Ovenpå afklaringen vedr. min mands arbejde har jeg lyst til at sende en lille statusrapport her fra Virum.

Vi har fået styr på vinterferien. 2 uger før det tidspunkt vi oprindeligt havde planlagt Tromsø-turen til var det for dyrt at købe flybilletter, og vi havde da også snakket lidt om at tage afsted i marts i stedet. Desværre betyder min mands jobskifte at det heller ikke kan lade sig gøre. Udover at det ikke er rart at skulle bede om fri allerede før man er startet et nyt sted, så har han simpelthen ikke feriedage nok. Den sidste bid ferie han har tilbage i dette ferieår er nemlig ikke ferielovs-feriedage, men såkaldte feriefridage, og dem kan man ikke tage med sig til et nyt job. Efter et feriemøde med vores veninde blev det derfor besluttet at lægge Tromsø-turen i oktober.

Mads og jeg holder så fri i den uge vi alligevel havde taget fri i her i februar. Hvis vejret tillader det, vil vi tilbringe noget af tiden i sommerhuset. Det er dejligt at vide præcis hvad der skal ske, og først nu kan jeg glæde mig rigtigt til næste ferie.

Nu hvor der er styr på den jobmæssige situation, er vi pludselig begyndt at tænke på nogen af de små ting vi har udskudt længe. Et par irriterende blandingsbatterier af ekstremt dårlig kvalitet, som fulgte med huset da vi købte det. har vi endelig fået udskiftet. Vi har købt en udendørslampe som har sensor, så den ikke behøver at stå og være tændt hele dagen for at vi kan finde ind med cyklerne om aftenen. Og jeg har fået taget mig sammen til at købe MBT-sko, som jeg tror kan være gode for mine fødder.

Nu ser vi så frem mod foråret. Vi skal til at få sået vores chilifrø, og forhåbentlig trapper vinteren lige så stille ned, så jeg kan få en mere normal hverdagstrafik med cykeltur til Hellerup Station.

Tags : Chili, El-cykel, Sommerhus, Vinter

Her sidder man så søndag aften. Weekenden er slut. Om lidt skal jeg i seng. I morgen kl 5:30 ringer vækkeuret, og kl 6:20 sidder jeg på min el-cykel pakket ind i varmt og vindtæt tøj lag på lag, på vej til Hellerup Station, på vej på arbejde. Jeg er nok ikke den eneste der sidder her søndag aften og drømmer sig lidt væk. Tænk hvis man ikke skulle på arbejde imorgen. Tænk hvis man ikke skulle så tidligt op, ud i mørket og kulden. Og tænk hvis man ikke skulle ind og tumle med de sædvanlige problemstillinger.

Jeg kommer til at tænke på ham manden, som kommer og vander planterne på kontoret. Kunne det ikke være skønt at have sådan et job? Man ville nok stadig skulle tidligt op og ud i kulden. Men det er så dejlig nært og ukompliceret. Sørge for at planterne har det godt.

Jeg har tænkt sådan her tusind gange. Jeg ved godt at når jeg er kommet derind og har fået lidt morgenmad, sludret med kollegerne, læst mails og fået taget hul på dagen, så er det ikke så slemt. Men lige nu ville jeg ønske at jeg skulle noget andet når dagen skifter til mandag.

Tags : Drømme, El-cykel, Psykologi, Transporttid

Idag besluttede jeg mig for at jeg skulle have den cirkelhakke jeg i et stykke tid har tænkt på kunne være løsningen til at luge skvalderkål væk fra roserne. Jeg hoppede på el-cyklen og kørte til Aldershvile Planteskole.

Puha, der var mange mennesker. Masser, masser af damer der optimistisk købte sommerblomster på trods af at det nok stadig er risikabelt at plante dem pga risiko for nattefrost. Da jeg fandt hvad jeg kom efter (hakken) og dermed vidste at jeg alligevel skulle stå i den lange kø, besluttede jeg mig for også at snuppe et par af sommerblomst-tilbudene. Jeg har jo et drivhus jeg kan opbevare dem i indtil det er tid for udplantning.

Så var det bare hen i køen med en bakke fuld af planter på armen, av av. Jeg blev mindet om hvorfor jeg normalt tænker meget over hvornår der er færrest mennesker i butikkerne – jeg bliver altid så stresset af at handle når der er mange mennesker, jeg bliver så vred når de springer over i køen og kan i det hele taget ikke holde det ud.

Udturens 9 km havde tæret godt på el-cyklens batteri, som ikke var ny-opladet, så strøm-indikatoren lyste rødt da jeg kom frem. Hjemturen blev derfor en kortere rute, og det var godt, for jeg løb tør for strøm 3 km fra mit hjem.  Godt at cyklen er blevet meget lettere efter det nye batteri er kommet på. Og så ved jeg da at der er ca. 4-5 km tilbage når den begynder at lyse rødt.

