Efterår 2014

Vi har passeret efterårsjævndøgn, og nu varer det nok ikke længe før bladene begynder at skifte farve og falde ned fra træerne. Hverdagen er for alvor i gang fra vores nye base i Birkerød.

Efter sommerferien gik jeg i gang med 5:2-diæten igen, og det var faktisk nemt nok, så snart hverdagen startede igen. Det var en lettelse, efter at jeg havde oplevet det som svært i en periode omkring flytningen og sommerferien, for jeg er jo ellers ret glad for konceptet. Jeg tabte også hurtigt en del af ferie-vægten.

August bød ikke på så godt vejr som juli, men da vi kom ind i september blev vejret rigtig godt igen – i hvert fald for årstiden; masser af dage med sol og temperaturer omkring 20 grader. Det var dårlig timing at min el-cykel begyndte at sige en væmmelig metallisk bankelyd. Hele september måned har jeg haft el-cyklen på værksted, og har måttet svede i overfyldte s-tog til og fra arbejde, i stedet for at nyde den sidste bid sommer til cykels.

På mit arbejde nærmer vi os afslutningen af et stort projekt, der har varet i flere år. Travlheden spidser til, og jeg har måttet slå bremsen i og bede mine chefer prioritere mine opgaver. Fordelen ved at have haft et stressnedbrud, som jeg havde i 2012, er at man kender sine stress-symptomer. Jeg var begyndt at mangle overblik, have svært ved at fordybe og koncentrere mig. Jeg var svimmel og klodset og træt hele tiden, og efter nogle uger på den måde forstod jeg, at jeg var nødt til at sige fra. Da jeg havde fået sorteret i opgaverne fik jeg det bedre, men jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå frem til jul, hvor der udover opgavemæssig travlhed også sker store forandringer organisatorisk og i det fysiske arbejdsmiljø.

Min krop sagde så fra i søndags ved at lukke en forkølelse ind i mine slimhinder. Hele denne uge har været et inferno af nys, snot, host, tårer, smerter i bihulerne og lidt feber. Jeg måtte kapitulere og melde mig syg, mens jeg brugte 4 æsker Kleenex og prøvede på ikke at smitte husbond. Det var ikke lige det jeg havde brug for i relation til arbejde, og heller ikke på hjemmefronten. Men måske var det godt for hjernen at få en pause med lidt fordummende fjernsyn og kedsomhed.

Septembers weekender har budt på megen social aktivitet, så vi er ikke kommet så langt med et projekt som ellers haster lidt: at bygge en carport. I august fik vi dispensation fra kommunen til at bygge tættere end 5 meter fra vejen, og vi har også fået leveret carporten som samlesæt. Nu skal jordstykket gøres klar til at holde en carport, som derefter skal monteres og støbes ned. Bagefter skal der laves belægning. Det er et arbejdskrævende projekt, som jeg håber at vi kan komme videre med i oktober måned, for det ville være dejligt at få carporten op at stå inden frosten sætter ind.

Vi står altså stadig overfor visse udfordringer her i familien, selvom vi har kæmpet et år for at forbedre vores hjemmebase. Efter en måned uden cykel-motion og en uges sygdom føler jeg, at jeg går ind i oktober på et kropsligt nulpunkt og skal starte forfra med at opbygge en kondition, der kan klare 44 km cykling om dagen, og et immunforsvar der kan klare en vinter. Husbond står overfor en stor ændring i sine arbejdsforhold, hvilket bla. indbærer længere arbejdstid. Hans afdeling gennemgår organisatoriske ændringer, og samtidig skal han spille en ny rolle ifm. indkøring af en række nye kunder.

Der er altså ikke noget med at læne sig tilbage i rutinen og bare knokle som man plejer, vi skal knokle på en ny måde. I den sammenhæng er det godt, at vi har fået dette nye hus. Selvom vi stadig ikke er helt på plads, giver det os en god base, hvor vi kan restituere når vi er hjemme. Det er helt essentielt for vores psykiske helbred, at vi kan trække os tilbage og være os selv og indadvendte, når vi er hjemme. I rækkehuset i Virum blev vi igen og igen ufrivilligt inddraget i naboernes liv, fordi vi boede så tæt, og det forhindrede en fuldstændig hvile når vi var hjemme.

