Slut med el-cykel

– i hvert fald som dagligt transportmiddel.

Efter mit seneste jobskifte har jeg fået utrolig kort til afstand til mig arbejde. Sølle 4 km kan det blive til. På el-cykel tager det 11 minutter. Jeg er nærmest ekstatisk over at bruge så lidt tid på transport, det udløser en masse ekstra fritid helt gratis – ”penge lige i lommen”.

Problemet er bare, at jeg får næsten ingen motion eller kalorieforbrænding ud af at køre den korte tur på el-cykel. I forvejen er jeg kommet i temmelig dårlig form efter en periode uden daglige cykelture, og vægten er kommet alt for højt op. Jeg har derfor besluttet mig for at køre på almindelig cykel til og fra arbejde. På den måde håber jeg at jeg kan undgå at skulle til at gå i motionscenter eller lignende for at dyrke yderligere motion.

Jeg har ikke længere nogen almindelig cykel, så i påskeferien gik jeg ned til den lokale cykelhandler. Med i lommen havde jeg en lille seddel, hvor jeg havde noteret mine krav og ønsker til en ny cykel. Efter ca. 10 år med el-cykel forventede jeg, at det ville blive et stort arbejde at vænne kroppen til almindelig cykel, så jeg lagde vægt på en effektiv energioverførsel via udvendige gear og en aerodynamisk siddestilling. Jeg ville også gerne have skivebremser, og så var det vigtigt for mig at cyklen ikke var en kedelig farve som sort eller grå.

Det tog ikke ret lang tid at finde en Kildemoes Logic Sport citybike i en flot lilla farve, der levede op til mine forventninger. Forretningen gjorde den klar så jeg kunne hente den senere samme dag. Mandagen efter var det arbejdsdag igen, og jeg hoppede op på min nye ganger.

Pyh, det var godt nok hårdt at cykle uden 250 Watt hjælp fra en motor. De første dage synes jeg det var helt ubegribeligt tungt at træde en helt almindelig cykel. Det var som om at benene bare slet ikke kunne. At starte fra rødt lys gik så langsomt, at jeg blev hidsigt utålmodig, og at komme op i en hastighed jeg var vant til fra el-cyklen var umuligt selv på flad vej.

Efter en uge havde jeg vænnet mig lidt mere til at køre almindelig cykel. Jeg havde fået justeret min ubevidste forventning til hastighed og acceleration, så det passede bedre med min formåen, og jeg måtte også justere min cykelhjelm fordi fik hovedpine af at køre med nakken bøjet tilbage og med en noget højere puls. Lige så stille kunne jeg mærke at lårene fik mere styrke, så jeg kunne komme op ad bakkerne uden at gå næsten i stå.

Turen til arbejde tager ganske få minutter mere end med el-cyklen, og jeg er endda begyndt at køre en lille omvej for at få mere motion. Jeg forbrænder mere end det dobbelte på cykelturen og får sved på panden. Jeg er glad for min beslutning og der er ingen tvivl om at jeg fortsætter på denne måde.

El-cyklen beholder jeg dog indtil videre. Den er jo ’min bil’ som jeg bruger når jeg skal køre længere ture, og så er den praktisk indrettet med cykelkurve, så jeg kan bruge den til selv store indkøb. Den nye cykel har meget smalle dæk, og det bliver svært at sætte nogen grove vinterdæk på, så jeg regner også med at el-cyklen skal være min redning når sneen kommer.

Lignende indlæg:

Testkørsel

I den forgangne uge har jeg haft vinterferie. Ferien har primært handlet om at slappe af, men jeg har også brugt lidt tid på at gøre klar til at arbejde et nyt sted fra på onsdag.

Jeg skal ikke længere arbejde i København, og kommer fremover til at cykle en helt anden rute til arbejde. Noget af vejen kører husbond idag, når han skal på arbejde, så jeg var rigtig glad for at han gerne ville cykle turen til min nye arbejdsplads sammen med mig, så jeg kunne lære vejen at kende.

Testturen gik godt og jeg fik værdifuld information. Jeg var 40 minutter om turen, og den var 14 km. lang. I forhold til den vej jeg har kørt de sidste 4½ år, udgør den nye rute næsten det halve i både km. og minutter. Turen var meget anderledes på en række punkter.

Ruten foregår i et mindre bypræget miljø end jeg er vant til. Antallet af lyskryds kan tælles på 1 hånd. Det må alt andet lige påvirke gennemsnitshastigheden. Det betyder også, at der ikke er så mange pauser. Der er store, fine cykelstier, godt adskilt fra bilerne, uden huller og ingen vejarbejde. Noget af ruten er supercykelsti, hvor der er gjort ekstra meget ud af det. Umiddelbart føltes det som en stor luksus, i forhold til hvad jeg plejer at køre i.

En stor andel af de 14 km. foregår langs skov og mark, hvor der ikke er gadebelysning. Det bliver en ny oplevelse i vinterhalvåret, og kommer til at kræve mere af reflekser, lys på cyklen mv. Der er dog lys lagt ned i selve cykelstien, så helt mørkt bliver det ikke.

Da jeg kørte testturen var der vind fra vest, som i teorien burde have givet mig side-modvind den ene vej, og side-medvind den anden. I stedet oplevede jeg det som direkte modvind både ud og hjem på de åbne stykker, og da der kom regn kunne jeg mærke, at det ville komme til at føles mere barsk end kørsel i villakvarterer. Men det kommer også til at blive en stor naturoplevelse på en sommerdag at cykle den vej.