Hjemme igen viste det sig at min cirkelhakke var helt perfekt til at nedlægge skvalderkål omkring roser, uden at rosenplanten kom til skade.

Tags : El-cykel, Forventning, Frustration

Jeg arbejder i en hangar i Københavns Lufthavns sydlige del. Det betyder at jeg ikke bare skal transportere mig til lufthavnen, men også skal de godt 5 km rundt om landingsbanerne og ned til Sydvagten for at komme på arbejde.

Da jeg startede på min nuværende arbejdsplads var min plan at el-cykle til Hellerup Station, for derefter at tage regionaltoget til lufthavnen og bus ned til Sydvagten. Den plan gik jeg hurtigt væk fra af flere årsager: både regionaltoget og bussen var meget ustabile på det tidspunkt, og bussen kørte kun med 20-minuttersdrift hvilket gav for store udsving ved afvigelser fra køreplanerne – jeg risikerede at stå og vente i 20 minutter på en bus hvis toget var forsinket, og det er meget når ruten i forvejen tager 1½ time.

Siden metroen begyndte at køre ud til lufthavnen har jeg derfor det sidste 1½ år brugt en rute til arbejde der indebærer cykeltur til Virum station, s-tog til Nørreport station, metro til Lufthavnen station og så cykler jeg det sidste stykke til Hangar 276. Det har sådan set fungeret rimelig godt, idét metro og s-tog kører mere stabilt end regionaltog, og jeg får stadig god motion.

Dog kan jeg ikke cykle ude ved lufthavnen om vinteren, da der pga. nærheden til vandet er et meget barsk klima på Kystvejen – især meget kraftig blæst og glatte cykelstier gør at jeg må tage bussen det sidste stykke, og så få min motion andetsteds. For et år siden blev der indført 10-minuttersdrift på den busrute, så det kunne lade sig gøre rimeligt flexibelt.

Nu har jeg fået nyt batteri til min el-cykel og er begyndt at overveje at gå tilbage til min oprindelige rejseplan, hvor jeg el-cykler til Hellerup og tager tog og bus derfra. Det virkede som et godt alternativ, nu hvor der er bedre busbetjening i Lufthavnen. Det ville betyde at jeg slap for den barske Kystvej, så ville jeg nok kunne bruge den rute hele året og ikke skulle smadre min hverdag med at gå til spinning i vinterhalvåret. Og udgiften til månedkortet ville blive næsten halveret.

Alt i alt en god idé. Troede jeg – indtil jeg hørte i radioen i morges at man nu fjerne de ekstra busser og går tilbage til 20-minutters drift i myldretiden på den famøse strækning. Så går det hele i fløjten

Suk – man kan da heller aldrig regne med at forbedringer består….

Tags : El-cykel, Transporttid, Ærgrelse

Den weekend vi lige har forladt, weekenden hvor vi overgår til sommertid, har altid givet mig en skuffet fornemmelse, fordi søndagen er 1 time kortere – mandag morgen kommer lige en tand hurtigere. Derfor jeg har jeg i år genoptaget en vane jeg havde da jeg var single: at tage fri mandagen efter sommertids-weekenden.

Jeg har altså holdt fri idag – en helt almindelig mandag hvor alle andre, også min mand, er på arbejde. Det kan godt anbefales.

Hvad brugte jeg så dagen til? Det var en blanding af lidt af hvert. Jeg er ikke morgenmenneske, så jeg tog mig en langsom morgen, stod op kl 8 og sad 2 timer over morgenavisen med Ole Jacobsen i radioen. Derefter et bad og i tøjet og så igang med at få indhentet hængepartier fra sidste uge – der skulle lægges vasketøj sammen og på plads og så noget generel oprydning efter at vi i weekenden har hængt reoler op i stuen.

Efter frokost tog jeg min el-cykel og kørte til Lyngby, hvor jeg fik shoppet lidt: et par hjemmesko til migselv, nogle DVD-film og et par småting fra byggemarkedet. Jeg nød det milde forårsvejr og kørte over Ørholm hjem, så kom jeg op på 10 km og fik ordnet dagens motion. Hjemme igen satte jeg mig med PC’en i skødet og kort efter kom min mand hjem fra arbejde.

Sådan en fridag er virkelig skøn. Jeg holder virkelig meget af hverdagen, især når man ikke skal på arbejde. Nogen gange kunne jeg godt tænke mig at være hjemmegående. Det kan jo ikke lade sig gøre rent økonomisk, og jeg vil nok også kede mig i længden, men sådan en fridag her smager af mere.

Tags : El-cykel, Livsglæde, Migselv, Vejr

Jeg har i 3 år været den heldige ejer af en el-cykel. Jeg købte den på et tidspunkt hvor jeg havde 12,5 km til arbejde og brugte ca. 700 kr om måneden og 2 x 45 minutter om dagen på at komme på arbejde med det offentlige. Jeg havde prøvet at cykle, men jeg synes det var for hårdt.