Det er i denne tid et år siden, at vi begyndte på at lave dette skifte. Vi har brugt meget energi på hele processen med at forberede rækkehuset til salg, sælge hus, købe hus og at flytte. Når jeg står og ser ind i et efterår, der byder på endnu en omgang forandringer og travlhed, kan jeg godt sukke lidt og længes efter ro. Men jeg er glad for at vi investerede den energi vi gjorde i flytningen, for det er nu vi kan høste frugten af at have vores eget hus. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle igennem sådan et efterår, og så ikke kunne være sikker på at kunne sove uforstyrret om natten.

Lignende indlæg:

Hverdag i det nye hus

Det nærmer sig et helt kvartal, hvor jeg har haft adresse i et mere end 100 år gammelt hus i Birkerød. Vi er kommet videre siden sidste status. Vi har fået anskaffet os de fleste af de møbler, som var en forudsætning for at få pakket det sidste ud, og vi har også fået gardiner i stue og soveværelse. Af møbelanskaffelser udestår nu kun en lænestol og en puf. I går fik jeg pakket mit kontor ud, og når vi får tømt kassen med ledninger og it-udstyr er vi helt fri for flyttekasser i stuer og værelser. Til sidst kommer placering af tæpper og billeder, det kommer til at vente lidt endnu. Der mangler stadig en masse småting.

Udendørs begynder det at blive frustrerende, at vi ikke har et cykelskur. Vi tager vores cykler ind i huset om aftenen, så de ikke skal blive stjålet eller våde. Det er ikke holdbart i længden. Heldigvis fik vi i den forgangne uge afklaring på den situation. Der er et stykke af grunden foran huset som er helt oplagt til carport og cykelskur. Desværre er der en generel regel i Rudersdal Kommune om, at man ikke må bygge indenfor 5 meters afstand til vejkanten, hvilket vil komme i konflikt med sådan et projekt. Men vi søgte om dispensation, og efter 2 måneder i uvished fik vi den sørme. Nu kaster vi os ud i at rydde området for ukrudt, flytte nogle hindbærbuske og anlægge overdækket parkering til bil og cykler. Det var en dejlig nyhed og en lettelse, for vi kunne ikke rigtig regne ud hvad vi skulle gøre hvis vi ikke kunne få dispensation.

Hverdagen er startet igen efter sommerferien, og nu kan jeg mærke hamsterhjuls-fornemmelsen. Den der følelse af, at man ikke laver andet end arbejde, sove, spise og transport. Det er selvfølgelig kedeligt, men det betyder også at huset virkelig er blevet vores hjem, og ikke kun et projekt. Det giver en vis ro.

I går hilste jeg på den sidste nabo, som vi endnu ikke havde fået hilst på. Alle de 3 familier der bor på vores vej har været ret opmærksomme på, at vi har en hund. Og det er ikke den opmærksomhed vi plejer at få omkring Adina, hvor folk henvender sig fordi de synes hun er bemærkelsesværdig smuk eller sød. De snakker om gøen og efterladenskaber. Man mærker, at naboerne har brug for at afdække, hvorvidt vi som nye naboer kommer til at genere dem mere end de gamle. Jeg kan mærke at jeg bliver lidt skuffet, når jeg må adressere naboernes fordomme og negative forventninger allerførste gang jeg møder dem.

Vi mærker ellers ikke meget til naboerne. Der er ikke ret meget trafik på den lille vej vi bor på, og vi ser ikke naboerne ret tit. På den måde opfylder det nye hus fuldstændig vores drøm om ikke at blive ufrivilligt inddraget i andre menneskers liv dag og nat. Vi er helt os selv, når vi er hjemme, og det er fantastisk dejligt.

Til gengæld har vi tit besøg af familien. De lever engageret med i udviklingen i det nye hus – aldrig har vi haft vores forældre og søskende så meget på besøg. Det er dejligt at dele glæden med dem. Om et par uger kommer nogle af mine kolleger. Jeg har inviteret dem til middag. De har fulgt med på sidelinjen i det hektiske forår hvor vi solgte og købte hus. Jeg er spændt på hvad de synes om resultatet.