At cykle sådan en rute på en hverdag midt på dagen er måske ikke helt sigende. Til daglig komme jeg til at køre i mylretiden. På grund af de få lyskryds og den gode adskillelse fra bilerne gætter jeg dog på, at den nye vej til arbejde kommer til at indeholde færre konflikter med andre trafikanter. Det ville være dejligt at skrue ned for den stressfaktor.

Den rute vi prøvede af i tirsdags var den, der på papiret er kortest. Der er dog andre ture, som kun er en anelse længere. Hvis det bliver et problem med vejrpåvirkningen på de åbne stykker eller at køre på stykkerne uden gadebelysning, så kan jeg køre den anden vej.

Det er 2½ år siden at jeg købte min el-cykel, og batteriet begynder at have en mærkbart kortere rækkevidde. Siden jeg flyttede til Birkerød har jeg ikke kunnet komme hele vejen både til og fra arbejde på samme opladning, og har derfor været nødt til at lade batteriet op på arbejde. Henover denne vinter har det på dage med frost været svært at klare bare den ene tur på 24 km. På testturen til det nye arbejde kørte jeg ud og hjem på samme opladning, men var nødt til at køre på nedsat motorkraft på næsten hele hjemturen for ikke at ‘løbe tør for benzin’. Jeg håber at jeg kan få lov til at oplade mit batteri på mit nye arbejde. Hvis ikke skal jeg overveje alternativer som at købe nyt batteri eller helt ny cykel.

I fødselsdagsgave havde jeg ønsket mig en ny jakke til at cykle på arbejde i, som havde en mere iøjnefaldende farve og gerne med reflekser på. Det var desværre svært at finde den rigtige kombination, men husbond forærede mig en jakke meget lig den jeg har, bare i en skrap lyserød farve. På nettet fandt jeg nogle gode reflekser i kreativt design, som man selv kunne stryge på. Det fik jeg også gjort i denne ferie. Når man cykler på arbejde hver dag året rundt kommer det til at fylde meget i hverdagen, så det var skønt at føle sig helt klædt på til den nye hverdag.

Lignende indlæg:

Det er snyd

Jeg har kørt på el-cykel i forbindelse med min daglige transport i 9 år. Lige siden starten har jeg jævnligt fået bemærkninger om at jeg snyder, når jeg bruger el-cykel. Det er ofte når jeg sidder på cyklen og overhaler nogen af hankøn. Selv på min arbejdsplads kan kolleger (også dem der selv kører i bil til arbejde) sige til mig at jeg snyder.

Hvem jeg snyder, og hvilken konkurrence vi deltager i fremgår ikke. I situationen med overhaling virker det som om mændene føler, at vi er del af et løb, hvor det handler om at komme først. Nogle gange hører jeg argumenter om, at man snyder sig selv, fordi man ikke får lige så meget motion på en el-cykel, som på en almindelig cykel.

Jeg har 23 km. til arbejde. På udturen er det mest ned ad bakke, og på hjemturen mest op ad bakke. Hvis der er modvind er det ekstra hårdt. Jeg føler jeg bruger min krop godt og grundigt, og selvom jeg er vant til denne distance er jeg meget træt hver aften. Når ugen er gået er jeg så tung og øm i mine lår, at det kræver en weekend at føle sig frisk igen. Jeg ville aldrig få cyklet de 46 km. om dagen på en almindelig cykel.

De sidste par dage har jeg brugt mit pulsur til at måle mit kalorieforbrug på elcykel-turen til og fra arbejde. Det har jeg gjort før. Dengang jeg cyklede 10 km. mellem Virum og Hellerup svarede kalorieforbræningen på ugebasis til ca. 3 spinningtimer, hvilket ville være en normal mængde træning hvis jeg skulle bruge motionscenter i stedet.

Turen jeg har i dag fra Birkerød til Østerbro målte jeg til kaloriemæssigt at svare til en god bid mere end en spinningtime hver eneste dag – altså 5-6 spinningtimer om ugen. Det er en motionsmængde jeg ret sikkert ikke ville få, hvis jeg skulle have min motion i et motionscenter.

Jeg el-cykler alle hverdage året rundt. Der er ca. 5-10 dage om året, hvor jeg ikke cykler, fordi jeg skal noget efter arbejde, eller hvis det er farligt vejr. Sidstnævnte handler mest om vindstyrker af stormstyrke – sne og is kan jeg normalt klare med de pigdæk jeg sætter på om vinteren.

Alt i alt føler jeg absolut ikke at jeg snyder mig selv. Jeg synes faktisk det er ret sejt at sætte sig op på den cykel i alt slags vejr året rundt – det kender jeg mange mennesker der ikke kan gennemføre. Tallene for kalorieforbruget peger på at jeg får ret meget motion ud af konceptet med at el-cykle på arbejde. Det er faktisk lige før jeg at jeg tænker på, om det er FOR meget motion, set i relation til træthed og appetit.

Der er mange holdninger til motion og hvad der er rigtigt, forkert, sundt og livsforlængende. Målingen med pulsuret er resultatet af moderat intensitet og et højt tidsforbrug. Højere intensitet på kortere tid har givetvis en anden effekt på muskler, hjerte, lungefunktion mv. selv ved samme kalorieforbrug.

Der er en tendens i tiden til at dyrke hårdere og mere intens motion. Mange mener, at man skal have høj puls for at det duer til noget, og ekstreme sportsgrene som marathon og Iron Man er nu om dage et mål for helt almindelige mennesker. Set i den kontekst falder min indsats noget til jorden.