Med en el-cykel gik det som en leg, og prisen på ca 11.000 kr. tjente sig ind i løbet af lidt over et år. Det var virkelig effektivt – som at slå 5-6 fluer med et smæk. Jeg var kortere tid om at komme på arbejde med el-cyklen end med bussen, og så brugte jeg endda transporttiden til at motionere, så kortet til motionscenter var overflødigt.

Sidenhen har jeg skiftet job og arbejder nu ca 30 km væk fra mit hjem, hvilket trods alt er udenfor el-cyklens rækkevidde. Nu kører jeg kun de 1,2 km til stationen i Virum på den, og den kan snart heller ikke mere. For batteriet bliver slidt og ydeevnen bliver mindre og mindre med årene.

På www.tastselv.skat.dk ser det ud til at jeg får penge tilbage i skat, og hvis det står til troende så vil jeg investere i et nyt batteri til el-cyklen. Der er kommet ny teknologi siden jeg købte cyklen, så det nye batteri jeg kan få vil kunne holde endnu længere og ovenikøbet være en del lettere end det nuværende. Til gengæld er prisen høj – det koster 4000 kr

Så er jeg tilgengæld også fit for fight på min el-cykel. Selvom vi har bil og jeg har kørekort, så kører jeg aldrig – jeg har aldrig fået rutine efter at jeg bestod køreprøven (flyttede hjemmefra 1 uge inden) og føler ikke jeg kan køre bil idag. Min mand kører os da også gerne når vi skal noget sammen. Men med min el-cykel er det ikke nødvendigt – der kan jeg selv. Jeg kan køre næsten alle vegne hen med min el-cykel, og jeg føler mig både aktiv, sund og miljørigtig når jeg kører på den. Selvom den bruger noget strøm, så må det næsten være bedre for miljøet end det som busser, tog eller biler spytter ud. Jeg glæder mig til at erobre foråret til cykels!

Tags : El-cykel, Forår, Helbred, Miljø, Motion, Transporttid

Jeg synes jeg er ved at være faldet nogenlunde til i mit nye job. Jeg har mødt alle og kan alle navnene i afdelingen og er begyndt at danne mig et indtryk af de første projekter jeg skal involveres i. I de kommende uger skal jeg i turnus i de 3 grupper, og derefter har jeg ferie. Når jeg vender tilbage skal jeg så i gang med noget uddannelse (ITIL) og derefter i gang med projekterne. Det er rigtig rart at der er sådan en plan hvor man giver sig tid til at lære organisationen og kollegerne at kende. Det passer mig rigtig godt at vide hvad der sker hvornår, så er jeg mere tryg og kan bedre tage alle de nye indtryk til mig og give mig hen til begivenhederne.

Min transport-plan B virker bedre end plan A. Jeg tager toget fra Virum til Lufhavnen og cykler så de 5 km rundt om landingsbanerne til Sydvagten, hvor mit nye arbejde ligger. Det har jeg gjort de sidste 1½ uge og det har fungeret godt. Der er ikke den helt store tidsmæssige genvist, da cykelturen tager lidt længere tid end busturen, men det giver utrolig meget fleksibilitet ikke at skulle tilpasse sig bussens meget få afgange. Jeg har valgt at tage min gamle almindelige cykel ud i lufthavnen, jeg vil ikke have min dyre el-cykel stående der, og det giver også udfordringer mht opladning af batteri osv. Efter at have cyklet 25 km om dagen på el-cykel i 1½ år skulle man tro at jeg kunne cykle 11 km på almindelig cykel uden problemer, men jeg må indrømme at det har været fysisk temmelig hårdt. Der er ingen bakker, men der er næsten altid modvind, da Kystvejen i forbindelse med åbne arealer og visse steder helt ud mod vandet. Så mine lårmuskler har været temmelig trætte her på det sidste!

Jeg er gået i gang med fysioterapi-behandlinger. Jeg har spændinger i nakke og skuldre og får noget massage. Det er helt vildt hårdt! Jeg bliver helt træt og ør når jeg har været deroppe, og nogen gange får jeg også hovedpine dagen efter. Jeg skal samtidig lave øvelser og korrigere min holdning, jeg er spændt på om det kan give mig færre spændinger i længden.

Med nyt arbejde, mere cykel-motion og fysioterapi har jeg alt i alt masser af ting der kan gøre mig træt. Jeg sover RIGTIG godt om natten! Men det er alle ting som giver optimisme og håb, og så er det til at holde ud. Men det bliver nu rart at tage 2 uger til Gran Canaria om 4½ uge, så skal Mads og jeg bare slappe HELT af og nyde hinandens selskab. Jeg tror det kommer til at passe rigtig godt med en ferie lige på det tidspunkt; det er god timing.

Tags : El-cykel, Gran Canaria, Transporttid