Lignende indlæg:

Økonomiens årscyklus

Selvom jeg altid er blevet aflønnet med en fast bagudrettet månedsløn, er det meget forskelligt hvordan jeg føler min økonomiske formåen er. Uanset hvad mit rådighedsbeløb har været, har jeg altid svinget imellem nogle gange at føle mig fattig og andre gange føle at jeg havde mange penge mellem hænderne. Det har hængt nøje sammen med en følelse af henholdsvis at føle mig motiveret for at spare op og at føle mig motiveret for at bruge løs.

I øjeblikket er jeg inde i en periode, hvor jeg er motiveret for at spare op og næsten ingen penge bruger på andet end mad og husholdning. Sådan er det tit på  denne tid af året; der er mange fødselsdage i familien og julen banker også snart på, så der er nok at bruge pengene på. Vi har også lige haft en forsikringssag hvor vi skal betale selvrisiko, husbond har planer om at renovere kælderen og ude i fremtiden ser jeg et behov for at skifte el-cykel.

Den helt store forbrugsfest starter lidt før december, hvor der skal forberedes gavekalender til husbond og der skal købes ind til adventskrans og opstart på julehygge. I løbet af december får jeg købt de julegaver jeg skal give, og tit forkøber jeg mig selvom jeg ikke har så mange jeg skal give gave; jeg kommer til at købe for store eller for mange gaver til de få jeg giver gave. 

Jeg har selv fødselsdag i slutningen af november, så på denne tid af året skal jeg selv finde på nogle ønsker, som andre kan give mig i fødselsdags- eller julegave. På en eller anden måde ender jeg tit i en behovsgenererende forbrugsspiral af materialisme ved at gå så meget i butikker og se og tænke på ting, ting, ting. Pludselig har jeg hele hovedet fuld af ideer til andre og til mig selv, så efter jul kan jeg godt føle jeg er nødt til at købe alle de ting jeg ikke fik i julegave.

Og så føler jeg mig fattig. Januar føles altid frygtelig lang, og mange gange har man fået den månedsløn man skal leve af allerede før jul. Det er altid svært at få pengene til at række i januar og februar, og hvis jeg har en opsparing et sted kommer den tit til at være buffer i denne tid.

Når vi kommer ind i forårsmånederne begynder det at klare lidt op. I marts får jeg ofte penge tilbage i skat, og lidt senere kommer den særlige feriegodtgørelse ved starten på det nye ferieår. Det sker da også af og til at der kommer en lille regulering i lønnen på denne tid af året. Jeg føler igen at jeg har penge imellem hænderne.

Så begynder optimismen at buldre igen. Jeg kan tydeligt se det på min garderobe. Jeg køber langt mere forårs- og sommertøj end efterårs- og vintertøj. Der er også mange ting der starter op i foråret – sommerhussæsonen starter og man skal til at plante have og drivhus til. Efter en kold, mørk og fattig vinter vælter livslysten og ideerne frem i mit hovede, og jeg køber løs.

Denne følelse kan godt fortsætte ind i sommerperioden, men det tager som regel lidt af. Og så er vi tilbage til efteråret.

I år har vi valgt at ændre på vores måde at håndtere månedsøkonomien på. Lige siden husbond og jeg flyttede sammen har vi kørt en form for fællesøkonomi, hvor vi indbetaler et beløb på en fælles budgetkonto, og kører alle faste udgifter over denne konto. Dagligdags indkøb til husholdningen har vi skiftedes til at betale af lønkontoen. Denne sommer lavede vi om på det, så vi nu også indbetaler et fast beløb til husholdning, som en slags fælles husholdningspung. Tilbage på vores respektive lønkonti er så udelukkende penge til personligt forbrug.

Det har ændret en del på hvordan jeg føler om at have penge mellem hænderne – eller ikke. På den ene side er det et noget mindre beløb der står på kontoen end det jeg er vant til, hvilket automatisk får mig til at holde igen med forbruget. På den anden side kan jeg jo godt se, at beløbet ikke svinder lige så hurtigt ind, som det gjorde før da ethvert indkøb i supermarked gav mange bevægelser. I september var der faktisk en del penge tilbage da månedslønnen gik ind. Det er rart at vide, at jeg kan disponere over alle de penge der står på min konto, og at der ER sat penge af til al den daglige drift. Så nu skal jeg bare vænne mig til det nye beløb, så skal det nok lykkes mig at bruge hver en krone hver eneste måned, som jeg hidtil har gjort. Man må jo sørge for at holde gang i de økonomiske hjul i Danmark.

Lignende indlæg:

Om at cykle til arbejde hele året

Nøj, hvor er der mange cyklister på cykelstierne i disse dage. Mange flere end normalt. Som jeg bakser mig frem blandt alle de andre cyklister kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad forskellen er på os der cykler hver dag hele året, og så dem der kun finder cyklen frem når det er 25 grader og tørvejr.

Det er ikke så længe siden at jeg var til en familiefest, hvor jeg kom til at snakke med en mand som også cyklede til arbejde. Vi udvekslede erfaringer og begejstring over hvor meget man opnår ved at cykle på arbejde. På et tidspunkt fortæller jeg at jeg har pigdæk på cyklen om vinteren. Så kigger han forskrækket på mig og bedyrer, at han skam ikke cykler om vinteren.

Men hvorfor ikke? Jeg synes virkelig ikke det er noget særlig stort problem, det kræver bare noget udstyr, primært i form af påklædning, og når det er på plads så er det skønt at cykle hele året. Man skal ikke sidde i bilkø, man skal ikke sidde i et proppet s-tog, man har sin fulde frihed og kan parkere alle vegne. Og når man som jeg har valgt at det er den primære kilde til motion, så duer det jo ikke at man ikke gør det hele året. Her er hvad jeg gør, for at være i stand til at cykle på arbejde hele året.

Sommer

Som vejret er i øjeblikket kræver det jo ikke noget særligt at cykle på arbejde. Man skal sådan set bare tage cykelhjelmen på og så afsted. Mit standardudstyr hele året inkluderer også en kædelås til hvis man skal parkere cyklen et udsat sted, en lille pumpe til hvis man skulle punktere men godt kan ‘humpe’ hjem med lidt ekstra luft, og så er det dejligt at cykle med solbriller – især som Storkøbenhavn ser ud i øjeblikket med støvende vejarbejde alle vegne. Jeg prøver også at huske at smøre solcreme på armene og i ansigtet.

Efterår

Når temperaturerne begynder at dale, skal der noget overtøj til. Jeg har et sæt regntøj fra Helly Hansen, som jeg bruger næsten hele året. Materialet er vindtæt, vandtæt og åndbart, hvilket betyder at det er behagelig at have på også selvom det ikke regner. Jakken er derfor min primære jakke til at cykle i. Så behøver jeg ikke at skifte hvis der kommer regn. Regnbukserne tager jeg på hvis det regner, hvis temperaturen kommer under ca. 10 grader eller hvis det blæser meget. De tjener også som beskyttelse af mine bukser. Når jeg ikke har dem på, ligger de i min rygsæk så jeg lige kan hoppe i dem hvis det begynder at regne mens jeg cykler.

Dette sæt tøj bruger jeg en stor del af året. Når temperaturerne bliver encifrede kan jeg supplere med en fleecejakke indenunder regnjakken, så kan jeg klare mig helt ned til frysepunktet. Under hjelmen har jeg et pandebånd som er vindtæt, jeg får nemlig ondt i ørerne allerede ved temperaturer under 15 grader.

Handsker bliver også nødvendigt når vi når ned omkring de 10 grader. Jeg har 2 par jeg bruger på denne årstid: et par ‘uden fingre’ som bare lige giver en smule varme og et godt greb om styret i tilfælde af regnvejr, og så et par som er varmere med windstopper. De kan bruges ned til ca. minus 5.

På fødderne har jeg sportssko med goretex, som er vandtætte – så kan jeg klare de værste regnvejr og alligevel komme på arbejde med kun ansigtet og et par hårtotter våde.

Vinter

Når de rigtige kuldegrader sætter ind, stiller det ekstra krav til beklædningen på cykelturen. Udover omtalte fleecejakke under den vindtætte jakke kan jeg finde på at supplere med skiunderbukser under jeans og regnbukser. Det kan klare rigtig meget, men er også mange lag. Hvis der er varmt på ens arbejdsplads kan det være for varmt at have skiunderbukser på i løbet af dagen.

På de allerkoldeste dage tyer jeg til ski-verdenens metoder. Jeg har skibukser og en skijakke, som holder mig varm ned til minus 15 grader. Dertil skihandsker med dunfyld. Lidt fedtcreme på kinderne gør underværker – den bidende følelse af frost kan næsten ikke mærkes. På fødderne har jeg enten mine goretex-støvletter eller mine store Sorel-vinterstøvler. Sidstnævnte er dog ikke så fleksible at cykle i, så der kommer jeg til at føle mig lidt som en månemand.

Selve cyklen skal også klædes på til at klare vinteren. Jeg har nu i 2 sæsoner brugt pigdæk, og det har jeg været rigtig glad for. Udover at piggene er rigtig gode til at undgå at man kommer i uføre på isglatte veje, så er dækkenes profil med til at transportere sne og sjask væk, så man står godt fast, ligesom med bilernes vinterdæk. Derudover skal man sørge for at smøre cyklen godt og gerne vaske sjap incl. salt af den en gang imellem – men pas på at der ikke efterlades vand i gearkablerne i frostvejr!

Forår

Det er så skønt når det begynder at blive forår, og man kan begynde at lægge noget af overtøjet. For indrømmet, det er da lidt besværligt at skulle have alt det tøj på. Det tager tid at få af og på, og man bevæger sig ikke helt så frit. Men man skal stadig passe på ikke at smide overtøjet alt for hurtigt. Her er jeg igen glad for mit Helly Hansen-regntøj. Det er så fleksibelt til mange vejrtyper, at jeg ikke behøver ret meget andet overtøj til cykling.

Når temperaturerne er for varme til regntøjet men for kolde til at køre uden overtøj, kører jeg i en tynd, tynd vindtæt jakke. Den er ikke vandtæt, men den tager rigtig meget vindafkøling uden at fylde noget.

Alt det jeg har nævnt her er resultatet af mange års el-cykling i alle årstider. Det har taget tid at finde den optimale kombination, og det er klart at hvis man skal cykle på almindelig cykel vil der være andre aspekter at tage med som f.eks. vindmodstand, den varme man generer selv ved at få højere puls osv. Men nu hvor jeg har min model på plads føler jeg mig godt rustet til alt slags vejr. Det man oftest hører som argument imod at cykle er, at det er surt når det regner. Men hør nu – det er altså bare lidt vand. Som Andy Schleck siger når det har regnet på en etape i et cykelløb: jeg er ikke lavet af sukker! Det er jo ikke fordi man går i stykker af lidt vand i ansigtet, det kan bare tørres af igen når man kommer indendørs.

Lignende indlæg:

Mit efterår 2011

Lige om lidt er det efterår, og det ser allerede heftigt ud. Jeg plejer at synes efteråret er travlt, og i år kommer der lige et jobskifte oveni.

I første omgang handler det om at få afsluttet tingene på det gamle arbejde. De skal selvfølgelig have så meget som muligt ud af mig inden jeg forsvinder, så der er mange ting på listen over opgaver som skal klares. Ting der ellers skulle have foregået senere på efteråret er blevet rykket til september for at jeg kan nå at ordne dem. Så der er lidt mere tryk på end der plejer.

3. oktober starter jeg på mit nye arbejde, og det bliver krævende på en anden måde. I den første tid forventer jeg at være meget træt. Det er jo altid hårdt at skulle tage alt det nye ind: nye ansigter og navne, ny organisation, ny kultur, nye fysiske omgivelser. Og derefter kommer det store arbejde med at sætte sig ind i den nye virksomheds forretning og de foreliggende opgaver.

Derfor har jeg med vilje fravalgt en række ting. Det sidste års tid har taget en del kurser og foredrag hos FOF – det tager jeg ‘orlov’ fra dette efterår. De gode tilbud fra Downtown og Sweetdeal etc. må jeg også lade være i en periode, jeg forventer at det bliver for stressende at gå så meget ud som vi har gjort det sidste års tid.

Heldigvis skulle jeg gerne slippe for noget stress når jeg har fået kørt en ny hverdag ind på rutinen, i og med at jeg halverer og væsentligt forenkler min transporttid. Og det giver nok også noget ny energi at møde nye mennesker og en ny kultur på den nye arbejdsplads.

Endelig er der en vis person der fylder 40 år til november. Nemlig mig. Jeg har besluttet mig for at det skal fejres, og jeg er snart færdig med at tænke over hvordan. Der kommer lidt planlægning og praktiske ting der skal bruges tid på. Forhåbentlig giver det også et boost af energi og glæde at fejre og feste.

Og før vi ved af det er det jul igen. Hvor er jeg dog glad for at der er fri mellem jul og nytår i den virksomhed jeg starter i til oktober, for jeg har på fornemmelsen at jeg får brug for det.

Lignende indlæg:

Efteråret er vist kommet

Det blev ikke til ret meget indian summer i år. Da det begyndte at regne i august, var vi jo nok nogen der tænkte at det rent teoretisk godt kunne lade sig gøre at få godt vejr i september (hvis man kan leve med at det er koldt om natten og morgenen). Set i vejrets bakspejl er jeg utrolig taknemmelig for de 2 weekender med tørvejr, som gjorde det muligt at få malet vores sommerhus – det skulle ikke have været planlagt på nogen måde anderledes, før det slet ikke kunne have ladet sig gøre.

Det blandede og kolde vejr sætter sit mærke på folk omkring mig. De er simpelthen begyndt at blive syge. Rigtig mange på jobbet har lagt sig, og andre går rundt med hæse stemmer og snøftende næser.

Jeg selv holder stand. De sidste par uger har der flere gange været optræk til en forkølelse – ondt i halsen og mat fornemmelse. Jeg har så skyndt mig at drikke en masse kamillete, og dagen efter er det gået bedre. Jeg håber at jeg fortsat kan holde smitstofferne fra kroppen midt i al den hosten og nysen der er omkring mig.

Morgen- og eftermiddagscykelturene tager på energien, og jeg føler mig forkommen når jeg kommer hjem efter dagens 20 km i det vejr. Det gyser i mig ved tanken om at det kun er starten – jeg husker kun alt for godt sidste vinter, hvor jeg i månedvis cyklede med skibukser udenpå bukserne og 5 lag tøj på kroppen i endeløs frost og sne. En lille tur til Mallorca om ikke så længe kan forhåbentlig lade batterierne godt op.

Lignende indlæg:

38 er nu et pænere tal

Igår havde jeg fødselsdag, jeg blev 38 år gammel. Det var sørme dejligt, nu har jeg gået et helt år og hadet tallet som var min alder: 37. Jeg har et eller andet med tal, hvordan de passer sammen, noget med tværsum og hele og ulige tal – og også fordi de har farver i mit hovede. Og her er 38 altså et  pænere tal end 37 for mig.

Det var ellers en fantastisk dejlig fødselsdag.

Indtil igår har vejret i november været ganske forfærdeligt med ganske få solskinstimer og eller bare gråvejr, regn og blæst. Det er jo meget normalt for november, og jeg kan med ingen realisme forvente decideret godt vejr på min fødselsdag når dagen nu engang ligger i slutningen af november. Men igår lykkedes det faktisk så godt som det nok er muligt! Det var solskin fra solen stod op til solen gik ned – i hvert fald der hvor jeg var (Dragør, på arbejde). Det var lunt – omkring 13 grader, ikke for meget vind og ingen regn. Det føltes som en stor gave at have så fint vejr på sin fødselsdag, som om det var MIT solskinsvejr 🙂

Efter at have nydt en smuk solopgang på vejen til arbejde, blev jeg mødt af flag på bordet, blomster – og endda en fødselsdagssang til fredagsmorgenmaden på arbejde. I løbet af dagen indløb der en masse hilsner på SMS og Facebook, og da jeg kom hjem stod der på trappestenen dels en buket blomster fra min bror  i Californien og dels sad den sødeste bamse af mos og vinkede til mig – det var min søde svigermor som havde lavet den til mig! Indendøre ventede min mand med tændte stearinlys i den flag-pyntede stue og en dejlig gave: weekend-taske til når vi skal i sommerhus.

Om aftenen havde jeg inviteret min mand og min gode veninde til middag på Haiku Sushi. Vi bestilte Omakase/Chefs Choise og fik 2 store fade med blandet sushi, alle meget avancerede ruller med toppings og specielle saucer osv. Vi spiste og snakkede i et par timer, og vendte derefter næserne hjemad igen. Jeg elsker bare Københavns indre by, synes simpelthen det er så skønt med de gamle bygninger og stemningen. Jeg bliver igen og igen positivt overrasket over hvor nemt det er for os at smutte derind i bilen, og hurtigt hjemme igen – vi kunne lige nå at se hvem der vandt Vild med Dans og derefter nyde Casper Christensens live-shows på TV.

En fredag aften er for en på 38 år, som står op kl 5:40 og bruger 50 timer om ugen på job & transporttid, ikke en aften der varer til midnat – ved 23-tiden var jeg for længst faldet i søvn på sofaen, og kort efter lå jeg i min seng på vej til drømmeland – glad og lykkelig ovenpå en fantastisk dag.

Lignende indlæg:

Efterårsferie i sommerhuset

Jeg er lige kommet hjem efter en uges ferie i sommerhuset sammen med min mand. Det er første gang vi har været der en hel uge med tid til at slappe af. Det har været skønt!

Ferien startede med at vi fik installeret brændeovn. Der var ellers installeret store moderne el-paneler i sommerhuset, men det er jo frygtelig dyrt og dermed også miljøbelastende at bruge el. Da huset kun er 35 kvm har vi haft mange overvejelser omkring at få brændeovn, dels fordi den vil optage noget plads, og dels fordi vi frygtede at få det FOR varmt med brændeovnen i så lille et hus. På den anden side er det en langt billigere og CO2-neutral måde at varme huset op på. Efter at have konsulteret diverse websites og forretninger fandt vi ud af at man kunne finde en ovn der var så tilpas lille at vores bekymringer ikke var relevante. Så vi fik leveret en lille rund og grå Morsø brændeovn – det tog lige omkring 1½ time for montøren at lave hul i taget og sætte en skorsten op og montere den på ovnen. Et lille besøg af skorstensfejeren, og så var der dejlig tør varme.

Ferien bød også på besøg af hele 2 hold familiemedlemmer, og vi fik også set lidt nærmere på vores lokalområde. Vi var heldige at få nogle dejlige solskinsdage, som gjorde gåture meget behagelige. Lidt shopping og frokost i de nærmeste større byer Helsinge og Hillerød blev det også til.

Det har været skønt at være i sommerhuset en hel uge. Jeg har virkelig fået dannet mig et billede af hvordan det er at være i sommerhus når alt er på plads og normalt. Jeg har fundet mig en sommerhus-rytme og jeg glæder mig helt vildt til at holde efterårsferie i sommerhuset fremover. Gåture i måneskin, putte sig foran brændeovnen, læse, hækle, ud og rive blade og få røde kinder – dejligt.

Normalt når en ferie er slut trøster jeg mig altid med at det trods alt er meget rart at komme hjem til sit hus. Men denne gang føler jeg ikke at jeg ikke har været hjemme – sommerhuset er blevet et nyt lille hjem nr. 2.

Lignende indlæg:

Et vue over efteråret

Her bare en kort status midt i efteråret – lidt om hvad der sker i mit liv lige nu.

September er som altid fløjet afsted med arrangementer i hver eneste weekend. Jeg tror september er årets korteste måned når det kommer til hvor hurtigt den føles overstået.

Jeg har lige været syg en uge – en forkølelse gav mig feber i en uge. Idag er jeg tilbage på job men må stadig snøfte og pudse næse en del. Rigtig irriterende, men det minder mig også om at det trods alt er ret sjældent at jeg har den slags infektioner, hvilket jeg sætter stor pris på.

Lige nu er mit ‘fyrtårn’ at se frem til en uges ferie i slutningen af oktober, hvor vi skal i sommerhus. Vi får installeret brændeovn og glæder os til at varme os ved dens varme i efterårets regn og rusk. Jeg håber at vi kan betragte det som en ægte ferie og ikke som endnu en uge med pligter og gøremål i sommerhuset, sådan som sommerferien blev det.

Det er tid for fødselsdage i min familie – min mor, min mand og jeg selv har fødselsdag indefor de næste uger, og vi skal også til barnedåb snart. Jeg har lagt hovedet i blød for at finde gode gaveideer.

Hurtigt nok kommer julen; hyggelig, travl, pengekonsumerende, familiepolitisk som den er. Jeg ved endnu ikke om jeg holder nogle dage fri i forbindelse med julen, og vi har ikke fuldt ud vedtaget hvordan julen skal foregå i år, selvom vi har taget en pricipiel beslutning om at vi kun kan overkomme 1 aftale med hver familie. Hvis vi holder jul med mine forældre – hvilket vil være naturligt da vi holdt jul med min mands familie sidste år – betyder det at jeg ikke kan være med til julefrokosten hos min onkel og tante i Næstved, hvilket jeg vil være meget ked af, for jeg ser dem ikke særlig tit. Men man kan jo ikke få det hele.

Efter jul har jeg endnu et lyspunkt at se frem til, idét jeg og min mand tager med min veninde til Tromsø for at se nordlys til februar. Jeg har rejst adskillige gange før med denne veninde, vi har fejret hendes 30 års fødselsdag i Los Angeles, og nu ønsker hun sig at fejre 35 års fødselsdag ved at se nordlys. Så det gør vi.

Lignende indlæg:

Den mørke tid

Nu synes jeg igen det er tid til en lille status. Efter min mors surpriseparty, som har optaget meget tid og energi den sidste tid, står jeg nu overfor en efterårs-vintersæson og vil gerne danne mig et billede af hvad der sker i den næste tid.

I november begynder juleforberedelserne så småt. I lørdags var jeg ude og shoppe 24 små gaver til min elskede. Jeg kan nemlig godt lide at forkæle ham med en pakkekalender i december måned, det har jeg gjort i alle de år vi har boet sammen. En anden tidlig juleforberedelse jeg altid nyder, er at designe årets adventsdekoration. I år tror jeg temaet skal være rød/roser/kærlighed, fordi det er vores først jul som ægtepar.

Mads har mange aktiviteter i november, der er både indtil flere cykelløb og firma-julefrokost, så jeg får en del alene-tid i november. Det er ikke et problem, jeg elsker at være alene. Jeg håber dog ikke jeg skal være alene på min fødselsdag, som kommer i slutningen af november.

I december buldrer det normalt afsted med køb af julegaver og julefrokoster. Jeg springer nu over på firma-julefrokosten i år, jeg synes ikke julefrokoster er så sjove og plejer altid at fortryde når jeg bukker under for det sociale pres og tager med alligevel.

I år kommer julegaverne nok ikke til at fylde så meget for mig, for min familie holder jul i Californien, og jeg tager ikke med. Hvis mine forældre, min bror og jeg overhovedet giver hinanden julegaver i år bliver det nok ikke det helt store gaveorgie.

Mine forældres rejse til USA betyder at Mads og jeg ændrer på vores hidtidige praksis mht. jul. Indtil nu har vi være sammen hjemme julemorgen, og har så holdt juleaften med hver vores familie om aftenen. I år tilbringer jeg juleaften sammen med Mads, og det foregår hos hans søster sammen med hele hans familie. Det er lidt af en milesten at bryde mange års tradition og holde jul med Mads, og det passer måske meget godt at lave den ændring nu hvor vi er blevet gift. 

Januar plejer jo at være meget lang, meget fattig og meget mørk og trist. I år vil vi prøve at bryde tristheden ved at tage til Gran Canaria i 2 uger i slutningen af januar. Jeg har allerede fået fri, og lige så snart Mads har fået godkendt sin ferie booker vi en personalerejse igennem mit firma.

Lignende indlæg: