rammer mig, da jeg selv er en af dem der bruger mere end 1 time på min pendel-tur til arbejde, og jeg føler bestemt også at det er en stressfaktor i min hverdag.

Det med at pendle har mange aspekter synes jeg. Man må sige at det har nogle store ulemper for både individet og samfundet, når folk bliver stress-syge af at pendle. Og så er det er jo også en betydelig miljøbelastning med al den transport. Derfor synes jeg at dagens nyhed bør få os som samfund og i de enkelte familier til endnu engang at tænke over, om det nu er så smart at indrette sig sådan.

Her i Københavns-området har der i mange år været så høje huspriser, at mange familier ikke føler at de har råd til den størrelse bolig de gerne vil have. De står med et valg imellem at bo i lejlighed eller et mindre (række)hus i Storkøbenhavn, eller i et større hus i provinsen. Mange flytter sydpå til Midt- og Sydsjælland eller sågar til Sverige, for at kunne bo i et hus der lever op til deres krav. 

I sådan en situation må man jo sige, at det er selvvalgt at havne i det her stressende pendlerliv. Det er de materialistiske krav til tilværelsen, som gør at familien indretter sig sådan – det er sjældent fordi der ikke er alternativer. Disse mennesker ofrer altså hensynet til eget helbred og miljøet til fordel for at få indfriet ønsker om størrelse på boligen.

Så er der selvfølgelig alle dem, som ikke kan finde job i nærheden af deres bopæl pga. samfundsstrukturer. Jeg tror at dette er tilfældet i visse dele af Fyn og Jylland. Her kan man ikke sige at folk selv er ude om det, og så må det være en vigtig samfundsopgave at sørge for god infrastruktur med offentlige transportmidler, så det ikke belaster miljøet så meget.

Jeg er selv en af dem, der selv har valgt at få længere transport. Ikke fordi jeg flyttede til provinsen, men fordi jeg for 3½ år siden sagde ja til et nyt job, som betød at jeg 3-doblede min transporttid. Indtil da havde jeg haft 12,5 km på arbejde, hvilket jeg klarede på en halv time med min el-cykel. Pludselig fik jeg noget længere, og turen tager mindst 1½ time hver vej, uanset hvilken kombination af cykling og offentlige transportmidler jeg vælger.

Man kan ikke sige at jeg fik en billigere eller større bolig af at få så langt på arbejde, men der var tale om en investering i at få et bedre arbejdsliv. Jobbet lød så spændende, at jeg troede at jeg ville kunne leve med den lange transporttid. Efter et halvt år var jeg rigtig træt af at komme hjem tidligst kl 17:30 hver dag, så jeg bad om at få nedsat min arbejdstid til 35 timer. Det kostede mig så nogle tusinde i månedslønnen, og ændrede ikke på de 3 timer jeg hver dag bruger på at komme til og fra arbejde.

Jeg kan godt mærke at det tærer på kræfterne. Det er desværre nødvendigt at bruge en kombination af offentlige transportmidler, så jeg bruger enormt meget mental energi på at holde styr på hvilke tog og busser der kører eller ikke kører. Samtidig forsøger jeg at holde el-cyklen kørende hele året. El-cyklen er min måde at få indarbejdet motion i min hverdag – uden cykelturen ville rejsen til arbejde tage lige så lang tid, og så ville motionen skulle foregå i de få fri timer jeg har efter arbejde. Jeg har brugt rigtig meget tid og mange penge på at få min hverdag til at fungere, så det stresser så lidt som muligt, belaster miljøet mindst muligt og så jeg stadig får motion.

Heldigvis bor jeg stadig så centralt, at der er teoretisk mulighed for at finde et job tættere på min bopæl. Jeg tror ikke at mine kolleger eller folk tæt på mig ville blive overraskede, hvis jeg en dag kommer og siger at jeg har fået et nyt job hvor jeg får kortere til arbejde. For jeg kan godt mærke, at sådan her kan jeg ikke fortsætte til pensionsalderen. Og nu er det også understreget af forskning at det er usundt.

Det er på sin vis ret flot med sneen; det er smukt som det ligger på de nøgne grene på træer og buske. Men sidste vinter sidder stadig i kroppen. En lang vinter, hvor der var sne i månedsvis. En vinter hvor jeg igen og igen måtte bruge 2-2½ time på at komme på arbejde og det samme hjem igen. Og en vinter hvor jeg pakkede mig ind i skibukser og 5 lag tøj på overkroppen og kæmpede mig på el-cykel fra Virum til Hellerup Station på cykelstier som var glatte og ujævne af sne og is. Det var en hård vinter, og jeg tager mig i at blive modløs af at se sneen vælte ned igen.

I år har jeg ellers gjort endnu mere for at klare vinter-hverdagen. Idag har min mand sat pigdæk på el-cyklen, og på min prøvetur på vejene i området gik det væsentligt bedre end sidst jeg var ude og køre i sneen. Jeg har også opgraderet på tøj-fronten. Men det ændrer ikke på, at jeg stadig er afhængig af at cykelstierne er ryddet, at togene kører og at busserne kører. Det er en frustrerende følelse at have den her pligt til at møde på arbejde uanset hvordan vejret er. Man SKAL bare finde ud af at komme på arbejde, lige meget om himmel og jord står i et og alle transportmidler svigter. Jeg skal også nok komme derud, men de dage hvor transporten har stjålet 4-5 timer af ens døgn synes man ikke at man får meget ud af dagen. Det er ret deprimerende. Ganske vist kan jeg arbejde hjemmefra af og til, men det er jo kun når der ikke er møder og andre ting på kontoret.

Det hjælper jo heller ikke på situationen, at det med snerydning af vejene er blevet en mere sjælden ting. Vores vej er en privat vej, som vi selv skal rydde for sne. Vi har så indgået en aftale med kommunen om at de alligevel kommer og rydder vejen for sne mod betaling. Det gør de bare ikke. I hvert fald ikke i et omfang, så vejen er synlig. Heller ikke vejene omkring os er ryddet, og da jeg var ude tidligere idag var INGEN cykelstier ryddet. Måske er det fordi det sner næsten konstant, men standarden er helt klart blevet forringet over de sidste par år. Det er nok krisetiderne og kommunernes dårlige økonomi der er årsagen, men spørgsmålet er hvad det koster samfundet at vejene ser sådan ud. Jeg tænker ikke så meget på bilerne, men cykler og fodgængere har en væsentlig højere risiko for at falde og slå sig – det må man kunne mærke på landets skadestuer. Jeg er også selv bange for at falde og brække en arm eller et ben.

I den uge der lige er gået har jeg været syg, så når jeg imorgen tidlig skal afsted på arbejde er det første gang siden den første snevejrsdag, hvor jeg sejlede rundt i 7. gear. Jeg kan mærke at jeg er nødt til at se det som en udfordring – jeg skal simpelthen i kamp med vinteren. Det gør mig næsten træt på forhånd at tænke på hver eneste dag som en kamp alene i forhold til transport til og fra arbejde. Men det er den eneste måde jeg kan tænke konstruktivt på det. Nu er jeg godt rustet med pigdæk og god beklædning – og i skrivende stund er min mand lige kommet op fra kælderen med en hjemmelavet støvleknægt der skal hjælpe mig med mine ellers meget genstridige støvler når jeg kommer hjem fra kamp. Det skal nok gå alt sammen. Det er det jo nødt til.