Men jeg har taget et valg om at el-cykling er min måde at få motion på. Jeg er ikke nervøs for at jeg bruger min krop forkert. Det har aldrig føltes rigtigt for mig at træne med hjertet helt oppe i halsen og blodsmag i munden. Dette her fungerer for mig, og der er en stor styrke i at få motionen rutinemæssigt integreret i hverdagen. Som bonus får jeg en god udnyttelse af min transporttid, og jeg har mulighed for at bo i en afstand til København, hvor husene er til at betale. Jeg slipper for at være sild-i-tønde i offentlige transportmidler og jeg skal ikke spilde tid i bilkøer. Jeg kommer ud og får frisk luft og naturoplevelser hver dag og forbrænder en masse kalorier samtidig. Økonomisk er det billigere at cykle end at tage både tog og bil, og der er også et lille bidrag til miljøet ved at tage cyklen.

Ved nærmere eftertanke synes jeg egentlig der er mange der der snyder sig selv og andre, ved at ikke at køre på el-cykel.

Og så vil jeg ærlig talt blæse på, om mandlige cyklister føler deres ære gået for nær ved at blive overhalet af mig.

Lignende indlæg:

Påskeferie 2015

Lige siden vi købte sommerhus i sommeren 2009 har vi tilbragt påsken i sommerhuset. De år hvor vi har haft ferie i hverdagene op til påsken, har vi fået en dejlig ferie ud af det, og de år hvor der ikke har været feriedage tilbage til det, har vi nydt at vi kunne suse op til nordkysten lige inden påske og ikke behøve at tænke på at få købt ind inden butikkerne lukker i helligdagene – i sommerlandet er butikkerne nemlig også åbne i påskedagene.

I år var det et af de år, hvor vi kunne tilbringe en god uges tid i sommerhuset, og det har vi set frem til. Vinterferien gik desværre lidt i vasken for os pga. sygdom og arbejde, så vi længtes virkelig efter noget sammenhængende fritid. Vi valgte at afsætte noget af påskeferien til at få lavet en ny terrasse rundt om det lille hus. Du kan læse om projektet her.

Det er jo ellers ikke fordi vi mangler fritidsprojekter, efter at vi overtog vores nye hus sidste sommer. Det har været krævende for os begge at bruge efteråret på at lave en carport. Her i det tidlige forår er vi gået igang med den anden af de 2 ting vi på forhånd havde besluttet os for der skulle gøres ved huset; opsætning af støjhegn. Der opstod nemlig en mulighed for at købe et restparti af lige den slags moduler, vi gerne ville bruge. Ved helårshuset flyder forhaven derfor med støjhegnsmoduler, opgravede buske og afklippede grene. Der er lavet en bane i bevoksningen mod den store vej 1 meter fra skellet, og der er støbt en række 5 x 5-stolper klar til montage. Og der er masser af andre opgaver vi kan kaste os over i det nye hus.

Da vi var i sommerhus i vinterferien talte vi om, at tiden var mere end moden til at udskifte terrassen. Vi kom i tanke om hvordan det som regel rammer os, når vi sidder på terrassen i sommerferien, at den ikke er optimal at bruge når den er så slidt og begroet. På det tidspunkt er det som regel for sent at gennemføre sådan et stort projekt, som det vil være at udskifte terrassen. Vi vil for det meste også gerne holde helt fri i sommerferien, og så skyder vi det fra os. Men nu besluttede vi os for at ofre noget af påskeferien på det, og ser det som en investering i en endnu bedre sommerferie.

Påskeferien indeholdt dog også lidt afslapning. Langfredag kom mine forældre til frokost – en tradition vi har startet efter vi fik sommerhuset. Husbond og jeg kører ned i Gilleleje Havn og køber fiskepålæg og et af de berømte rugbrød fra Retaurant Gilleleje Havn, og mine forældre ruster sig med god appetit mens de kører nordpå. Det er altid dejligt at nyde noget af forårets lys sammen i det lille hus. I år kunne vi sidde i en lækrog på den nye terrasse og nyde lidt sol i ansigtet efter maden.

I dag lørdag laver vi ikke rigtig noget, og i morgen går turen hjemad mod Birkerød. Der venter nemlig lidt flere pligter. Vores cykler, som vi bruger hver eneste dag året rundt, trænger til en kærlig omgang efter vinteren. De skal gerne være klar med nye kæder, tandhjul, bremser og hjul til på tirsdag, hvor hverdagen starter igen.

Lignende indlæg:

El-cykel til reparation

Det er længe siden jeg har haft kontakt med en cykelmekaniker ifm. en el-cykel. I hvert fald med problemer der relaterede sig til el-systemet. Det har været dejligt, at mine cykler har fungeret godt i så lang tid. Jeg har nok fortrængt, hvor forfærdeligt det er at have sin el-cykel til reparation. Det har jeg så fået genopfrisket på det seneste. Min ellers ret dejlige Cube el-cykel begyndte at sige en høj metallisk bankelyd fra motoren, og det synes jeg ikke var så godt.

Jeg har købt cyklen i Vanløse, men nu hvor jeg er flyttet til Birkerød er det yderst besværligt og tidskrævende at skulle tage en el-cykel til reparation der. Heldigvis ligger der nogle km. fra mit hjem en cykelhandler med værksted, som forhandler samme cykel. Det var derfor oplagt at prøve om de ville tage min cykel ind til reparation. Jeg ringede i forvejen og fik bekræftende svar på, at de godt kunne se på den, og da jeg stod i butikken spurgte jeg ind til om de havde erfaring med reparation af el-cykler og hvad de ville gøre hvis der var noget galt med el-delen af cyklen. De var optimistiske og tog imod min el-cykel. Men efter 2 dage ringede de og sagde, at de alligevel ikke kunne hjælpe mig og opfordrede mig til at gå til forhandleren.

3. september tog jeg så til Vanløse med cyklen, og de tog da også venligt imod mig i Vanløse Cykelcenter. Jeg havde sørget for at tage kopi af garantibevis mv. og de fik oplader, nøgler mv. med – alt var i orden. Jeg ville få besked dagen efter.

Jeg fik ikke besked dagen efter, og det viste sig blot at være starten på et meget langt forløb, hvor jeg var nødt til at ringe jævnligt for at få en status og lægge pres på for at der skulle ske noget. Efter 2 uger havde værkstedet fået instrukser fra producenten til udbedring af fejlen. Det hjalp bare ikke. Efter 5 uger arbejdede de på at sende billeder og dokumentation til producenten med henblik på at få en ny motor. I skrivende stund har min forhandler haft min el-cykel til reparation i over 6 uger, og jeg har i alt været uden el-cykel i 7 uger.

Jeg har før beklaget mig over dette, og jeg må indrømme at jeg STADIG synes det er utrolig irriterende, at cykelhandlernes værksteder ikke besidder kompetencer til at reparere de el-cykler, de tjener så fedt på at sælge. For almindelige cykler har mange cykelværksteder dag-til-dag-service, hvor man ved almindelige reparationer kan hente cyklen dagen efter. Når det kommer til el-cykler kommer man til at placere sig lidt mellem 2 stole, for dag-til-dag-service gælder bestemt ikke for el-cykler. Jeg opfatter min el-cykel som ‘min bil’, men jeg tror ikke mange bilejere der ville acceptere at skulle have sin bil på værksted i 7 uger pga. en bankelyd i motoren, og i så tilfælde ville man oftest have mulighed for at låne eller leje en anden bil. Det er ikke en mulighed for mig.

Det er både besværlig og dyrt for mig, når jeg ikke kan tage min el-cykel på arbejde. Pludselig har jeg ikke fleksibilitet mere. Jeg kan ikke lige smutte forbi apoteket i Virum og købe medicin til hunden eller klare andre ærinder efter arbejde og i weekenden på den nemme og ligetil måde jeg har været vant til. I denne uge har jeg endda været alene hjemme og uden bil.

En af grundene til at jeg er så glad for at cykle er, at jeg har smerter i storetåledet når jeg går. I den periode jeg har været afhængig af bus og tog til og fra arbejde, har jeg gået mange km. til og fra stationer og stoppesteder. Når eftermiddagsturen med hunden kommer oveni bliver det til mange kilometer på fødderne – det har været en smertefuld tid.

Derudover har det en helt kontant konsekvens at være uden el-cykel. Det koster mig 83 kr. pr. dag at tage offentlig transport til og fra arbejde. Hvis jeg havde vidst det ville tage så lang tid, så kunne jeg have købt månedskort, men jeg havde ærlig talt ikke fantasi til at forestille mig, at det skulle trække sådan ud. Selvom jeg har været syg en uge, har fået lift et par dage og kan få rabat hvis jeg tager afsted før kl. 7, har disse 7 uger uden el-cykel i alt kostet mig foreløbig 2.082 kr. Det er mange penge, når det ikke er med i budgettet. Jeg har i mit budget regnet med at mit transportmiddel er el-cykel, og et er jo ikke gratis at have sådan en. I forsommeren fik jeg repareret bremser for 1400 kr., der er løbende udgifter til sliddele som dæk, slanger, kæde mv, og med en anskaffelsespris på 17.000 kr. er det langt fra en gratis transportform. Udgift til offentlig transport i sådan et omfang har jeg ikke kalkuleret med.

Jeg betaler også en pris med min krop udover smerterne i foden. Min form er helt i bund efter at have undværet cyklen så længe, og det har også haft konsekvenser for vægten. Nu skal jeg arbejde mig op i form helt forfra, og jeg kan se frem til at være meget, meget fysisk træt de næste mange uger. Jeg skal tilbage til min gode rytme hvor jeg kombinerer 5:2-diæt med 2 timers daglig motion, så jeg kan fortsætte det vægttab jeg lige så stille havde fået igang igen efter sommerferien.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg er flyttet for nylig, og nu er jeg blevet fortrolig med de offentlige tranportmidler i mit nye område. Det er rart at have det på rygraden, når vinteren kommer – der er næsten hver vinter enkelte dage hvor det ikke er muligt at cykle på arbejde og jeg i sidste øjeblik må beslutte mig for at tage offentlig transport. Jeg har også fået vænnet mig til rutinemæssigt at checke ud med Rejsekortet – en ting jeg før har måttet koncentrere mig meget om at huske. Jeg har også fundet smutvejen til stationen, og gåturen fra stationen har givet mig et bedre kendskab til lokalområdet.

Jeg har kontaktet Forbrugerstyrelsen og spurgt hvordan jeg står rent juridisk. De oplyser mig, at man ikke kan kræve erstatning for den udgift jeg har til alternativ transport, selvom forhandleren påfører mig en større og større udgift, jo længere tid det tager. Det eneste jeg kan gøre er at forlange, at de er færdige med cyklen indenfor en eller anden tidsfrist (som skal være rimelig), og hvis den derefter ikke er klar, kan jeg kræve handelen ophævet. Det hjælper mig jo ikke meget, for jeg vil jo bare gerne have min cykel tilbage. Jeg har overvejet at skrive en faktura på de 2.082 kr. og sende den til Vanløse Cykelcenter, men jeg tvivler på at jeg får noget ud af det. Jeg håber at selve reparationen bliver klaret på garantien. Jeg må bare indse, at det har kostet mig en sum penge og noget livskvalitet i en periode at have valgt el-cykel som mit transportmiddel.

Lignende indlæg:

Lån en el-cykel

For 5 år siden udgav Christine Feldthaus en bog om at tilpasse sin hverdag til et mere miljøvenligt forbrug. Bogen hed Feldthaus skruer ned, og i forbindelse med udgivelsen var Christine Feldthaus i P4 eftermiddagsradioen hos Monica Krog-Meyer og fortælle om den. Monica opfordrede lytterne til at skrive ind og fortælle, hvad de gjorde i hverdagen for at reducere CO2. I den periode pendlede jeg til og fra lufthavnen og hørte radio imens. Jeg skrev ind fra min mobiltelefon mens jeg sad i toget, om hvordan jeg bruger min el-cykel – dengang i kombination med toget. Mit indlæg gjorde, at jeg blev vinder af et eksemplar af den nye bog. Jeg måbede lidt da jeg havde den velkendte radiostemme i røret lidt senere da jeg var nået hjem, hun synes det var rigtig smart at jeg brugte el-cykel i stedet for bil. Et par dage senere kom der en bog med en hilsen fra både Monica og Christine. Bogen var rigtig god, og både jeg og husbond slugte den på få dage.

På denne video ser jeg igen Monica Krog-Meyer i forbindelse med el-cykler, idet hun har lånt en i 3 måneder af Region Hovedstaden. Se selv hvad hendes oplevelse har været. Jeg kan afsløre at hun er ret vild med at el-cykle og faktisk overvejer om hun skulle anskaffe sig en, nu hvor hun har afleveret den lånte el-cykel tilbage.

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=uh_iQgbPAjk&list=UUMwmP57NfYUQ8PREPHLi1KQ[/youtube]

 

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Topbike 7-gears damecykel

Johnny fra Toprobot er blevet cykelimportør og har fået fremstillet sine egen el-cykel. Hans erfaringer fra mange år som forhandler af Lifebike og Egobike har givet ham lyst til at designe sin helt egen el-cykel, og jeg har fået lov til at teste et af de allerførste eksemplarer. I sidste uge skiftede jeg derfor min Cube ud med en Topbike, og jeg bringer her min anmeldelse af cyklen.

Første indtryk

Topbike er en klassisk forhjuls-trukket el-cykel med indvendige gear og oprejst siddestilling. Cyklen har hvid lakering med grønt logo/brandnavn. El-systemet er 36 V og leveres med et batteri på hele 20 AH, som derfor er noget større end de batterier jeg ellers kender. Der er kommet 2 håndbremser på denne model foruden fodbremsen.

Johnny har lagt vægt på bedre kvalitet af materialer på en lang række af cyklens dele, og cyklen fremstår nydelig med f.eks. aluminiumsskærme, frakkeskåner mv. Eneste område der faldt igennem var el-cyklens display; på den model jeg testede var det kraftigt ridset som følge af en transportskade, og plasten virkede som en ret ringe kvalitet. Den så dog ud til at være godt forsejlet for vandtæthed. Og så var min mand, der er elektronik-tekniker af uddannelse, ikke imponeret af dynamolygten, hvor ledningerne sad så de lavede kortslutning – han måtte lidt rette lidt på dem før jeg kunne komme til at cykle med lys på.

Hele cyklen er ret harmonisk og har en god balance. Sadlen er til den bløde side og giver en følelse af ’sofacykel’ samme med den oprejste kørestilling. Og så har den en virkelig god ringklokke – vigtigt når man cykelpendler i myldretid!

Motor og batteri

Topbike leveres som nævnt med et 20 AH-batteri, hvilket er en virkelig stor størrelse. Jeg kunne køre til og fra arbejde 2 dage i træk på samme opladning, i alt ca. 70 km. Derefter viste batteriindikatoren at der stadig var langt over halvdelen tilbage. Her er et batteri der kan klare rigtig lange ture og på længere sigt vil kunne klare både ud og hjemtur på de fleste pendlerture, selvom det bliver ældre og slidt og i vinterkulde.

Motoren er ret kraftig. Denne testmodel havde faktisk ikke fået sat hastighedsbegrænsningen til, så motoren stoppede ikke ved de 25 km/t som den danske lovgivning kræver (det er en indstilling man laver elektronisk på cyklens computer). Jeg kørte derfor med næsten 30 km/t. på arbejde – en hastighed jeg lige skulle vænne mig til, men for en erfaren el-cyklist som mig var det egentlig dejligt ikke at blive begrænset, og jeg var da også lidt hurtigere på arbejde end jeg plejer.

Desværre larmer Topbike når den accellererer på samme måde som Lifebike med en uharmonisk på samme tid hylende og raslende lyd. Jeg synes det var helt pinligt at larme sådan når lyset skiftede til grønt. Når cyklen når march-hastighed larmer den ikke længere.

Motoren slår til lidt senere end jeg er vant til fra andre el-cykler, så man skal lige træde tungt et par gange før man får motorhjælp. Til gengæld slår den også fra noget senere, hvilket gav et par potentielt farlige situationer, da jeg igennem mange år har vænnet mig til bare at køre i frihjul når jeg skal decelerere op mod et rødt lys el.l. Her fortsatte motoren i nogle sekunder, selvom pedalerne ikke drejede rundt, og jeg var nødt til at aktivere en af håndbremserne for at slukke for motoren og nedsætte farten så det passede til forholdene.

Konklusion

Topbike er et bud på en el-cykel fra den billige kategori, der er blevet opgraderet på en række punkter. Det er en kraftig cykel med 36V el-system. Jeg synes det er meget værdifuldt at cyklen har så stort et batteri, og at der er lagt vægt på forbedret kvalitet i cyklens dele. Især synes jeg det er vigtigt at der er kommet håndbremser på både for- og baghjul.

Et nyt batteri kommer ikke til at koste ret meget, skulle man få brug for det en dag, men selve cyklen placerer sig nu er i øverste ende af prisskalaen for de billige cykler med en pris på 12.995 kr. Den nærmer sig dermed mærke-cyklerne i prisleje, men finishen er der ikke helt endnu med den ret larmende motor, kvaliteten af display og dynamolygte.

Vurdering:  ★★★★☆ 

(Dette indlæg er lavet i samarbejde med Toprobot, reflekterer min egen mening og jeg har ikke modtaget honorar for at skrive indlægget)

Lignende indlæg:

Anmeldelse af Cube Epo Touring el-cykel

I et års tid har jeg forberedt mig på at få en ny el-cykel. Jeg har sparet op og undersøgt markedet, og i juni fandt jeg endelig det jeg søgte: en el-cykel der både havde skivebremser, udvendige gear, et passende stort batteri og en udformning der passede til en husmors pendling til og fra arbejde med cykelkurve mv. Det var en Cube Epo Touring, og i starten af juli blev den min. Jeg er rigtig glad for den.

Her følger mine erfaringer og oplevelser i en slags anmeldelse. Som jeg tidligere har skrevet, oplever jeg at jeg har taget et skridt frem i udviklingen af el-cykler, og her vil jeg forsøge at fortælle om forskellene i forhold til de traditionelle el-cykler med forhjulstræk og indvendige gear, som har været så almindelige i mange år.

Først og fremmest fremstår cyklen som rigtig god kvalitet. Alle detaljer er meget lækkert udformet. Stellet har en flot mat lakering, sort med røde markeringer udvalgte steder. Kabler og andre elementer på cyklen er ordentligt monteret, og man overvejer slet ikke om noget skulle gå løs eller begynde at rasle. Kontaktflader som sadel, håndtag og gear passer bare lidt mere perfekt end de andre cykler jeg har haft. At der står BOSCH på motoren giver en fornemmelse af at have købt noget solidt.

Momentstyret

Denne BOSCH-motor sidder ved kranken og er momentstyret. Det betyder, at der er en sensor der mærker hvor hårdt jeg træder, og doserer motorkraften efter det. Det betyder at man får mere hjælp når man kører op ad bakke end når man kører ligeud.

Dette er en fundamental forskel fra tidligere, og jeg har skullet vænne mig lidt til det. Når jeg bare trådte i pedalerne som jeg var vant til fra Promovec’erne, fik jeg samme mængde motorhjælp, uanset hvilken kraft jeg trådte med. I starten kunne jeg mærke at der komme et lille ryk af øget motorkraft når jeg f.eks. kørte over et bump, men jeg lærte hurtigt at styre det. Nu kan jeg ved hjælp af fødderne bestemme hvor meget hjælp jeg vil have fra motoren. Det er f.eks. dejligt, at man lige får et ekstra boost ved at træde lidt hårdere når man vil overhale.

Pga den ens motorkraft på de gamle cykler, oplevede jeg eksempelvis, at modvind betød at hjemturen krævede flere kræfter end ved medvind eller mere vindstille, og jeg kunne godt få ondt i knæene disse dage. Med den momentstyrede motor får jeg mere hjælp når der er behov for det, hvilket umiddelbart virker mere skånsomt. Jeg har i hvert fald ikke haft ondt i knæene med den nye el-cykel endnu.

Udvendige gear

Jeg ønskede mig udvendige gear, fordi der er en bedre energioverførsel, og fordi jeg efter mange års bøvl med indvendige gear tog min husbonds ord for, at det faktisk var nemmere at vedligeholde og justere. Det er også helt fundamentalt forskelligt at køre med udvendige gear, og det har nok været det jeg har skullet bruge flest kræfter på at vænne mig til.

Den store forskel ligger i, at man skal træde rundt når man skifter gear – i modsætning til indvendige gear, hvor man skal køre i frihjul når man skifter. Det er en fordel når man accelererer på en el-cykel, at man kan blive ved med at træde når man skifter op i gear, for så bliver motoren ved med at hjælpe og man får en mere jævn kørsel. Til gengæld har jeg haft det lidt svært når jeg skal reducere farten, for det er så indgroet i mig at køre i frigear frem til f.eks. et rødt lys, og så får jeg jo ikke gearet ned i det lave gear der skal til for at starte. Der er også den udfordring, at det er svært at reducere farten når man stadig træder i pedalerne, fordi motoren hjælper til, og jeg er ved at udvikle en teknik hvor jeg bremser, mens jeg træder rundt og gearer ned – det virker lidt unaturligt. Og hvad gør man lige i alle de situationer hvor man er nødt til at katastrofebremse, fordi fodgængere eller biler pludselig bryder ens bane? Så står man der i et højt gear og skal starte fra nul, og det er ikke godt for hverken gear eller motor.

Skivebremser

Til gengæld vænner man sig lynhurtigt til de hydrauliske skivebremserne. De virker bare! De er langt bedre end den fod- og v-bremse jeg har været vant til, og det er meget nemmere at dosere og bremse hurtigt. Jeg føler det er blevet langt mere sikkert at færdes i myldretidstrafikken, nu hvor jeg er i stand til at bremse godt og effektivt – jeg stoler fuldstændig på bremserne.

Vægt

En anden ting som hurtigt bliver tydeligt, er at cyklen virker tung. Den er angivet til at veje 22,6 kg., hvilket er stort set det samme som andre el-cykler. Når jeg løfter på en cykel er det typisk for at komme ind og ud af cykelstativer, hvor jeg en svinger bagenden af cyklen rundt så det passer. Her opleves cyklen væsentlig tungere end mine tidligere cykler, og her mærker man nok motorens centrale placering. En motor i forhjulet løftes jo ikke på samme måde i denne situation.

Pris

Denne Cube-model står som standard til at koste 19.999 kr. Det er mange penge for de fleste, det er det i hvert fald for mig. Det er jo lige før at man kan få en brugt bil for de penge. Jeg var heldig at få min cykel på tilbud til 16.999 kr. (en pris der i øvrigt i skrivende stund stadig er gældende), og så nærmer prisen sig hvad man skal give for en standard Promovec-cykel. Set i den sammenhæng føler jeg, at jeg får langt mere kvalitet og komfort for pengene.

Alt i alt har det været en rigtig god oplevelse at skifte fra Promovecs ellers udmærkede cykler, til en cykel med en anden teknologi og anden finish. Jeg har fået det løft i kvalitet og funktionalitet som jeg ønskede, og det er en stor nydelse at cykle til og fra arbejde på den.

Vurdering:  ★★★★★ 

 

 

Lignende indlæg:

Cykelhandleres faglige stolthed

På listen over dårlig troværdighed hos forbrugerne står altid ejendomsmæglere og brugtvognsforhandlere. Jeg må sige, at for mit vedkommende er cykelhandlere også ret højt oppe på den liste. Interessant nok er der en direkte sammenhæng med hvor stor en investering der er tale om, og hvor nemt man kan føle sig dårligt behandlet.

Jeg har lige haft endnu en af disse store milepæls-agtige dage man husker tilbage på; dagen hvor man tager en ny anskaffelse i brug. Ligesom når man får nøglerne til sit nye hus eller bil, er det en stor dag når jeg får ny cykel. Efter mange overvejelser, hvor jeg har vejet for og imod, nøje overvejet specifikationer og regnet på hvad jeg kan og vil give for en ny cykel, vil jeg bare gerne nyde produktet.

Man skal dog ikke tro, at man kan gå ned til en cykelforhandler, begejstret køre dankortet igennem på et beløb på godt over 17.000 kr.  og så få en god oplevelse ud af det. Jeg tøjlede min begejstring, for jeg regnede ikke med at cykelhandleren kunne matche, hvor stort det er for mig. Og det var skam ikke helt problemfrit – heller ikke denne gang.

I butikken blev jeg betjent af 2 forskellige medarbejdere, hvilket gav forvirring i forhold til hvad jeg havde fået med. Jeg kunne ikke få en rigtig kvittering på købet, da forretningen var løbet tør for den slags blanketter, og de indstillede ikke cyklen til mig. Den højde sadlen havde da jeg prøvekørte den måtte være god nok, og styret så vi slet ikke på. Til gengæld havde de sat 2 beslag på, som jeg kom til at betale ekstra for, selvom det var aftalen at de ikke skulle på, da jeg havde det i forvejen hjemme. Da jeg tog den i brug kunne jeg mærke, at styret sad i en helt forkert vinkel og håndtagene sad skævt i forhold til hinanden. Og da jeg kom hjem viste det sig, at det var et alt for lille (og meget billigere) batteri der sad på cyklen, og der manglede en ledning til strømforsyningen.

Da jeg kom ud fra cykelhandleren med den nye cykel, mødtes jeg med Mads, som tog en omvej på sin cykeltur hjem fra arbejde. Han vil nemlig ikke have, at jeg kører på en cykel der kommer direkte fra forhandleren, før han har checket at hjulene sidder fast (!) og at han har spændt den efter. Det siger noget om, hvor mange dårlige erfaringer vi begge har med kvaliteten af service hos en cykelhandler. Jeg har selv tidligere cyklet hjem fra cykelhandler med en sadel der sad helt løst, og når man taler med andre om det, er der mange der har tilsvarende oplevelser. Det er både tekniske fejl og administrativt sløseri, og det gælder også i salgssitautionen og når man senere kommer for at få service på cyklen. De enkelte mekanikere er som regel meget flinke og søde, men de rammer som ledelsen laver om hele oplevelsen i butikken gør, at man føler sig som en irriterende klient mere end en værdsat kunde.

Man kan spekulere længe over, hvad det er der gør, at man har sådan en dårlig opleve hos den lokale cykelhandler. I en tid hvor man kan købe billige cykler i Kvickly/Bilka/T. Hansen, og dyrere cykler langt billigere i Tyskland, skulle man tro at det netop var service der kunne retfærdiggøre de lokale cykelhandleres eksistens. Dette at kunne gå ned til en håndværker, som kan sit fag, og få løst en opgave burde være det der gjorde forskellen fra om man køber cyklen online eller i en butik. Men der er tilsyneladende ikke den store faglige stolthed i det fag.

Jeg er sikker på, at hvis jeg havde bestilt min nye el-cykel i Tyskland, så havde forsendelsen indeholdt et korrekt batteri og ikke manglet ledninger. Tyskerne har styr på den slags ting, og de kontrollerer forsendelsen, det har vi oplevet igen og igen hjemme hos os. Nu var denne cykel sat så meget ned, at den var billigere end de priser jeg kunne finde i tyske netbutikker, men i mange tilfælde vil man kunne få en mere fejlfri leverance til en lavere pris. Når man alligevel selv skal justere styr og sadel, er det svært at se grunden til at vælge en butik i Danmark.

Men ikke desto mindre er der stadig mange cykelhandlere blandt alle de tomme butikslokaler i gadebilledet. Forretningerne ser ud til at trives, og der sælges stadig mange cykler i Danmark. Der stjæles også mange cykler, måske det hænger sammen? Måske har det også noget at gøre med den stigende travlhed og tab af færdigheder som samfundsudviklingen byder på – man ser og hører ofte at folk går til cykelhandleren for så simple ting som lapning af cyklen. Det er dog svært at tro at der er så mange penge i den slags arbejde, men mon ikke der er ret store avancer på salg af cykler i det hele taget? Der er jo også mange danske online cykel-butikker. Man må i hvert fald konstatere, at det tilsyneladende kan lade sig gøre at drive en cykelhandler-forretning i et marked med stor konkurrence uden at anstrenge sig særligt.

Nå, men jeg tog da bare lige til Vanløse en gang til for at få det jeg har betalt for, og der var heller ikke nogen problemer med at få det rigtige batteri. Jeg er også nødt til at komme til det første service efter 3 måneder, så jeg kan få en rigtig kvittering for cyklen. Men derefter tror jeg ikke de ser ret meget til mig, med mindre der kommer defekter som er dækket af garantien. Jeg er nemlig så heldig at bo sammen med een, der kan klare de fleste justeringer og reparationer på en cykel. Og ham stoler jeg ærlig talt en hel del mere på.

Lignende indlæg:

En ny generation af el-cykel

Lige siden jeg testede Promovecs Whistle sidste sommer, har jeg sparet op til ny el-cykel. Jeg kunne godt mærke at min MBK el-cykel var ved at være lidt slidt. Da jeg fik bonus og skat retur i starten af året havde jeg egentlig penge nok til at købe en ny. Men først nu har jeg fundet en jeg vil have.

I min anmeldelse af Promovec Whistle beklagede jeg mig over, at el-cykler ikke har udviklet sig nok på det tekniske område. Der er sket en del med design og lidt med batteriernes kapacitet, og der er også begyndt at komme MTB-elcykler. Men det har ikke været til at finde en almindelig pendler-elcykel med både skivebremser og udvendige gear med et passende stort batteri. Der har været mange gode bud her på bloggen, og det var da også via en kommentar fra Milan Olsen at jeg kom på sporet af min næste el-cykel. For da jeg googl’ede hans forslag, kom jeg ind på Vanløse Cykelcenters webshop, hvor jeg så en helt anden cykel – en el-cykel der havde det hele; hydrauliske skivebremser, udvendige gear, affjedret forgaffel og plads til cykelkurve!

Jeg begyndte at undersøge cyklen nærmere. Kun 2 forhandlere i Danmark ser ud til at have den på programmet, var det nu en god idé at springe ud i en el-cykel i en helt anden kategori end det jeg er vant til? Turde jeg forlade Promovecs trygge danske univers? Den så ud til at være mere udbredt i Tyskland at dømme efter webshops, men ingen anmeldelser var at finde. En uge efter satte Vanløse Cykelcenter endda denne model 3000 kr. ned, og så besluttede jeg at tage ud og se på den. Her ser i mig på Cube Epo Touring Lady cyklen efter en prøvetur i sidegaderne omkring butikken.

Cube el-cykel
Cube el-cykel

Med denne model får jeg en helt anden motor-teknologi. Hvor jeg indtil nu kun har kørt med forhjulstræk, får jeg nu en motor der sidder nede ved kranken og hjælper direkte der, hvor min fodkraft går ind via pedalerne. Jeg forventer at det giver en bedre udnyttelse af el-kraften, og at frihjul ikke længere er et tema. Det føltes i hvert fald fint at få hjælpen derfra, meget smooth.

Cube er ikke et mærke vi har set i el-cykelverdenen indtil nu. Det er et veletableret mærke indenfor det man kalder high-end cykler, altså ikke almindelige hverdagscykler, men dem som mountainbikere og gaderacere i cykeltøj drøner rundt på. Min mand var begejstret for at kunne genkende produktnavne på cyklens dele; gear, eger, bremser mv. Det betyder formentlig, at det bliver nemt at vedligeholde den og få reservedele til den.

Jeg købte cyklen i dag, og jeg kan hente den på mandag. Efter sommerferien forventer jeg at kunne skrive en anmeldelse af en ny spiller på markedet, som jeg mener tager el-cykler til os, som pendler frem og tilbage fra arbejde, ind i en ny tidsalder.

Lignende indlæg: